Skip to main content

Full text of "Botanisk tidsskrift"

See other formats 


tes 


c 
i 
) 
*: 
i 
x 
u i SE 
+ 
TX ge 


JOURNAL DE BOTANIQUE 
PUBLIÉ PAR LA SOCIÉTÉ BOTANIQUE DE COPENHAGUE 
TOME 23 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 
DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN 


REDIGERET AF 


L. KOLDERUP ROSENVINGE 


BIND 23 


MED 2 TAVLER OG 44 TEKSTBILLEDER 


— 2€ A. Gin _— 


KØBENHAVN 
H. HAGERUPS BOGHANDEL 
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1900 


1. Hefte, 


2. Hefte, S. 101—333 og XVI—XXXIX udkom i Januar 


S. 1—100 og I—XVI udkom i Juni 1900. 


INDHOLDSFORTEGNELSE. 


I. Afhandlinger. 


F. Børgesen: A contribution to the knowledge of the marine Alga vege- 
tation on the coasts of the Danish West-Indian Islands......... 
— : Et Bidrag til Kundskaben om Algevegetationen ved Kysterne af Dansk 
Vente en ee er mts SE 
Hjalmar Kiærskou: Om danske Samlere af vestindiske Planter ....... 
L. Kolderup Rosenvinge: Note sur une Floridée aérienne (Rhodochorton 
PCE LOM IRIN ON GIS) tee) Peden Ok Coats Te Rate AP oe ay dex dite as 
— : Om en terrestrisk Floridé (Rhodochorton islandicum nov.sp.).... . 


SME Kierskour 2... ann a re hee ET me Dan en 


A. Mentz: Studier over Likenvegetationen paa Heder og beslægtede Plante- 
Sn M Iylland MENT un. near een anne 
C. H. Ostenfeld: Otto Gelert, født den 9. November 1862, død den 20. Marts 


SO SL Par Mindieord. on. de ee ks ee ya an ; 


F. Kølpin Ravn: Nogle Helminthosporium-Arter og de af dem fremkaldte 
Sygdomme hos Byg og Havre. (Hertil Tavle 1 og 2) .......... 
Georg F. L. Sarauw: Dværghveden (Triticum compactum Host) og Engelsk 
Hvede (Triticum turgidum L.). Træk af to dyrkede Hvedearters 
ESPN OO ES UM. CR Boos Sith EL Meee 


II. Meddelelser fra den botaniske Forening i København. 


Beretning om Foreningens Virksomhed : 
Meder i 1899 (Slutning): 
CG. Ostenfeld: Færøerne i floristisk-plantegeografisk Henseende 
Meder i 1900: 
À. Oppermann: Træernes Vandforsyning i Naturen og i Litte- 
BRUGEN FEER SG op te an ce a ge ee a 
CG. Ostenfeld: De danske Juncus-Arter af articulatus-Gruppen 
om deres Udbredelse heri Landet un „an ak ee OY 
E. Warming: Om Botanikundervisningen i vore Skoler 
O. G Petersen: Om nogle vedanatomiske Begreber og Termini 
Ove Paulsen: Om en botanisk Rejse i Centralasien...... 


Side 


101 


IV 


Ekskursion den 1. Oktober 1899 (Rude Skov, ved L. K.R.) . . .. I 
Ekskursioner 1 1900: 22524 20 PR XXII 
Kalundborg-Egnen, ved F. K. Ravn. 
Sydostlige Vendsyssel, ved Ove Paulsen. 
Vintersbolle Skov, ved L.K.R. 


Generalforsamling 1900. . „u: 2... <0.) 0 NES IX 

Svampendstilling 1900... . 2... 22.2... er ee KX 
Dansk botanisk Litteratur i 1898 (ved A.Mentz) ............. XIII 
Andre Meddelelser: 

Botanisk Rejsefond 23 210 2 eel ee rer SE ee XI 

Botanisk Forenings Reservefond.. . 37.00.2195... eae ee NI 

Pérsonalia >in Pho Schigtz). Le rs SME EPS XII, XXXVII 

Widenskabelige Rejser . .. . An MEME RE te ee XII, XXXVIII 


Orchis incarnatus >< maculatus funden i Danmark (af Chr. Lundbye) XXXII 
Nogle Bemerkninger til O. Olafsen: Havebrug og Frugtavl i Norge 
i; Middelalderen (af Chr. Pedersen) =. 22.2 XXXIV 


I. 


AFHANDLINGER. 


“ 


Studier over Likenvegetationen paa Heder 
og beslægtede Plantesamfund 1 Jylland. 
| Af 
A. Mentz. 


Forud for Behandlingen af det foreliggende Emne, Likenerne 
og deres Optræden paa jydske Heder og beslægtede Plantesamfund, 
maa jeg gøre et Par almindelige Bemærkninger med Hensyn til 
det Omraade, indenfor hvilket Iagttagelserne ere gjorte. 

Da Heder o. a. ,lyng“-klædte Strækninger har deres største 
Udbredelse paa den jydske Halvø, er det naturligt, at Undersøgelser 
over saadanne Strækningers hele Natur og dermed ogsaa over deres 
Likenvegetation til en Begyndelse falder dér. Siden vil en Sam- 
menligning med Forholdene paa de østligere Heder og beslægtede 
Samfund (t. Eks. paa Bornholm og i Nordsjælland) vistnok frembyde 
Interesse; Forholdene har indtil videre medført, at jeg ikke har 
kunnet foretage en saadan Jævnførelse. 

Navnlig midt- og vestjydske Hedeegne har ligget til Grund 
for mine Iagttagelser, saaledes Hederne Vest for Hald Sø, omkring 
Sjørup og Feldborg Plantager, omkring Skørping Stalionsby og Rold 
Skove, omkring Skovbjærg Mosestation, Ø. og S. for Ringkøbing 
Fjord o.s.v. Hede- og Moseegne Nord for Limfjorden har jeg 
slet ikke eftersøgt særlig m. H. t. deres Likenvegetation. Det er 
muligt, at der gør sig en Del Forskeliigheder gældende mellem dem 
og sydligere Egne, selv om de maaske kun er svage. Pastor 
J.S. Deichmann Branth har henledt min Opmærksomhed paa 
enkelte saadanne; yderligere Undersøgelser vil maaske vise flere. 

Naar der i det følgende benyttes Udtrykkene Hede, Hedemose 
og Højmose, kunde der vel være Anledning til her at gøre Rede 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 1 


NOTEN 


for disse Udtryks Værdi. Rigtignok mener jeg, at en udførlig og 
alsidig Redegprelse ikke har sin Plads indenfor denne Afhandlings 
Ramme — jeg haaber senere at kunne faa Lejlighed til mere ind- 
gaaende at omtale disse Forhold — men jeg vil dog i al Korthed 
og rent forelobig angive de væsentligste Distinktioner mellem de 
nævnte Plantesamfund; man vil finde, at det sker 1 Tilslutning til 
den Opfattelse, der vistnok er gældende i Almindelighed, og som 
kommer til Orde f. Eks. i E. Warmings ,Plantesamfund“. 

Ved Heden forstaas her specielt Lyngheden, den skovlgse 
Strækning, der især er bevokset med Calluna vulgaris o. a. lave, 
mest stedsegrønne Buske. Til denne Buskvegetation slutter sig et 
storre Antal urteagtige Blomsterplanter; blandt dem findes der vel 
enkelte Cyperaceer, men det maa dog fremhæves, at disse kun 
spiller en forholdsvis ringe Rolle for Lynghedens Karakteristik. 
Mellem Buske og Urter breder sig en ejendommelig Bundflora af 
blomsterlgse Planter, Mosser og Likener, hvilke sidste altsaa omtales 
nærmere i det folgende; det kan igvrig straks anføres, at Vegeta- 
tionen undertiden i meget hoj Grad faar sit Præg netop af Likenerne, 
i saa Fald gaar Lyngheden over til at blive en Art Likenhede. Da 
de talrige Purrer af Eg, Bog, Ene o.s.v. i Lyngheden hører med 
til dette Samfunds Ejendommeligheder, vil ogsaa deres Likenvege- 
tation blive optaget i den folgende Fremstilling. 

Hoj- eller Lyngmosen er den især med Cyperaceer og Lyng- 
planter bevoksede Sphagnum-mose, medens Hedemose snarest 
maa betegne en Overgangsform mellem Hede og Højmose; den 
er eller har under sin Udvikling været for lidet fugtig til, at der 
indenfor dens Omraade kan trives den yppige Sphagnum-vegetation, 
der jo er det væsentligste Trek i Hgjmosens hele Konstitution, 
men den indeholder paa den anden Side Karakterplanter fra denne 
Moseform: en rigelig Cyperacé-indblanding, Erica Tetralix o. a. 
Lyngplanter, Myrica Gale, Narthecium ossifragum, Drosera-arter 
0.8. v. — Udtrykket fugtig Hede betegner atter en Overgang fra 
Hedemose til Hede. 


Saa godt som alle de Likener, der vokser i Heden og som til- 
dels gaar over i Hede- og Højmose, kan henføres til 3 Grupper, 
hvis man til Grundlag for Inddelingen vælger det Substrat, hvorpaa 
de findes. Dels er de udelukkende eller ganske overvejende knyttede 
til det mere eller mindre humøse Jordsmon (Jordlaver), dels 
holder de sig til de i Heden. forekommende Stene (Stenlaver), 


ere onl 


dels lever de epifytisk (Epifytlaver). Imod denne Gruppering 
kan der vel rejses en og anden Indvending, hvorom senere; paa 
den anden Side synes den mig baade naturlig og hensigtsmæssig. 


1. Jordlaverne 


i Heden og de ovenfor nævnte beslegtede Samfund er for Storste- 
delen buskformede eller skorpeformede; kun nogle faa Arter er 
bladformede. 

Til de buskformede Jordlaver hører samtlige Arter af Slægten 
Cladonia, Stereocaulon condensatum og Cornicularia aculeata. 

Blandt Cladonia-arterne og forøvrigt blandt alle danske Laver 
er Cl. rangiferina (L.) Web. den, som i Folge sit Ydre og sin 
overmaade rigelige Forekomst spiller den mest fremtreedende Rolle. 
Allerede ved flygtig Betragtning feestner Indtrykket af denne Plantes 
Optræden ‘sig hurtig og kraftig. Ligesom Calluna vulgaris blandt 
alle Fanerogamerne er den, der især giver Hedevegetationen Ka- 
rakter, er Cl. rangiferina blandt Kryptogamerne den fysiognomisk 
set betydeligste. Saa godt som overalt i den egentlige Hede, hvad 
enten Jordbunden er tør eller fugtig, og af hvilken Beskaffenhed 
den iøvrigt er, i Hede- og i Højmose møder man denne Plante i 
en kolossal Individrigdom. Men ikke alle Steder er den i lige kraftig 
Udvikling. Frodigst staar den i lave, ret fugtige Heder, Hedemoser 
eller paa Højmosens Grund, i det hele paa saadanne Lokaliteter, 
hvor den vel er garanteret overfor en høj Grad af Udtørring, men 
tillige vokser saa frit, at den ej er beskygget af anden Plantevækst. 
Med andre Ord: er Fugtighed (i Jordbund og Atmosfære) 
og Lys tilstede i rigelig Mængde, saa er dermed de 
vigtigste ydre Betingelser givne for en rig og kraftig 
Vækst af Cl. rangiferina. Dette skal søges nærmere belyst gen- 
nem de følgende Betragtninger. 

Allerede den anatomiske Bygning af Cl. rangiferina’s rigt for- 
erenede Podetier tyder hen paa, at gunstige Fugtighedsforhold er 
af en ret afgørende Betydning. De mangler som bekendt en egentlig 
Bark. Det yderste Lag Hyfer (Stratum medullare exterius) slutter 
lost om Gonidierne, i Forening med Soredier giver det Podetiernes 
Overflade den svagt laadne Karakter. Dette ydre Marvlag er steerkt 
luftholdigt, medens det indre Marvlag (Str. medullare interius el. 
Str. chondroideum), der omslutter Podetiernes Hulhed, er meget 
fast bygget. Det ydre Marvlag virker assimilatorisk, vel tillige 

1* 


RO tous 


transpiratorisk, det indre er mekanisk afstivende. Ledningen af 
Vand og de deri opløste Stoffer foregaar desuden, efter hvad Zukal 
(CIV, S. 1344 0. fl.)!) har paavist, i det ydre Marvlag, medens det 
indre kun meget langsomt optager og transporterer Vand. Men 
da det ydre Marvlag jo ikke er beskyttet af nogen Bark, og den 
optagne Vandmængde derfor maa antages at fordampe forholdsvis 
let, synes det vel rimeligt, at Plantens hele Velvære er bedst 
sikret paa Steder, hvor den let kan dekke sit Vandtab i Perioder, 
da der sker en stærk Transpiration fra dens Overflade. I Sammen- 
hæng hermed kan det anføres, at Jumelle (l.c.) har vist, hvor- 
ledes Energien af Assimilation og?Respiration hos Laver stiger med 
det voksende Indhold af Vand indtil et vist Punkt, da den atter 
aftager. 

Ved at folge Cl. rangiferina’s Optreden paa de forskellige 
Voksesteder, vil man have Lejlighed til dels at finde den ovenfor 
udtalte Sætning bekræftet, dels at faa Øje for ejendommelige For- 
hold m. H.t. dens Vækst. 

I Hojmosen, paa og omkring dens Tuer, kan Cl. rangiferina, 
som ogsaa for nævnt, naa en overmaade kraftig Udvikling, der 
skyldes de særlig gunstige Fugtighedsforhold. Paa dette Voksested 
lagttages desuden et Forhold, som vel tillige gælder for dens Op- 
treeden paa andre Steder, men mest tydelig ses her, hvor den 
vokser saa at sige Side om Side med Sphagnum-arter (S. cymbi- 
folium, S.papillosum, S.compactum, S.acutifolium, S.rubellum o.s.v.). 
Der er nemlig mellem disse og Cl. rangiferina en paafaldende Lig- 
hed i Voksemaade og Levevis. For det forste vokser begge i deres 
Spids og dør efterhaanden bort forneden. Dette Forhold har jo 
for Sphagnum’s Vedkommende været længe kendt; hvad Cl. range- 
ferina angaar findes det vel omtalt i Litteraturen f. Eks. hos 
Krabbe (1. c.) og i Wainio’s Monografi af Cladonierne, men ingen 
af disse Forfattere omtaler den ovenfor nævnte Parallel. Pastor 
Deichmann Branth har oprindelig, da jeg var begyndt mine 
Studier af Hedens Vegetation, henledt min Opmeerksomhed derpaa; 
ved at eftergaa Sagen i Naturen, har jeg fundet, at en saadan 
Parallel er treeffende. Ligheden gælder dog i mindre Grad Op- 
tagelsen af Fugtighed fra Undergrunden. Thi medens Mosset ved- 
bliver at være i en vis sej Forbindelse med Underlaget og kan 
drage Nytte deraf, saa smuldrer den skgre Liken ganske hen. Og 
da det ydre Marvlag paa de eldre og nederste Dele af Podetierne 


1) Se Litteraturlisten. 


Puen gens 


ikke danner noget jævnt sammenhængende Lag saaledes som paa 
de yngre, saa vil Vandoptagelsen fra neden af opefter næppe vere 
af nogen synderlig Betydning til Dækning af Transpirationsvand- 
tabet, men antagelig dog stor nok for Forbruget af mineralske 
Næringsstoffer; erindres maa det ogsaa, at Vandbeveegelsen, som 
tidligere nævnt, sikkert foregaar meget langsomt i det indre Marvlag. 
Derimod opsuger Cl. rangiferina Regn og Dug med Podetiernes 
Spidser, ligesom Sphagnum-planterne optager Fugtighed med deres 
Top — et andet fælles Træk for disse Planter! Zukal (CIV, 
S. 1343 o.flg.) har paavist, at det er de fine, nedbojede Spidser, der 
især, og maaske udelukkende, optager Fugtigheden, hvorefter den 
ledes nedefter gennem det ydre Marvlag, ogsaa Vanddampe optages 
i rigelig Mængde. Foruden gennem Spids og Grund maa begge 
Planter dog kunne indsuge Fugtighed simpelt hen gennem hele Over- 
fladen. Under rigelige Nedbørsforhold vil man se dem svulmende 
og fuldstændig vanddrukne. Naar Cl. rangiferina derimod efter 
nogen Tids tørt Vejr kan findes oventil ganske knastør, medens 
Sphagnum er fugtig til Toppen, saa beror dette ikke paa de ringe 
Forskelligheder i Højden, hvori de vokser, om saadanne overhovedet 
findes, men paa den nylig nævnte Forskel i Ledningsevne af Vand 
nedentra opefter. Sphagnum-arterne er i nøjeste Forbindelse med 
Undergrundens Vand og leder bedst, men taaler næppe i samme 
Grad en længere Tørke som Cl. rangiferina, der er i daarlig For- 
bindelse med Undergrunden og leder mindre godt. 

Baade Sphagnum-arterne og Cl. rangiferina har endelig en 
meget langsom Vækst. Om Forholdet mellem deres Vækst- 
hastighed er næppe noget bekendt; og kun lidt véd man om deres 
absolutte Væksthastighed. Krabbe (l.c., S. 131) anslaar for Cl. 
rangiferina den aarlige Længdetilvækst af Podetierne til 3 à 5 Mm.; 
den Lokalitet, hvor Krabbe anstillede sine Iagttagelser, var en 
efter en Skovbrand nogen Flade; Soredier udviklede sig her paa 
Sandstenskonglomerater og brandlidte Treestumper til Thallusskeel, 
og fra disse voksede Podetierne frem. Udover denne Meddelelse 
er mig bekendt intet publiceret m. H. t. Veeksthastigheden; den maa 
dog rimeligvis være noget stgrre paa Steder med gunstige Fugtig- 
hedsforhold. I alle Tilfælde maa den vere overordentlig langsom ; 
anvendes det største Maal, Krabbe angiver, vil Tuer af Cl. rangi- 
ferina, der fra deres hensmuldrende Basis til Toppen maale f. Eks. 
10 Cm., altsaa vere ca.20 Aar gamle (der er selvfolgelig ikke lige- 
gyldigt, om Maalingen foretages paa Likener i tor eller fugtig Til- 


PR Sagi 


stand.) Hvor Likener, specielt Cl. rangiferina, Cl. uncialis 0. a. Cla- _ 
donier, danner et fyldigt og tæt Dække i Højmose eller paa Hede, 
og naar en Højde af henved 10 Cm. eller mere, tør man altid 
slutte, at Vegetationen her som Helhed har faaet Lov til at udvikle 
sig i det væsentlige uforstyrret i adskillige Aar. 

Cl. rangiferina taaler ej alene en høj Grad af Udtørring, men 
tillige er den i Stand til i længere Tid at udholde urimelig store 
Mængder af Fugtighed; naar Højmosen om Vinteren for store Partiers 
Vedkommende er oversvømmet, saa baade Flader og Tuer er 
ganske eller delvis under Vand, kan den umulig undgaa en ret 
langvarig Nedsænkning, men den skades sikkert ikke deraf, saafremt 
den blot Sommeren igennem befries derfor. Lignende gælder andre 
Likener i Højmosen f. Eks. Cl. uncialis. 

Vender vi os til C/. rangiferina's Optræden udenfor Højmosen 
og Hedemosen (Forholdene er naturligvis i det væsentlige ens begge 
Steder), kan det siges som almindelig Regel, at jo mere vindaaben 
og tør Lokaliteren er, des tarveligere er ogsaa Rensdyrlavens 
Vækst; dette gælder særlig den træbare Hede. Jo mere højtliggende 
Terrainet er, des kummerligere bliver Cl. rangiferina i sin Udvikling, 
om end den intetsteds forsvinder. Paa Toppen af Hedebakkerne 
finder man hyppigst Cl. rangiferina i en meget reduceret Skikkelse: 
dens Tuer, om saadanne overhovedet er dannede, er lave og 
uden den Tæthed og Kraft i Væksten, der kendes fra fugtigere 
Voksesteder. Den taaler ugunstige Fugtighedsforhold i Jordbunden, 
men den udvikler sig ogsaa derefter. Mellem Højmosen eller lave 
fugtige Heder og de vindaabne Toppe af Hedebakkerne er der 
naturligvis et stort Spillerum for Overgange i Lokalitetens Beskaffen- 
hed. Vide Strækninger over vil man i Heden kunne finde Rens- 
dyrlaven i ret frodig Udvikling, af Middelhøjde, ofte knasende tør, 
men tilsyneladende i alt Fald i Besiddelse af sin fulde Livskraft. 

Man vil overalt kunne iagttage, at Cl. rangiferina’s Vækst for 
en Del er afhængig af den fanerogame Vegetation, især af Hedens 
Buske. Hvor Calluna vulgaris staar nogenlunde aaben, kan den 
let finde gunstige Voksepladser, selv om Lyngen paa vedkommende 
Sted naar en ret betydelig Højde. Derimod — hvor Calluna staar 
tæt og tillige høj, vil Cl. rangiferina træde stærkt tilbage eller helt 
forsvinde, medens Mosser optage Pladsen mellem og under Buskene. 
Langt bedre vokser den sammen med de Hedebuske, der lægger 
sig hen over Jorden. Ofte ser man Empetrum nigrum eller Arc- 
tostaphylos Uva ursi saa at sige med Favnen fuld af den lyst graa- 


bee 


grønne Lav; løfter man Grenene tilvejrs, følger der store Kager af 
Likener med, især af Cl. rangiferina og Cornicularia aculeata, 
ganske indfiltrede mellem hinanden og Buskenes Skud. Denne Op- 
træden overfor de her nævnte Buske skyldes sikkert den storre 
eller mindre Beskygning, disse yde; det er naturligt, at Cl. rangi- 
ferina daarlig forliges med Calluna, naar denne staar tet og høj, 
men godt med Æmpetrum og Arctostaphylos, der vokser fladt og 
aabent. Cl. rangiferina er saaledes en udpræget Lysliken; stærkt 
skygget opnaar den langtfra den samme Udvikling som i det fulde 
Dagslys, selv om Fugtighedsforholdene er ens. Lysmaengden bliver 
af afggrende Betydning for dens Trivsel i det smaa, indenfor et 
begrænset Omraade, medens Fugtighedsforholdene i det hele og 
store spiller en langt mere gennemgribende Rolle. 

Ogsaa Samlivet med andre kryptogame Planter, særlig med 
Mosserne, maa nævnes. Ligesom Sphagnum-arterne i Hojmosen 
gavner Cl. rangiferina ved at tilbageholde Fugtigheden, saaledes 
ogsaa Mosserne i Heden, hvor saadanne overhovedet findes i nogen- 
lunde rigelig Mængde. Paa helt aabne Pletter vil Cl. rangiferina, 
der stiller større Krav til Lysmængden end Mosserne, og som 
sikkert langt bedre modstaar Følgerne af kraftig Belysning o. a. For- 
hold paa aabne Voksesteder, sædvanligvis have fortrængt Mosserne, 
der finder meget gunstigere Vilkaar under Lyngbuskene. Dog for- 
svinder de sjælden fuldstændig, men danner i Bunden af Lavbe- 
voksningen og ligesom indkilede mellem dens Elementer et fugtig- 
hedbevarende Tæppe. 

Cl. rangiferina varierer kun i meget ringe Grad paa Heden. 
Foruden Hovedformen, der er langt den almindeligste, har jeg 
undertiden haft Lejlighed til at finde en særlig kraftig Form af en 
ejendommelig askegraa Farve, meget morkere end den sædvanlige ; 
den er kaldt f. major Floerke og forekommer næppe udenfor Hede- 
og Hojmoser. Mere almindelig har jeg truffet de 2 Former, der 
af Wainio 0. a. Systematikere opstilles som selvstændige Arter, 
nemlig den mere fint byggede og lysere f. silvatica L. (= Cl. sil- 
vatica (L.) Hoffm.) og den kraftigere og mere alsidig forgrenede 
f. alpestris L. (= CI. alpestris (L.) Rabenh.); men jeg er ikke i 
Stand til at sætte deres Optræden i Forbindelse med Ejendomme- 
lighederne i de Naturforhold, hvor de levede. F. si/vatica er hyppig 
og fundet baade i Heder og i Hajmoser. Indenfor det sidst nævnte 
Omraade har jeg ikke set f. alpestris, skont den vel findes der 
(Wainio, I, 8.45); den er ikke almindelig i de af mig besøgte 


Mid pu 


Heder, i størst Mængde har jeg fundet den baade paa højt og lavt 
liggende Heder omkring Sjørup og Feldborg Plantager og omkring 
Grindsted Plantage. Hos Deichmann Branth og Rostrup om- 


Biel. Fig. 2. 
Cladonia rangiferina. Cladonia rangiferina. 
Lidt forstorret. Dobbelt Størrelse. 
(Smlen. Teksten S. 10.) (Smlgn. Teksten S. 10). 


Fig. 3. 
Cladonia rangiferina. 

Længdesnit gennem Spidserne af 2 Podetiegrene. 
De skraverede Partier betegner Gonidiegrupper. 
De sorte Legemer er Humuspartikler. 

11 Gange forstorret. 

(Smlgn. Teksten S. 10.) 


tales denne Form ikke, men den er af fhv. Seminarielærer H. 
Mortensen fundet ved Tisvilde (i Følge velvillig Meddelelse fra 
Finderen). 

Den af de danske Cladonia-arter, der staar Cl. rangiferina 
nærmest, og som ogsaa i Optræden har mest tilfælles med den, er 


SE ae 


Cl. uncialis (L.) Web. Den findes overalt sammen med Rensdyrlav, 
men er ikke fuldt saa hyppig og optræder navnlig ikke i saa stort 
et Individantal som denne. Ogsaa C/. uncialis naar paa fugtigere 
Lokaliteter, især Hede- og Hojmoser, sin frodigste Vækst, og 
den synes at hæmmes betydelig mere i sin Udvikling paa de torre 
Lokaliteter end Cl. rangiferina, tiltrods for at den efter sin ana- 
tomiske Bygning at domme kunde antages at være mere modstands- 
dygtig; den har nemlig en 30—40 » tyk Bark (Stratum corticale), 
der ganske vist hyppig afbrydes (efter Schwendener l.c. 5. 172), 
og som mangler mod Spidsen af Podetiernes Grene. 


Fig. 4. Fig. 5. 
Oladonia uncialis. Cladonia uncialis. 
Omtr. naturl. Storr. Omtr. naturl. Storr. 

(Smlgn. Teksten S. 10.) (Smlgn. Teksten S. 10.) 


Ligesom hos Cl. rangiferina vokser Podetierne 1 Spidsen og dor 
efterhaanden bort forneden; de faar altsaa ogsaa den omtalte Lighed 
1 Vækst med Sphagnum, der er overordentlig slaaende 1 Hojmosen, 
"hvor den vokser Side om Side med Arter af denne Slægt. Pode- 
tiernes Spidser, der ikke, som hos Rensdyrlaven, er krummede 
nedefter, optager med storre Energi Fugtighed end de nederste Dele, 
der smuldrer hen. Ogsaa Cl. uncialis er en udpræget Lysliken og 
stiller ganske sikkert lignende Fordringer til Lysmaengden som Cl. 
rangiferina. 

Foruden Hovedformen af C/. amaurocraea (Floerke) Schaer. 
har jeg truffet en Form af den, der af Dr.E. Wainio er bestemt 


RS nue 


til f. oxyceras Ach. Den er mindre end C/. uncialis og af en anden 
og højst ejendommelig Vækst; dens Podetier, der er meget uregel- 
mæssigere byggede, har tillige en mere nedliggende Stilling; i en 
Tue gaar de fra Centrum ud til alle Sider. Denne Form findes 
paa de Steder, jeg har besøgt, kun sjældnere i større Meeneder; 
i Hederne omkring Sjørup og Feldborg Plantager og i Heder @. f. 
Ringkøbing Fjord, ved Hesselvig og ved Skovhjærg har jeg fundet 
den meget rigelig, særlig paa gruset Bund mellem Hede og Plan- 
tage; men ogsaa i selve Heden. Her vokser den paa aabne 
Pletter, der er blottede for Vegetation, og næsten kun paa dem, 
men i saa stort Individantal, at den fuldstændig dækker Jorden 
adskillige Kvadratalen over; den ligger i den Grad lost paa Under- 
laget, at man blot ved et svagt Ryk kan løfte hele sammenhængende 
Flager op. Paa Grund af dens ejendommelige Vaekst er Pode- 
tierne stærkt indfiltrede mellem hverandre. I Hojmosen forekommer 
denne Form næppe. M. H. t. dens Udbredelse i Jylland skal det 
iovrigt bemaerkes, at den efter Meddelelse fra Pastor Deichmann 
Branth næppe forekommer i det nordlige Jylland. - Selve Cl. 
amaurocraea er vistnok sjælden, efter Deichmann Branth og 
Rostrup er den kun fundet et Par Steder. 

Formeringen af Cl. rangiferina, Cl. uncialis og Cl. amaurocraea 
samt deres ovenfor nævnte Former foregaar som bekendt ved Sore- 
dier, Pyknokonidier og Askosporer. Men den kan desuden for en 
væsentlig Del ske paa en anden Maade, som bor omtales lidt nærmere. 
Det er overordentlig almindeligt, særlig paa svagt vegetationsdaekkede 
Hedeflader, at finde store Mængder af løsrevne, større eller mindre 
Brudstykker af disse Arters Podetier. Disse Brudstykker er lejrede 
horisontalt paa Jordsmonnet og fæstede dertil ved Hyfer, som 
udspringer enten fra den Side, der vender nedad, eller fra Pode- 
tiernes Spidser. Hos Cl. rangiferina (se Figg. 1, 2 og 3) vil man 
finde, at de losrevne Stykker forankres paa begge Maader; de 
nedadkrummede Spidser opløses i talrige fine Hyfer, der trænger 
ned i den humgse Bund; og kort bag Spidserne udgaar der fra 
hele Undersiden af Podetierne eller fra Dele deraf ligeledes en stor 
Mængde Hyfer. Hos Cl. uncialis (Figg. 4 og 5), der jo ikke er ner 
saa rigt forgrenet som Cl. rangiferina, sker Forankringen især ved 
Hyfer fra den mod Underlaget vendende Side. Disse Hyfer tjener 
utvivlsomt tillige som Optagelsesmiddel for de nødvendige, men 
formodentlig meget ringe Meengder uorganiske Neeringsstoffer; paa 
humgs Bund tilfører de vel desuden organiske Forbindelser. Dog 


Roky | Siem 


synes disse ikke at være nødvendige, da Forholdet ogsaa kan iagt- 
tages paa næsten rent Sand i lidt ældre Klitter; ejendommeligt er 
det her at se, at den Side af Podetierne, der hviler paa det fugtige 
Sand, er blød og kraftig grøn, medens hele den bortvendende Side 
er tor og hensmuldrende, blegt graagrgn. 

Fra de vandret lejrede Brudstykker udspringer der nye lodrette 
Podetiegrene. De dannes ofte i saa stort et Antal, at de staar 1 
tæt Geled langs Oversiden af det liegende Podetie’ (se Figg. 4 og 5). 
Har de naaet en vis Alder, medens deres Fodstykke efterhaanden 
er helt eller delvis smuidret bort, saa er der paa en overmaade 
simpel Maade dannet ligesaa mange nye og selvsteendige Individer, 
som der var lodrette Grene. Med Podetiestykket som Udgangs- 
punkt dannes der Tuer, ofte af en overmaade regelmeessig centrifugal 
Vækst. Jeg har paa mange forskellige Punkter genfundet denne 
Formeringsmaade af Cl. rangiferina, uncialis og amaurocraea og 
tvivler ikke om, at den spiller en meget veesentlig Rolle for disse 
Arters Udbredelse paa Heder og i Moser. Formeringen ved Asko- 
sporer er næppe af stor Betydning, Krabbe omtaler (3.4 og 7), at 
man vide Strækninger over kan finde Podetier af mange Cladonier, 
f. Eks. Cl. rangiferina, af hvilke ingen eller faa fruktificerer. Vel 
har jeg ofte truffet Cl. rangiferina fruktificerende, men langt fra 
saa hyppig, at den eminente Andel, denne og andre Cladonia-arter 
har i Vegetationens Sammensætning, kan skyldes Formering ved 
Askosporer. Snarere kunde Formering ved Hjælp af Soredier og 
Pyknokonidier anses for at være almindelig og effektiv. Det er 
overhovedet vanskeligt at konstatere noget i saa Henseende; saa- 
fremt Formeringen virkelig skete nogenlunde almindelig ved Hjælp af 
de nævnte Propagationsmidler, saa maatte man dog vente at finde 
disse Arters primære Thallus langt hyppigere, end Tilfældet er. 
Men baade Krabbe og Wainio konstaterer, at det forholdsvis 
meget sjælden er iagttaget; se herom navnlig Wainio (I, 
549.08: 10). 

Der er saaledes god Grund til at fremhæve Formeringen 
ved løsrevne Podetiestykker; den har hidtil ikke været til- 
strækkelig paaagtet og er, mig bekendt, ikke tidligere omtalt i 
dansk Litteratur. Siden jeg har iagttaget denne Formeringsmaade 
(for Cl. uncialis’ Vedkommende allerede for flere Aar tilbage), har 
jeg i fremmed Litteratur fundet Antydninger deraf først hos 
Krabbe og Zukal. Krabbe nævner (S. 130), at hos Cl. rangi- 
ferina, uncialis (amaurocraea) og furcata „sämmtliche Frucht- 


mie re 


primordien eines Standortes nicht aus dem Thallus, sondern aus 
Theile älterer Fruchtkörper entspringen“. Dette, angiver Krabbe, 
sker regelmæssig hos Cl. uncialis, og for denne Arts Vedkommende 
er det ganske vist ogsaa særdeles iøjnefaldende; efter min Erfaring 
kan Forholdet imidlertid ligesaa regelmæssig og almindelig iagttages 
hos Cl. rangiferina. Zukal nævner kortelig, at løsrevne Stykker 
af skgre Laver som Cladonier, Cetraria- og Stereocaulon- Arter 
tjener som Propagationsmiddel. Endelig findes Sagen omtalt hos 
Wainio (Il, S. 12), der fremhæver og godtgør, at Soredierne kun 
kan spille en ringe Rolle som Formeringsorganer for Grupperne 
Unciales, hos hvilke de næsten ganske mangler, og Cladinae, hos 
hvilke de tilbageholdes af Podetiernes laadne Overflade. 

Hvilke Faktorer bevirker nu Sonderbrydningen af de nævnte 
Cladonia-Arters Podetier, og hvorledes fores de omkring? Paa 
Hedeflader eller i Moser, som paa forskellig Vis er under Indflydelse 
af Kultur, kan den nødvendige Sonderdeling utvivlsomt let finde 
Sted. Hugning af Lyng, Skrælning, Plejning, Plantning og hvad 
dermed igvrigt er forbundet, i det hele Menneskets Færden i Heden 
og Mosen, og desuden Kreaturers Gang paa disse Steder, vil uund- 
gaaelig medføre den. Paa Punkter, hvor der af en eller anden 
kulturel Aarsag har fundet en Forstyrrelse Sted af de oprindelige 
Forhold, men hvor Vegetationen atter har faaet Lov til at udvikle 
sie under rolige Betingelser, kan denne enkle Formeringsmaade 
iagttages almindelig og i udstrakt Maalestok. Vanskeligere for- 
staaelig er Sagen paa Steder, hvor Kulturen ikke bringer Forstyr- 
relse af nogen nævneværdig Art. Her kan Dyrelivet vel nok faa 
nogen Indflydelse, men snarest maa Sonderbrydningen af de skøre 
Podetier dog vistnok ske ved Vindens Hjælp, der da enten ligefrem 
knækker dem eller besarger Knækningen, idet den slaar Nabo- 
planterne, især Hedens og Mosens Buske, over mod Likentuerne. 
De løsrevne Brudstykker kan af Vinden føres bort til Steder, hvor 
de kommer til Ro og forankres, saafremt Forholdene er gunstige; 
Lys og nogen Fugtighed er utvivlsomt de væsentligste Betingelser 
for, at Forankring og ny Fremvækst kan ske. Paa en Hedeflade, 
hvor denne Regeneration af Likenbevoksningen sker, er Podetierne 
enten komne til det paagældende Omraade fra nærliggende Hede- 
eller Mosestrækninger ved Vindens Hjælp (hvilket jo nødvendigvis 
maa have fundet Sted, hvor Forstyrrelserne i Vegetationsforholdene 
er hidførte ved en grundig Afbrænding), eller de er Rester efter 
den f. Eks. ved Lynghugning fremkaldte Omvæltning, eller de er 


en Blanding af saadanne fremmede og lokale Podetier; dette vil 
sikkert i de enkelte Tilfælde kunne konstateres, men har mindre 
Interesse i Sammenligning med den Kendsgerning, at Nyveeksten 
virkelig finder Sted paa anførte Maade. 

Nær beslægtet med de ovenfor omtalte Arter er Cl. papil- 
laria (Ehrh.) Hoffm. Den vokser kun i Heden; jeg har aldrig 
fundet den i Hede- eller Højmoser. Dens eksklusive Forekomst 
paa tør Bund har jeg desuden faaet bekræftet ved Meddelelse fra 
Pastor Deichmann Branth. Denne Likens Optræden er langt 
mindre iøjnefaldende end hine to Arters, dels fordi den er af saa 
uanseligt et Ydre, dels fordi den i Virkeligheden forekommer meget 
mindre almindelig. Den bidrager derfor overmaade lidt til det 
ejendommelige fysiognomiske Træk, som Likenerne giver Hedens 
Vegetation. Hyppigst vil man finde Cl. papillaria, hvor den ikke 
generes af anden Bevoksning, saaledes langs Veje og Grøfter, i Ud- 
kanten af Plantager og paa lignende Steder. Her vokser den meget 
ofte i Selskab med Stereocaulon condensatum, og den foretrækker 
ligesom denne aabenbart en noget leret Jordbund. Den synes godt 
at taale Tørke og er aabenbart lyselskende som de foregaaende 
Arter. Den findes kun sjælden jmed Frugter; mine Erfaringer i saa 
Henseende stemmer ‘godt med Angivelser hos Deichmann Branth 
og Rostrup, Fries o.a. Forf. Derimod er den meget almindelig 
forsynet rigelig med Pyknider (godt afbildede hos Lindsay, l. c.). 

Medens de i det foregaaende nævnte Arter ikke varierer 
stærkt, selv om form. alpestris og silvatica opfattes ikke som 
selvstændige Arter, men som Former, såa vil de Cladonia-Arter, 
der skal omtales i det nærmest følgende, til Gengæld vise en 
meget udpræget Variationsevne under deres Optræden paa lyng- 
klædte Voksesteder. Dette gælder først og fremmest Cl. furcata 
(Huds.) Schrad., saafremt den Begrænsning af Arten bibeholdes, 
som Deichmann Branth og Rostrup giver den i deres Lichenes 
Daniae; den falder her i 6 Underarter. Det hele Spørgsmaal om 
Arts- og Varietetsopfattelse har jeg for denne og andre Arters Ved- 
kommende slet ikke turdet indlade mig paa; jeg maa dog bemærke, 
at det ofte er faldet mig unaturligt at samle alle de Former af 
Cl. furcata, som forekommer paa Heder og i Højmoser, under een 
Art. Paa den anden Side gaar de i den Grad over i hinanden, at 
de meget vanskelig eller maaske umulig kan holdes rigtig skarpt 
begrænsede som Arter, og jeg henholder mig derfor foreløbig til 


M ee 


den i ovennævte danske Arbejde raadende Opfattelse, hvilket baade 
gælder Cl. furcata og de folgende Arter af samme Slægt. 

Den hyppigst forekommende Underart af Cl. furcata er race- 
mosa (Hoffm.) Branth et Rostr.; den er meget almindelig, men 
danner ingen sammenheengende Bevoksninger af storre Udstreekning, 
som Cl. rangiferina og Cl. uncialis gor det. Den findes dels i en 
ret robust Form (hos Wainio = Cl. furcata (Huds.) Schrad.), dels, 
og maaske nok saa almindelig, i en spinklere Form (hos Wainio 
— Ci. furcata var. racemosa (Hoffm.) Floerke og svarende til den 
Form, Fries kalder Cl. furcata y subulata Th. Fri); desuden: 
endnu andre Former, saaledes f. recurva (Hoffm.) og f. adspersa 
Floerke (hos Wainio = Cl. f. var. scabriuscula (Del) Coem: og 
Cl. f. var. scabriuscula f. adspersa Floerke). Foruden paa Hederne 
treeffes disse Former tillige paa Lyngmosernes Tuer. Formen recurva, 
der er mere eller mindre stærkt skællet, har habituelt nogen Lig- 
hed med Underarten squamosa, der omtales nedenfor. 

Underarten pungens (Ach.) (hos Wainio — Cl. rangiformis 
Hoffm.) er efter Deichmann Branth og Rostrup lige saa al- 
mindelig i Heden som Underarten racemosa og skal især vokse paa 
Overgangen mellem Hede og Kulturmark; paa saadanne Steder har 
jeg vel fundet den, men fra de af mig besagte Hedeegne har jeg 
ikke Indtryk af, at den forekommer lige saa hyppig som racemosa 
i den aabne Hede; almindelig har jeg fundet den i Klitstreekninger 
(saaledes omkring Ringkøbing Fjord). 

Underarten crispata (Ach.) (hos Wainio — Cl. crispata 
(Ach.) Floerke) er efter Deichmann Branth og Rostrup kun 
fundet et Par Steder i Jylland; af mig er den samlet et Par Gange 
(Hede mellem Clasonsborg og Skovbjerg Mosestation og Hede ved 
Sjørup Plantage). 

Endelig er Underarten squamosa (Scop.) Branth et Rostr. (hos 
Wainio og Fries = Cl. squamosa (Scop.) Hoffm.) ret almindelig 
paa humøs Bund; efter Deichmann Branth og Rostrup 
mellem andre Likener og Mosser, mellem Stene og nederst paa 
Treestubbe. Efter min Erfaring; forekommer den hyppigst og smukkest 
udviklet langs Grøfter og andre Gravninger i Hedeegnenes Plan- 
tager, langs Gærder, Veje o. lign. Steder; dette stemmer med An- 
givelsen hos Th. Fries (L c.). Ogsaa findes den i Hedemoser, 
her for det meste brunfarvet og stærkt skællet over hele Podetiet. 
Ellers er den især skællet ved Grunden af Podetiet, hvor Skællene 
gerne er store, 2—3 Mm. lange og stærkt lappede eller fligede; de 


Er ce 


aftager i Størrelse opefter. Skællene bestaar øverst af et tykt, meget 
kompakt Lag; derefter følger Gonidielaget, og underst findes et 
luftholdigt (derfor hvidt) Hyfelag, der er mere end dobbelt saa 
tykt som det øverste Lag. Den fysiologiske Betydning af Skællene 
hos denne og andre Cladonier (visse Former af Cl. gracilis, se 
nedenfor), ligger utvivlsomt i Forstørrelsen af den assimilerende 
Overflade; de staar altid vandret ud. Formen attenuata Hoffm. (hos 
Wainio — Cl. muricella (Del.) Wainio) er mindre skællet eller 
slet ikke, men vistnok lidet konstant. Den synes at være lige saa 
almindelig som Underarten squamosa, men findes særlig ude i den 
aabne Hede. — De gennemborede Grenhjørner opfanger og fast- 
holder bedre end de øvrige Dele af Podetierne Nedbør og Dug. 
Dette gælder naturligvis alle Former af C/. furcata, hvor disse 
Gennemboringer er tydelige. 

Ligesom Cl. furcata træffes Cl. gracilis (L.) Willd. paa Hederne 
i forskellige Former, hvoraf nogle maaske bedst kunde betegnes 
som selvstændige Arter. Den er overordentlig foranderlig, og dens 
Former gaar overmaade let over i hinanden. Jeg nøjes her med at 
nævne dem, som er særlig karakteristiske. Den mest typiske Form 
— med glat Overflade — findes almindelig paa meget solbeskin- 
nede Lokaliteter; ofte træffes den i en Form med høje og slanke 
Podetier, hvis Skaaler kun er smaa (f. elongata Branth og Rostr., 
hos Wainio = Cl. gracilis var. chordalis (Floerke) Schaer.). Om 
den overhovedet vokser i Højmosen, er den i alt Fald kun sjælden, 
navnlig i Sammenligning med Formerne pyxidata (L.) og pityrea 
(Ach.), der begge er overordentlig hyppige paa Heder og i de 
tørrere Dele af Højmoserne, Tuerne; hos den første er Podetiernes 
Overflade grynet, hos den sidste klidet; hos denne er Skaalerne 
desuden snævrere end hos hin (de betegnes hos Wainio som selv- 
stændige Arter: Cl. pyxidata (L.) Fr. og Cl. pityrea (Floerke) Fr.); er 
nogen af dem særlig fremherskende, maa det være Formen pyaidata. 
Formen fimbriata (L.) (hos Wainio = Cl. fimbriata (L.) Fr.), 
hvis Podetier er lange, tynde, cylindriske, enten tilspidsede eller 
skaalformet udvidede og hvidlig eller graagront melede, findes vel 
ikke sjælden, men er næppe saa almindelig som de 2 foregaaende 
Former, fra hvilke den vanskelig holdes ude; almindeligst og i 
smukkest Udvikling har jeg truffet den i Plantagerne paa Heden, 
medens den næppe trives i samme Grad paa fugtigere Lokaliteter, 
Hede- og Højmoser. Ofte er de Jorddiger, der afgrænser Plantagerne, 
rigt bevoksede med de her nævnte Former af Cl. gracilis. Og man 


lo 


har jævnlig Lejlighed til at erkende, hvor .folsomme disse Former 
er overfor Lysmangel. Naar Bjergfyrrens Grene hænger tæt ned 
over den lodrette Veg af Jorddiget, forsvinder næsten al Liken- 
vegetation, medens de Dele, der ikke er beskyggede, altsaa Mellem- 
rummene mellem Bjergfyrrene, er ganske overgroede af Formerne 
pyxidata og fimbriata, Cl. coccifera 0.s. Vv. 

Blandt de hos Deichmann Branth og Rostrup opstillede 
Varieter af Cl. gracilis optræder ingen almindelig i Heden. Varieteten 
alcicornis (Lightfoot) Branth et Rostr. (hos Wainio = Cl. foliacea 
(Huds.) Schaer. var. alcicornis (Lightf.) Schaer.) har store, fligede og 
krusede Skel og mangler ofte ganske Podetier; den findes hist og 
her paa Hedestreekninger, bl. a. St. paa Overgang mellem Hede og 
Kulturmark, men den er langt fra saa almindelig i Heden som i 
Klitten, hvor dens Forekomst er overordentlig rig og særdeles 
karakteristisk. I lav Hede i Nærheden af Lonne Kirke og i Klit- 
bæltet, der strækker sig lige Vest derfor, har jeg fundet store Tuer 
af denne udpræget lyssogende Varietet, baade Former, der var ner 
ved den typiske, og saadanne, som er betegnede med f. firma Nyl. 
(hos Wainio = Cl. foliacea var. firma (Nyl.) Wainio); begge 
manglede Podetier, medens deres Skæl var overordentlig rigt ud- 
viklede. Rimeligvis staar deres almindelige Forekomst her i ngje 
Forbindelse med Udbredelsen af Cl. alcicornis i Klitterne; Lovets 
Skeel udforer de samme ejendommelige Bevægelser under vekslende 
Fugtighedsforhold som i Klitterne, hvor jeg oftere har haft Lejlig- 
hed til at iagttage dem. — Efter Deichmann Branth og Ro- 
strup dannes Overgangen fra Var. alcicornis til Cl. gracilis af den 
smukke Form Cl. sobolifera Del. (hos Wainio == Cl. verticillata 
Hoffm. var. cervicornis (Ach.) Floerke); efter samme Forff. maa den 
være meget sjælden, af mig er den kun fundet to Steder (Hede 
Vest for Hald og Sonderhede ner Feldborg). | 

Varieteten macrophylla (Schaer.), der er en overordentlig stærkt 
skællet Form af Cl. gracilis (hos Wainio = Cl. alpicola (Flot.) 
Wainio), foretreekker absolut ret fugtige Voksesteder; jeg har især 
truffet den i lave og fugtige Heder og Hedemoser omkring Ringkøbing 
Fjord. I en Hedemose mellem Styggaarde og Hemmed voksede 
den dels paa mørke, meget vegetationsfattige Pletter, dels ved 
Grunden af og ligesom omkransende de større og mindre Tuer af 
Buskvækster o. a. Planter. Ejendommeligt er, at hverken Cl. rangi- 
ferina eller Cl.uncialis findes i Selskab med Varieteten macrophylla, 
der er endnu mere hygrofil end hine og bedre taaler det længe 


a DØR 


staaende Vand. Overalt, hvor jeg har truffet denne Plante, har den 
vist sig meget stærkt brunfarvet og med meget utydelige, ofte slet 
ingen Skaaler. 

Om alle de her nævnte Former af Cl. gracilis gælder noget 
lignende som om Underarterne af Cl. furcata, at de aldrig danner 
storre samlede Bevoksninger; dog optræder enkelte af dem, saa- 
ledes især Formen pyxidata, i saa stor Mengde i mindre Selskaber, 
at de let gør sig bemærkede ved Siden af de øvrige almindelig 
forekommende Likener. 

Det samme gælder C/. coccifera (L.); blandt de hos Deich- 
mann Branth og Rostrup omtalte Underarter og Former fore- 
trækker Underarten macilenta (Ehrh.) Branth og Rostrup tørre og 
solbeskinnede Steder; under samme Forhold, men langt alminde- 
ligere træffes den meget nærstaaende Form Floerkeana Fr. (hos 
Wainio = Cl. Floerkeana (Fr.) Sommerf.). Ogsaa Underarten 
digitata (L.) Branth og Rostrup (hos Wainio = Cl. digitata 
Schaer.) har jeg fundet, men ej hyppig; den vokser mere i Skove, 
paa Treestod og lign. Steder. Den som cornucopioides (L.) Branth 
og Rostrup betegnede Underart (hos Wainio — C1. coccifera (L.) 
Willd.) siges hos Deichmann Branth og Rostrup at vere 
meget almindelig i Hederne; efter mit Skon træffes den langt fra 
saa ofte som Formen Floerkeana; dette synes at stemme med An- 
givelser hos Th. Fries og Wainio, hvorefter den undgaar helt 
tørre og solbeskinnede Lokaliteter og foretrækker lidt mere fugtige, 
altsaa fugtige Heder (i Mængde ved Grindsted) og Hedemoser. 

Cl. furcata, gracilis og coccifera fruktificerer meget mere al- 
_imindelig end de først omtalte Arter; dette er især Tilfældet med 
Cl. coccifera, hvis højrøde Frugter staar i en ejendommelig og meget 
iøjnefaldende Kontrast til den øvrige Likenvegetations graalige og 
brune Farver. Blandt Underarterne af Cl. furcata fruktificerer 
racemosa navnlig meget hyppig; Formen subulata, hos hvilken Pode- 
tierne løbe ud i Spidser, forbliver oftest steril, og noget lignende 
kan gælde Underarten squamosa; hvis Formeringen af de to Underarter 
da ikke sker rigelig ved Pyknokonidier, vil den uden Tvivl kunne 
foregaa som hos Cl. rangiferina og uncialis ved løsrevne Podetie- 
stykker; maaske ad begge Veje samtidig. Den typiske Form af 
Cl. gracilis bærer ret almindelig Frugter; ligeledes Formen pyxidata : 
sjældnere Formen fimbriata. Derimod fruktificerer Varieteten alci- 
cornis meget sjælden, saasom den kun i ringe Grad udvikler Pode- 

Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. i 9 


ee 


tier; Formeringen sker formodentlig mest ved Hjælp af Pykno- 
konidier, der dannes langs Skællenes Rand. 

Der kan hos visse Cladonia-Arter, især hos Former af Cl. gra- 
cilis i denne Arts videste Begrænsning iagttages et ganske ejen- 
dommeligt Vækstforhold, som dog ogsaa findes hos andre Slægter 
af Jordlikener. Paa aabne Pletter i Heder, der er bevoksede med 
en kraftig Buskvegetation, eller paa Heder, hvor denne Vegetation 
kun er lav og forkuet, og hvor Jordsmonnet derfor ligger meget 
mere blot, finder man overmaade almindelig nogle Dannelser af 
ret varierende, men iøvrigt dog karakteristiske Former; nogle er 
som regelmæssige, temmelig flade Kegler, andre er saa flade, at de 
mister Kegleformen og mere ligner Kager, der paa Midten er lidt 
hgjere end langs Omkredsen; atter andre er knoldformede. Hojden, 
de naar, er sjælden mere end 2 à 3 Gm., medens deres Diameter 
kan maale indtil 10 Cm. De er ofte over hele Overfladen tæt 
beklædte med Skæl, der hyppigst er brunlige og altsaa i Farven er 
lidet fremtrædende i Forhold til Jordbunden og den gvrige Vegeta- 
tion. Disse Dannelser ses mest at skyldes visse Likeners Vokse- 
maade; de bærer ikke sjælden vel udviklede Podetier og kan da 
nogenlunde rigtig henfores til den paagældende Slegt og Art. Of- 
test har disse Kager, Kegler eller Knolde vist sig at stamme fra C7. 
gracilis form. pyxidata, pityrea eller fimbriata; man vil meget alminde- 
lig finde, at Podetierne sidder i en regelmeessig Rundkreds langs 
Forhgjningens Rand eller Sider (se Fig. 6 og 7). De maa antagelig 
være opstaaede derved, at Likenmyceliets Veekst efter at have taget 
fat paa eet Punkt er sket straaleformet til alle Sider; Vinden maa 
da have fjærnet Jord- og Humuspartiklerne langs Randen af Like- 
nens Thallus, medens dette har fastholdt de underliggende Dele. 
Da Jordsmonnet saaledes stadig blæses bort langs Lovets Rand, 
maa Væksten her ske nedefter; Kegle-, Kage-, eller Knoldformen ~ 
er derved fremkommet og dannet alt efter Bortbleesningens Grad, 
Vækstens Regelmæssighed o. a. Forhold. Efter denne Antagelse 
maa disse Dannelser altsaa være ældst i deres Top, yngst ved 
Grunden; af Podetiernes Udseende tor man isaa Henseende næppe 
slutte for meget, men ofte vil dog de mindste og yngste Podetier 
sidde nederst, i en mere eller mindre sluttet Ring og nedenfor en 
Ring af større og ældre. Maaske spiller ogsaa Regnvandets Ned- 
trængen i Jorden en Rolle ved disse Dannelsers Fremkomst. For- 
uden i Heder, hvor de ofte giver Jordsmonnet et ejendommeligt 
knoldet Udseende eller flyde sammen til en fast brun Skorpe, 


= Ce 


træffes de meget almindelig i Klitter og i de fleste Tilfælde saaledes 
udviklede, at det er ganske umuligt at henføre dem til nogen bestemt 
Art. Fænomenet er omtalt af E. Warming, dels i „De psammo- 
phile Formationer i Danmark“ (8. 185), dels i „Exkursionen til 
Fanø og Blaavand i Juli 1883“ (8.81); sidst nævte Sted er ogsaa 
Sphyridium byssoides angivet som den formentlige Aarsag til Dan- 
nelsen af disse Likenkager. 


Fig. 6. 
Cladonia gracilis f. pyxidata. 
Lidt forstørret. 
(Smlgn. Teksten S. 18.) 


Fig. 7. 
Cladonia gracilis f. pityrea. 
Lidt forstorret. 
(Smlgn. Teksten S. 18.) 


I det jeg slutter Omtalen af de i de danske Heder og Hgj- 
moser optrædende Cladonia-Arter, maa jeg ved Siden af de alt 
nævnie Forskelligheder, som viser sig mellem de 3 forst omtalte 
Arter og de øvrige, fremhæve den væsentlige og meget ejendomme- 
lige Forskel, at Cl. rangiferina, uncialis og amaurocraea har et 
hojst forgengeligt primært Thallus, der kun sjelden 


er iagttaget, medens det hos de øvrige enten er persi- 
Q* 


Loa ØGES 


sterende eller først sent gaar til Grunde. Dette bør der 
lægges Vægt paa, fordi det ganske sikkert staar i nøje Forbindelse 
med Cladonia-Arternes hele Optræden. Mangelen af et persisterende 
primært Thallus, det højst løse Forhold, hvori Podetierne da 
kommer til Jordsmonnet, og Formeringen ved Hjælp af løsrevne 
Podetiestykker betinger utvivlsomt for en meget væsentlig Del den 
rige Forekomst især af Cl. rangiferina og uncialis. De øvrige 
Arter har et fastere Stade, fordi det primære Thallus er længere 
varende eller stedse varende; men i Overensstemmelse hermed er 
deres Forekomst heller ikke nær saa kolossal som de to ovenfor 
nævntes; de bedækker ikke som disse vide Strækninger med en 
undertiden ganske dominerende Vegetation. 

Stereocaulon condensatum Hoffm. har jeg indenfor lyngbevoksede 
Lokaliteter kun truffet i Heden; og her vokser den vistnok over- 
vejende, omend ikke udelukkende, i den skorpeagtige Form, hvis 
Løv næppe bliver mere end 1 Mm. højt. Den danner uregelmæssig 
formede Flager af meget forskellig Størrelse, de kan i Diameter 
maale over 10 Cm.; Overfladen er kornet-skællet og af blaagraa 
eller hvidgraa Farve. Saadanne Kager forekommer især påa Steder, 
hvor Jordbunden er sandet eller gruset og næsten eller helt blottet 
for Vegetation, f. Eks. langs Veje og Grøfter i Heden og i Planta- 
gernes Udkanter. Som før nævnt vokser St. condensatum hyppig i 
Selskab med Cladonia papillaria. Formeringen af den skorpeagtige 
Form sker antagelig ved Soredier og Pyknokonidier, da den kun 
sjælden bærer Frugter; Pyknider har dog manglet paa de af 
mig undersøgte Eksemplarer. Tillige foregaar den ved løsrevne 
Thallusskæl. 

Cornicularia aculeata (Ehrh.) er næst Cladonia rangiferina 
den mest almindelige Liken paa de her omhandlede Lokaliteter. 
Heller ikke den danner saa store sammenhængende Bevoksninger 
som Rensdyrlaven; den findes ofte i større eller mindre flade Puder, 
men lige saa hyppig indfiltret mellem andre buskformede Jordlaver. 
Med Cladonia rangiferina frembyder den vel visse Lighedspunkter; 
den er stærkt grenet og skor, ja endnu skorere, den ligger kun 
meget lost forbundet med sit Underlag — selv en let Bergring vil 
losne den derfra — og den er i Folge sin Optreden en udpræget 
Lysliken. Men i sin Voksemaade er den mere krybende, ikke saa 
udpræget opret som de fleste Cladonia-Arter. Utvivlsomt kan den 
udholde en hgj Grad af Torke, thi den findes i rigelig og ret kraf- 
tig Udvikling selv paa de torreste Hedelokaliteter. Dette staar 


ON. > 


aabenbart i Forbindelse med dens anatomiske Bygning. Barken 
paa de lidt ældre Dele af Lovet, men allerede kort nedenfor dets 
Spidser, er tyk (den maaler vistnok gennemsnitlig 0.09 Mm.) og af 
en hornagtig Konsistens; yderst, hvor Hyferne ligger tættest, er den 
brunlig farvet. Alene efter Barkens Bygning at regne er C. aculeata 
en kserofil Lav. Ikke blot er den mere modstandsdygtig overfor 
en hgj Grad af Transpiration end Cladonia rangiferina, men den 
optager og leder Vand betydelig hurtigere og mere intensivt. I 
Forbindelse hermed staar den paafaldende Forskel i dens Udseende 
i tor og fugtig Tilstand; fugtig er den blød og af en ejendommelig 
sronbrun Tone, dens Omfang er meget stærkt forøget; tor er den 
hornagtig og helt brun, kun i denne Tilstand svarer den til sit 
folkelige Navn (Krolhaarslav). Den mere eller mindre kraftige Ud- 
vikling af Cornicularia aculeata er altsaa ikke i samme Grad 
afhængig af Fugtighedsforholdene som Cladonia rangiferina’s, og 
den foretrækker ikke som denne de fugtigere Lokaliteter. Thi 


hverken optræder den synderlig rigelig 1 Hgjmoserne — den findes 
som Regel kun paa de torre Tuer —, eller den naar dér en lig- 
nende fyldig Vækst som Rensdyrlaven. — Formeringen sker ved 


Askosporer og Pyknokonidier. Den bærer ikke almindelig Frugter, 
der for@vrig, ligesom hos andre Likenslægter f. Eks. Ramalina, staar 
lodret 1 Forhold til det diffuse Lys (Zukal); Pykniderne sidder iSpidsen 
af de øverste Forgreninger af Thallus, men er meget lidt igjne- 
faldende. Tillige kan denne Liken ligesom de ovenfor omtalte 
Cladonia-Arter formere sig ved losrevne Stykker af Thallus, der 
fæstner sig og danner Udgangspunkt for nye, ofte smukt centrifugalt 
voksende Tuer. Udpreegede Eksemplarer af Varieteten muricata 
Ach. har jeg fundet i en Hede ved Sjørup Plantage, oftere Indi- 
vider, der nærmede sig dertil. 

Af bladformede Jordlaver findes i Heden Cetraria islandica 
og Peltigera-Arter. 

Cetraria islandica (L.) Ach. er efter Angivelse hos Deich- 
mann Branth og Rostrup almindelig i Halvoens Heder; dog 
synes den at vere langt mere spredt i sin Optræden end de hyp- 
pigste Cladonia-Arter og Cornicularia aculeata, i hvert Fald spiller 
den ikke nær den samme dominerende Rolle for Vegetationens 
Sammensætning som disse. Mest almindelig har jeg fundet den i 
Heder Øst for Ringkøbing Fjord. — C. islandica foretrækker ikke 
altfor torre Lokaliteter. Den naar sin fuldeste Udvikling i lave 
Heder eller i Hedemoser, men forekommer, mig bekendt, ikke i de 


00 ee 


egentlige Hgjmoser, saaledes som Rensdyrlaven, jævnsides med 
Sphagnum. Dog sammenstiller Zukal C. islandica og Cladonia 
rangiferina som ombrofile Likener, og det med Rette. For Is- 
landslavens Vedkommende vidner baade dens Optreden og den 
anatomiske Bygning af dens Lov derom. Da denne Liken nærmer 
sig stærkt til at være buskformet og i Virkeligheden vokser saa 
godt som opret, er Barken paa de 2 Sider af Lovet, der hos de 
helt bladagtige Cetrarier svare til Over- og Underside, ogsaa om- 
trent lige kraftig udviklet, i alt Fald ens bygget. Den er gennem- 
gaaende svagere end hos Cornicularia aculeata. Umiddelbart inden- 
for de yderste brunfarvede Hyfer ligger Hyferne mindre tet, der 
forekommer her en Mængde Huller, hvis Storrelse tiltager udefra 
indefter, indtil den temmelig skarpe Grænse mellem dette lakungse 
Barklag og det indenfor liggende fastere Barklag. Begge disse 
Barklag maaler tilsammen omkring 0.05 Mm. paa „Oversiden“, lidt 
mindre paa ,Undersiden*; mellem dem ligger det løse gonidie- 
holdige Marvlag, i hvilket Gonidierne overvejende findes mod 
Undersiden. De talrige hvide Punkter i denne Sides Barklag be- 
tegner som bekendt Steder, hvor Barklaget fuldstændig mangler, og 
hvor Gonidielaget derfor træder i direkte Forbindelse med Luften. 
Efter Zukal er C. islandica’s Vandledningsevne relativt ringe — 
ogsaa en Modsætning til den mere haardfore Cornicularia aculeata. — 
Den meget bredbladede Form platyna Ach. er ej fundet i Dan- 
mark; ved Sjørup Plantage har jeg truffet Former, der var ikke 
lidt mere bredbladede end den sædvanlige. De voksede mellem 
Mosser, manglede ganske Brunfarvningen i Barkens yderste Lag og 
var (i frisk Tilstand) lyst grønlige, hist og her dog rødlig anløbne; 
Gonidierne er i saadanne Former ligelig fordelte mellem Over- og 
Undersiden af Lovet. — Ligesom Cornicularia aculeata bærer tal- 
rige smaa og stive Spidser, der især samler sig om Grenenes Ender, 
har C. islandica langs Randen tilsvarende Dannelser („Haar“), der 
hos begge disse Laver sikkert faar nogen Betydning for Vandets 
Tilbageholdelse; dette er alt fremhævet af Zukal. — C. islandica 
er ej fundet i Frugt i Danmark; Formeringen sker formodentlig 
som hos Cornicularia aculeata ved Pyknokonidier; Pykniderne 
sidder i Spidsen af de ovennævnte Haar, men er meget lidt iojne- 
faldende. Desuden foregaar den ved Soredier. 

Om Peltigera-Arternes Optræden i Heden kan jeg kun med- 
dele meget lidt. P. canina (L.) er almindelig og vokser saa godt 
som altid i Forening med Mosser. I Sammenligning med Flertallet 


Front 


af de buskformede Jordlaver og Cetraria islandica bliver den der- 
for lidet fremtrædende. Blandt de hos Deichmann Branth og 
Rostrup opregnede Underarter har jeg foruden den almindeligst 
forekommende membranacea Ach. fundet malacea (Ach.), der ad- 
skiller sig fra hin ved at mangle Heeftetraade. — P. aphthosa (L.), 
som er sjælden, har jeg kun fra een Lokalitet (Hede i Kanten af 
Hald Vester Langskov); den er sikkert mindre haardfor end P. 
canina, idet Barken er ikke lidt tyndere end hos denne Art, hvor 
den igvrig kun naar en ringe Grad af Fortykkelse. Gonidiernes 
Antal er storst hos P. aphthosa; paa Undersiden af dens Lov 
findes et morkebrunt, stærkt svampet Væv. Der kan her gores op- 
merksom paa Zukals interessante Bemeerkninger om det paa 
Undersiden liggende Netværk af Hyfestrænge (hos Arter af Peltigera), 
der er opstaaet ved en Forening af vandret forløbende Heeftetraade, 
og som tjener til Ledning af Vand. Ad Netværkets Strænge fores 
Vandet ud i Retning af Lovets Rande (se Zukal, IV, 5.1339 o. flg.). 

Til skorpeformede Laver, der vokser umiddelbart paa 
Hedens mere eller mindre hunigse Bund, kunde man vel regne den 
for omtalte Stereocaulon condensatum, da den som oftest kun fore- 
kommer i den skorpeformede Skikkelse; paa Grund af dens Slægt- 
skabsforhold er den dog bibeholdt blandt Busklaverne. De Skorpe- 
laver, jeg selv har samlet paa Hedejord, er: Pannaria brunnea (Sw.) 
subsp. nebulosa (Hoffm.), Baeomyces roseus (Pers.), B. icmadophilus 
(Ehrh.), Sphyridium byssoides (L.) og Lecanora pallescens subsp. tar- 
tarea (L.). Deichmann Branth og Rostrup angive endnu 
enkelte andre. Sphyridium placophyllum (Ach.) er af Deichmann 
Branth fundet en enkelt Gang. Af Lecidea-Arter skal L. uliginosa 
(Schrad.) være almindelig, men let at overse, medens L. atrorufa 
(Dicks.) og L. sanguineo-atra (Ach.) er sjældne; Bilimbia sabuletorum 
(Flk.) subsp. melaena (Nyl.) og Buellia scabrosa (Ach.) er begge 
sjældne; og Bacidia citrinella Ach. er fundet 1 Heder omkring 
Ferslev. Maaske vil endnu fåa andre Arter kunne findes. 

Af de her nævnte skorpeformede Jordlaver er Baeomyces- 
Arterne og Sphyridium byssoides sikkert de almindeligste og mest 
iøjnefaldende. De sterile og hvidlig grønne Skorper af Sphyridium 
byssoides er overordenlig hyppige paa aaben Bund, langs Veje, 
langs Siderne af Grøfter og paa lign. St. Ligesom visse ovenfor 
omtalte Cladonia-Arter danner den tillige lavt kegleformede Kager. 
Ejendommeligt er, at der altid, hvor Sphyridium byssoides vokser 
paa humusblandet Sand, under dens Thallus danner sig et lyst, 


91 LER 


2—4 Mm. tykt Lag, der er skarpt begrænset mod det mørkt farvede 
Underlag. Pastor Deichmann Branth, der først har gjort mig 
opmeerksom paa dette Forhold, har tillige ytret Formodning om, at 
Fenomenet kunde bero paa en basisk Virkning overfor Humus- 
syren. Det siges forgvrig om denne Liken, at den vokser især paa 
lerblandet Jord; efter mit Skøn er dette ikke i saa høj Grad Til- 
fældet med Sph. byssoides som med Baeomyces roseus, der aaben- 
bart foretrækker en saadan Bund og navnlig findes langs Veje, op- 
kastet Jord langs disse o.s. v.; hyppigst har jeg fundet den i Heden 
om Sjørup Plantage. Sphyridium byssoides fruktificerer særlig om 
Foraaret; oftest finder man den dog uden Frugter. Baeomyces 
roseus bærer baade For- og Efteraar de ejendommelige, stilkede, 
blegrode eller svagt laksefarvede Frugter, der er af en ganske særlig 
oplivende Virkning i den øvrige Likenvegetations Ensformighed. 
Sterile, hvidlige Skorper er dog mere almindelige end fruktificerende ; 
de lyse og ofte ret store Skiver af Baeomyces- Arterne og Sphyri- 
dium byssoides, der tegner sig skarpt overfor den morke Bund, 
horer til de karakteristiske Treek i Hedens Likenvegetation. Ingen 
af de neevnte Arter gaar — saa vidt jeg har set — over i den 
egentlige Hojmose; Th. Fries siger om Baeomyces icmadophilus, 
at den findes i Sphagnum-Bevoksninger, jeg har truffet den almin- 
delig i lave og fugtige Heder og Hedemoser (særlig langs Qstsiden 
af Ringkøbing Fjord). — Den ovenfor nævnte Underart af Pannaria 
brunnea er ej almindelig. 2 

Af de 2 Underarter af Lecanora pallescens (L.) har tar- 
tarea (L.) en ejendommelig Voksemaade, for saa vidt som dens 
hvidgraa Lov i særlig Grad findes som Overtræk over slet for- 
muldede Plantedele; jeg har saaledes set den ganske overvokse en 
udgaaet Tue af Scirpus caespitosus, men hyppigere fundet den paa 
henraadnende Lyngkviste og paa Mosser eller Brudstykker af andre 
Likener, f. Eks. af Cornicularia og Cladonia rangiferina. Det 
karakteristiske, grenet-tornede Udseende, den gerne faar ved Over- 
voksningen (Var. frigida (L.)) er maaske specifikt for dens Op- 
treden i Heden og Hedemosen. Indenfor disse Vokseomraader er 
den vel nærmest en Sjældenhed; igvrig har jeg stedse fundet den 
rigelig fruktificerende. 


2. Stenlaverne 


spiller ingen fremtrædende Rolle i Heden. For det forste fordi der 
over store Strækninger, som ligger temmelig urgrte hen, kun findes 


Be or! 


forholdsvis faa Stene paa Jordens Overflade; de, der oprindelig 
fandtes, er i Tidens Løb blevne dækkede af Vegetationen og dens 
Affald. Og dernæst er Stenlaverne af ringe fysiognomisk Virkning; 
Flertallet af dem har skorpeformet Thallus og er meget lidt iøjne- 
faldende. Endelig er Stenlaverne i egentlig Forstand, saadanne 
som alene vokser paa Stene, heller ikke meget talrige. 

Af buskformede Stenlaver har jeg paa store isolerede Stene 
f. Eks. i Rebbild Krat nær Skørping fundet den temmelig sjældne 
Stereocaulon paschale L. subsp. coralloides (Fr.), der vist udeluk- 
kende vokser paa Stene; saaledes skal ogsaa Usnea barbata (L.) 
f. hirta (L.) undertiden kunne forekomme. 

Bladformede og udprægede Stenlaver er Umbilicaria-Arterne, 
der af Deichmann Branth er fundet enkelte Gange i Hederne; 
den almindeligst forekommende U. polyphylla (L.) er truffet ,hist 
og her paa Stene i Heder i det nordlige Jylland". Disse Laver er 
jo i det hele Fjældbeboere; i Heden vil de kun have ringe Anled- 
ning til at udbrede sig. 

Resten af de vistnok ganske udprægede Stenlaver er skorpe- 
formede, nemlig enkelte Arter af Slægterne Lecanora, saaledes Z. 
saxicola (Poll.), L. varia (Ehrh.) og L. cinerea (L.), Lecidea, navn- 
lig den i Hederne meget almindelige 7. sarcogynoides (Koerb.) var. 
dispansa Nyl. (L. erratica Th. Fr.), Buellia, f. Eks. B. petraea (Flot.), 
og endnu andre. 

Foruden Umbilicaria-Arterne vokser der paa Stene en Del 
andre bladformede Laver, som dog ikke er bundne alene til dette 
Substrat, altsaa ikke er Stenlaver i egentlig Forstand. De vokser 
nemlig tillige epifytisk, og denne Omstændighed vanskeliggør den 
ovenfor anlagte Sondring mellem Jord-, Sten- og Epifytlaver. Naar 
jeg har bibeholdt denne Gruppering trods det, at den ej er helt 
gennemførlig, beror det paa, at den synes mig naturlig og bekvem 
for Omtalen af Hedens og beslægtede Samfunds Likenvegetation. 
De bladformede Laver, der saaledes baade kan optræde litofilt og 
epifytisk er i det væsentlige: Cetraria glauca (L.), C. saepincola 
(Ehrh.) med dens to Varieteter, Parmelia saxatilis (L.), P. physodes 
(L.), P. olivacea (L.), Xanthoria parietina (L.) og Physcia stellaris 
(L.). Det er vel værd at lægge Mærke til, at der af nogle, Arter 
optræder særlig litofile Former, saaledes af Parmelia saxatilis Va- 
rieteten omphalodes (L.), af P. olivacea Formerne prolixa (Ach.) og 
fuliginosa Fr. og af Physcia stellaris Varieteten caesia (Hoffm.). 
Cetraria glauca har jeg en enkelt Gang fundet paa Stene; i Folge 


=e oe 


Meddelelse fra Pastor Deichmann Branth er den, ligesom Le- 
canora pallescens subsp. parella (L.), almindelig paa og omkring de 
talrige større Stene i Aalborgegnens Kridtheder; den sidste op- 
træder i en steril og soredigs Form. 

Det ligger i Sagens Natur, at Stenlaver paa de her omhand- 
lede Omraader ikke optræder udenfor Heden, i alt Fald ikke i den 
egentlige Hojmose. 


3. Epifytlaverne. 


Herhen hører for det første de nylig under Stenlaverne nævnte 
Arter med bladformet Lov, der altsaa forsaavidt ikke er egentlige 
Epifytlaver; dog gælder det om flere af dem, at de langt alminde- 
ligere vokser paa levende (eller efterhaanden udgaaede) Planter i 
Heden end paa Stene, hvilket i høj Grad er Tilfældet med Par- 
melia physodes; jeg har aldrig selv fundet den som Litofyt. Der- 
næst maa til denne biologiske Gruppe regnes en Række Laver, der 
vistnok udelukkende optræder epifytisk. 

Parmelia physodes (L.) er overmaade hyppig paa Hedebuskene, 
f. Eks. Calluna og Empetrum; den hører derfor til de Laver, der 
spiller en særlig fremtrædende Rolle i Hedens Likenvegetation og 
kan blandt de epifytisk voksende jævnstilles med Cladonia rangi- 
ferina blandt Jordlaverne. P. physodes faster sig paa de levende 
Buske, overvokser dem efterhaanden ganske med sit lysegraa fligede 
Lov og kan omsider bringe dem til at gaa ud; ofte tager den Plads 
paa allerede udgaaede Grene. Sjældnere vokser den henover Mosser 
eller andre Planter end træagtige. Sikkert er P. physodes lyselskende. 
Tillige maa den være ret haardfor overfor en kraftig Transpiration ; 
dens Bark paa Lovets Overside er dannet af faa tætsluttende Hyfe- 
lag, hvis Tykkelse dog ikke overstiger 0.025 Mm. — Jeg kan be- 
kreefte den almindelig anførte Ejendommelighed, at P. physodes 
meget sjelden findes med Frugter; kun en enkelt Gang har jeg 
truffet den rigelig fruktificerende. Formeringen finder altsaa kun 
i meget ringe Grad Sted ved Askosporer, og den maa da ske ved 
Soredier og Pyknokonidier, muligvis tillige ved løsrevne Stykker af 
Lovet. Soredierne dannes i stor Mængde og paa særlige Lapper 
af Lovet (se Fig.8). De fleste Lapper er fladt udbredte og bleere- 
formet oppustede i Spidsen; paa Undersiden er de deekkede af den 
brunlige, blanke Bark. De sorediebærende Lapper derimod krum- 
mer sig saa brat og stærkt til Vejrs, at den morfologiske Underside 


TR 


kommer til at vende opad; tillige er disse Lapper lidt bredere, 
men tyndere end de øvrige; den mørke Bark mangler, men fra 
Undersidens lose Hyfevæv udsondres en tæt Masse af Soredier, der 
giver Lapperne deres ejendommeligt lyst-gronlige Skær. Ved blot 
svagt at berøre den tørre Likens Soredielapper vil Soredierne over- 
maade let løsrives; de hænger ved 

Fingrene som Blomsterstøv. Og Å 

selv ved et ringe Pust bringes \ 
de omkring i Luften. De stav- 
formede Pyknokonidier dannes 1 
kuglerunde Beholdere (Pyknider), 
der er nedsænkede i Løvet, og hvis 
Mundinger tydelig viser sig paa 
Overfladen som meget smaa sorte 
Punkter (se Fig. 8). 

Parmelia saxatilis (L.) er epi- 
fytisk ikke saa almindelig i selve 
Heden og spiller langtfra den samme 
betydelige fysiognomiske Rolle som 
P. physodes; navnlig forekommer 
den tillige med VP. olivacea (L.) 
(særlig Formerne genuina Branth 
et Rostr. og aspidota Ach.) paa 
— Sarothamnus scoparius, antagelig 
fordi denne har tykkere Stamme 
og Grene end de øvrige Hedebuske. 
Hos P. saxatilis er det øverste 
Barklag Ya Gang tykkere end hos 
P. physodes. — Medens P. olivacea 
ret almindelig træffes fruktificerende, 


Fig. 8. 
Parmelia physodes 
paa en udgaaet Gren af Revling. 
er dette ikke Tilfældet med P.sax- De store ombojede Lapper bærer 


atilis; Formeringen finder da hos Soredier. Pykniderne ses som 


smaa sorte Punkter. 


denne Art vistnok især Sted ved 
Forstorr. omtr. 3 Gange. 


Hjælp af Pyknokonidier. 

Af de epifytisk voksende Cetraria-Arter er C. glauca (L.) den 
almindeligste, men igvrig ingenlunde hyppig. Den kan ligesom Par- 
melia physodes ganske overvokse de Hedebuske, hvor den først engang 
har faaet Plads, men i Modsætning til denne Art foretrækker den 
utvivlsomt mindre lysudsatte Lokaliteter. Den er næppe heller i 
samme Grad haardfor; thi Overfladens Barklag er kun halvt saa 


"Do 


tykt som hos Parmelia physodes. Lovet gaar langs Randene ofte 
over i meget rige og tætte, koralformede Forgreninger (Isidier), der 
præsenterer sig som en fint kruset Bremme. Disse Isidiers Spidser 
viser sig svagt brunfarvede eller er af samme Farve som Lovets 
lysegraa Overflade: deres Bestemmelse er aabenbart at bere Pyk- 
nider som hos nærbeslægtede Arter. Saadanne fandtes dog ikke 
paa de af mig undersøgte Eksemplarer. Derimod synes det, som 
om Individernes yderste Forgreninger eller kun deres Spidser, der 
let losner sig i alt Fald i tor Tilstand, kommer til at spille en Rolle 
som Formeringsorganer, ligesom de paa Lovets Overflade dannede 
Soredier. I hvert Fald maa C. glauca formere sig ved. Hjælp af 
Soredier eller Pyknokonidier, da den aldrig er fundet med Frugt 1 
Danmark (Deichmann Branth og Rostrup). 

Cetraria juniperina (L.) angives at veere sjelden; her i Landet 
er kun fundet Varieteten pinastri (Scop.) Ach., hvortil ogsaa de 
Individer, jeg har samlet, hører; de voksede begge paa Kviste af 
Calluna vulgaris (Hede ved Feldborg Plantage og Skulbøl Hede nær 
Ringkøbing Fjord). Løvets Rande var tæt besatte med Soredier; 
Pyknider fandtes ikke. C. saepincola (Ehrh.) har jeg ej fundet 
epifytisk i selve Heden; derimod har jeg nogle Gange truffet Usnea 
barbata (L.) f. dasypogu (Ach.), der i Almindelighed kun optræder 
påa Skovtræer, paa Lyngkviste og langt fra Skov (Hede ved Skul- 
bel, Klithede S.f. Nymindégab, Heder ved Sjørup). 

Blandt skorpeformede Epifytlaver er de almindeligst forekom- 
mende Lecanora subfusca (L.) var. albella (Hoffm.) og Lecidea 
parasema Ach. et Nyl. subsp. enteroleuca (Ach. et Fr.); de findes 
vistnok altid paa Sarothamnus scoparius o.a. større Buske i Heden 
f. Eks. enlig staaende Purrer af Prunus spinosa, Fagus o.s.v. Ejen- 
dommeligt er forøvrigt, at de talrige Purrer af Juniperus communis 
i ringe Grad eller slet ikke er modtagelige for Laver, saavel skorpe- | 
som bladformede; Aarsagen hertil er antagelig dels den Mangel påa 
Lys, Laverne let vil lide af paa Enens Stamme og Grene, dels 
Barkens Beskaffenhed. Endvidere har jeg fundet Graphis varia 
(Pers.) f. atra Pers., men den synes mindre almindelig end de to 
ovenfor nævnte Arter. Endnu bør det anføres, at Deichmann 
Branth et Par Steder har fundet Segestrella grisea Schleich. og 
S. analepta (Ach.) paa Pors; muligen kan en Del andre skorpe- 
formede Laver findes som Epifyter. 

Flere Laver lever epifytisk paa Mosser i Heder og Hedemoser. 
Dette kan som ovenfor nævnt være Tilfældet med Parmelia physo- 


des og Lecanora pallescens subsp. tartarea ; ogsaa Peltigera-Arterne 
kan fra Jorden gaa hen over Mosserne og fæstne sig paa dem, 
men de er dog først og fremmest Jordlaver!). De øvrige bryofile 
Arter er saa lidt igjnefaldende, at de vel hyppigst undgaar Op- 
mærksomheden; dog har jeg et Par Gange fundet Bilimbia sabu- 
letorum subsp. milliaria (Fr.); sammen med Lecanora pallescens 
subsp. tartarea overvoksede den etsteds en udgaaet Tue af Scirpus 
caespitosus. Etter Deichmann Branth og Rostrup kan ogsaa 
anføres Bilimbia sabuletorum (Flk.) subsp. hypnophila (Ach.). 

Gaar man til Hedens Purrer og Krat vil man dér, som rime- 
list er, finde en noget rigere Vegetation af Epifytlaver. Foruden 
nogle af de ovenfor nævnte Arter, Parmelia physodes, P. saxatilis, 
P. olivacea, Usnea barbata f. dasypoga og de to Former af Leca- 
nora og Lecidea, hvilke alle er almindelige, vil man for det første 
ræffe Former af Ramalina polymorpha Ach.; særlig hyppige er 
,Underarterne calicaris (L.), der udenfor Halvgens Hedeegne er 
.jælden, og farinacea (L.), som i Folge Deichmann Branth 
og Rostrup optræder ,i største Mengde paa Træer og Buske i 
Halvoens Hedeegne“; desuden har jeg samlet Underarten fasti- 
giata (Pers.). I Selskab med disse findes af Usnea barbata For- 
merne hirta (L.) og sorediella Branth et Rostr. (foruden dasypoga), 
der aldrig naar nogen betydelig Storrelse, Cornicularia jubata (L.) 
og Evernia prunastri (L.), af hvilke især den sidste er overordent- 
lig almindelig og iøjnefaldende. Mindre fremtrædende, men vist 
ligesaa hyppig er den lille nydelig formede Physcia stellaris (L.) 
ar. hispida (Schreb.); sammen med den findes ogsaa Xanthoria 
parietina (L.) var. polycarpa (Ehrh.), der kun naar ringe Dimen- 
sioner og trods sin gule Farve ikke synderlig ændrer Busklavernes 
almindelig graalige Farvetone; de kan ogsaa findes ude i Heden 
f. Eks. paa Sarothamnus scoparius. De to sidst nævnte Arter ses 
hyppig med Frugter, medens dette er mindre almindeligt for de 
ovenfor opregnede Arters Vedkommende; de formerer sig vistnok 
især ved Soredier. Endvidere vokser i Hedekrattene Sticta scrobi- 
culata (Scop.) og sammen med den Nephroma laevigatum Ach.; 
den forste har jeg kun set nogle faa Gange, den anden anfores her 
efter Deichmann Branth og Rostrup, ligesom Thelotrema le- 


1) Zukal har (Oesterr. bot. Zeitung 1879) ogsaa paavist, hvorledes Heefte- 
traadene af visse Laver (t. Eks. Cladonia paa Polytrichum juniperinum) er 
i Stand til at gennembore levende og klorofylholdige Mosceller. 


“ON 


padinum Ach., der skal vere almindelig i de gamle Lovskove i 
Heden. — De Arter, der danner Krattenes Likenvegetation, lader sig 
naturligvis ikke bestemt afgrænse fra dem, der fortrinsvis fore- 
kommer paa Buskene i den kratfri Hede — som ovenfor angivet, 
vil man i mange Tilfælde træffe de samme Arter begge Steder —, 
men en saadan Afgrænsning er iovrig uden større Betydning; den 
givne Redegørelse vil vistnok i Hovedsagen svare til Virkeligheden. 

Laverne beklæder de bladfattige og halvt udgaaede Grene paa 
Kratbuskene; ofte vokser de ganske indfiltrede mellem hverandre, 
hvorved de giver disse Buske et højst ejendommeligt Præg. Den 
seje „Kamp“, som finder Sted mellem Buskene og de epifytiske 
Laver, ender vel altid med disses fuldstændige Sejr; da iklædes de 
udgaaede Grene ganske et tæt, ligesom skægget og lyst graaligt- 
grønt Overtræk, som vi kender det fra vore Skove. Saavel for 
enkelt staaende Purrer af Eg, Bøg, Slaaen o.s. v. som for Pur- 
krattene gælder iøvrig den almindelige Regel, at Laverne især eller 
udelukkende vokser påa den nordvestlige og vestlige Side, 
medens den sydøstlige og østlige kan være saa godt som eller ganske 
fri for dem. De udvikler sig med andre Ord især paa Vindsiden, 
en lagttagelse, som oftere er gjort. Det kan i denne Sammenhæng 
nævnes, at jeg hyppig har haft Lejlighed til at konstatere, at Liken- 
vegetationen er langt den rigeste paa den mod den herskende Vind 
vendende Side af Hegnspælene langs Jernbanelinjer i det vestlige 
Jylland. Zukal (GV, S. 203) vil nu forklare Lavernes særlige Fore- 
komst paa Vindsiden derved, at Udsæden af Soredier og andre 
Formeringsorganer finder rigeligst Sted paa den Side, og at Laverne 
her modtager den største Mængde Fugtighed. Denne Forklaring har 
særlig for det første Punkts Vedkommende al Sandsynlighed for 
sig; det er klart, at Retningen for Formeringsorganernes Spredning 
maa følge den fremherskende Vindretning. — Er Udsæden sket, og 
Lavernes Invasion begyndt, bliver Spørgsmaalet, hvorledes Vindens 
direkte og indirekte Indflydelse i dette Tilfælde vil gøre sig gæl- 
dende i ,Kampen“ mellem Kratbuskene og Laverne. Med Vinden 
tilføres jo den største Mængde Fugtighed, som kun kan være til 
Gavn for begge Parter, omend den utvivlsom udnyttes langt bedre 
af disse end af hine. En stærk og vedholdende Vind vil des- 
uden kunne medføre en Udtørring, som er i høj Grad skadelig for 
Buskenes Blade, medens den sikkert i meget ringere Grad skader 
Likenløvet. Jo mere afpillede Buskene bliver for Blade, jo stærkere 
Forkrøblingen skrider fremad, des mere Plads og des mere Lys 


BE or 


bliver der for de engang komne Laver, og des større Muligheder 
aabner der sig for nye Invasioner. ,Kampen* mellem Laverne og 
Kratbuskene maa ses i Belysning heraf; naar Laverne overvaelder 
Buskene, beror det formentlig derpaa, at de i Folge deres Organi- 
sation baade udnytter og taaler Vindens Indflydelse paa en langt 
mere fuldkommen Maade, end det staar i Buskenes Magt. Ogsaa 
overfor Vindens rent mekaniske Virkning vil Laverne være de bedst 
udrustede. 


I intet andet Plantesamfund i Danmark spiller Likenerne saa 
betydelig en Rolle som paa de her omtalte Omraader; og særlig 
gælder dette Jordlikenerne. Baade findes der i Heder, Hedemoser 
og paa Hgjmoser et ret anseligt Antal Arter og Former, og enkelte 
af dem optræder i meget store Mængder. Hvorfor er dette Tilfældet ? 

I al Almindelighed gælder sikkert den af Zukal udtalte og 
fremhævede Regel (CV, S. 248), at Likenerne paa den gode Jord- 
bund ligger under i Kampen med ,hgjere“ Planter, men har store 
Chancer paa den daarlige Bund. Allerede den langsomme Vækst 
gor dem uskikkede til at konkurrere med Plantevæksten paa Jords- 
mon af den Beskaffenhed, vi i Almindelighed treeffer paa vore Enge, 
paa den gode muldede Skovbund o.s.v. Men for Jordlikenerne er 
Klitterne og Hederne en langt gunstigere Vokseplads. Hedebunden, 
der er saa ufordelagtig for alle andre Planter end netop dem, der 
giver Hedevegetationen dens Karakter, frembyder endda ganske 
særlig gode Betingelser for Udviklingen af en frodig Likenflora. 
Overalt hvor der er Plads ladt aaben mellem Hedens Buske, er 
der Mulighed for en Fremvækst af Likener; de møder her ingen 
anden Konkurrence end den, der ydes af Hedeplanterne selv. Naar 
undtages visse unge Heder og saadanne med en forholdsvis god 
Jordbund, saa er den Modstand, Hedeplanterne yder mod Likenernes 
Udbredelse, ikke stor; de vokser ikke særlig hurtig eller paa en saa- 
Maade, at de ikke lader Plads tilovers for Likenerne. Tilmed vil 
de paa mange Punkter komme Likenerne til Nytte, især ved at 
beskytte dem mod Udtørring. Alt i alt frembyder Hedebunden og 
dens Vegetation af Buske o.s.v. nok såa gunstige Forhold for en 
rig Likenflora, i alt Fald af saadanne Likener, der har rigt for- 
grenede Podetier, som Klitbunden og den Plantevækst, dér frem- 
kommer (smlgn. dog Cladonia alcicornis S. 16). Hvor Hedeplanterne, 
vel især paa Grund af en stadig tiltagende Surhed i Jordbunden, 


hæmmes i deres Vækst, er der endnu mere gunstige Vilkaar for en 
forgget Masseoptræden af visse dominerende Likenarter (Cladonia 
rangiferina, Cl. uncialis og Cornicularia aculeata. Enhver Tilbage- 
gang for Hedens Buske, der jo ogsaa kan ske ved Indgriben fra 
Menneskets Side, vil betyde et Fremskridt for Likenerne. 

Paa Hojmosernes Tuer kiler Likenerne sig ind mellem de gvrige 
Planter, mellem Sphagna, Cyperaceer og Lyngbuske. Paa Grund 
af den mere eller mindre kummerlige Tilstand, hvori Lyngbuskene 
som oftest befinder sig 1 den urgrte Hojmose, byder de Likenerne 
en endnu mindre udpræget Konkurrence her end i Hedemoser og 
paa Heder. 


Til Slutning skylder jeg at meddele, at Pastor J. S. Deich- 
mann Branth har ydet mig stor Hjælp baade ved Bestemmelser 
af Dele af det Materiale, der ligger til Grund for neerveerende Af- 
handling, og ved værdifulde Bidrag dertil. Uden hans Støtte vilde 
jeg hverken have vovet at indlade mig saa langt paa det likenolo- 
giske Felt eller at offentliggøre Undersøgelser derfra, og jeg beder 
ham derfor modtage min hjeerteligste Tak. 


MR: 


Ved Udarbejdelsen er bl.a. benyttet: 


Desehmann Branth,J.S og E. Rostrup: Lichenes Daniae. Botan. 
Tidsskrift. 3. Bd. (1869). 

Deichmann Branth, J. S.: Lavernes Udbredelse i den nordlige Del 
af Jylland. Botan. Tidsskrift. 2. Bd. (1867). 

Fries, Th. M.: Lichenographia Scandinavica. (1871 og 1874). 

Fünfstück, M.: Lichenes (A. Allgemeiner Theil) i Engler og Prantl: 
Die natürl. Pflanzenfamilien. I, 1. Abt.* (1898). 

Jumelle, Henri: Recherches physiologiques sur les Lichens. Revue 
générale de Botanique. IV. (1892). 

Kihlman, A. O.: Pflanzenbiologische Studien aus Russisch Lappland. 
Acta soc. pro fauna et flora fenn. T. VI Nr.3. (1890). 

Krabbe, G.: Entwickelungsgeschichte und Morphologie der polymorphen 
Flechtengattung Cladonia (1891). 

Lindsay, W. L.: Memoir on the Spermogones and Pycnides of Fila- 
mentous, Fructiculose and Foliaceous Lichens. ‘Transact. of the 
Royal Soc. of Edinburgh. Vol. XXII. 

Lotsy, J. P.: Beiträge zur Biologie der Flechtenflora des Hainbergs bei 
Göttingen. Inaugural-Dissertation. 1890. 

Reinke, J.: Abhandlungen über Flechten. Pringsh.’s Jahrb. f. wissen- 
schaftl. Bot. XXVI—XXVIII (1894 — 96). 

Schwendener, S.: Untersuchungen über den Flechtenthallus. Nägeli’s 
Beiträge z. wissensch. Bot. Heft 2—4. 

Wainio, E.: Monographia Cladoniarum universalis. I—III. Acta soc. 
pro fauna et flora fenn. (1887, 1894, 1897). 

Zukal, H.: Morphologische und biologische Untersuchungen über die 
Flechten. Sitzungsber. d. Kaiserl. Akad. d. Wissenschaften in Wien, 
math.-naturw. Klasse. CIV. Abt. I. Pag. 529 og 1303 (1895). — 
CVE Abt. TL, Pag, 1:97. (1896). 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. | 3 


Om danske Samlere af vestindiske Planter. 
Ved 


Hjalmar Kizrskou. 


Ifølge Opfordring fra Professor Warming tillader jeg mig 
herved at meddele følgende Oplysninger om danske Samlere af 
"vestindiske Planter. | 

Da Professor Urban i Berlin, som siden 1892 har begyndt at 
udgive sine Additamenta ad cognitionem florae Indiae occidentalis, 
ogsaa udarbejder en Redegørelse over Plantesamlere i Vestindien 
i det Hele taget, er der særlig Grund til fra dansk Side at yde et 
Bidrag for de danske Samleres Vedkommende. 


Benzon, Peder Eggert, Son af Sognepræst til Vestenskov og Koppel 
L. J. Benzon og Dorothea Benzon, f. Bertelsen, blev fodt i Vestenskov paa 
Laaland den 27de Oktober 1788. 

Fra 1799 gik han i Nakskov Latinskole, og 1 Januar 1803 blev han 
Discipel hos Apoteker Meller paa Vesterbro i København. Efter omtrent 
et Aars Forløb kom han som Discipel paa Hofapoteket i samme By hos 
Professor Becker, i hvis Tjeneste han forblev, indtil han forlod Danmark. 

I Juni 1814 tog han den farmaceutiske Eksamen med bedste Karakter. 

I November 1816 forlod han Danmark og kom den 13de Februar 
1817 til Christianssted paa St. Croix, hvor han i Forening med Regiments- 
kirurg Schlegel begyndte Anlæggelsen af et Apotek, som blev fuldført i 
Februar 1818. 

I Begyndelsen af 1822 blev Benzon valgt til at staa i Spidsen for 
de naturhistoriske Indsamlinger, som Regeringen opfordrede de vestindiske 
Embedsmænd til at foretage. 

I Aaret 1823 købte han af Schlegel Apoteket og fik Borgerbrev som 
Apoteker. Hans Apotek var det første selvstændige Apotek i dansk Vest- 
indien, idet tidligere enhver Læge var Sælger af Medicin. 


mere ee 


Han blev i Aaret 1824 gift med I. C. M. Didrichsen, Datter af Major, 
Skifteforvalter J. N. Didrichsen i Frederikssted paa St. Croix. 

Den 1ste December 1826 fik han Apoteker-Privilegium, og omtr. i 
1829 blev han udnævnt til Assessor pharmaciae og omtrent paa samme 
Tid beordret til at anlægge et Filial-Apotek i Frederikssted. 

Efter i Forvejen at have sendt sin Hustru og Born til København, 
vendte han omsider selv 1 1848 1 Begyndelsen af Juli tilbage til denne 
Stad, hvor han dede kort efter, den 24de Juli. 

Benzon bevarede lige til sin Død en usvækket Kærlighed til Botaniken, 
og betydelige er de Samlinger, som han har sendt til Botanisk Museum 
i Kobenhavn. Han stod i en stadig og livlig Brevveksling med Danmark; 
med Hornemann, Schouw, Hofman Bang, Baron Stampe og mange flere. 
I Botanisk Haves Bibliotek findes 31 Breve til Hornemann, 13 til Schouw 
og 1 til Hofman Bang. 

Schumachers Slegt Benzonia (af Rubiaceernes Familie) er opkaldt 
efter denne ivrige Plantesamler. 


“Berg, Carl Conrad, blev født 1 København den 11te Oktober 1845. 
I 1852 blev han sat 1 Dronning Caroline Amalies Skole, hvorfra han ud- 
gik 1859. Han blev derpaa antaget som Leerling paa Baumgarten og 
Burmeisters Fabriker, hvor han særligt lærte Jærnskibshbygning. 

Dette gav Anledning til, at han i 1864 med en Afdeling Maskin- 
arbejdere under Premierløjtnant Zeilaus Ledelse blev sendt til St. Thomas 
for der at samle en paa Fabriken bygget Muddermaskine. Efter to 
Aars Ophold paa St. Thomas vendte han tilbage til København for at 
aflægge Prøve som Maskinbygger. | 

Efter at have bestaaet denne, drog han i 1867 atter til St. Thomas, 
hvor det var overdraget ham at forestaa Uddybningen af Havnen. Efter- 
haanden blev stedse flere saa vel offentlige som private Bygningsarbejder 
ham overdragne. Siden 1883 er han efterhaanden. bleven Medlem af 
forskellige offentlige Institutioner, deriblandt af Kolonialraadet for St. 
Thomas og St. Jan i 1895. Siden April 1897 har han været ansat som 
Dokmester paa den et engelsk Dokkompagni tilhørende 1 St. Thomas 
Havn liggende Flydedok. 

Hans mangeartede Virksomhed har ofte bragt ham i Berøring med 
Videnskabsmænd, der besøgte Øen, og han har stedse med Glæde bi- 
staaet disse ved deres Eftersøgninger, ved at stille Dykkere, Baade og 
Folk til deres Raadighed, naar de havde Brug derfor, ligesom han ogsaa 
ofte fulgte dem paa deres Ture. Han har selv ofte samlet alt, hvad han 
tænkte kunde være af videnskabelig Interesse og bagefter skænket det til 
Forskere. 


JL ET 


Hvad der særlig gav ham Anledning til at samle tropiske Træsorter, 
var hans Samvirken med daværende Kompagnichef, Baron C. Eggers, 1 
Forbindelse med hvem han anlagde en Fabrik til Udbytning af de for- 
skellige Traadstofplanter. Af denne Botaniker lerte han efterhaanden de 
botaniske Navne paa Tresorterne at kende. Ved fortrinlig Hjælp af en 
Indfodt ved Navn Charles Emanuel fik han efterhaanden tilvejebragt en 
overordentlig rig Samling af Vedprever, dels paa St. Thomas, dels paa 
St. Jan. 

I 1888 sendte han en saadan Samling til Industriudstillingen 1 Kbhvn., 
for hvilken han erholdt ,Hæderlig Omtale". Denne Samling findes nu i 
botanisk Museum. 


* Børgesen, Frederik Christian Emil, Søn af Fabrikejer og Grosserer 
Skjold Christian Gotlob Eli Børgesen og Antoinette Marie, født Berg, blev 
født 1 Kobenhavn den Iste Januar 1866. I Aaret 1884 blev han Student 
med første Karakter og ı 1891 tog han Magisterkonferents i Botanik. 
Allerede 1 sin Studietid gjorde han botaniske Rejser ikke blot 1 Danmark, 
men ogsaa 1 Norge og Sverig. Han studerede særligt Ferskvandsalger, 
iser Desmidiaceer, og har om disse publiceret mindre Afhandlinger. 

I 1892 (fra sidst i Januar til først 1 April) og senere i 1895—96 
(fra 22de December til 2den Februar) besøgte han de dansk-vestindiske 
Mer. Her var det særligt Havalgerne, der blev studerede, men ogsaa 
Land-, særlig Kyst-Vegetationen, blev undersøgt. Det sidste Besøg fore- 
toges 1 Forening med Cand. mag. O. Paulsen, og Resultatet af begges 
Undersøgelser var et Fællesarbejde, ,Om Vegetationen paa de dansk- 
vestindiske Øer", udgivet paa Carlsbergfondets Bekostning, Kbhvn. 1898. 

I Sommeren 1895 og 1 Sommeren 1896 blev Færøerne besøgte, sær- 
lig for der at indsamle Havalger. 

Den 29de Oktober 1897 holdt han Bryllup med Magdalene Sofie 
Øllgaard, Datter af afdøde Højesteretsassessor Øllgaard. Han rejste straks 
efter til Italien og Korsika, hvis interessante Flora han studerede. 

I Foraaret 1898 rejste han atter til Færøerne. 


"Eggers, Heinrich Franz Alexander Baron v., Son af Friederich Baron 
v. Eggers, Politimester i Slesvig By, og Hustru Anna Magdalene f. Evers, 
blev født den 4de December 1844 1 Slesvig By. Han gik i Odense Latin- 
skole fra 1858—62. Som Officersaspirant deltog han i Felttoget 1864 
ved 8de Regiment og gik efter Krigens Slutning til Østerrig, hvor han 
indtraadte 1 et østerrigsk-amerikansk Korps af frivillige, som hvervedes til 
at tjene 1 Meksiko under Kejser Maximilian. 1 April 1865 ankom han 
til Meksiko, blev fangen ved Oajaca i Oktober 1866 og berejste efter sin 
Frigivelse den sydlige Del af Meksiko indtil Slutningen af 1867. Efter i 


Done 


1868 atter at vere indtraadt 1 den danske Her som Sekondlgjtnant gik 
han i 1869 over til den dansk-vestindiske Herstyrke. I 1870 blev han 
Premierlejtnant og 1878 Kapitajn; 1 1885 tog han sin Afsked med Pen- 
sion. Siden 1887 har han boet 1 Kobenhavn eller i dens Omegn. Han 
blev den 7de Juni 1873 gift med Mathilde Camilla Stakemann, Datter af 
Ktatsraad J. A. Stakemann paa St. Croix. 

Hans levende Interesse for Naturen, navnlig Planteveeksten, har fort 
ham til at foretage en Mængde Rejser, navnlig i Vestindien, og gore om- 
fattende botaniske Samlinger, som i høj Grad er komne Botanisk Museum 
tilgode. Foruden de dansk-vestindiske Øer har han ogsaa undersøgt i 
botanisk Henseende de fleste store og smaa Antiller, nemlig Dominica i 
1880, Puerto rico i 1881 og 1883, Tortola, St. Kitts, St. Domingo, Hayti 
og Turhs Island 1 1887, Hayti, Jamaica og Bahamaøerne i 1888, Cuba i 
1889 og de sydligste Antiller (Tobago, Trinidad, Grenada, St. Vincent og 
Barbados) i 1889—90. Venezuela blev besøgt i 1891 (se Warming) og 
1893, Tobago, Jamaica, Panama og Curacao i 1891—93 og endelig 
Ecuador i 1891—97. 

Resultaterne af sine Rejser og Studier har han meddelt i en Mængde 
dels videnskabelige og dels ogsaa populære Skrifter. 

En ny Planteslægt af Nyctaginaceernes Familie er af J. D. Hooker be- 
nævnt Eggersia efter denne fremragende Samler af vestindiske og andre 
tropisk-amerikanske Planter. (Se iøvrigt C. F. Bricka: Dansk biografisk 
Lexikon, 4de Bind). 


*Hansen (Ølstykke), Carl Olay Ernst, blev født i Landsbyen Ølstykke, 
4 Mil fra København, den 7de Juni 1865, hvor hans Fader, forhenværende 
Folkethingsmand, nuværende Medlem af Direktionen for Fællesforeningen 
for Danmarks Brugsforeninger J. Hansen (Ølstykke), den Gang var Lærer. 
Hans Fader underviste ham selv, indtil han umiddelbart efter sin Konfir- 
mation afsluttede sin Skolegang ved at absolvere Præliminæreksamen ved 
Universitetet. Kort derefter, kun 15!/a Aar gammel, forlod han Hjemmet 
for at lære Gartneriet hos Gartner E. A. G. Brummerstedt paa Baroniet 
Gavnø ved Næstved, hos hvem han boede, og som han sluttede sig nøje 
til. Efter et toaarigt Ophold her optoges han som Elev paa den Kongel. 
Læreanstalt ved Rosenborg, hvor han opholdt sig ca. 2 Aar med en 
kortere Afbrydelse for at aftjene sin Værnepligt. Fra Rosenborg tog han 
i Foraaret 1885 til den botaniske Have og blev endelig i August 1885 
Elev paa den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København, og tog 
endelig Eksamen herfra i April 1887 med en god Iste Karakter. 

I Foraaret 1888 tiltraadte han en Rejse til Frankrig med Under- 
støttelse fra Indenrigsministeriet og bl. a. forsynet med den Kgl. Landbo- 
højskoles Anbefaling. I Frankrig arbejdede han en Tid i Jardin des 


Plantes i Paris og besggte en Mængde storre Gartnerier, og kaldtes ende- 
lig i Oktober samme Aar tilbage for at overtage en Plads som Medhjælper 
i Universitetets botaniske Have i København. Her forblev han indtil 
Foraaret 1892, hvor han fra daværende Guvernør, Oberst Arendrup, efter 
Tilskyndelse fra Professor Warming, modtog Opfordring til at tage til 
Vestindien som Bestyrer af en botanisk Forsøgsstation, der agtedes op- 
rettet der. Han modtog Tilbudet og indvilgede i at lære Sukkerrørsavlen 
først, hvilket formentes at ville tage 3 Aar, men allerede i August 1892 
lykkedes det ham at faa aabnet den botaniske Forsøgsstation paa Plan- 
tagen Grange ved Christianssted paa St. Croix. Formaalet for denne 
Station var udelukkende praktisk, nemlig at forsoge, hvilke Planter der 
muligen kunne faa Betydning for Øerne som Kulturplanter, og da søge 
dem indførte, for derved at ophjælpe Øerne, der ved deres ensidige 
Sukkerrørsavl og ved Sukkerets stadige Fald i Pris, var komne i en 
uheldig Stilling. Da enkelte af de prøvede Planter viste Tegn til at 
kunne faa større Betydning, viste det sig ønskeligt, at Bestyreren ved en 
Rejse paa de andre vestindiske Øer samlede Erfaringer angaaende deres 
yderligere Behandling. Da Guvernementet ikke kunde bevilge Penge hertil, 
indsendte han, med Guvernementets Tilladelse og Anbefaling, Ansøgning 
til det Classenske Fideikommis, som straks bevilgede 1000 Kr., og der- 
efter tilskød Ministeriet yderligere 1000 Kr., som Rejsen formentes at ville 
koste. Forsynet med Anbefalingsskrivelse fra Guvernementet til Guver- 
nøren af Jamaica, Sir Blake, tiltraadte Hansen (Ølstykke) 1 December 
1896 sin Rejse fra St. Thomas via Barbados til Jamaica. Paa denne 
Rejse besøgtes de botaniske Haver i Dominico og St. Lucia, og ligeledes 
Dodgs Reformatory i Barbados, hvor der fandtes en nu nedlagt lille bot. 
Have og en smuk Forsøgsstation for Sukkerrør og Tiltrækning af ny 
Arter ved Frøudsæd. Her saa han den mærkelige Forskel der er mellem 
Barbados- og St. Croix Sukkerrgr, der dog maaske væsentlig bunder i 
Klimatforskellen (større Regnmængde og Varme). Paa St. Croix ser man 
nemlig aldrig Frøplanter af Sukkerrøret, og trods mange gentagne Forsøg 
er det aldrig lykkedes at faa Frø til at spire, medens man paa Dodgs 
fandt Frøplanter i alle Grøfter, under visne Blade, kort sagt ethvert Sted, 
hvor Solen ikke var altfor hed. Paa Jamaica opholdt han sig den længste 
Tid, da denne store og i mange Retninger fremmelige Ø frembød den 
bedste Lejlighed til indgaaende Studier over forskellige Planter. Med 
Tobak som Hovedstudium tog han Ophold i Tobaksegnene nær Kingston, 
og foretog herfra, naar Lejlighed gaves, Ture hele Øen over for at se de 
forskellige Plantekulturer, der vekslede betydeligt efter det, navnlig hvad 
Nedbøren angaar, meget forskellige Klima i de forskellige Egne af Øen. 
Her fik han rig Lejlighed til at se de udstrakte Bananplantager, Cacao- 
plantager, Appelsinkulturer, Ingefær, Colanodder, Kaffe, Farvetræ, Divi- 


SD ye 


divi (Libidibia) og mange andre, og ved Siden deraf besøgtes de botaniske 
Haver ved Castello og Hope ofte, og den i 5000 Fods Højde liggende 
Cinchona Plantation, en mindre botanisk Have, en Gang under et 3 Dages 
Ophold, som han tillige benyttede til at samle saa mange af de der 
sroende sjældne Planter, som muligt. Desverre var Vejret hele Tiden 
meget tort, saa man ikke ret fik Indtrykket af den smukke Vegetation, 
men selv da var Bregneskovene meget smukke. Overhovedet samledes 
der Planter overalt, naar Lejlighed gaves. I April tiltraadtes Hjemrejsen, 
og efter at have naaet St. Croix gav Guvernementet ham Lejlighed til 1 
noget større Stil at forsøge Tobaksdyrkningen, der stadig synes at tegne 
til at kunne faa stor Betydning for dansk Vestindien. 

En ikke ubetydelig Samling af de paa Jamaica samlede Planter 
(hvoraf desværre en Del havde taget Skade af Fugtighed) findes i Bota- 
nisk Museum. 


Hornbeck, Hans Baltzar eller Balthazar, Søn af Christen Rasmussen 
Hornbeck, Konsumtionsskriver og Kasserer ved Maleværket, og Karen 
Hornbeck, f. Bønnich, blev født den 9de Januar 1800 1 København. Han 
blev Discipel i Metropolitanskolen i Efteraaret 1814 og hørte senere endnu 
som Elev naturhistoriske Forelæsninger ved Universitetet. 1819 blev han 
Student og tog 1 Foraaret 1823 kirurgisk Examen med {ste Karakter med 
Udmærkelse. I Maj samme Aar blev han Skibskirurg paa Korvetten 
Diana, som da afgik til Vestindien. I August 1824 kom han tilbage og 
tog den iste Februar 1825 medicinsk Embedseksamen med Iste Karakter; 
den 2den August samme Aar disputerede han for Licentiatgraden og af- 
rejste i den folgende Maaned til St. Jan i Vestindien, hvor han nedsatte 
sig som praktiserende Lege. I December 1825 ansattes han som Distrikts- 
kirurg paa St. Jan, blev i 1826 konstitueret og den 28de September 1827 
ansat som Landfysikus paa de dansk-vestindiske Øer. Den 1ste Oktober 
1832 disputerede han for Doktorgraden. Han opmaalte St. Thomas 1 
1835—39 og udgav 1846 et smukt Kort over Øen. Den 28de Juli 1844 
blev han efter Ansøgning afskediget som Landfysikus og nedsatte sig 
derpaa som praktiserende Læge i København. I 1848—49 var han kon- 
stitueret som Fysikus paa Ærø og var i 1850 Overlæge ved Lazarettet i 
Assens. Han var fra 1862—65 Lege ved Kobenhavns Sygehjem. Han 
døde den 2den Februar 1870. Han var gift med L. E. T. Quentzius, 
Datter af Læge Quentzius i Serampore. 

Han var en meget ivrig Samler, ikke blot af Planter, men ogsaa af 
Dyr og andre Naturalier. Talrige af hans vestindiske Planter findes i 
Botanisk Museums Herbarium. I den botaniske Haves Bibliotek findes 14 
Breve fra Hornbeck til Botanikeren Schouw. 


RUN EE 


Isert, Paul Erdmann, blev fodt i Aaret 1757 og drog 1783 som 
Overlæge til de danske Besiddelser i Guinea. Den 7de Oktober 1787 
forlod han Guinea og sejlede med et Slaveskib ad Vestindien til. Ombord 
havde han ner mistet Livet, idet de ulykkelige Negerslaver gjorde Oprør 
undervejs. 

Ankommen til Vestindien besøgte han først St. Croix, som han for- 
lod i sidste Halvdel af Marts Maaned. Dernæst besøgtes St. Thomas, St. 
Jan, St. Eustatius, Guadeloupe, hvor han opholdt sig omtrent en Maaned 
og endelig Martinique, som han omsider forlod den I1te Juli 1787 for 
over St. Croix at rejse til København, hvor han døde 1789 efter at have 
udgivet sin ,Reise nach Guinea und den Caräibischen Inseln in Columbien, 
in Briefen an seine Freunde beschrieben. Kopenhagen, 1788*. 

I botanisk Haves Bibliotek findes som Manuskript „Index Plantarum, 
quas in regionibus Guineae, in insulis Indiae occidentalis St. Crucis, St. 
Johannis, Martinica-Guadeloupe aliisque pluribus locis collegit P.E. Isert“. 
Denne Fortegnelse indeholder Bestemmelser af Slægter og Arter samt 
Angivelse af, hvormange nye Arter indenfor hver Slægt. Der opstilles i 
denne Index ikke mindre end 26 nye Slegter. Der opregnes over 700 
Arter. Selve Samlingen findes i Botanisk Museums Herbarium. 

Det fremgaar heraf, saa vel som af Brevene, at Isert var en viden- 
skabelig dannet Mand med store Interesser og stor Arbejdsdygtighed. 
Skade derfor, at Døden bortkaldte ham allerede i en Alder af 32 Aar. 

Mon Slægten Isertia Schreb. af Rubiaceernes Familie er opkaldt 
efter denne Mand? 


*Krebs, Henrik Johannes, Son af Johan Kristofer Ambrosius Krebs, 
Præst ved St. Nicolai Kirke ı Svendborg, og Hustru Johanne Katrine Kri- 
stiane Hoskiær, blev fodt den 8de Juni 1821 i Svendborg. 

Han var Discipel paa Maribo Apotek fra 1837—40, da han tog 
farmaceutisk Eksamen. I Efteraaret 1843 rejste han over St. Croix til 
St. Thomas. 

Herfra foretog han talrige Rejser til Nord-, Central- og Sydamerika, 
til Bermuda- og Bahama-Qerne, til Cuba, St. Domingo, Puerto rico og 
ofte til St. Jan og St. Croix. 

I 1853 blev han svensk-norsk Konsul. Fra 1860 sad han som 
Medlem, Viceformand og Formand for Borgerraadet paa St. Thomas og 
senere som Formand for Kolonialraadet. I 1863 blev han Ridder af 
Dannebrog og af Vasaordenen. 

Efter Opfordring af Professor Ørsted skrev han et Bidrag til St. 
Thomas’ Flora i Kroyers Tidsskrift 1846 og ı 1864 udgav han „The 
West-Indian Marine Shells with some remarks. A manuscript printed 


NO x 


for circulation between collectors. I Aaret 1870 forlod han Vestindien 
og tog Ophold 1 Kobenhavn. 

Et særdeles rigt Herbarium af vestindiske Planter har han skænket 
Botanisk Museum, ligesom han ogsaa har beriget botanisk Haves Bibliotek 
med flere værdifulde Værker. 


Lassen, Helger Jorgen, Son af Grosserer J. F. Lassen og Hustru 
Media Lassen, Datter af Grosserer Jorgen Hansen i Helsingor, blev fodt 
i København den 10de Juli 1868. Han blev Student med 1ste Karakter 
fra Metropolitanskolen 1 1886 og blev Cand. phil. Aaret efter. 

I Aaret 1890 deltog han i en Ekspedition til Grønland og i 1891 
—92 besøgte han Vestindien og Venezuela i Tilslutning til Prof. Warming. 

Han giftede sig den 3dje Oktbr. 1894 med Marie Paulsen, Datter 
af Snedker Paulsen i Fredericia, og dode den 3dje Oktbr. 1897. 

I Geografisk Tidsskrift har han offentliggjort tre Afhandlinger om 
„Momenter af Vestindiens Geografi*, og 1 nogle Bladartikler har han 
skrevet om det tropiske Amerika. 


Liebmann, Frederik Michael, Son af Kobmand Nicolai Christian Lieb- 
mann og Hustru Anna, Datter af Plantageejer Reemcke paa St. Thomas, 
blev født i Helsingør den 10de Oktober 1813 og døde som Professor i 
Botanik ved Kobenhavns Universitet den 29de Oktober 1856 i en Alder 
af kun 43 Aar. Han var 2 Gange gift, forste Gang i Aaret 1846 med 
en Datter af Blomstermaler Hornemann, Henriette Sophie Marie, og anden 
Gang, 1854, med en Adoptivdatter af Professor C. F. R. Olufsen, Christine 
Johanne, f. Permin. . 

Det Bidrag, som Liebmann har givet til botanisk Museums dansk- 
vestindiske Samlinger er for intet at regne i Sammenligning med de over- 
ordentlig store og særdeles værdifulde Samlinger af meksikanske Planter, 
indsamlede paa hans store Meksiko-Rejser 1 Aarene 1841 —43. (Se iovrigt 
C.F. Bricka: Dansk biografisk Lexikon, 10de Bind). 


* Paulsen, Ove Vilhelm, Son af afdøde Ritmester C. A. C.F. L. Paulsen 
og Jenny Pind, Datter af Godsejer Jens Pind til Lovenholm, blev født 1 
Aarhus den 22de Marts 1874. 

Efter at vere bleven Student med forste Karakter 1 1892 fra Hel- 
singer Latinskole begyndte han at studere Botanik ved Københavns Uni- 
versitet. I sin Studietid gjorde han forskellige botaniske Smaarejser i 
Danmark, samt i 1893 en Rejse til Norge (Dovre). 

I Vinteren 1895—96 (fra 22de December til 2den Februar) deltog 
han 1 en Ekspedition, der med Fregatten Fyen gik til de dansk-vestindiske 


eg ge 


Mer. Resultatet heraf var det i Forening med Cand. mag. Borgesen ud- 
givne Arbejde, „Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Ver“. 

I 1897 tog han Magisterkonferents i Naturhistorie med Botanik som 
Hovedfag. I 1898 publicerede han i Botanisk Tidsskrift Resultatet af 
tvende Besøg paa Wen Anholt, nemlig „Om Vegetationen paa Anholt". 

I Marts Maaned 1898 forlod han Køhenhavn som Deltager i Premier- 
løjtnant Olufsens Ekspedition til Pamir, hvorfra han vendte tilbage 1 Novbr. 
1899: 


Ravn, Peter, blev født i Drøbak i Norge. I 1816 tog han kirurgisk 
Eksamen. Som Læge paa danske Orlogsskibe besøgte han allerede tidligt, 
omtr. 1820, de vestindiske Øer, deriblandt ogsaa Puerto rico. 

Den iste Juli 1830 blev han ansat som Garnisonskirurg paa St. 
Thomas og fik Titel af Regimentskirurg den 15de November 1834. I 
sit sidste Leveaar var han gift med Sara Heiliger. Han døde den 26de 
April 1839. 

Foruden paa de tre dansk-vestindiske Øer indsamlede han ogsaa 
Planter paa Crab Island (spansk Vieques) og Curacao. 

I botanisk Haves Bibliotek findes 13 Breve fra Ravn til Hornemann. 
Af alle disse fremgaar, at han var en Mand af et meget svagt Helbred 
(Brystsyge), men med en ganske overordentlig stor Interesse for Botanik. 
Hans Indtægter var stadigt smaa; af privat Praksis havde han kun saare 
lidet, da Konkurrencen var umaadelig stor. Han var utrættelig 1 at ind- 
samle Planter og bestemme disse, saa godt som han med sine faa lite- 
rære Hjælpemidler var i Stand til. Han sendte talrige Planter til Bota- 
nisk Museum i København, og ogsaa en Del til A. P. de Candolle i Genève, 
med hvem han stod i Brevveksling. 

I Breve til Hornemann omtaler P. E. Benzon flere Gange Ravn med 
stor Sympati. Han siger saaledes et Sted: ,Med Dr. Ravns fysiske Hel- 
bredstilstand er det ikke synderlig godt bevendt, og dog vedbliver han 
med usvækket Iver at trippe omkring i Floras Tjeneste.” Hans Død 
melder han paa følgende Maade: ,At Samfundet her har mistet den brave, 
retskafne Læge, den kærlige Menneskeven og den fuldtro Arbejder i Floras 
Urtegaard, Regimentskirurg Ravn ... vil Hr. Etatsraaden formodentlig have 
erfaret.” 


Riise, Albert Heinrich, fødtes 11te September 1810 paa Ærø. For- 
ældrene var Skipperfolk og sad i meget smaa Kaar. Da A.H.R. var 13 
Aar, forulykkede Faderen til Søs, og han var da henvist til at ernære 
sig selv og sin Moder. Han kom i Apotekerlære, først som Karl, senere 
som Medhjælper. Uddannede sig i København paa Vaisenhusapotekei. 
Herfra søgte og fik han Privilegium som Apoteker paa St. Thomas. 


way ae 


Fra sin tidligste Barndom havde R. en levende Interesse for Natur- 
videnskab, iseer for Botaniken og Konkyliologien. Paa St. Thomas fik han 
rig Lejlighed til at dyrke disse Interesser og tilvejebragte efterhaanden ret 
betydelige Samlinger, foruden at han sendte store Samlinger til de bota- 
niske og zoologiske Musæer 1 Kobenhavn. 

1870 rejste R. til Kobenhavn, hvor han da opholdt sig indtil sin 
Dod 18de Oktober 1882. 


Rohr, Julius Philip Benjamin v., var fra Aaret 1757 Landmaaler 
paa de danske Wer 1 Vestindien. Fra 1765 var han Opsynsmand ved de 
kongelige Bygninger og ved Forterne der under Titel af Overkondukter 
med Kaptajns Rang. Fra 1786 foretog han talrige Rejser og Under- 
sogelser med Hensyn til Bomuldsplantninger. 1 Aaret 1791 tog han sin 
Afsked med Titel af Oberstløjtnant i Infanteriet. Han døde 1793 paa en 
Rejse fra Nordamerika til Guinea. 

Han sendte talrige Plantesamlinger til M. Vahl, der har opkaldt 
Slegten Rohria af Compositeernes Familie efter denne flittige Samler. 

I Botanisk Haves Bibliotek findes to Breve fra Rohr til M. Vahl, det 
ene skrevet paa Tysk, det andet paa Latin. 


Ryan, John, var Plantageejer paa St. Croix. Han foretog talrige 
Rejser omkring til de vestindiske Wer og ogsaa til Surinam og Brasilien. 
Paa disse samlede han talrige Planter, hvoraf han sendte mange til M. 
Vahl, som beskrev nogle af dem i sine Eclogae americanae. Han besad 
store botaniske Kundskaber og udmærkede sig ved sit grundige Kendskab 
til de højere Planters Systematik. Han døde i Begyndelsen af det 19de 
Aarhundrede. 

I botanisk Haves Bibliotek findes 3 Breve fra denne lerde Samler 
til M. Vahl. Slegten Ryania af Bixaceernes Familie er af M. Vahl opkaldt 
efter ham. 


*Warming, Johannes Eugenius Bulow, Son af Sognepræst Jens War- 
ming og Hustru Ane Marie Bülow, er fodt paa Mano den 3dje November 
1841, blev Student fra Ribe Katedralskole 1859 og rejste Februar 1863 
ul Brasilien, hvor han opholdt sig omtrent 3 Aar hos Palæontologen, 
Dr. P. W. Lund. 1 Oktober 1866 kom han tilbage til København. I 
Sommeren 1868 tog han Magisterkonferens i Naturhistorie, tilbragte Efter- 
aaret i München for at bestemme sine i Brasilien gjorte Samlinger (der 
nu tilhore Botanisk Have) og sluttede her et noje Venskab med A. W. 
Eichler, foruden at han gjorde Bekendtskab med den berømte brasilianske 
Rejsende Martius, der netop dede under hans Ophold der. 1871, 17de 
Februar, disputerede han for Doktorgraden. Foraarssemestret 1871 stu- 


we 


derede han hos Hanstein i Bonn. Efter Ørsteds Død blev han fra 1. Jan. 
1873 ansat ved Universitetet, med det Hværv at lede den planteanatomiske 
Undervisning og holde specielle botaniske Forelæsninger. Det sidste op- 
horte med 1875, men omtrent samtidig blev han Docent for Farmaceu- 
terne. Fra September 1882 til ind 1 Foraarssemestret 1886 var han 
Lærer ved Stockholms Højskole. Udnavntes 1885 til Professor ved Ko- 
benhavns Universitet. Han blev gift 10de November 1871 med Johanne 
Margrete Jespersen, Datter af Stiftsfysikus J. 1 Aarhus. Om hans Publi- 
kationer indtil 1880 se Botan. Tidsskr. XI, S. 207. 

Han søgte Understøttelse paa Finansloven 18?!/92 for at foretage en 
Rejse til Vestindien og Venezuela, og efter Initiativ af Dr. Pingel bevil- 
gedes der yderligere Midler til at andre, særlig yngre Forskere kunde 
ledsage ham. Han valgte hertil Baron Eggers, der rejste til Venezuela 
1/ Aar for ham, men kom hjem allerede inden han selv var afrejst, 
saa at Maalet med Eggers’ Rejse, at være Medhjælper og Studiefælle, 
kun delvis naaedes; videre valgte han den begavede unge Geograf Holger 
Lassen i den Tanke, at denne ved Selvsyn skulde lære den tropiske 
Natur at kende og om fornødent give en Haandsrækning med Præparation 
af de indsamlede Plantedele. I Følge med denne og Forstkandidat Chr. 
Levinsen afrejste han fra København den 22de Oktober 1891, og kom 
tilbage hertil 1 Marts 1892 efter at have besøgt Barbados og Trinidad, 
i Venezuela Las Trincheras, Valencia, Puerto Cabello og San Esteban ved 
denne By, Caracas, La Guayra og Macuto øst for denne, videre tre Havne- 
stæder paa Portorico (Ponce, Mayaguez og Aguadilla), samt alle tre danske 
Antiller. Lassen og Levinsen forblev nogle Uger længer paa St. Croix. 
Hans Samlinger findes alle i Botanisk Museum; Bearbejdelsen af dem er 
langtfra fuldendt; 1 Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr. publiceredes 1897 (6.R., 
Bd. VIII) en Afhandling ,Halofytstudier" , der for en stor Del er baseret 
paa de paa denne Rejse gjorte Indsamlinger, og en Del Tegninger og 
Materiale er ogsaa benyttet i Børgesens og Ove Paulsens Værk om de 
danske vestindiske Øer; ligeledes er en Mængde af de gjorte lagttagelser 
blevet anvendt ved Udarbejdelsen af „Plantesamfund* (Kbhvn. 1895). 


West, Hans, blev født 1758 i Mesinge By paa Hindsholm paa Fyen, 
hvor hans Fader var Præst. Han blev Student fra Odense Skole 1776 
og lagde sig ved Universitetet især efter de levende Sprog. Fra 1788 
—1800 var han Rektor ved Skolen i Christianssted paa St. Groix. Blev 
derefter Notarius publicus, og drog i Aaret 1802 som Konsul til Holland. 
Han døde som Etatsraad og Ridder af Dbg. i Cassel 1811 paa Hjem- 
rejse fra Frankrig. 

Han indsamlede og lod indsamle mange Planter paa de dansk- 
vestindiske Øer, ogsaa af lavere Kryptogamer, som han sendte til M. Vahl. 


CARS CR 


De Alger, som denne har beskrevet i Naturhistorie-Selskabets Skrifter, er 
meddelte af ham. Botanisk Museum ejer talrige af ham samlede vest- 
indiske Planter. 

I botanisk Haves Bibliotek findes 4 Breve fra West til M. Vahl. I 
et af dem, dateret St. Croix den 12te Maj 1798 skildrer han med stor 
Livlighed og Interesse Ankomsten af en fransk videnskabelig Ekspedition 
under Anfersel af Nicolas Baudin og med Botanikeren Le Dru ombord. 
I April ankom Ekspeditionen til St. Thomas og opholdt sig indtil sidst 1 
Juli paa de dansk-vestindiske Øer. Herfra drog den til Puerto rico, hvor 
West 1 Oktober Maaned i Egenskab af Gouvernements-Agent atter traf 
sammen med sine Franskmend, med hvilke han følte sig som et, paa 
Grund af de felles store videnskabelige Interesser og det overordentlig 
venskabelige Forhold, som havde udviklet sig mellem ham og Ekspeditionens 
Medlemmer. Trods sine mange Forretninger lykkedes det ham dog at 
deltage i en Ekskursion med den til Plantagen St. Patrice og 2 Mil op 
ad Floden Puerto nuevo. Med Liv og Interesse skildrer han den dejlige 
Natur. 

Den til Leguminoserne henhgrende Slegt Westia er af M. Vahl op- 
kaldt efter denne nidkere Samler. 


| Ørsted, Anders Sandøe, Son af Købmand og Bankddirektor J. A. 
Ørsted og Hustru P.C., f. Bang, blev født den 21de Juni 1816 1 Rudko- 
bing. I Aaret 1820 kom han i sin Onkel A. S. Ørsteds Hus og blev 
1835 Student fra Borgerdydsskolen i København med iste Karakter. Han 
studerede udelukkende Naturvidenskaberne. I 1837 blev han Naturhistorie- 
lærer 1 Borgerdydsskolen og 1839 tillige Lærer i Metropolitanskolen. I 
1841 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af en Pris- 
opgave om danske Annelider og indsendte samme Aar til det Kgl. Danske 
Vidensk. Selskab en Afhandling om Grønlands Annelider, som blev optaget 
1 Selskabets Skrifter. Den 29de April 1844 disputerede han for Magister- 
graden (som 1 1854 blev anerkendt som Doktorgrad) efter i Forvejen at 
vere bleven fritaget for at underkaste sig Magisterkonferens. I Aaret 
1851 holdt han som Privatdocent botaniske Forelæsninger ved Koben- 
havns Universitet; ı 1857 holdt han Forelæsninger over Lægeplanter ved 
Kobenhavns Universitet, og den 21de April 1858 blev han ansat som 
Docent 1 Botanik ved samme. Den 9de Januar 1860 fik han Titel af 
Professor og den 24de Marts 1865 blev han ansat som ordentlig Pro- 
fessor ved Kobenhavns Universitet. Den 22de December 1864 blev han 
Medlem af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, og den 14de Juni 
1867 Medlem af det Kgl. Svenske Landbrugs-Akademi. Han var gift 
med F.C. Gebhard fra Rudkøbing. 

Med Hensyn til Orsteds omfangsrige literære Virksomhed henvises til 


LOU iy eee 


E. Warming: Den danske botaniske Literatur fra de ældste Tider til 1880 
(Bot. Tidsskr. Bd. 12, Pag. 162). 

Ørsted foretog i 1842 en naturhistorisk Pere i Danmark. 1 For- 
aaret 1845 forlod han København for, understøttet af det Thottske og 
Elertske Rejsestipendium, at berejse nogle af de vestindiske Wer og Havene 
omkring disse, nærmest med det Øjemed at undersøge de lavere Havdyr. 
I Maj 1846 drog han til Fastlandet, Nicaragua og Costarica. I Juli 1848 
vendte han tilbage til København. I 1860 besøgte han med Understøttelse 
af den Reiersenske Fond Frankrig og i 1865 gjorde han en Indlands- 
rejse, understøttet af Landhusholdningsselskabet for nærmere at under- 
sege vore Kulturplanters Sygdomme, navnlig Rusten paa Rugen og dens 
Forbindelse med Berberisrusten. Endelig rejste han i Indlandet med 
Indenrigsministeriets Understøttelse for at undersøge de for Agerbruget 
skadelige Snyltesvampe. Han døde allerede den 3dje September 1872 
1 en Alder af 56 Aar. 

De 1 Vestindien og Centralamerika indsamlede talrige Planter findes 
1 Botanisk Museum. 

Den af Reichenbach opstillede Orchidé-Slegt Oerstedella og Slægten 
Oerstedtia Trevisan er benævnte efter denne overordentlig flittige og virk- 
somme Forsker. 


I den ovenstaaende Redegørelse hidrører de med * mærkede Afsnit ude- 
lukkende eller væsentlig fra vedkommende Samler selv. 


i 
x [7% i 4 7 ” f tue + 
x 5 5 
ike" en 
i er 0 
ù À re à 
ad . br . 
© | 4 1 - 
ï i Ø i 4 
i p 1 
> n | j 
+ . 
% 1 à . u FADER 
2 « 2 i 2 
: Life Boar i 1 x 
w * F me Å HÆL 3 +. 
2 Fe i i nn ä 
' CS t Pi 
. 
£ ur 
à 
N i 
0 i . « N y P 
i 5 sed TE 4 ; f N 
i À + 
Lane ; f y i ? af MA 
Lis L nd fl i 
N i 4 1 
5 Ae 5 N Er 
Rad ù = L à À oie ty 
J . v 
i 0 £ v LEA 
| ! DT Ree eae 78 ; ‘3 $ 
= ; 
4 
\ 
i Lt 
Ale - ee i FRE 
\ , i 
\ à . 
+ in 
1 à we i i 
! it fe, ce + 
a « 
. f x i; 
. i 5: \ 
å i I 
i i N | 
MALTA FAN 
S = —— 
hod" fare 
L x in . à 2 
i i i V “a 
À L 
: + 
> (| FØR 
7 x - ul 4 
ye + y ‘ +f : 
i 
A zu i N} 
i | i 
‘ | re i 1 
ig Toi | 
\ a ee ‘ » n 
w i 
à LE w ars ÉN 
1 y } 
) ‘ Fr 
E - 
| 
el | 
LT: 
i | 7 
i i ” ñ 
2 a å i | 
i R ; re 
| A) À 
\ i ” 
i ho) x ir 5 i 
Y ] 
\ 
i } NA 
RL 
. 
a He - a 
x P u | 
i i, = 
' wa Ds = = 
1 A 5 
1 
i . rå i 
a Ta 
É ! 
re fi RY Å . 
: Li cry AN x 
' p ki 
5 ns i E il 
i D ù m ER 
PR | ? | 
i É Te ps 
i i - id u 
e W | i a 
i i: 
i i Li hat 2 
\ > - 0 
fi * i \ 
À = 
: n | 7 F 
Mol = KR 
i J D 
pie r ; 5 F \ 
. ı ie oe 
i us 
EN ï ie i rig 
2 > b ‘ 
i ; i j 
+ ; À 
i ) r ë 
\ 
i i i yar 
4 7 J Der) i 
f i a 
i % 
P ny N 
7 4 
i 1 Bu ut 
ur 
t : à Ca 
nl 
i x = 
i i Å 
1% ål Kr i \ 
WER j 
| y # 
" ie) 
fe a 
å u 
i = i = 
i i 3 < , N 
4 , 
Å i 


NONE 


A contribution to the knowledge of the 
marine Alga vegetation on the coasts of 
the Danısh West-Indian Islands. 


By 


F. Borgesen. 


Our knowledge of the algoid vegetation of the tropical seas 
as seen from an ecological point of view, is still very inconsider- 
able. In his large new Geography of plants Schimper!) in 
mentioning the Alga vegetation of the tropical seas writes p. 897: 
„Die Benthosvegetation der tropischen Meere ist zur Zeit noch sehr 
ungenau bekannt. Kein wissenschaftlicher Reisender scheint ihr bis 
jetzt eine genauere Untersuchung gewidmet zu haben.“ I have to 
acknowledge that I am not able to give an exhaustive description 
of the associations of Algae on the shores of the Danish West-Indies, 
for that my observations are still too few; yet some contributions 
I think I am able to make, especially with regard to the vegeta- 
tion in the lagoons and in shallow water in general. I have, it is 
true, also tried to dredge in deep water, but with no great result, 
as the comparatively small dredge I carried with me constantly 
became entangled in numerous corals, and thus deprived me of 
the inclination for more thorough examination. 

The same characters that obtain for the tropical Alga vegetation 
in general and among which I particularly will remark, that the tropical 
Algae commonly are much smaller than those from the temporate 
and arctic seas, all large Phæophyceæ not occurring there, and that 


1) A. F. W. Schimper: Pflanzen-Geographie auf physiologischer Grundlage. 
Jena 1898. 
Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 4 


BR (ONE 


the Phæophyceæ in general are but faintly represented, whilst the 
Chlorophyceæ on the contrary are dominating in shallow water. 
These general characters as described for instance by Warming 
in ,Plantesamfund“ and by Schimper (I. c.) quite correspond with 
my own observations in the Danish West-Indies. 

The tidewater is inconsiderable on the shores of the Danish 
islands, and the litoral region!) therefore is not developed at all or 
at all events only very slightly so. In contradistinction to northern 
shores such as for instance those of the Faroe Islands where a 
very abundant litoral vegetation occurs, the West-Indian rocks 
immediately above the sea are sterile, and only on exposed loca- 
lities, for instance the west coast of St. Croix, a faintly developed 
litoral vegetation is to be found on moist rocks, rising scarcely 
more than one or two feet above the sea, and at all events not 
higher than to be within the reach of the constant squirting from 
the nearly always rather restless sea; should it happen to become 
calm, most of the species growing here would quickly become dry 
and be killed by the rays of the tropical sun. It is essentially a 
vegetation of Chlorophyceæ composed of several different species, 
but none of them are sufficiently predominant to justify spea- 
king of different societies of this or that species. Of species which 
I have found on such localities, just above the surface of the sea, 
may be mentioned: Ulva Lactuca var. rigida, Enteromorpha sp., 
Struvea delicatula, Anadyomene stellata, Neomeris dumetosa, Sipho- 
nocladus membranaceus, Padina Pavonia, Sargassum sp., Bostrychia 
and Laurencia species etc. These however are without exception 
nearly all species that otherwise have their home in the upper 
sublitoral region and which are only able to exist here on account 
of their constantly being kept moist by the squirting of the sea or by 
erowing in cracks or recesses of the rocks, protected against the — 
rays of the sun. This is all the information I am able to give 
about the litoral vegetation; we shall now occupy ourselves a little 
with the sublitoral Alga vegetation, and then first with the litho- 
phile Algae. 

On rocks and coralreefs in shallow water a motley collection 
of Algae is to be found. Besides the above mentioned species 
which occur in the litoral region, but all have their real home 
here, we also find here Caulerpa racemosa Forsk. with the varie- 


1) From ordinary low water mark upward. 


ties clavifera, uvifera and Chemnitzia. It creeps on the rocks, sticks 
to them by means of its abundantly ramified ,roots* between which 
sand is often gathered and forms low, compact light-green tufts 
(fig. 1); it is able to grow on rather exposed localities. Furthermore 
may be found here: Dictyospheria favulosa which forms big, rather 
hard, light green clumps, Cladophora species etc. and in more 
protected places Bryopsis species, for instance plumosa and pennata, 
Codium tomentosum etc. Along the shores Sargassum species for 
instance vulgare and bacciferum and Turbinaria vulgare form more 
or less extensive associations corresponding to our formation of 
Fucaceæ; a common ephiphyte in this association is /faliseris 


Fig. 4: 


Caulerpa racemosa Forsk. 


creeping on a piece of coral. (Near half size.) F.B. fot. 


delicatula. Together with these species Padina Pavonia is also 
very frequently found in shallow water near the shore. 
Furthermore large bushes of Dictyota sp. are often to be seen, 
for instance dentata, Bartayresiana and fasciola together with 
Hydroclathrus cancellatus, Colpomenia sinuosa and many others. 
Of Floridee occur in these localities Bryothamnion triangulare, 
Laurencia sp., Centroceras clavulatum, Ceramium nitens, Hypnea 
musciformis, species of Liagora, Amphiroa and Corallina (Janta) 
and many others. It is however especially the vegetation in the 
lagoons and the more quiet sheets of water behind the coralreefs 
which I particularly have had an opportunity of examining. The 


AF 


eon 


lagoon of Christianssted is a long narrow bay which to the East 
of the town extends itself in an easterly direction into the land, sur- 
rounded by low hills. It is a typical lagoon with mangrove vegeta- 
tion; the bottom consists of clay mixed with sand, the water is not 
clear and rather shallow, and it is connected with the sea by a 
little shallow passage only. In the large bay behind Longreef west 
of the town, the water is on the contrary clear and crystalline, as 
both towards the West by a smaller passage and towards the East 
by a larger one there is a connection with the sea; the latter also 
at high water washes over the reef. The bottom here is dazzlingly 
white coralsand and the depth seldom more than two or three 
fathoms, so that everything growing at the bottom may be 
easily seen. 

Here on this loose sandbottom a rich Alga vegetation is 
srowing, not rich in species, it is true, but on the other hand 
rich in individuals. We here find a group of Algae which are 
adapted to establishing themselves and growing on the loose bottom 
(psammophile and pelophile Algae) to which we have no counter- 
part in the northern seas. To be sure, the localities where these 
Algae grow are rather protected against the open sea by the coral- 
reefs or by being situated in the bays, and we therefore can not 
compare them with the sandy, sterile west coast of Jutland f. i. 
where the sandy bottom during gales is in a motion so lively, 
that even in a tropical climate we could not expect to find any 
vegetation at all; but even in more protected localities with sandy 
or muddy bottom in the North, fixed Algae’), as is well known, are 
entirely wanting, they occur at once however, where a stone or 
some other firm object is found, to which they can attach them- 
selves. This Alga vegetation established and growing in the loose 
bottom is peculiar for the warmer seas, | 

This Alga vegetation may be divided in two groups; the vegeta- 
tion of the creeping Algae which is represented by the genus 
Caulerpa and that of the Algae fixed to the same spot with the 
genera Penicillus, Udotea, Halimeda and probably some few others. 
Together with the Algae a seagrass formation composed of the 
genera Thalassia, Cymodocea, Halophila and Halodule is found, 
of a similar character as the Zostera vegetation with us on loose 
bottom, but this we shall not consider here. 


1) The Characeæ excepted. 


The species of Caulerpa which I have found in the Danish West- 
Indies creeping on the loose bottom are Caulerpa cupressoides with 


Fig. 2. 
Caulerpa cupressoides (Vahl). 
(1:4,) F.B. fot. 


Fig. 3. 
Different Algae fixed to the same spot. Udotea flabellata (Lamx.) J. Ag 


g. 
Halimeda tridens (Sol.) Lamx. Penicillus capitatus Lamx. 
(1:4.) F.B. fot. 


the variety mamillosa, C. pennata with var. mexicana, C. plumaris, 
C. taxifolia, C. racemosa var. letevirens and C. prolifera. Especially 


En ve 


the first mentioned often forms pure large societies in quite shallow 
water (1—2 feet). With its almost awlshaped point the smooth 
,rhizoma“ bores itself easily through the mud and only at some 
distance from the point with short intervals assimilating green | 
shoots appear in an upward direction, fine ramified roots in a 
downward one (fig. 2). As I have pointed out elsewhere ') this plant 
in a striking manner puts you in mind of Carex arenaria, its shoots 
frequently straight as a line and of the lenght of a yard or even 
more growing as those of the former through the mud now and 
then at short intervals bearing the green more or less ramified 
shoots half a foot long or more. I have also found Caulerpa plu- 
maris in muddy localities in shallow water forming a rather 
extensive unmixed vegetation. But most frequently the different 
species are mixed together. Caulerpa racemosa var. laetevirens? 
I have only found in the lagoon of Christianssted, it was here 
growing in abundance at a depth of about two fathoms in loose 
bottom together with C. cupressoides. Caulerpa prolifera I have 
only seen at Sandy Point, the sandy southwesternmost point of 
St. Croix; it was growing here in quite shallow water partly on 
sand partly on rocks and thus forms a transition to the lithophile 
Caulerpa. 

The Algae fixed to the same spot (fig. 3), as mentioned above, are 
represented by the genera Penicillus with the species capitata, Udotea 
with the species flabellata and Halimeda with the species tridens 
and probably some few other species; perhaps also Aurainvillea 
longicaulis which in a hurry resembles an Udotea and Chamedoris 
annulata belong to this group, but as I have not seen them esta- 
blished, I cannot state anything about this for certain. They are 
all characterized by having the lowest part of the thallus fixed 
in the mud and thickened by a covering of numerous hyphalike 
threads, which fasten themselves to the grains of sand and thereby 
fix the plant. Penicillus capitatus is the most common and often 
forms extensive pure Penicillus societies covering the bottom as a 
thick low forest frequently dense enough to make it impossible to 
see the bottom; it is to be found as well on a sandy as on a 


1) F. Borgesen og Ove Paulsen: Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske 
Øer. Det nordiske Forlag. Kjøbenhavn 1898 (and Botan. Tidsskrift 22) 
pag. 3 the note, where it is called C. juniperoides; but this species it accor- 
ding to Madame Weber van Bosse only to be considered as a form of 
C. cupressoides. 


ee 


muddy bottom. On the muddy bottom in lagoons where the water 
as a rule is not clear, it is of a lighter colour and less rigid, while 
in limpid water it has a dark green hue and is more compact. 
Udotea flabellata, Halimeda tridens and closely related species 
often grow more scattered now in pure societies now again together 
with Penicillus and Caulerpae. Whilst the more flaccid Caulerpae 
seldom bear epiphytes, the former Algae, being more rigid from 
being incrustated with lime, often carry, a rather rich epiphytic 
vegetation, among which may be especially mentioned crustformed 
Algae (f. i. Melobesia) and large clumps of different Algae f. i. 
Dictyota species, Hypnea musciformis, Siphonocladus etc. 

In the tranquil water of the lagoons finally we meet with the 
formation of the unattached Algae. The only Alga which appears 
here forming a society is Halimeda Opuntia. At the depth of a 
few fathoms it covers the bottom and may with the dredge be 
brought up in large connected compact cakes, its rather stiff but 
fragile branches are quite entangled into each other. Wherever it 
is found, it appears to be absolute monarch and does not leave 
room for any other Algae nor do any epiphytes as a rule seem 
to fasten themselves upon it. Where I have found this species more 
abundant (f. i. in the large lagoon on the eastend of St. Thomas) 
it grows in turbid water. 

The lagoons however do not shelter only these Algae growing 
in the soft mud of their bottoms; a vegetation much richer in 
species and quite as interesting is found on the numerous roots of 
the mangroves. If we take up such a root from the water, we 
shall find it covered with a dense layer half a foot long of the 
most different Algae. For not only do we here find Chlorophyces; 
but several Rhodophyceæ also find shelter under the shady vegeta- 
tion of the mangroves. The Algae growing in these protected 
places are nearly all of a fine structure and daintily and elegantly 
formed. | 

Thus the little dainty Caulerpa verticillata !) (fig. 4) has its proper 


1) About this species Reinke in his interesting work: „Ueber Caulerpa“ pag. 7 
(Wissensch. Meeresuntersuch. N.F. V. Bd. H. 1. Kiel 1900) writes: Bildet dichte 
Rasen, die bei allen von mir gesehenen Exemplaren nur aus den gabelig 
verzweigten, aufstrebenden Assimilatoren bestehen, während in der Literatur 
auch kriechenden Rhizome angegeben werden. Ich meinerseits sah farblose 
Wurzeln aus dem untersten Theile solcher Assimilatoren entspringen. Ver- 
muthlich werden Pflanzen, die den Raum fanden, sich vollständig zu ent- 


Da ee 


home here; with its rhizomes fine as thread it creeps all around 
the roots of the mangrove and often forms pure societies covering 
the root with a soft dark green sheath a few inches thick. Bryopsis 
species f.i. pennata and plumosa are likewise to be found here in 
abundance. Botryophora occidentalis also covers the mangrove 
roots in the same manner; Ørsted has collected it in Krauses 
Lagoon on the southside of St. Croix. I have not seen this species 
in a fixed position. Furthermore Codium tomentosum and other 
Chlorophycee. Of Florideæ the dark coloured Acanthophora 


Fig. 4. 
Caulerpa verticillata J. Ag. 
A little magnified (11/2 : 1). F.B. del. 


Thierii often forms unmixed thick colonies; the beautiful rose- 
coloured Ceramium nitens likewise is seen in abundance. Further- 
more of Florideæ elegant species of Dasya and Bostrychia, Bryo- 
thamnion triangulare, Callithamnion and Polysiphonia species and 
many others. Here may also no doubt be found several Myxo- 


wickeln, Rhizome hervorbringen, während in sehr dicht gewachsenen Rasen 
die Individuen von unten her absterben“. This last supposition is quite 
correct as my figure shows. 


ir 


phyceæ, whilst the Phæophyceæ are represented only to a limited 
extent. My collections being unfortunately not yet determined, I 
am however unable to give a more exhaustive list of the Algae 
occurring here. 

This little contribution to the Alga vegetation of the Danish 
West-Indies is to be taken merely as a preliminary communication. 
Partly by working out my present collections and partly by paying 
another visit to the islands I hope to become enabled to give a more 
detailed description not only of the Alga associations mentioned 
here but also of the Alga vegetation in deeper water. 


HR rar 


Et Bidrag til Kundskaben om Algevegetationen 
ved Kysterne af Dansk Vestindien. 


Af 
F. Borgesen. 


(Uddrag af foranstaaende Afhandling.) 


Som bekendt er vort Kendskab til de tropiske Haves Algevegetation 
set fra et okologisk Synspunkt endnu meget ringe. Jeg har derfor ment, 
at et om end kun ringe Bidrag dog vilde vere af Interesse. Det er 
imidlertid kun det lavere Vands Algevegetation ved de dansk-vestindiske 
Øer, saavel inden for Koralrevene som i Lagunerne, jeg nærmere har 
undersøgt. Paa dybere Vand har jeg kun skrabet med ringe Resultat, 
idet min Skraber stadig blev hængende i de talrige Koraller. 

Tidevandet er meget ringe ved Kysterne af dansk Vestindien, hvorfor 
den litorale Region er svagt udviklet. I Modsætning til de nordiske Kyster, 
f. Eks. Færøernes, hvor der findes en saa stærkt udviklet litoral Vegetation, 
er de vestindiske Klipper umiddelbart over Havet golde, og kun paa 
eksponerede Steder f. Eks. Vestenden af St. Croix kan man finde en svagt 
udviklet litoral Vegetation, som dog næppe stiger mere end 1 højst 2 
Fod over Havet og i hvert Tilfælde ikke højere end, at den stadig naas 
af Sprøjtet fra det næsten altid urolige Hav. Det er i alt væsentligt en 
Grønalgevegetation, vi finder her, sammensat af en Del forskellige Arter 
f. Eks. Ulva Lactuca var. rigida, Enteromorpha sp., Chætomorpha sp., 
Struvea delicatula, Anadyomene stellata, Neomeris dumetosa og andre. 
Men det er nesten uden Undtagelse Algearter, der ellers har hjemme 1 
den sublitorale Region og som kun kan eksistere her derved, at de 
holdes fugtige af det urolige Hav. 

Vi skal nu i Korthed betragte den sublitorale Algevegetation og da 
først den lithofile. Paa Klipper og Koralrev finder man her en broget 
Samling Alger. Foruden de ovennævnte i den litorale Region forekom- 
mende, vokser her Caulerpa racemosa (Fig. 1), med Varieteterne clavifera, 
uvifera og Chemnitzia, og danner lave, tætte Tuer paa Koralrevene endog 


SRE ER 


paa ret eksponerede Steder; endvidere vokser her Valonia-Arter, Dictyo- 
sphaeria favulosa, Cladophora-Arter og paa noget mere beskyttede Steder 
Bryopsis-Arter. Af Brunalger danner langs Kysterne paa lavt Vand 
Sargassum-Arter og Turbinaria vulgaris mere eller mindre udbredte 
Samlag modsvarende vor Fucacéformation; en hyppig Epifyt paa disse er 
Haliseris delicatula.  Endvidere ses hyppig Padina Pavonia, Dictyota- 
Arter, Hydroclathrus cancellatus, Colpomenia sinuosa og andre. Af Rod- 
alger endelig Bryothamnion- og Laurencia-Arter, Centroceras claculatum, 
Hypnea musciformis, Arter af Liagora, Galaxaura, Amphiroa og Jania etc. 

Men det er dog navnlig Vegetationen i Lagunerne og i de roligere 
Havstrækninger bag Koralrevene, som jeg har haft Lejlighed til at under- 
søge. Paa disse Steder findes i Almindelighed blød Bund, dannet enten 
af Koralsand eller Dynd, og her trives en rig Algevegetation, ganske vist 
ikke rig paa Arter men til Gengæld paa Individer. Vi træffer her paa en 
Gruppe Ålger, der er afpassede til at fæste sig og vokse i den løse 
Bund (psammofile og pelofile Alger), til hvilke vi ikke har noget Side- 
stykke i de kolde Have. Ganske vist er de Lokaliteter, hvor disse Alger 
vokser, ret beskyttede mod det aabne Hav ved Koralrev eller ved at findes 
i Bugter og vi kan derfor ikke sammenligne dem med f. Eks. Jyllands 
sandede, plantetomme Vestkyst, hvor Sandbunden ved Storm er i altfor 
levende Bevægelse, til at vi overhovedet kunde vente at finde nogen Plante- 
vækst; men selv paa beskyttede Steder med Sand og Dyndbund mangler 
vi jo som bekendt i de koldere Have ganske fastsiddende Alger !), hvor- 
imod saadanne straks findes, hvor vi har en Sten eller anden fast Gen- 
stand, hvortil de kan fæste sig. Denne i løs Bund fastsiddende og 
voksende Algevegetation er ejendommelig for de varmere Have. 

Denne Algevegetation falder i 2 Grupper: de krybende Algers Samlag 
og de stedbundne Algesamlag. Den første repræsenteres af Slægten 
Caulerpa, hvoraf en Del forskellige Arter i Dansk Vestindien er alminde- 
lige paa løs Bund, f. Eks. C. cupressoides, der ofte danner rene ret ud- 
bredte Samlag (Fig. 2). 

De stedbundne Alger repræsenteres i Dansk Vestindien af Slægterne 
Penicillus med Arten capitata, Udotea med Arten flabellata og Halimeda 
med Arten tridens og antagelig et Par andre Arter (Fig. 3). De er alle 
udmærkede ved, at den nederste i Bunden stikkende Del af det mere eller 
mindre stammelignende Parti af Thallus er tykkere, hvilket skyldes talrige 
hyfelignende Traade, der hæfter sig fast til Sandkornene og derved fæste 
Planten. 

I Lagunernes stille Vande finder vi endelig paa løs Bund hist og her 
en løs Algeformation. Den Alge, der her optræder formationsdannende, 


1) naar bortses fra Characeerne. 


— 60 — 


er Halimeda opuntia. 1 nogle faa Favnes Dybde dækker den Bunden 
og kan med Skraber tages op 1 store sammenhængende Kager. 

Det er imidlertid ikke blot disse løs Bund elskende Alger, som 
Lagunerne huser; en fuldt saa interessant og paa Arter langt rigere Vegeta- 
tion findes paa Mangrovetreernes talrige Rødder. Tager man en saadan 
Rod op af Vandet, vil man finde den dækket af en tæt, indtil kvarter- 
lang Beklædning af de forskelligste Alger. Thi det er ikke blot Gron- 
alger, der vokser her, ogsaa adskillige Redalger finder Ly under den 
skyggefulde Mangrovevegetation. Det er saa godt som alle fint byggede, 
elegant formede Alger, der vokser paa disse beskyttede Steder. Her har 
saaledes den lille nydelige Caulerpa verticillata (Fig. 4) sit rette Hjem; 
med sine traadfine Rhizomer kryber den rundt paa Mangroveredderne og 
danner hyppigt rene Samlag; paa lignende Maade findes Bryopsis-Arter og 
Botryophora occidentalis, der er samlet af Ørsted paa Mangroverødder i 
Krauses Lagun. Af Rødalger finder man Acanthophora Thierii, Dasya-, 
Bostrychia- og Polysiphonia-Arter, Ceramium nitens, Callithamnion-Arter 
og mange andre. Sikkert findes her ogsaa adskillige Blaagrøn-Alger, 
hvorimod Brunalgerne er svagt repræsenterede. Men desværre ere mine 
Samlinger endnu ubearbejdede, saa at jeg foreløbig ikke ser mig i Stand 
til at give nogen mere fuldstændig Liste over de i de forskellige Forma- 
tioner forekommende Arter. 

Dette lille Bidrag til Kundskaben om Øernes Algevegetation er kun 
at opfatte som en foreløbig Meddelelse; jeg haaber senere dels efter at 
have bearbejdet mine Samlinger, dels ogsaa muligvis ved et nyt Besøg 
paa vore Øer at blive i Stand til at give en udførligere Beskrivelse af 
ikke blot de her omtalte Algesamfund men ogsaa af Algevegetationen paa 
dybere Vand. 


LEO a «ee 


Note sur une Floridée aérienne (Rhodochor- 
ton islandicum nov. sp.). 


Par 


L. Kolderup Rosenvinge. 


On sait que les Floridées habitent pour la plupart la mer. 
Un grand nombre d'elles croissent dans la région littorale, entre 
les limites de la haute et de la basse mer, où elles sont exposées 
à l’air deux fois par jour pendant quelques heures; mais la récur- 
rence régulière de la haute marée exclut un séjour prolongé dans 
Yair. Les Floridées de l’eau douce paraissent habiter toujours des 
cours d’eau: il arrivera donc probablement, pendant des périodes 
de sécheresse, qu’elles seront exposées à un dessèchement plus ou 
moins long, qui entraînera ou la mort ou un état de torpeur 
jusqu'au moment où l’eau remonte et les fait revivre; mais, selon 
nos connaissances, elles ne sont pas capables de mener une vie 
active à l’état d’émersion. En consultant les livres récents sur les 
Floridées ou sur les Algues d’eau douce, on ne trouvera aucune 
indication de Floridées terrestres, aériennes, tandis qu’on connaît 
bien un certain nombre de Cyanophycées et de Chlorophycées qui 
croissent sur la terre, sur des troncs d'arbres, sur des rochers et 
dans d’autres endroits où elles sont toujours exposées à Yair!). I 
sera donc d'un certain intérêt de faire la connaissance d’une Floridée 
qui vit constamment dans l'air; nous ferons mention, dans les 
pages suivantes, d’une telle Algue, trouvée dans l'Islande par le 


1) Les Algues aériennes appartenant aux genres Phragmonema, Porphyri- 
dium et Cyanoderma, rapportées autrefois aux Cyanophycées, ont été placées 
près des Bangiacées par Schmitz (Engler und Prantl: Die natürl. Pflanzen- 
familien I. 2, p. 315). 


Glues 
botaniste islandais, M. Helgi Jonsson, qui a déja beaucoup con- 
tribué à l’exploration de la végétation de sa patrie. 

Cette Algue a été trouvée dans deux localités très éloignées 
l’une de l’autre. Elle fut découverte pour la première fois le 24 
mai 1897 dans la plus grande des îles dites Vestmangerne au 
sud de l’Islande, où elle croissait dans une grotte de basalte située 
dans un versant de la vallée Herjolfsdalur à une hauteur d'environ 
150 mètres au-dessus de la mer. Elle formait un tapis feutré 
violet-rouge, 3—4 mm. de hauteur, couvrant en grande étendue le 
plafond et les parois verticales de la caverne, et se trouvant dans 
une lumière assez faible. Ce tapis n’était pas impregné d’eau, pas 
même humide, au moment de la récolte, et il n’y avait pas d’eau 
suintante à l’intérieur de la grotte; mais, selon M. Jonsson, on 
ne sait pas si l’eau peut pénétrer à travers le basalte à l’époque 
de Ja fonte de la neige, bien qu’on n’en vit aucune trace. 
L'autre localité est Ondverdarnes, situé sur la pointe extrême 
de la longue presqu'île Snæfellsnes qui sépare les baies Faxe- 
bugten et Bredebugten sur la côte ouest de l'Islande. M. Jonsson 
trouva la même Algue ici le 19 juillet 1897, dans un puits non 
loin de la mer. Elle ne croissait pourtant pas dans le puits même 
mais dans un petit bâtiment construit au-dessus du puits, célèbre 
aux environs a cause de son grand âge. L’Algue formait sur les 
pierres des parois verticales de cette grotte artificielle des tapis 
feutrés semblables a ceux de la premiére localité, et croissant 
comme la dans une faible lumière. Selon M. Jönsson, l’Algue ne 
pouvait jamais être atteinte par l’eau du puits et elle ne fut pas 
trempée par de l’eau suintante!). 

L’Algue croît donc dans les deux localités dans les mêmes 
conditions, se trouvant toujours dans de l’air humide, étant ainsi 
une Algue aérienne. Comme elle n’est jamais mouillée par la 
pluie ou par de l’eau coulante (ou tout au plus très rarement), 
il lui faut se contenter de l'humidité qui se condense sur les parois 
fraiches et ombragées des cavernes ou sur la surface de l’Algue 
même. L’humidité de l'air étant très grande à Ondverdarnes aussi 
bien qu’aux Vestmanger, à cause de leur situation dans la mer 
Atlantique, il est à présumer que l’air qui entoure l’Algue est 
ordinairement au point de rosée ou peu au-dessous. 


1) Une pénétration d'eau dans le puits ne serait possible, selon M. Jonsson, 
que pendant des pluies très fortes, si le toit était trempé d’eau, mais cela 
devait arriver très rarement. 


MAIRE Eee 


Il n’est pas étonnant que M. Jonsson ait pris cette Algue pour 
un Trentepohlia, comme plusieurs espèces de ce genre forment des 
tapis semblables, d’une couleur vive orange ou brun-rouge, tandis 
qu'on ne connaissait pas de Floridées croissant dans de telles 
localités. Ne réussissant pas à l'identifier avec aucune des espèces 
connues de ce genre, le botaniste islandais l’appela provisoirement 
Trentepohlia sp.!), en remettant sa détermination à une autre oc- 
casion. En voyant cette Algue dans la collection de M. Jonsson, je 
fus frappé de sa belle couleur pourpre, différente de celle des Trente- 
pohlia mais concordante bien avec celle des Floridées marines. 
M. Jonsson n'ayant pas l’occasion de la soumettre à un examen 
plus profond, à cause d’autres travaux, a bien voulu mettre à ma 
disposition tous ses matériaux de cette Algue. Il y a, outre des 
échantillons séchés des deux localites, des exemplaires conservés en 
alcool, récoltés dans la grotte des îles Vestmanger. En étudiant 
de plus près cette Algue, il n’était pas difficile de montrer, qu'elle. 
est une véritable Floridée, et je réussis même, en trouvant des 
tétraspores, de déterminer sa place systématique. 

La plante rappelle le Rhodochorton Rothii (Turt.) Neg. qui 
est si commun sur les côtes de l'Atlantique septentrionale; mais le 
feutre est plus grossier, et le tapis se laisse plus facilement détacher 
du substratum. Les échantillons récoltés offrent des fragments du 
tapis d’un diamètre de 4 centimètres et de plus. Les filaments 
dont se compose le tapis sont de deux sortes, dressés et descen- 
dants ou horizontaux. Les filaments dressés sont assez robustes, 
de 18—27 4 de large, le plus souvent de 23—926y, rameux à un 
degré variable, ordinairement simples de la base jusqu'à une cer- 
taine hauteur et alors portant un nombre de rameaux assez serrés 
unilatéraux ou plurilatéraux, formant ainsi un faisceau. Ces 
rameaux sont simples ou ils se comportent de la même manière 
que les rameaux mères, en ne se ramifiant qu'à une certaine di- 
stance de leur base. Il arrive pourtant que les rameaux se rami- 
fient tout près de leur base et puis restent simples à une certaine 
longueur; les faisceaux se composent alors de ramifications de deux 
ordres. Il est probable qu'il s'écoule un an entre la formation de 
deux faisceaux consécutifs. La ramification ressemble ainsi à celle 
du Rh. Rothii, mais les filaments sont plus gros et plus courbes. 


1) H.Jönsson: Floraen paa Snæfellsnæs og Omegn. Botan. Tidsskrift 22. Bd. 
p. 182. 


D hee 


\ 

|| 

\ YW 

AA 

il 

\, UWA 
nn N 
N 
ei 
IM 17022 me 
SZ N 
NV iH À 
BE DD 

On) 


\ 12 
7 N 4 
D 
Wi 
H | 
Å E 
() 


Fig. 1. 
Rhodochorton islandicum K. Rosenv. 

A filament dressé ramifié. B stolon émettant deux stolons et quatre filaments 
C stolon ramifie émettant vers le haut des filaments dressés; du bord 
D Bout d’un filament dresse ramifie; un stolon pousse de la base 
d'un rameau; chaque cellule contient un noyau. Æ stolon produisant deux 
filaments dressés, dont l’un tout près de sa base. F filament rampant de l’in- 
térieur du tapis. Toutes les figures ont été dessinées d’après les échantillons 
récoltés dans les îles Vestmanger, sauf la fig. F qui représente une plante 

d'Ondverÿarnes. À, D 70:1, B,C, E, F 94:1. 


dressés. 
d'un tapis. 


ER CE 


Les rameaux dressés sont insérés vers l'extrémité supérieure 
(acroscope) de la cellule de la branche mère, mais presque tou- 
jours un peu au-dessous de la paroi transversale supérieure. La 
largeur des cellules des rameaux dressés est 1 fois 4/2 a 4 fois plus 
grande que la largeur, ordinairement elle égale 2 a 3 fois la lar- 
geur. Les cellules sont cylindriques ou un peu renflées en ton- 
neau ; elles contiennent de nombreux petits chromatophores rouges 
et sont par conséquent vivement colorés, du moins dans les parties 
supérieures des filaments. 

Les filaments dressés émettent, outre des rameaux dressés, 
aussi des filaments plus minces se dirigeant vers le bas ou plus 
souvent dans le sens horizontal. Ils ne s'appliquent jamais à l'axe 
qui les a produits, comme les rhizines de beaucoup d’autres Algues, 
mais ils poussent librement en se courbant irrégulièrement entre 
les autres filaments. Ils se forment de préférence dans la partie 
inférieure des filaments dressés, mais ils naissent aussi assez sou- 
vent à une grande distance de la base. Leur épaisseur est à peu 
près à moitié aussi grande que celle des filaments dressés, à savoir 
de 10 à 15, mais les cellules sont plus longues. Ils ont une cou- 
leur beaucoup plus faible que les filaments dressés; parfois même 
ils sont presque incolores. Cela dépend de ce que leur cellules 
contiennent beaucoup moins de chromatophores. Ces filaments ne 
sont pas des hapteres ou des rhizines, car leur fonction principale 
n'est pas de fixer les plantes au support ou de fortifier leur base; 
ils se dirigent surtout dans le sens horizontal et se ramifient en 
formant de nouveaux filaments horizontaux ou des filaments dressés: 
ce sont donc des stolons. Ils serpentent librement dans le tapis 
feutré et se ramifient sans toucher le support, ou ils s'appliquent 
à celui-ci, du moins dans une partie de leur longueur. La couche 
inférieure d’un tapis âgé, se trouvant au contact avec le support, 
contient de nombreux filaments rampants irrégulièrement ramifiés, 
à cellules renflées relativement courtes et épaisses, de grandenr 
inégale, ca et là confluent en des amas presque pseudoparen- 
chymateux (fig. 1, F). Ils émettent de nombreux filaments dressés 
et aussi des stolons de forme plus régulière, mais on ne trouve pas 
d'organes spécifiques de fixation. Dans la partie marginale du 
tapis, les stolons sont plus nettement filiformes. 

Les stolons formés par les filaments dressés naissent souvent 
à la base des rameaux : (fig. 1, D) mais on les voit se produire 
aussi d’une cellule intercalaire (fig. 1, £). En tout cas ils poussent 


~ 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. o 


a egies 


ordinairemeut à l'extrémité inférieure (basilaire) de la cellule. Dans 
les stolons, au contraire, les stolons naissent vers l’extremite apicale 
des cellules, & une petite distance, pourtant, de la cloison transver- 
sale (fig. 1, B,C). Les filaments dressés produits par les stolons 
ont une position moins constante; ils naissent tantôt à l’extrémité 
apicale, tantôt au bout basilaire ou bien au milieu de la cellule. 
La fig. 1, C montre un stolon ramifié émettant vers le haut un cer- 
tain nombre de filaments dressés dont la plupart poussent de la 
moitié acroscope de la cellule; au centre de la même figure, on 
voit un filament dressé poussant du milieu d’une cellule qui émet 
en outre, à l’extrémité apicale, mais du côté inférieur, un stolon. 
La fig. 1, B présente un filament dressé poussant de la partie api- 
cale de la cellule x, tandis qu'un stolon est inséré au même niveau 
de la cellule mais du côté opposé; la cellule y de la même figure 
a produit un stolon à son extrémité antérieure et un filament 
dressé au milieu. Le stolon représenté dans la fig. 1, £, enfin, 
porte deux filaments dressés dont l’un pousse de la base de la 
première, l’autre du milieu de la troisième cellule. D'une manière 
générale, on peut dire que les stolons sont aux filaments dressés, 
quant à la polarité, comme les racines aux tiges chez les Phané- 
rogames. 

En regardant les figures que nous venons de citer, on re- 
marquera que les filaments dressés poussent toujours du côté supé- 
rieur des stolons, tandis que les stolons naissent surtout de leur 
côté inférieur. Il paraît, en effet, que la formation de ces deux 
sortes d'organes dépend de certains facteurs extérieurs. Les fila- 
ments dressés se forment probablement du côté le plus éclairé 
des stolons, tandis que les stolons naissent dans les parties plus 
ombragées. Il faut supposer que c’est aussi la lumière qui déter- 
mine la direction des deux sortes de filaments, les pousses dressées 
étant sans doute douées d’un héliotropisme positif, tandis que les 
stolons fuient probablement la lumière. Il est possible que lhydro- 
tropisme joue aussi un rôle à cet égard. La pesanteur, au con- 
traire, n’a guère d'influence ni sur la formation des organes ni sur 
leur orientation, la plante croissant aussi bien sur le plafond que 
sur les parois verticales de la grotte sans présenter aucune diffé- 
rence visible) 


1) Les échantillons des îles Vestmanger renferment, surtout au fond du tapis, 
une quantité considérable de terre retenue entre les filaments de l’Algue. 


Dar 


On trouve souvent, en préparant les filaments de notre Algue, 
des pousses ou fragments de pousses détachées et ayant formé des 


Rhodochorton islandicum. 


Trois boutures en germination. Vestmanger. 


Å,B 94:1, C 70:1. 


stolons; ce sont donc des boutures. Je ne saurais 


dire, si elles se sont d’abord détachées et ont plus 
tard formé des stolons, ou si elles proviennent de ra- 
meaux comme celui représenté dans la fig. 1, D, s'étant 
détachés avec le stolon. Je suppose que tous les deux 
cas arrivent. D'ailleurs, il est bien possible qu'un cer- 
tain nombre de telles pousses isolées se présentant à 
l'observateur aient été détachées par la préparation. 


Une telle supposition est impossible, pour- 
tant, dans les cas ou un stolon a poussé 
de la face de séparation de la pousse. 
On trouve, en effet, souvent des boutures 
ayant formé un stolon à chaque extré- 
mité (fig.2, A et B). Dans la bouture 
figurée en fig. 2 B, la base de la pousse 
a été, sans aucun doute, à gauche, ce 
qu’on peut conclure de la direction et de 
l'insertion du rameau le plus grand. L’orien- 
tation opposée du rameau plus petit, se 
trouvant à droite, s'explique probable- 
ment de ce que la cellule qui le porte 
appartient au stolon, qui s’est produit au 
sommet de la bouture; sans cela il fau- 


Fee 
Rhodochorton islandicum. 


Bouts de filaments dressés, 
A a été traité avec l'héma- 
toxyline. Vestmanger. 
A. 4001, B 536:1. 


5% 


vor 


drait supposer une inversion de la polarité de la partie apicale de 
la pousse. Ces boutures sont probablement d’une importance con- 
sidérable pour la propagation de la plante. 

La membrane cellulaire consiste en cellulose, prenant la cou- 
leur typique bleue avec le chloroiodure de zinc, sauf une mince 
cuticule se colorant en jaune. L’epaisseur de la membrane n’est 
pas particulièrement grande par rapport aux dimensions des cel- 
lules. Traitée avec de la glycérine ou de certains autres réactifs, 
elle se gonfle vers l’intérieur de la cellule comme d’ordinaire chez 
les Floridées. Au centre des cloisons transversales, on voit un 
pore présentant la structure particulière pour ces organes chez les 
Floridées. Le fil protoplasmique réunissant deux cellules voisines 
se voit souvent très nettement, même sur les échantillons séchés: 
et au milieu de lui le petit disque réfringent composé de deux 
plaques appliquées contre la mince membrane du pore (fig. 3). Ces 
pores permettent de reconnaître, même en n’examinant que des 
échantillons stériles et décolorés, qu’on a affaire a une Floridée. 
Les pores ne se présentent presque jamais avec la netteté désirable 
à cause de certaines formations annulaires de la membrane se trou- 
vant à la périphérie des cloisons transversales, mais pourtant à 
l'intérieur de la membrane cylindrique, n’atteignant pas la cuticule. 
La substance de ces anneaux se continue vers l’intérieur de la 
cloison transversale et parfois aussi dans la paroi longitudinale. 
Ils se colorent par traitement avec l’hématoxyline d’un bleu-violet 
foncé, consistent donc en cellulose condensée. Il croissent par 
addition de nouvelles parties annulaires, les couches âgées des 
membranes propres des cellules s’épaississant et devenant plus 
réfringentes aux bords supérieur et inférieur des cellules, et ces 
épaississements s’ajoutant à l'anneau déjà existant. De pareilles 
anneaux se trouvent aussi chez d’autres Floridées: je les ai men- 
tionnés pour le Petrocelis polygyna (Kjellm.) Schmitzt). 

Toutes les cellules contiennent un seul noyau situé au milieu 
de la cellule. Si celle-ci est toute remplie de protoplasma, comme 
il arrive souvent pour les cellules apicales, le noyau se trouve au 
centre même; s'il y a une grande vacuole a l’intérieur de la cel- 
lule, le noyau se trouve dans la couche pariétale de protoplasma. 
Les chromatophores sont plus nombreux et plus petits que chez 


1) Deuxième Mémoire sur les Algues marines du Groenland. Meddelelser om 
Gronland XX. 1888, p. 17. 


cos 


le Rhodochorton Rothii d’après M. Kuckuck!). Dans les échan- 
tillons conservés en alcool, ils sont presque globuleux ou lenticu- 
laires, mais il est probable qu'ils se sont contractés par l'influence 
de l’alcool et qu'ils ont une forme plus prolongée a l’etat vivant. 

Les cellules âgées contiennent de grandes quantités d’amidon 
des Floridées. Cette substance n'apparaît presque jamais dans la 
cellule apicale mais à qnelque distance du sommet, et elle aug- 
mente en quantité vers le bas. On voit d'abord, dans des fila- 
ments traités avec l’iodure de potasse iodé, en dedans de la 
couche des chromatophores, de petits grains isolés d’amidon se 
colorant en brun; mais les grains deviennent bientôt plus nom- 
breux et finissent par occuper plus ou moins complètement la 
partie intérieure des cellules. Colorées avec l’iode, les cellules 
présentent alors une masse en apparence homogène, d’un brun 
foncé noirâtre, entourée de la couche périphérique de protoplasma 
contenant les chromatophores et colorée en jaune par liode. En 
décolorant lentement les grains à l’aide de l'alcool absolu, on ob- 
tient une couleur violette. En chauffant une préparation colorée 
avec l’iode à une température s’approchant au point d’ebullition, 
la couleur brune des grains disparaît, mais elle reparaît quand la 
préparation reprend la température ordinaire. J’ai trouvé les mêmes 
reactions pour l’amidon des Floridees chez le Rhodochorton Rothi; 
les grains apparaissent ici de la même manière que chez la plante 
islandaise, ils se produisent pourtant déjà dans la cellule terminale. 
L’amidon de notre plante terrestre est le plus abondant dans les 
parties inférieures des filaments dressés et dans les stolons, fonc- 
tionnant ainsi comme des organes d’emmagasinage. Les cellules ne 
contiennent pas de matière grasse. 

Les échantillons des îles Vestmanger sont tous entièrement 
stériles; ils sont en plein développement végétatif mais ne présen- 
tent aucune trace d’une fructification antérieure et ne paraissent 
pas en train d’en préparer une nouvelle. Les échantillons d’Ond- 
verdarnes, au contraire, portent des bouquets de tetrasporanges 
assez nombreux, mal développés en vérité, mais permettant en 
tout cas de constater la présence de véritables tétrasporanges 
disposés et divisés de la manière typique pour le genre Rodochor- 
ton. Ils ont quelque ressemblance avec les bouquets de sporanges 


1) P. Kuckuck: Beiträge zur Kenntnis der Meeresalgen. 9, p. 20 fig. 5. Wissen- 
Schaftl. Meeresuntersuchungen. Neue Folge. II. Band, Heft 1. Kiel und 
Leipzig 1897. 


Die 


chez le Rh. Rothii, ils ont une ramification pareille mais plus irré- 
gulière, comme on le verra en regardant les exemples représentés 
dans la fig. 4, Ils sont terminaux dans des rameaux plus ou moins 
longs, parfois corymbiformes, à peu près comme chez le Rh. Roth, 
mais les rameaux extérieurs sont très souvent dirigés au dehors et 
non vers le haut comme dans cette espèce; il arrive même, dans 


Fig. 4. 
Rhodochorton islandicum. 
Vestmanger. A—E bouquets de tétrasporanges. 250:1.  F tétrasporange bi- 
parti, offrant des chromatophores dans l’intérieur des cellules. 450: 1. 


des bouquets de sporanges très grands, que les sporanges extérieurs 
sont dirigés vers le bas (fig. 4 B). Les bouquets contiennent sou- 
vent un petit nombre de sporanges sessiles très serrés, en grande 
partie latéraux; on en voit un exemple dans la fig. 4Æ, où les 
sporanges sont disposés sur le côté convexe d’un filament recourbé 
(peut-être sympodial). Les cellules des filaments dont se compo- 


Der 


sent les bouquets de sporanges sont plus courtes que dans les 
longs filaments dressés; leur longueur ne dépasse souvent guère 
la largeur. 

Je n’ai pas trouvé de sporanges qui me semblassent mdubitable- 
ment bien développés et murs chez les échantillons d’Ondverdarnes. 
Quelques-uns des sporanges ne présentent que la membrane vide 
ou presque vide, mais il me semble très douteux que ces spor- 
anges aient produit des tétraspores normales; ce sont plutôt des 
sporanges avortés dont le contenu a été résorbé. La plupart des 
sporanges, du moins, n’ont pas accompli le développement normal, 
mais se sont arrêtés à un état plus ou moins avancé. Un grand 
nombre d’eux sont relativement petits et contiennent une masse 
sranuleuse incolore et indivise d’une densité peu considérable; dans 
d’autres sporanges, souvent un peu plus grands, le contenu s’est 
divisé en deux par une cloison transversale ou en quatre parties 
par deux cloisons longitudinales ultérieures, mais il présente le 
même aspect que dans les sporanges indivis (fig. 4 Æ). Il s’agit 
évidemment, dans l’un cas et l’autre, de sporanges avortés. On 
trouve aussi des sporanges avec contenu rouge, divisé en deux ou 
quatre parties, mais les spores ont ordinairement une forme plus 
ou moins irréguliére et n’ont pas l’aspect de tétraspores normales 
(fig. 4, B,C). La fig. 4 F représente un des sporanges qui m'ont 
offert l’aspect le plus normal; on voit ici les chromatophores, bien 
qu’en nombre assez petit, au milieu du protoplasma incolore. Il 
n’est pas douteux que les sporanges ne contiennent dans l’origine 
toujours des chromatophores, mais que celles-ci ne disparaissent dans 
la plupart des sporanges à mesure que leur contenu se désorganise, 
et il semble que le contenu des sporanges avortés soit absorbé peu 
à peu par la plante. La fig. 4 À montre deux stades de la dis- 
parition des chromatophores. Les sporanges n'ayant pas atteint 
l'état de pleine maturité, à ce qu'il paraît, il est impossible d’in- 
diquer avec sûreté leurs dimensions normales. Les sporanges les 
mieux développés sont brièvement ellipsoides ou obovés, de la 
même forme à peu près que chez le Rhodochorton floridulum (Dillw.), 
mais plus courts que chez le Rh. Rothirt), la longueur étant un peu 
plus grande jusqu’à 1 fois et Vs plus grande que la largeur; ils 
sont longs de 23 a 36y, larges de 18 à 224 


% 


1) A. Le Jolis: Liste des Algues marines de Cherbourg. Paris 1864, pl. V 
et VI. 


eg 


Il résulte de la description que nous venons de donner de 
l’Algue islandaise qu’elle appartient au genre Rhodochorton; mais 
elle paraît différer de toutes les espèces connues jusqu'ici de ce 
genre. Nous l’avons comparée à plusieurs reprises avec le Rh. 
Rothii qui paraît être la plus ressemblante des espèces bien con- 
nues, mais nous avons trouvé des différences nettes la séparant de 
cette espèce, notamment les filaments plus gros, moins droits et la 
forme des bouquets de sporanges et des tétrasporanges mêmes. 
Il s’agit donc d’une espèce nouvelle ou du moins d’une espèce à 
peine mentionnée dans la bibliographie récente. Or, on trouve, en 
consultant les livres d’une époque plus ancienne, certaines indica- 
tions, d’après lesquelles il existe dans l’Ecosse une Algue terrestre 
qui semble appartenir aussi au genre Rhodochorton et qui faudrait 
être comparée avec l’Algue islandaise. 

Cette Algue fut décrite pour la première fois par Lightfoot 
en 1777 sous le nom de Byssus purpurea. Il la trouvait „upon 
the base of the abbot Mackinnon’s tomb, in the ruin’d abbey at 
l. Columb-kill 1). Elle croissait ainsi dans une localité évidemment 
terrestre, et l’auteur la compare aussi avec une autre Algue ter- 
restre, le Byssus Lolithus Lin. (Trentepohlia Ag.). Elle est, d’après 
Lightfoot, „purpurea capillacea perennis“ et se compose de „extremely 
short filaments crowded together so as to form a mat or crust, 
extremely like a piece of crimson plush or velvet“. La couleur 
pourpre fait soupconner que la plante de ans. n’est pas un 
Trentepohlia mais bien une Floridee. 

La même plante a été mentionnée plus tard par Dillwyn’), 
sous le nom de Conferva purpurea. Elle croît, d’après cet auteur 
„on rocks and stones, especially such as are near the Sea“. Dill- 
win cite, outre la localité de Lightfoot, une autre dans l’Anglesea 
et dit avoir lui-même trouvé cette Algue ,In the cavern under the 
Light-house on the Mumble rocks, and other similar places near 
Swansea”, Son apparence est décrite voici comment: At the end of 
the cave above mentioned, it so entirely clothes some large rocks 
that they appear as if covered with the most beautiful crimson or 
purple velvet; indeed the similarity of appearance between this 
plant and velvet is wonderfully striking, and far more so than in 
C. aurea, which may rather by said to resemble orange-colored or 


1) Lightfoot: Flora scotica. London 1777, p. 1000. 
?) Dillwyn: British Conferve. London 1809, plate 43. 


Be 


scarlet plush“. On trouve enfin la description de la ramification 
et de l’articulation des filaments, et l’indieation que l’auteur n’a 
trouvé aucune sorte de fructification. On voit que cet auteur com- 
pare aussi la plante avec un Trentepohlia, mais 1l n’est guère per- 
mis d’en conclure qu'il s’agit dans tous les cas d’une plante ter- 
restre, surtout comme l’auteur dit que l'espèce croît au voisinage 
de la mer. Ce sont surtout les localités nouvelles au voisinage de 
Swansea qui pourrait faire naître le soupçon qu'elles fussent sous 
l'influence directe de la mer; mais on n’en trouve aucune indica- 
tion précise. 

L'espèce fut rapportée au genre Trentepohlia par G. Agardh 
en 18241), et cette attribution est adoptée par Harvey en 18337), 
mais cet auteur le mentionne en 1841%) sous le nom de Callitham- 
nion purpureum. Il cite dans le ,Manual* quelques localités nou- 
velles de l'Irlande et de la côte ouest de la Grande-Bretagne, entre 
autres la caverne Fingal de Vile Staffa, et il dit que l’espèce croît 
,on maritime rocks, within the influence of the spray, but beyond 
the reach of ordinary tides*. L’auteur fait observer que cette 
espèce a beaucoup de commun avec le Callithamnion Rothii, et il 
déclare qu'il est „most inclined to think, it may be that species, 
altered by growing in situations where it is only occasionnally 
wet with salt water“. Dans ses travaux plus récents, Harvey 
n'hésite plus a la rapporter au Callithamnion Rothii. Il est évident 
que Vauteur n’a en vue que les échantillons se trouvant sur le 
bord même de la mer, bien qu'il cite aussi la localité de Light- 
foot; il ne fait pas attention aux conditions différentes de cette 
localité. 

Depuis cette époque, on ne trouve plus le C. purpureum cité 
comme une espèce particulière. M. J. Agardh?) émet seulement 
la supposition que le vrai Byssus purpurea appartient à une espèce 
boréale différant du Call. Rothii par sa couleur rose plus claire, 
par des rameaux plus ouverts et par les articles supérieurs plus 
longs. Parmi les Algues envoyées à M. Agardh sous le nom de 


1) C. A. Agardh: Systema Algarum. Lundæ 1824, p. 36. 

2) W. H. Harvey in W. J. Hooker: British Flora. Vol. ll, part I, 1833, 
p. 382. 

3) W. H. Harvey: A Manual of the British Algæ, London 1841, p. 116. 


) 
4) J. G. Agardh: Species genera et ordines Algarum. Vol. II, pars 1. Lunde 
1851, p. 18. 


UT ee 


Byssus purpurea, toutes à l’eta Isterile, il y a une qui a été récoltée 
par Greville „ad muros templi in ruinas lapsi ad insulam Ionam 
estate 1826“. Cet échantillon appartient évidemment à une plante 
terrestre, croissant même dans unc localité analogue à celle où fut 
d'abord trouvé le Byssus purpurea, et il est donc très probable 
qu’elle est identique avec la plante de Lightfoot d’autant plus qu’elle 
concorde bien avec les descriptions des anciens auteurs. M. Agardh 
a bien voulu me donner un fragment de cet échantillon. Il forme 
un tapis assez semblable a celui de la plante islandaise, mais sa 
couleur est un peu plus claire, l'épaisseur du tapis beaucoup moindre 
et il se compose de filaments plus minces. Le tapis forme à l’état 
sec une croûte, épaisse d’un millimètre, la face inférieure de laquelle 
consiste en grande partie en des grains de sable, retenus par les 
filaments de l’Algue, et provenant sans doute d’une mince couche 
de terre couvrant les murs. Le tapis se compose, comme dans 
lAlgue islandaise, de filaments dressés et horizontaux. Les pre- 
miers sont simples ou portent des rameaux épars; leur épaisseur 
varie entre 8 et 124, ses cellules sont cylindriques, 2 à 4 fois plus 
longues que larges. Ces filaments sont en grande partie défectueux, 
la partie supérieure faisant défaut, comme le fait remarquer aussi 
M. Agardh. Les filaments horizontaux sont très nombreux; ils ont 
ou la même épaisseur que les filaments dressés et se composent 
alors de cellules cylindriques très longues, ou bien ils sont formés 
de cellules plus courtes mais renflées, et sont alors plus épais que 
les filaments dressés. Ces derniers filaments se soudent souvent 
en une couche pseudoparenchymateuse recouvrant les grains de 
sable. Je n’ai trouvé, de méme que M. Agardh, aucune trace de 
fructification. On verra de cette courte description, que l’Algue de 
Pile Iona est assez semblable à la plante islandaise et on peut 
supposer qu'elle appartient au même genre que celle-ci, mais elle 
en offre de telles différences qu’elle doit être regardée sans doute 
comme une autre espèce qui ne semble non plus identique à aucune 
des espèces marines de ce genre. Il paraît donc exister deux 
espèces terrestres de Rhodochorton, dont l’une est nouvelle et l’autre, 
depuis longtemps presque oubliée, reste encore très incompletement 
connue. 

Nous réunissons ici, en forme de diagnose, les principaux ca- 
ractères de la nouvelle espèce islandaise : 


Ba en 


Rhodechorton islandieum K. Rosenv. nov. sp. 


Thalle formant un tapis étendu pourpre de 3 a 4mm. de hauteur, 
composé de filaments dressés et horizontaux (stolons); les premiers, ordi- 
nairement simples à la base, portant depuis des rameaux souvent fasci- 
culés, sont épais de 18 à 274, et se composent de cellules cylindriques 
ou un peu renflées, dont la longueur égale la largeur 2 à 3 fois (Ve à 4 
fois). Les stolons sont en grande partie libres, épais de 10 à 154, à 
longues cellules cylindriques, d’autres, s'appliquant au support, se com- 
posent de cellules plus courtes et renflées; ils produisent tous des fila- 
ments dressés. Les tétrasporanges sont disposés en bouquets corymbi- 
formes ou de forme plus irrégulière, terminaux sur des filaments plus ou 
moins longs; ils sont ordinairement sessiles, serrés, longs de 23 à 36 y, 
larges de 18 à 22y. (Is n'ont pas été observés à l'état de maturité 
parfaite). | 

Algue terrestre, aërophile, croissant dans des cavernes de l'Islande, 
où elle paraît n'être jamais mouillée par de l’eau coulante. 


Le Rhodochorton purpureum (Lightf.) nob. (Byssus purpurea Lightf.) 
qui est aussi une espèce terrestre et aërophile, diffère de l'espèce précé- 
dente surtout pas ses filaments dressés plus courts et plus minces (8 à 


12m), et par ses stolons de la même épaisseur ou plus épais que les 
filaments dressés. Fructification inconnue. 


Cependant, on trouve encore d’autres indications de Floridées 
aërophiles dans la bibliographie algologique. Kützing a ainsi 
décrit, en 1849, sous le nom de Chantransia coccinea, une Algue 
trouvée par van den Bosch à Goes dans la Hollande occidentale, 
où elle formait une couche feutrée sur les pierres humides au pied 
de murs!. D’après les frères Grouan?), cette même espèce croît 
„sur les parties au-dessus de Peau, des parois en pierres, d’une 
fontaine“ à Audierne dans le département de Finistère. Le Chan- 
transia „produit sur les pierres, qu'il rougit entièrement, le même 
effet que le Callithamnion Rothii, sur les rochers des grottes ma- 
rines“. Il croissait done la dans une localité tout à fait analogue 
à celle où se trouve le Rhodochorton islandicum à Öndverdarnes, 
et elle paraît avoir eu la même apparence que celui-ci. A en 
juger de la description et de la figure de Kützing?), cette Algue 
diffère pourtant du Rh. islandicum par ses filaments plus minces 
et ramifiés en bas et par les ramules d’abord apprimés. Elle est 


1) F. T. Kützing: Species Algarum. 1849, p. 430. 

Van den Bosch: Prodromus florae Batavae, Vol. II, pars II 1853, p. 201. 
2) P.L. et H.M. Grouan: Florule du Finistère. Paris 1867, p. 197. 
3) Kützing l.c. et Tabule phycologicæ V, tab. 44. 


A ie 


peut-être identique avec le Ah. purpureum, mais il est impossible 
de le savoir d’après nos connaissances très incomplètes sur ces 
deux Algues, étant trouvées l’une et l’autre seulement a l'état 
stérile. 

La ressemblance qui existe entre les Algues terrestres ci-dessus 
mentionnées et certaines espèces marines de Rhodochorton fait soup- 
conner qu'elles ont leur origine de telles Algues littorales qui se 
sont adaptées à la vie aérienne, et le fait que toutes les localités 
où elles ont été trouvées, sont situées au voisinage de la mer bien 
qu'elles ne soient pas sous l'influence directe de celle-ci, parle en 
faveur d'une telle supposition. S'il en est ainsi, il faut rechercher 
si lon peut démontrer, chez quelqu’une des espèces marines de 
Rhodochorton, une disposition à la vie aérienne. Il serait question 
notamment du Ah. Rothii qui est si commun sur les côtes du 
Nord de l’Europe dans la région littorale, c. à d. dans la partie de 
la côte qui découvre pendant la basse mer. Il croît dans la partie 
supérieure de cette région, d’après M. Le Jolis!) „ala limite de la 
haute mer“. Il se trouve surtout sur des rochers perpendiculaires, 
où il n’est mouillé pendant la basse mer que par l’eau retenue par 
la capillarité, mais il n’est pas très exposé au dessèchement, puis- 
qu'il croît de préférence dans des crevasses ou des grottes ou bien 
à l’abri des Fucacees, par conséquent, dans des localités où l'air 
reste humide pendant la basse mer. On le trouve pourtant aussi 
au-dessus de la limite de la haute mer, dans des localités exposées 
au choc des vagues. M. Krok?) l’a trouvé dans une telle localité 
a Hammershus de Vile Bornholm, où il ne fut mouillé que par 
l’ecume de la mer. M. H. Gibson?) l’a trouvé croissant d’une 
manière semblable sur la côte d’Anglesea, jusqu'à 2 ou 3 pieds 
au-dessus de la limite de la haute mer, et il est probable que la 
plupart des plantes rapportées par Harvey au Callithamnion — 
purpureum et qui croissaient ,on maritime rocks, within the influence 
of the spray, but beyond the reach of ordinary tides“ 4) appartien- 
nent aussi au khodochorton Rothi. 


1) A. Le Jolis, 1.c., p 111. 

?) Th. Krok: Bidrag till kånnedomen om Alg-floran i inre Ostersjån och 
Bottniska viken. Ofversigt af K. Vet.-Akad. Fårhandl. 1869. N:0 1. p. 84. 

3) R. J. Harvey Gibson: On the development of the sporangia in Rhodo- 
chorton Rothii Nag. etc. Journ. Linn. Soc. Botany, Vol. 28, 1890, p. 201. 

4) Harvey: Manual 1841, p. 116. 


Sy via ee 


Il paraît donc que cette espèce est assez commune dans les 
localités qui ne sont mouillées que par le jaillissement des vagues 
pendant la haute marée. Or, il arrivera nécessairement, dans de 
telles localités, pendant des périodes de calme, que l’Algue n’est 
pas atteinte par l’eau pendant quelques jours. Si elle croît dans 
une localité où l’air est plus ou moins agité et renouvelé, elle 
passera probablement la période de découvrement à l’état de vie 
latente; mais si elle se trouve dans une grotte, où l'air reste con- 
tinuellement saturé d'humidité, il ne serait pas trop hardi de pré- 
sumer qu’elle est capable de continuer le travail d’assimilation et 
de se développer dans lair de la manière normale. S'il est vrai- 
ment possible pour cette Algue de végéter pour quelque temps 
exposée à l’air, on peut s’imaginer qu'elle pourrait s’adapter a une 
vie aérienne permanente. En supposant une telle adaptation, il faut 
considérer toutefois que, en passant de la vie marine à celle dans 
Yair, l’Algue passe aussi d'une solution de chlorure de sodium a 
un milieu qui ne contient pas ce sel. Cela ne fait pourtant guère 
de difficulté, car le Rhodochorton Rothii habite fréquemment des 
localités où coule ou dégoutte de l’eau douce mais qui ne sont 
atteintes par la mer que pendant des tempètes a haute mer’). 
Nous renvoyons encore sur le fait que cette Algue est répandue 
le long des côtes de mers dont la salinité est très différente. 

Rien ne s'oppose alors à la supposition que les Rhodochorton 
terrestres se sont développés d’especes marines du même genre, 
soit que ce fût du Rh. Rothii soit d’une autre espèce actuelle ou 
éteinte, et il ne serait guère possible de s’en imaginer un autre 
origine. Il se présente alors la question, si ce développement 
c'est passé à une époque très reculée ou a une date récente. Il 
est impossible de répondre à cette question à l’aide de nos con- 
naissances actuelles, mais le fait que les plantes terrestres du genre 
Rhodochorton ne semblent présenter, dans leur organisation, aucune 
adaptation spéciale a la vie aérienne parle en faveur d’une origine 
recente pour ces espèces. On ne saurait guère indiquer, en effet, 
aucune particularité dans l’organisation des espèces terrestres et 


1) Voir Dillwyn Lc. pl. 73 et Sommerfelt: Supplementum florae Lap- 
poniae, Christianiæ 1826, p.193. M. F. Børgesen a récolté cette espèce 
dans une petite rivière dans les iles Féroë à une hauteur considérable au- 
dessus du niveau de la haute mer. Les échantillons de cette localité que 
M. Borgesen a bien voulu mettre à ma disposition sont stériles, mais ils 
concordent bien avec le Rh. Rothii. 


BE, fo, We 


notamment du Rå. islandicum qui serait susceptible à une telle 
interprétation. On pourrait considérer peut-être les boutures chez 
cette espèce comme un produit d’une telle adaptation; mais il fau- 
drait alors démontrer d’abord qu'aucune des espèces marines se 
propagent de cette maniére. Quant à la fructification, nos con- 
naissances sont fort incomplètes; nous ignorons si le Rh. islandı- 
cum puisse produire des tétraspores bien développées et capables 
de germer, et nous ne connaissons pas du tout les tétrasporanges 
du Lh. purpureum. Le grand nombre de sporanges avortés a 
des états différents du développement chez les plantes islandaises 
n’est pas favorable à la supposition d’une adaptation à la vie 
terrestre ; mais il faut observer cette espèce dans toutes les saisons 
avant de s'expliquer sur ce point. Il sera intéressant d'apprendre 
si le Rh. purpureum est vraiment toujours stérile ou s’il n’est 
pas capable de produire des tétrasporanges. Il serait aussi un 
problème digne de l'attention des botanistes qui ont l'accès à 
l'étude de ces Floridées terrestres à l’état vivant, de rechercher 
si elles sont capables de vivre dans l’eau salée. En cas d’affir- 
mation, on obtiendra peut-être des renseignements importants pour 
la question de l’origine de ces espèces. 

L'existence de Floridées aériennes a une certaine importance 
sous un autre rapport; certains auteurs, notamment Fr. Schmitz!) 
et Thaxter?) ont relevé divers points de ressemblance entre les 
Floridées et les Ascomycètes, surtout les Laboulbeniacées, et ont 
prononcé en faveur d’une vraie affinité entre ces deux classes. 
Tant qu’on ne connaissait pas de Floridées végétant dans l'air, 
tandis que les Ascomycètes sont des plantes aériennes, il était 
difficile de s’imaginer la descendance des Ascomycetes des Floridées. 
tte difficulté n’existe plus après que nous avons fait la connais- — 
sance de Floridées aériennes parentes de certaines espèces marines. 
Il est à regretter seulement que les Floridées aériennes connues 
jusqu'ici appartiennent à un genre qui n’a pas d'organes sexuels; 
mais il ne faut pas perdre tout espoir de trouver d’autres Floridées 
aériennes produisant des cystocarpes. 


1) Fr. Schmitz: Untersuch. über die Befruchtung der Florideen. Sitzungsber. 
d. k. Akad. d. Wiss. zu Berlin. 1883. 

2) R. Thaxter: Contribution towards a monograph of the Laboulbeniaceæ. 
Memoirs of the American Acad. of Arts and Sciences. Vol. XII og No. Ill. 
Cambridge 1896, p. 251. 


AN Gi NS 


Om en terrestrisk Floridé (Rhodochorton islandicum 
nov. sp.). 


Af 
L. Kolderup Rosenvinge. 


(Uddrag af foranstaaende Afhandling.) 


Den Alge, som gores til Genstand for nærmere Omtale i den for- 
anstaaende Afhandling, blev fundet paa to Steder 1 Island 1 1897 af den 
islandske Botaniker, Cand. mag. Helgi Jonsson. Den blev forst truffet 
paa Vestmangerne ved Sydkysten af Island, hvor den voksede i en Grotte 
i Basalten i en Li 150 Meter over Havets Overflade. Den dannede her 
et violet-rodt filtet Tappe paa Grottens Loft og lodrette Vægge, hvor den 
voksede i svagt Lys, men ikke blev vædet af nedsivende Vand. Senere 
fandtes den paa Öndverdarnes paa den yderste Spids af Snæfellsnes, den 
lange Halvø, der adskiller Bredebugten fra Faxebugten; den voksede her 
i en stensat Overbygning over en gammel Brond, ovenfor Vandet, paa 
de lodrette Stenvægge. Denne Alge har vist sig ikke at være en Trente- 
pohlia, som Hr. Jönsson ret naturligt formodede, men en Floridé. Da 
den synes at vere ubeskreven, og da terrestriske Florideer er saa at sige 
ukendte, i alt Fald efter den nyere Literatur at dømme, har jeg gjort 
den nevnte Alge til Genstand for en nærmere Undersogelse. 

Algen ligner habituelt en Del den marine Rhodochorton Rothii, men 
Filten er grovere, Traadene tykkere, og Tæppet losnes lettere fra Sub- 
stratet. Der er to Slags Traade, oprette og nedlobende eller vandrette. 
De oprette Traade er forgrenede omtrent paa samme Maade som hos 
kh. Rothii (Fig. 1). De vandrette Traade er kun halvt saa tykke som 
disse og svagere farvede, de kan udgaa fra de oprette, sædvanlig fra 
deres nedre Del; de er Udlgbere, som forgrener sig, idet de danner 
dels nye Udlgbere dels oprette Skud (Fig. 1, B). I Bunden af Tæpperne 
finder man krybende Traade med kortere, tykkere Celler, ofte ret tet 
sammensluttende. Det hænder ofte, at kortere Skud (eller Dele af Skud) 
løsner sig og spirer, idet de danner Udlebere, ofte en i hver Ende (Fig. 2). 


Pen 


Det er en Slags naturlige Stiklinger, som sandsynligvis bidrager væsentlig 
til Plantens Udbredelse. 

Med Hensyn til Cellebygningen skal bemærkes, at Tværvæggene er 
forsynede med en central Pore af den for Florideerne karakteristiske Byg- 
ning (Fig. 3), at de indeholder en enkelt Kerne, og talrige skiveformede 
Kromatoforer, og at de ældre Celler indeholder en stor Mengde Floridé- 
stivelse, som ophobes indenfor Kromatoforlaget. 

Eksemplarerne fra Vestmangerne, som var samlede i Maj, var 
sterile, derimod fandtes Tetrasporangier hos Eksemplarerne fra Öndverdar- 
nes, der var samlede i Juli Maaned. De sad i Stande mindende noget 
om dem hos Ah. Rothii, men mere uregelmæssige og gennemgaaende 
med siddende Sporangier. Fuldmodne Sporangier er ikke med Sikkerhed 
iagttagne; de fleste var degenererede paa forskellige Udviklingsstadier. 
Det synes, at deres Indhold efterhaanden affarves og absorberes af 
Planten (Fig. 4). 

Denne Alge er forskellig fra de hidtil beskrevne Rhodochorton-Arter, 
som alle er marine. I den ældre Litteratur findes imidlertid Angivelser 
om en terrestrisk Alge, som er fundet i Skotland og som minder om den 
islandske Alge. Den blev forste Gang beskrevet 1 1777 af Lightfoot, der 
fandt den paa Basis af et gammelt Gravmonument i Skotland, men den 
blev af senere Forfattere sammenblandet med en Form af Rh. Rothi, 
som vokser over overste Vandmærke, og den gik derved 1 Glemme. Et 
Eksemplar, som Greville har samlet paa en lignende Lokalitet, en Ruin 
paa Øen Iona ved Skotland, og som formodentlig hører til samme Art, 
har jeg haft Lejlighed til at undersgge ved Prof. J.G. Agardh’s Velvillie. 
Det synes at tilhøre en anden Art end den islandske, forskellig bl. a. ved 
langt tyndere Traade; men den er hidtil kun kendt i steril Tilstand. Jeg 
kalder denne Art Rhodochorton purpureum (Lightf.), den islandske R. 
islandicum. Til den første hører maaske Chantransia coccinea Kütz., 
der er fundet i Holland og Bretagne, henholdsvis paa Mure og paa en 
Stenveg ved en Kilde, ovenfor Vandet. | 

Da det ligger ner at antage, at disse terrestriske Rhodochorton-Arter 
nedstammer fra marine, har det Interesse at undersoge, om nogen af 
disse sidste vokser under saadanne Forhold, at man kunde tenke sig en 
Overgang til et Luftliv. Dette er i Virkeligheden Tilfældet med À. Roth, 
som ofte vokser ovenfor øverste Vandmerke, saa at den kun vædes af 
Stænket fra Brændingen; i stille Perioder vil det da kunne hende, at 
den i nogen Tid slet ikke naas af Havvandet, men dette vil den sikkert 
godt kunne taale, og maaske endda kunne vegetere og vokse, naar den, 
som det ofte er Tilfældet, findes i Grotter, hvor Luften stadig er vand- 
meettet. Man kan da for saa vidt tenke sig, at der kunde ske en Over- 
gang til Liv i Grotter, hvor Algen aldrig naas af Havvandet. Vil man 


ENT SAR 


indvende, at den da først maatte vænne sig af med at leve i en Oplas- 
ning af Chlornatrium, da kan der mindes om, at den ofte vokser over 
øverste Vandmerke paa Steder, hvor Ferskvand løber ud, og hvor den 
kun under Storm og Højvande naas af Havet. 

Det er altsaa tænkeligt, at de terrestriske Rhodochorton-Arter har 
udviklet sig af marine, og nogen anden Mulighed lader sig neppe paa- 
vise. Der bliver da Spørgsmaal, om denne Udvikling maa antages at 
være af gammel eller ny Datum. Den Omstændighed, at man neppe kan 
paavise en eneste Tilpasning til Luftlivet hos de terrestriske Arter — det 
skulde da være Stiklingdannelsen hos R. islandicum — tyder ikke paa 
nogen høj Alder for disse. Da Sporedannelsen endnu er mangelfuldt 
kendt, kan deraf intet sluttes. 

Paa Grund af visse Lighedspunkter mellem Florideerne og Ascomy- 
ceterne, særlig de paa Insekter levende Laboulbeniaceer, har man ment 
at maatte antage et virkeligt Slægtskab mellem disse to Grupper. Efter 
at der nu er paavist terrestriske, aërofile Florideer, har man lettere ved 
at tænke sig en Afstamning af de nævnte Svampe fra Florideerne. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 6 


Dværghveden (Triticum compactum Host) 
og Engelsk Hvede (Triticum turgidum L.). 


_Træk af to dyrkede Hvedearters Historie i Norden. 
Af 


Georg F. L. Sarauw. 


I det første Afsnit af sin Afhandling: ,Bidrag till det odlade 
hvetets systematik" giver Jakob Eriksson?) en fortræffelig hi- 
storisk Oversigt over de Systemer, hvori man siden Linné’s Tid 
har indordnet en Række af de dyrkede Former af Slægten Hvede 
(Triticum), saa vel som over de Hensyn, der har været ledende 
ved Systemernes Opstilling. 

Hans Fremstilling begynder med Omtalen af Linné’s Stand- 
punkt i denne Sag, hvilket angives at vere det, at Linné baade 
i sin Hortus Upsaliensis (1748), Species plantarum (1762) og Sy- 
stema vegetabilium (1774) har fort ,de former, som i vara dagar 
pläga inbegripas under Triticum vulgare (Vanligt hvete) och 7. 
compactum (Kubbhvete) samman till tvenne arter Triticum æstivum 
(Sommarhvete) med borst (,calycibus wristatis*) och T. hybernum 
(Vinterhvete) utan borst („calyeibus submutieis“)* ?). 

Opstillingen af ,Sommerhvede“ og „Vinterhvede“ som to for- 
skellige Arter er ikke ny hos Linne, den var nedarvet fra ,Fæd- 
rene“ gennem mange Slegtled og toges i Arv fra Linne i laengere 


1) Jakob Eriksson: Studier och iakttagelser öfver vara sädesarter. II. Bi- 
drag till det odlade hvetets systematik. (Meddelanden fran kongl. Landt- 
bruks-Akademiens Experimentalfält. Nr. 17). Kongl. Landtbruks-Akademiens 
Handlingar och Tidskrift för ar 1892 Stockholm. p. 257— 292, 321—362. 
Særtryk. 1893, p. 1—78. 

SekEriksson, 1. c¢., p.1—2. 


a 


Tid, indtil man omsider sluttede sig til Haller, der (1775) sammen- 
fattede de to Dyrkningsformer, som for Systematiken er ganske 
uden Betydning, under Arten Triticum aristatum, eller til Villars, 
der (1787) gav dem Feellesnavnet Triticum vulgare, hvormed Arten 
nu, om end i lidt forskelligt Omfang, sædvanlig betegnes!!). 

Herpaa skal vi ikke nærmere indlade os, men vil i det folgende 
først undersøge, om der ikke kan rejses Tvivl om, hvorvidt Linné 
virkelig — stiltiende — har indbefattet T. compactum under de to 
Arter, hvori han opløste 7! vulgare, eller om han ikke snarere 
skulde have sammenstillet Dværghveden med en tredje Art. 

Dværghveden, Svenskernes ,Kubbhvete“ eller ,Borrhvete‘, 
Tyskernes ,Binkelweizen“, blev af Host 1809 opstillet som egen 
Art Triticum compactum?), hvilken Plads, sideordnet med T. vul- 
gare, Körnicke og Eriksson er enige om at hævde for den, og 
hvilken den sikkert ogsaa fortjener at beholde. 

Körnicke, om hvis omfattende historiske Kendskab -hans 
store Værk over Kornsorterne noksom vidner, har fremhævet, at 
Dværghveden er en ældgammel Kulturplante, men han tilføjer 
samtidig: 

„In der Literatur findet sich, wie es scheint, der Zwerg- 
weizen, erst im Anfange dieses Jahrhunderts bei Host“ 32). 

Heri, tror jeg, Körnicke tager fejl"); for Nordens Vedkom- 


1) Sml. herom Eriksson, lc. p.36. Navnet Triticum vulgare i moderne Be- 
tydning var iovrigt forlængst indfort i Norden af Ol. Rudbeck: Catalogus 
plantarum .... quibus hortum academicum Ubsaliensem primum instruxit 
anno 1657. Ubsaliæ. 1658, p.40. Rudbeck: Hortus botanicus. Upsale. 
1685, p.113. Det genfindes hos Ol. Bromelius: Chloris Gothica. 1694, 
p. 118, brugt om Sommerhveden (7. æstivum C. Bauhin), og Rudbeck har 
utvivlsomt hentet Navnet fra det da nys udkomne store Verk af Johann 
Bauhin & J. H. Cherler: Historia plantarum universalis. Ebroduni 
(Yverdun). Fol. Tom. II. 1651, p.407. Under Betegnelsen Triticum vulgare, 
glumas triturando deponens sammenfattedes her Sommer- og Vinterhveden, 
af hvilke dog den sidste betragtedes som Hovedformen. Saaledes ogsaa i 
disse Forfatteres ældre Verk Joh. Bauhin & Cherler: Historia planta- 
rum generalis prodromus. Ebroduni. 1619. 4°, p. 49. | 

2) N. Th. Host: Icones et descriptiones graminum austriacorum. Vol. 4. 

Wien. 1809, Fol. p.4. Tab.7. Dværghveden nævnes her dyrket i Steier- 

mark. 

Körnicke und Werner: Handbuch des Getreidebaues. Bd. 1. Fr. Kör- 

nicke: Die Arten und Varietäten des Getreides. Bonn. 1885, p. 48. 

*) For Elsass og Italien var den vel angiven kort forud. Jfr. Citater hos J. 
Metzger: Europæische Cerealien. Heidelberg. 1824, Fol. p.11, under 
„Binkelweizen*. 


wo 
— 


D YSERER: 


mende mener jeg at kunne godtgøre, at Dvaergheden har været 
kendt og omtalt, ja endog særlig benævnt allerede af Linné. 

Ved Undersøgelsen af dette Spørgsmaal maa vi tage tre af 
Linné’s systematiske Værker fra Tiden 1737 til 1753 for os i 
kronologisk Orden, sammenligne dem og prøve deres Grundlag. 

I Clifford’s Have paa Hartecamp mellem Leyden og Harlem 
dyrkede Linné, som det ses af hans Hortus Cliffortianus 1737 
(p.24), en Hvedeart!), hvilken han blot beskriver som enaarig og 
med haarede Avner, Triticum radice annua, glumis villosis. 

Efter denne korte Beskrivelse vilde Arten ikke kunne bestemmes, 
dersom der ikke ved Synonym var henvist til den af Morison i 
i Oxford opstillede Art: Triticum spica villosa quadrata, breviore 
& turgidiore, hvormed Morison?) betegnede en Hvedeform, som 
under Navnene „Square gray“, „Gray pollard‘ og „Duckbill Wheat“ 
hyppig fandtes dyrket paa Marken i England). 

At denne Hvede med dens nærmest staaende Former er bleven 
udbredt herfra, turde have forskaffet den det Navn: Engelsk 
Hvede, hvormed den sædvanlig i Skandinavien og i Tyskland be- 
tegnes"), medens den ellers, som fremhævet af Heuzé og Kör- 
nicke®), ikke i større Udstrækning dyrkes i England end paa 
Fastlandet. Her fik den af Hieronymus Bock) allerede 1539 
Navnet ,welscher Weizen,, ,valsk Hvede”, hvilket Dodoens 
(1569, 1583) har gengivet som Triticum Romanum”), medens Ta- 
bernæmontanus kaldte den 7. 7yphinum®) idet han sammen- 


1) Opført under Nr. 4. 

?) Rob. Morison: Plantarum historia universalis Oxoniensis. Oxonii. 1715. 
fol. Tom. II, p: 176. 

3) Pollard betyder „studset, kappet" (truncatus). Sml. fransk Poulard (blé 
poulard), der er Navn for denne Hvede. Duckbill = Andenæb, svarer til 
det tyske Navn Entenschnabel, der endnu bruges om denne Art. 

4) Ogsaa i Frankrig kaldtes den tidligere blé d'Angleterre. 

5) Körnicke, Le, p.56. — At den engelske Hvede ogsaa fandtes i Haven 
i Leyden, hvor Linné kan have set den, fremgaar af Adr. van Royen: 
Florae Leydensis prodromus. Lugd. Batav. 1740, p. 70. 

6) Hieron. Tragus: De stirpium etc. Argent. 1552. 4°, p. 635. „Welscher 
weissen" (Italicum Triticum) dyrkedes i Bjærgegnene i Elsass, særlig fordi 
denne Hvedeart med sin lange, stride Stak undgik Vildsvinenes Efterstræbelser. 

7) Dodonæus: Historia frumentorum. Antverpiæ. 1569. p. 26. Stirpium historia. 
Antverpiæ. 1583, fol., p. 481. Cruydt-Boeck. Antwerpen. 1644, fol., p. 794. 
„Roomsche Terwe“. 

5) J. Th. Tabernæmontanus: New vollkommenlich Kraeuter-Buch. Basel. 
1664, fol., p.597. Navnet Typhinum er dannet af rien, hvormed Grækerne 
i Oldtiden betegnede en anden Hvedeart. 


LRO 


stillede den med Glashveden, der allerede tidligere var bleven be- 
tegnet ved dette Navn af Dodoens. Dette gav senere Anledning 
til Sammenblanding af de to iøvrigt lidet forskellige Arter. 

En Varietet af „Valsk Hvede" med grenede Aks (Triticum 
Typhinum multipliei spica Tabernem.), , Mirakelhveden“, opføres 
ogsaa som saadan i Hortus Cliffortianus; den benævntes senere af 
Linné 7. hybernum var. compositum "), og tilsidst udskilte han den 
som egen Art, 7. compositum ?). 

Fra Holland folger vi nu Linné hjem til Uppsala og finder i 
hans Hortus Upsaliensis af 1748, — som er det for os vigtigste 
Værk —, i Rækken næst efter Sommer- og Vinterhveden opført 
en tredje Art, hvorunder hans tidligere Beskrivelse af den engelske 
Hvede gengives?). Her har han imidlertid tilføjet en ny Diagnose, 
der lyder saaledes: 

Triticum radice annua, glumis ventricosis villosis imbricatis 
obtusis, altsaa en Hvedeart med loddent Aks uden Stak. 

Men denne Beskrivelse passer ikke længere paa den engelske 
Hvede, der netop udmeerker sig ved at have et tæt- og langstakket 
Aks, som da ogsaa Morison, og andre for ham, havde beskrevet 
og afbildet det‘). 

Ved Affattelsen af den ny Diagnose har Linne aabenbart haft 
en anden Hvedeart for sig, som han fandt dyrket paa Markerne 


1) C. v. Linné: Systema vegetabilium. edit. 13. 1774, p. 108. 

2) C. v. Linné: Supplementum plantarum systematis vegetabilium editionis 
decimæ tertiæ. Brunsvigæ. 1781, p.115. 

3) C. v. Linné: Hortus Upsaliensis. Vol. I. Stockholmie. 1748, p. 21. 

4) Morison: Plantarum historia universalis Oxoniensis. 1715. Tom. Ill. 
Sectio 8. Tab. 1, fig. 14. 

I Teksten (p. 176) tilføjer Morison rigtignok parentetisk: ,interdum 
vero aristis destitute [spic@] reperiuntur“. Dette stemmer med, at Stakken | 
ved Modningen undertiden kan falde af. —G. Heuzé: Les plantes alimen- 
taires. Tome 1. Paris. 1872, p.91. — Sml. Fr. Körnicke, l.c., p.56 og 
J. Metzger, l.c., p.13. Triticum turgidum D. spica aristata, alba, velu- 
tina. — Morison opstillede (l.c., p.174) et System med 14 Hvedeformer, 
inddelte i 2 Hovedgrupper, eftersom Akset var glat eller loddent. I den 
første Gruppe betegner Nr. 3, Triticum typhinum simplici folliculo C. Bauh., 
en Varietet af Engelsk Hvede, der maaske nærmest er 7. turgidum var. 
speciosum Alef. (tildels sammenblandet med 7. durum). I den mindre 
Gruppe med loddent Aks findes vistnok 2 andre Former af Engelsk Hvede, 
nemlig Nr. 13, T. spica villosa longiore Moris., „Gone Wheat* (= T. tur- 
gidum var. jodurum Alef.?) og Nr.14, T. spica villosa quadrata breviore 
d turgidiore Moris. (= T. turgidum var. buccale Alef.). Endelig er Vari- 
etetgruppen T. turgidum compositum opført hos Morison under Nr. 7. 


ne 


a KER 


omkring Uppsala. At dette nu netop var Dverghveden frem- 
gaar af, at Linné her tilføjer Dveerghvedens svenske Navn „Kubb- 
hwete“. Han nævner, at den sjældnere dyrkedes paa Marken for 
sig alene, men oftere blandet med Vinterhveden som to-aarig 
(biennis). 

I Hortus Upsaliensis har Linné anbragt nogle Tilleg om Mark- 
og Haveplanter m.m. 

I et af disse, Macellum Suecicum, opforer han atter Kubbhvete 
og tilføjer her det latinske Navn Triticum Typhinum!). 

Triticum Typhinum L. bliver saaledes synonym med 7. com- 
pactum Host, medens hin Betegnelse af Tabernæmontanus var 
anvendt om Engelsk Hvede og forhen af Dodoens (1569) brugt 
om Glashveden?), den Art, der nu med Desfontaines (1798) 
benævnes 7. durum. 

Endelig genfinder vi „Kubbhvetet* 1 Linné’s Species plan- 
tarum (1753 og 1762), uden at dog Navnet er nævnt. Vi træffer 
den ogsaa her i Selskab med Engelsk Hvede?), der nu, med Hen- 
blik paa Morison’s Diagnose: Triticum spica .... turgidiore, faar 
Navnet Triticum turgidum L., hvilket Navn denne Art siden har 
beholdt. 

Linne’s Diagnose derimod gælder ogsaa her Dværghveden og 
stemmer i forste Udgave med den ovennævnte fra Hortus Upsal., 
medens den i anden Udgave lyder saaledes: 

Triticum calycibus quadrifloris ventricosis villosis imbricatis 
subaristatis. 

Avnerne skulde herefter ikke være ganske uden Stak men ud- 
styrede med en kort Stak, en Ændring, hvorved Modsætningen 
mellem de Karakterer, hvormed de to under 7. turgidum sammen- 
bragte Arter optraadte, blev afdæmpet. 

I sin Systema vegetabilium (1774) vendte Linné dog tilbage til 


1) Hvis Pagineringen tænkes fortsat, vilde Siden blive pag. 326. 

?) Dodonæus: Historia frumentorum. 1569, p.24. Stirpium historia. 1583, 
p. 481. Afbildningen viser et langstakket Aks; et saadant findes altid ogsaa 
hos denne Art. Caspar Bauhin skelner i sit den Gang meget benyttede 
Navneregister: Pinax theatri botanici, Basileæ 1671, 49, p. 21, mellem: 
1) Triticum typhinum simplici folliculo = T. turgidum L. og 2) T. typha- 
num simplici folliculo Hispanicum = T. durum Desfontaines. 

8) G. Linné: Species plantarum. Tom. I. Holmiæ. 1753, p. 86; 2. edit. 1762, 
p. 126. Arten har her faaet sin gennem Aarhundreder hevdvundne Plads 
som Nr.3 (Tertium Triticum Tragus, 1552). 


aa: GT ae 


Betegnelsen ,calycibus obtusis* !) det staklose Aks, hvorfor det maa 
undre, at man ikke forlængst er bleven opmeerksom paa Fejl- 
tagelsen. 

Herefter har Elias Fries saa vidt Ret, naar han forklarer det 
svenske Ord ,Kubbhvete* som en Art Hvede med lodne Smaaaks 
uden Stak: Triticum turgidum L.?). Linné har virkelig selv hen- 
fort den hertil; men det svenske Navn ,Kubbhvete“ har sikkert 
lige saa fuldt paa Linné’s Tid som nu betegnet Dværghveden, 
ikke den engelske Hvede, for hvilken det Linné’iske Navn imid- 
lertid er vedtaget at gælde#). Engelsk Hvede har man heller næppe 
dyrket noget Sted paa Markerne ved Uppsala eller i det øvrige 
Sverige 1 Linné’s Daget). 

Den Form af Dværghveden som Linné kendte, havde altsaa 
lodne Aks uden Stak, var en staklgs ,sammetskubbhvete“ som 
T. compactum var. Wittmackianum Kcke. char. extens.5). Den 
nærstaaende staklgse, hvidaksede men glatte Dværghede, ,Svenskt 
kubbhvete“ eller „Ultuna kubbhvete‘ er, ifølge Eriksson, af gammel 
svensk Oprindelse, medens den lodne ,sammets-kubbhvete“ i det 
hele er meget lidt kendt. 

At Morison anvendte Forskellen: spica levis — spica villosa 
som Hovedinddelingsgrund, i Forbindelse med den habituelle Lig- 
hed, der antydes ved, at Navnet ,Pollard* betegner det samme 
som det svenske „Kubb“ (¢runcus, isl. kumbr) kan maaske have 
været bestemmende for Linné’s Anbringelse af af „kubbhvetet“. 

Den staklose, rodaksede, glatte Dvaerghvede (7. compactum var. 
Creticum Mazzucato), Kreta-Hveden, har faaet sit Navn efter en 
Græsart, som Honorius Bellus fandt voksende paa Kreta). Under 
Navnet 7. sylvestre Creticum G. Bauhin?) giver Morison$) en Be- 


1) G. v. Linné: Systema vegetabilium. 13. ed. cur. J. A. Murray. Gottingae. © 
1774, p. 108. ‘a 

2) Elias Fries: Kritisk ordbok 6fver svenska växtnamnen. Stockholm. 1880, 
p. 63. 

3) Jfr. J. Metzger: Europæische Cerealien. Heidelberg. 1824, fol. p. 13. 

4) At ,kubbhvetet* havde mindre Korn og var ngjsommere end andre Hvede- 
sorter tyder ogsaa paa Dverghveden. Se P. A. Gadd: Försök til en syste- 
matisk inledning i swenska landt-skôtselen. Tom. 3. Stockholm. 1777, 
p. 363, 367. Den er dog her sammenblandet med engelsk Hvede. 

5) Eriksson, l. c., p. 72—73. 

6) GC. Glusius: Rariorum plantarum historia. Antverpiæ. 1601, fol., p. 312. 
Agriostari. 

7) G. Bauhin: Pinax theatri botanici. Basile. 1671, 4°, p.21. 

8) Morison, 1. c., Tom. IN, p. 175. Sect.8. Tab. 1, fig. 9. 


TEEN 


skrivelse og Afbildning af dette Græs, som dog ikke kunde lede 
Tanken hen paa Dværghveden. Ligheden beroede nærmest paa 
de smaa Korn; men i Italien, hvor ovennævnte Dværghvedeform 
dyrkedes, gav man den 1807—1809 hertil svarende Navne!). 

I Morison’s System var der derfor ingen Hvedeart, der mere 
lignede „kubbhvetet“ end den kortaksede Form af den engelske 
Hvede, med hvilken Linne valgte at sammenstille den. 

Et Kendetegn for Dværghveden af praktisk Betydning i Mod- 
sætning til almindelig og engelsk Hvede er, at dens Korn sidder 
saa fast i Aksene, at disse maa tærskes to Gange, for at Kornene 
kan frigøres. De svenske Varieteter af Dværghveden er mere 
haardfore og nøjsomme samt mindre udsatte for Angreb af 
Svamp end almindelig Hvede?). 

I det mellemste Sverige dyrkes hyppig en Varietet af 7. vulgare 
Vill. med lodne Aks uden Stak, det s.k. „hvita sammetshvetet“, 
T. vulgare var. villosum Alef.?). Da denne formodes at here hjemme 
i Sverige‘), kunde man gætte paa, at det var denne Hvedeform, 
som Linné havde henfort under 7. turgidum, og dette maa da 
ogsaa Metzger have formodet, idet han under sin T. vulgare 
spica laxa mutica, alba, velutina tilføjer som Synonym: Triticum 
turgidum? Lin. spec. plant. I. p. 126°). 

Men det svenske Navn „kubbhvete“, som Linné gav sin 7. 
Typhinum modsiger en saadan Antagelse, ligesom det vilde være 
lidet rimeligt, om Former baade fra 7. vulgare og T. compactum 
skulde ligge til Grund for den til hans 7° turgidum hørende Dia- 
enose. Vor Opfattelse er, at alene Dværghveden, 7. compactum 
Host har afgivet det fra Norden hentede Grundlag. 

For at lette Oversigten over de omtalte Hvedeformer, deres 
Navne og den noget indviklede Synonymik skal jeg meddele neden- 
staaende Liste for fire Arter®), idet jeg tilføjer en Bemerkning om 
Forekomsten af Behaaring og Stak. 


1) Meizeer, lc, p: 11; Körnicke, Le, p. 52. 

2?) J. Arrhenius: Handbok i svenska jordbruket. 2. uppl. Upsala. 1862. 2. 
delen, p. 47. — A. F. Dalin: Ordbok öfver svenska spraket. 1. delen. Stock- 
holm. £850, p. 878. 

3) Eriksson, Il. c., p. 53. 

4) G. Heuzé: Les plantes alimentaires. Tome 1. Paris. 1872, p.71. Blé 
de haie. „On la croit originaire de la Suède“. (Hvorfor?). Atlas, PL V. 
Langt Aks. 

5) Metzger: Europæische Cerealien. 1824, p.7; jfr. p.8 om Séringe. 

6) Disse fire Arter træder i Stedet for Linné’s Triticum estivum, T. hyber- 
num og T. twrgidum, medens hans 7. polonicum, T. Spelta og T. monococ- 


Dry Ven 


1. Triticum compactum Host (1809). Dværghvede. 
Syn.: 7. Typhinum L., „Kubb-hwete* (Hort. Ups. 1748). T. 
turgidum L. ex p. (Spec. pl. 1753, 1762). 
Akset uden eller med Stak, glat eller haaret. 

2. Triticum vulgare Villars (1787). 
Almindelig Hvede. 
Hertil Former uden eller med Stak, glat eller haaret Aks. 

3. Triticum turgidum L. ex p. (Spec. pl. 1753). 
Engelsk Hvede, valsk Hvede, buttet Hvede. 
Syn.: Welscher Weizen Tragus (1539). riticum Romanum 
Dodonæus (1569, 1583). 7. Typhinum Tabernæmontanus (1664). 
T. typhinum simpliei folliculo C. Bauhin (1671). T. Nr.3 + 13 
+ 14: 7. spica villosa quadrata, breviore & turgidiore Morison 
(1715). 7. radice annua, glumis villosis L. (Hort. Cliff. 1737. 
Nr. 4). 

3. compositum L. Mirakelhvede. 

Syn.: T. Typhinum multiplici spica Tabern. (1664). T. spica 
multiplieci G. Bauhin. (1671). T. Nr. 4, var a LI (Hort. CH: 
1737). T. hybernum var. compositum L. (1774). 
Alle Former af denne Art har lang Stak!); Akset glat eller 

. haaret. 

4. Triticum durum Desfontaines (1798). 

Glashvede. 

Syn.: 7. Typhinum Dodonæus (1569, 1583). 7. typhinum sim- 
plici folliculo Hispanicum C. Bauhin (1671). 

Alle Former af denne Art har meget lang Stak; Akset glat 
eller haaret. 


Dersom det er lykkedes mig at godtgøre, at Linné’s „kubb- 
hvete* maa tydes som Dværghvede, fremgaar det af ovenstaaende 
Udvikling, at Dveerghveden dyrkedes i Sverige ved Midten af det 18. 
Aarhundrede. Forst fra Midten af det 19. Aarhundrede er den ældste 
af de Kilder, der nævnes af Eriksson?) under Omtalen af „Svenskt 


cum (Systema vegetabilium 1774) bibeholdes, og T. dicoccum Schrank til- 
føjes. Fra hele Jorden opføres saaledes i alt 8 dyrkede Arter af Hvede. 

1) Herfra undtager Körnicke (l.c., p.56, 64) kun 1 Bastard eller Varietet, 
som her er uden Betydning. 

?) Eriksson, l.c., p.79, cit. A. Lundström: Handbok i Landthushällningen. 
Stockholm. 1842, p. 194. 


NT =e 


kubbhvete“. Der findes i Literaturen dog ogsaa Mellemled mellem 
disse. 

Vigtige Oplysninger* om Dveerghvedens -tidligere Dyrkning i 
Sverige faar man saaledes hos Liljeblad. 

Endnu i andet Oplag af hans Svenske Flora fra 1798 berettes 
der om “Kubb-Hvetet“ kun, at det vokser bland annat hvete — 
altsaa Linné’s gamle Opgivelse. Det opføres som Varietet (turgidum) 
af 7, vulgare (hvilken han kalder 7. cereale), og gradvise Over- 
gangsformer mellem denne og de to andre Varieteter æstivum og 
hibernum siges at forekomme !). 

Men i tredje Oplag, der udkom 1816, er T. turgidum (Kubb* 
Hvete) udskilt som egen Art, om hvis Dine der nu er tilfojet 
den værdifulde Oplysning, at den „utgör största delen af det 
Hvete, som odlas i Upland, Westmanland etc. Sas om 
hösten. Varier. med och utan borst“?). 

De nævnte Landskaber ligger lige syd for Dal-Elfven, der anses 
for at danne Nordgrænsen i Sverige for Vinterhvedens almindelige 
Dyrkningsomraade à). 

At netop Dværghveden er den Hvedeart, som her oppe, paa 
den mest udsatte Post imod Kulden, er tagen 1 saa udstrakt Brug, 
kan vel ikke vere tvivlsomt, og ovennævnte Bemeerkning fra det 
19. Aarhundredes Begyndelse forklarer os da Grunden til, at Linné 
fik „Kubbhvetet“ med ind i sin Hortus Upsaliensis. 

Vi træffer saaledes hos Liljeblad endnu 1816 Traditionen 
fra Linné bevaret, hvilket ogsaa ytrede sig deri, at han ikke med 
Ringeagt saa ned paa Kulturplanterne som Botanikeren uved- 
kommende. 

At Dværghveden 1 1809 af Host var bleven opstillet som 
egen Art, Triticum compactum, blev vistnok forst almindeligere be- 
kendt ved Metzger’s Værk: Europæische Cerealien, fra 1894, 


1) Samuel Liljeblad: Utkast til en svensk Flora. Andra upplagan. Upsala. 
1798, p.52. At Forf. forst har tænkt at opfore T. turgidum som særlig 
Art, kan skonnes af, at Art Nr. 2 er udfalden ved Rettelsen. 

2) Liljeblad: Utkast etc. 3. uppl. Upsala. 1816, p.75. Bogen udkom vel 
forst efter Forfatterens Dod (1815), men det paagældende Afsnit var trykt 
forinden og hidrgrer altsaa helt fra ham. L. havde 1 1794, 1797 og 1798 
fra Upsala gjort okonomisk-botaniske Rejser 1 de svenske Provinser. Jfr. Bio- 
graphisk Lexicon. Bd.8. Upsala. 1842, p. 140—142. 

3) J. Arrhenius: Handbok i svenska jordbruket. 2. uppl. 2. delen. Upsala. 
1862, p. 45. 


Me 1091 


der lenge er blevet benyttet som Grundlag for Studiet af Korn- 
planterne. 

I 1833 gjorde man paa Experimental-Faltet ved Stockholm 
Forsøg med en i Sverige dyrket Varietet af Dveerghveden, der 
„synes ej varit känd af Metzger“'), Det var en stakbærende 
Dverghvede, hvis korte, tatte Aks havde glatte Avner. For de 
stakbærende Varieteter brugtes særlig Navnet ,borrhvete“, medens 
,kubbhvete“ især galdt de staklose Afarter; dog brugtes Navnene 
ogsaa 1 Flæng. 

Den paagældende Varietet af Triticum compactum (borrhvete) 
var med meget Held dyrket flere Steder i Sverige, og paa Forsggs- 
marken havde den udvist bestemte Fortrin fremfor alle andre Arter i 
Retning af Haardforhed og Nøjsomhed, medens der i 5 Aar gennem- 
snitlig var avlet 121/4 tunna pr. tunnland. Baade de staklese og 
de stakbeerende Former dyrkedes i Sverige kun som Vinterhvede i 
Modseetning til, hvad der var Tilfældet i Tyskland?). 

Efter Lundeqvist’) og Arrhenius*) er almindelig Hvede 
og Dveerghvede de to eneste Hvedearter, som dyrkes og med For- 
del kan dyrkes 1 Sverige. 

Engelsk Hvede (Triticum turgidum), der hos de nævnte For- 
fattere er skilt ud fra disse og rigtig beskreven, siges ikke at passe 
for svenske Forhold. Der var her med denne kun gjort nogle faa 
Forsøg som viste, at den ikke kunde taale Klimaet®). 


1) Berättelse om de arbeten och försök som vid Kongl. Landtbruksakademiens 
Experimental-Falt verkstäldes ar 1833. Stockholm. 1834, p.54. — Af dette 
og flere andre ældre svenske Landbrugsskrifter, der ikke findes paa Biblio- 
thekerne i København, har Dr. Rutger Sernander velvilligst meddelt 
mig Uddrag, hvorfor jeg bringer min hjærtelige Tak. Det er vel muligt, 


at der haves ældre Efterretninger om T. compactum i Sverige, men saa-. 


danne vil det vere lettere for svenske Botanikere end for mig at frem- 
drage. 

2?) N. W. Lundeqvist: Handbok i swenska landtbruket. Upsala. 1840, p. 239, 
944, 2. uppl. Upsala. 1845, p. 289—291. 
Anders Lundström: Handbok i landthushällningen. Stockholm. 1842, 
p.194 Eriksson, l.c., p. 72, har henfort den nævnte Varietet til det staklose 
„Svenskt kubbhvete*, men Lundström giver den ,korta ax med borst“, 
hvorfor den maa have hørt til Gruppen T. hystrix Séringe. 

3) N. W. Lundegvist, l.c., 1840, p.245. Lundeyvist: Haandbog i Jord- 
bruget. Christiania. 1854, p.310—311. 

*) J; Arrhenius, Me. p. 47. 

5) Lundeqvist, l.c., 1840, p.245; 1854, p.320—391. Jfr. Arrhenius, l.c.. 
p. 46. 


— se oe 


Ba CES 


Det maa vel derfor bero paa ny Sammenblanding med Dværg- 
hveden, naar Lilja priser engelsk Hvede som „den haardforeste 
af alle nordlige Hvedesorter“ og anbefaler den, fordi den bl. a. 
yaldrig lider af Vinterkulden“. Det er i denne Forbindelse værdt 
at lægge Mærke til, at han ikke nævner ,Kubbhvetet* 1). 

Hvis der fra svensk Side kunde bringes mere Klarhed i denne 
Sag, vilde det sikkert have Interesse. 

Om Forsøg med Engelsk Hvede i Danmark fra ældre Tid 
haves der nogen, om end mangelfuld Efterretning, dersom man da 
tor fæste Lid til Artsbestemmelsens Rigtighed. Ved Slutningen af 
det 18. Aarhundrede dyrkedes den endog ,temmelig almindelig" 1 
Danmark, navnlig flereSteder paa Sælland. Man forskrev den, siger 
Rafn?), „for temmeligen dyre Priser fra Engelland, og den lykke- 
des heldigen paa flere Steder, men i Foraaret 1795 gik den næsten 
aldeles bort i Sjelland. hvortil den hurtige Forandring af Varme 
og Kulde udentvivl har bidraget". 

Hvad Hornemann?) kort efter fortæller om den engelske 
Hvede synes vel nærmest at være laant fra Linné og Rafn; men 
de to Botanikere Rafn og Hornemann, af hvilke den sidst- 
nævnte tillige var Sekretær i Landhusholdnings-Selskabet, maa være 
os Borgen for, at den paagældende Hvedeart i det væsentlige var, 
som de hævder det, Triticum turgidum L.*) og kun i mindre Grad 
maaske blandet med andre Hvedeformer fra England, hvilken Mu- 
lighed man efter Rafn’s Beskrivelse af Hvedens ,Udarten“ ikke 
helt kan se bort fra). 


1) N. Lilja: Svenska foder- och sädesväxter. Stockholm. 1867, p. 187. 

7) G. G. Rafn: Danmarks og Holsteens Flora. 1. Deel. København. 1796, 
p. 599 — 600. 

3) J. W. Hornemann: Forsgg til en dansk oekonomisk Plantelære. 2. Opl. 
Kbhvn. 1806, p. 116. 

4) Hornemann citerer Morison men henviser ikke her til Haller, der 

under 7. turgidum urigtig indblandede en lodden, staklos „hvid engelsk 

Hvede", som han til alt Uheld stillede forrest, saaledes at større Overens- 

stemmelse med Linné’s Diagnose opnaaedes, medens alle andre Former 

var langstakkede (Albrecht v. Haller: Genera, species et varietates cere- 

alium. Novi commentarii soc. reg. scient. Gotting. Tom. 5. Gottingae. 

1775, 40, p.12). Rafn nævner, at der i England dyrkedes Varieteter af 

denne Art med rødt, andre med hvidt Aks, og at de røde Korn gav det 

bedste Mel (T. turgidum var. buccale Alef.?). 

Navnlig kunde man tænke paa ,Manchesterhveden* (T. vulgare var. villosum 

Alef.), men denne skal dog først omtrent 1830 være indført til Danmark. 

Chr. Christensen: Landbrugets Kulturplanter. Kbhvn. 1893, p. 14. Man 


5 


N 


94 — 


Er Forudsætningen imidlertid rigtig, maa vi ogsaa kunne be- 
nytte, hvad der, med endnu tarveligere Oplysninger til Bestem- 
melse af Hvedearten, berettes 1 Landbrugsskrifter om disse samme 
Forsøg. | 

Begtrup") meddeler saaledes, at den hvide, engelske Hvede 
indførtes til Danmark kort efter 1790, og at den stammede fra 
Grevskaberne Kent og Essex ved London. Den blev dyrket hos os 
af mange ,formuende Landmænd“, hos hvem den dog ,er falden 
aldeles i sin Kredit, da den har trende Gange aldeles slaaet feil“. 
Navnlig 1795 og 1800 viste den sig ikke haardfør nok til at taale 
Vinterkulden paa Sælland?). 

Siden da har Engelsk Hvede vistnok været meget lidt dyrket 
hos os, og nu findes den vel slet ikke mere her dyrket med gkono- 
misk Formaal?). Mest for Kuriositetens Skyld dyrker man maaske 


sammenligne hermed hvad ovenfor (p. 89) er sagt om „hvita sammetshvetet* 
i Sverige. Sorten ,Hedge Wheat‘, ,blé de haie“, hvilken denne staar 
nærmest, skal vere avlet af et Aks, der i 1790 toges paa en Hvedemark 1 
Grevskabet Sussex og blev siden spredt herfra. Jfr. Eriksson, 1. c., p. 53, 48. 

1) Gr. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Sjelland og 

Mgen. Kbhvn. 1803. Bd. 2, p. 107—108. 

Om Anledningen til den engelske Hvedes Indforelse i Danmark har jeg 

ingen Oplysning kunnet finde. Paa sin Udenlandsrejse 1787 —90 kom Erik 

Viborg ogsaa til England, men om han kan have anbefalet at gore For. 

sog hermed, véd jeg ikke. Hos ham kunde man ellers vente gode Oplys- 

ninger. Rafn har rimeligvis sin Viden fra ham. Den Beskrivelse, som 

Begtrup giver af de Sorter, han ved sit Besøg i England 1797 fandt 

dyrkede derovre, er for vag til, at man derefter skulde kunne bestemine 

Arten. Jfr. Gr. Begtrup: Bemerkninger om det engelske Landbrug, sam- 

lede paa en Rejse i England i Aaret 1797. Kbhvn. 1800, p. 304-306. Det 

samme gælder andre Fremstillinger som: 

Chr. Olufsen: Lærebog i den danske Landoeconomie. Kbhvn. 1805. 
H.2, p.56; 2. Opl. 1814, p.190, og Esaias Fleischer: Forsgg til en al- 
mindelig Naturhistorie. 6. Deel. Bd. 2. Kbhvn. 1793, p.689. Den første 
af disse Forff. slutter sig til Begtrup, den sidste til tysk Literatur. Sagen 
fortjener dog et nøjere Studium, end jeg har kunnet skænke den. 

3) Joh. Lange: Haandbog i den danske Flora. 4. Udg. Kbhvn. 1886—88, 
siger om T. turgidwm, at den hos os ,dyrkes sjeldnere end T. vulgare‘. 
Om end sandt, er dette Udtryk meget vildledende; det er gentaget ufor- 
andret gennem alle Udgaver fra den forste i 1851 og er rimeligvis en Relikt 
fra forrige Aarhundrede. E. Rostrup: Vejledning i den danske Flora. 
Kbhvn. 1888, p.28, nævner 7. turgidum som ,sjælden dyrket"; i sidste 
Udgave (1896 p.26) er den helt udeladt, og T. vulgare fremtræder nu 
som Landets eneste dyrkede Hvedeart. I Moller-Holst: Landbrugs- 
Ordbog. 3. Del. Kbhvn. 1879, p. 186 skrives: „Denne Hvedeart (7. twrgi- 
dum)... dyrkes nu og da hos os til Forsøg, men den har aldrig faaet fast 


2 


ne’ 


95 RES 


hist og her hos os, som ogsaa i Sverige, ,Mirakelhveden“. I 
Norge er 7. turgidum kun dyrket forsøgsvis"). I Finland har man 
i forrige Aarhundrede gjort smaa Forsøg med Mirakelhveden?). 

Hvad nu angaar Dværghveden, da dyrkes denne ogsaa i 
Norge, navnlig i de nordlige Egne af Landet; en Prøve af Korn, 
avlet i Hedemarken 1875, har jeg set i en Samling i København. 
For Danmarks Vedkommende foreligger der derimod, mig bekendt, 
slet ingen Oplysninger om Dværghvedens Dyrkning udenfor For- 
sggshaverne #). At den virkelig er ganske fremmed for vort Land, 
turde ogsaa fremgaa deraf, at dens danske Navne: Dværghvede, 
Bingelhvede, Kubhvede, Borhvede, synes laante fra tysk og svensk. 
I ældre og yngre danske Ordbøger har jeg forgæves søgt disse 
Navne, der vel snarest er laante i nyeste Tid åd boglig Vej. 

"I den fjerne Oldtid, fra hvilken ingen skriftlig Kilde bringer 
noget Budskab, turde Forholdet derimod have været et andet. 
Dværghveden har utvivlsomt engang været en vigtig Kornsort ogsaa 
for Befolkningen i Danmark ligesom i det øvrige Skandinavien. 

For at undersøge denne Sag maa vi først rette Opmærksom- 
heden paa de kendte betydningsfulde Fund fra det sydlige Udland. 
Enhver ved, at Oswald Heer har Fortjenesten af at have under- 
søgt de fra Pælebygningerne, navnlig i Schweiz, hidrørende Plante- 
levninger, og at han i sit fortrinlige Skrift om Pælebygningernes 
Planter") indgaaende har behandlet de fundne Kornsorter. 

Blandt disse var ogsaa Dværghveden (Tritieum (vulgare) com- 
pactum muticum. Binkelweizen, |.c., pag. 6, 14). 

Hertil henregner Heer nemlig Fundenes middelstore Hvede- 
korn af 6—7™™" Længde, 3—4,4™ Bredde, samt lose Smaaaks, der 
syntes at have været uden Stak, indeholdende 3 fuldt udviklede 
Korn med højt hvælvet Ryg. De forkullede Korn og Smaaaks 
stemmede saa noje overens med Dværghvedens, at de forekom 


Fodfeste hos os“. Nu dyrkes her mest engelske og skotske Sorter af T. 
vulgare, der indførtes især omkring 1860 og i Aaret 1874 (,Squarehead*). 
Jfr. Chr. Christensen: Landbrugets Kulturplanter. 2. Udg. København. 
1893, p. 14. 

1) F.C. Schtibeler: Die Culturpflanzen Norwegens. Christiania. 1862. 49, p. 49. 

2?) P. A. Gadd: Försök til en systematisk indledning i swenska landt-skötselen. 
Tom. III. Stockholm: 1777, p. 363; 368. 

8) Jfr. Moller-Holst: Landbrugs-Ordbog. 3. Del. Kbhvn. 1879, p. 186. 

*) Oswald Heer: Die Pflanzen der Pfahlbauten. Neujahrsblatt der Naturforsch. 
Gesellschaft auf das Jahr 1866. Zürich. 1865. 40. Særtryk. 


15 FO ye DAS 


ham at maatte tilhøre denne Art, medens dog Spørgsmaalet først 
da kunde afgøres sikkert, naar større Aksstykker forelaa. 

Om end forholdsvis sparsomt var denne Hvedeart funden i 
flere Pælebygninger i Tyskland og Schweiz, tilhørende Stenalderen, 
medens noget rigeligere Materiale havdes fra Bronzealderens Pæle- 
bygninger i Schweiz og Norditalien. Af Afbildningen (Fig. 19) kan 
ses, at Yderavnerne har en fremspringende Rygkøl, naaende til 
Grunden. 

Dette samme Forhold træffes hos to andre, af Heer herfra 
udskilte Hvedeformer, af hvilke den ene havde større, den anden 
mindre Korn end ovennævnte. 

Den første, af hvilken der forelaa et smukt, tæt, tykt og kort 
Aks, samt nogle faa Korn (Fig. 20—21) henførte han til Triticum 
turgidum L., dog forskellig fra Nutidens Varieteter af den engelske 
Hvede. 

Den anden stillede han sammen med T'. vulgare Vill. under - 
det særlige Navn T. vulgare antiquorum Heer (Fig. 14—18), en 
Form, som ,ved sit korte, tætte, stakløse Aks i Udseende stod 
Dværghveden nærmest" !). 

Begge var fundne i Stenalders Pælebygninger i Tyskland og 
Schweiz; den sidste havde endog ydet Hovedmængden af alt det 
fundne Korn fra de ældre Pælebygninger?). 

I sin Bestemmelse af den mere storkornede Form har Heer 
dog næppe haft Ret; Körnicke har sikkert set rigtigere, naar han 
hævder#), at baade Heer's T. turgidum og hans T. vulgare anti- 
quorum hører til T. compactum Host, til Dværghveden. De maa da 
snarest anses for uddøde Varieteter af denne. 

Ret interessant er det at lægge Mærke til, hvorledes T'. turgi- 
dum atter spøger her, hvor Talen er om Oldtidens Dværghvede; 
Fejltagelsen er ganske parallel med Linné's. Forledt ved urigtige 
Opgivelser om, at denne Hvedeart fra ,ældgammel Tid" har været 
den hyppigst dyrkede i Ægypten), vælger Heer at betegne den 


1) Heer betragtede Dværghveden som Varietet af T. vulgare. 

7) Heer, l.c., p.4—6, 13—15. 

3) Körnicke: Die Arten und Varietäten des Getreides. Bonn. 1885, p. 49. 
Allerede Wittmack havde ytret Tvivl om, at Akset med Rette var hen- 
ført til T. turgidum, og henvist til de ved Forkullingen indtrædende For- 
andringer. Nachrichten aus dem Klub der Landwirthe zu Berlin. 1881, 
p. 781. Anm. 1. 

4) Heer, l.c., p.14 Anm. — Jfr: F. Unger: Die Pflanzen des alten Aegyp- 
tens. Sitzber. d. kais. Akad. d. Wiss. Wien. 1859, p.97. Unger mente 


MALE Oi de 


ved Navnet ,ægyptisk Hvede“ og drager af dens Forekomst i Pæle- 
bygningerne Slutninger om, at disses Beboere allerede i Stenalderen 
har gjort „Forsag“ med fremmede Kornsorter, Forsøg, der dog i 
dette Tilfælde maatte opgives, da T. turgidum ikke vel taaler 
Klimaet i Schweiz. Han ser endog heri en Antydning af, ,at disse 
Folk ingenlunde har levet saa afsluttede fra Verden i deres Peele- 
byer, som man ofte forestiller sig det“ !). 

Hvis den foreliggende Art imidlertid ikke er engelsk („valsk“, 
„egyptisk“) Hvede, men Dverghvede, falder naturligvis disse Slut- 
ninger til Jorden. 

Det nævnte Aks, der henfortes til T. turgidum, er da iøvrigt 
ogsaa vedblevet at være et unicum. I den Pælebygning, hvor det 
fandtes, ved Robenhausen i Kanton Zürich, en af de vigtigste 
Pladser fra Europas yngre Stenalder, har J. Messikommer senere 
fundet ,preeglige Aks“ af T°, compactum muticum og T. vulgare anti- 
quorum, men intet Spor af den formentlige 7. turgidum L.?). 

Efter hvad Fundene i det hele hidtil har oplyst, maa det 
snarest antages, at 7. turgidum er en forholdsvis sent opstaaet 
Kulturform, der 1 Oldtiden dyrkedes i de nordlige Middelhavslande 
og herfra maaske er bleven spredt mod Nord og Syd. ,Mirakel- 
hveden“ (7°. turgidum compositum) nævnes af Plinius®), hvoraf 
turde fremgaa, at Arten „Valsk Hvede“ dyrkedes i de Romerne 
bekendte Lande i alt Fald ved vor Tidsregnings Begyndelse. 


vel i et Fund fra det gamle Ægypten at have paavist T. turgidum L., be- 
stemt efter nogle faa Brudstykker af Akstenen (rachis). (Sitzber. d. kais. 
Akad. d. Wiss. Math.-Naturw. Classe. Bd. 45. Abth. II. Wien. 1862, p. 79). 
Dette turde dog, ligesom de senere, af andre udforte Bestemmelser af 
fundne Korn og Tydning af Afbildninger, bero paa en Fejltagelse. Vigtigt 
er, at denne Hvedeart ikke er funden ved de omfattende nyere Under- 
sogelser (Schweinfurth: Ber. d. d. bot. Ges. Bd. 2. Berlin. 1884, p. 370). — 
Hvad der af fundne Hvedekorn fra forhistorisk Tid i Norditalien er henfort 
til T. turgidum, er næppe heller sikkert adskilt fra T. vulgare (L. Pigorini 
und P. Strobel: Die Terramara-Lager der Emilia. Keller: Pfahlbauten. 
5. Bericht. Zürich. 1863. 4°, p.138. Atti della Soc. Ital. di scienze nat. 
Vol. 6. Milano. 1864. Særtr., p. 28. G. Buschan: Vorgeschichtliche Bo- 
tanik. Breslau. 1895, p.18. L. Wittmack: Zeitschr. f. Ethnologie. Bd. 22. 
Berlin. 1890. Verhandl., p. (617) med Anm.). 

Heer, l.c., p.6. Jfr. H. Messikommer: Sämereien und Früchte auf der 
Ptahlbaute Robenhausen. Zeitschr. f. Ethnologie. Bd. 15. Berlin. 1883. 
Verhandl. p. (233) — (236). 

„Flora“. Regensburg. 1869, p. 320. 

Plinius: Hist. naturalis. lib. 18, cap. 10: fertilissima tritici genera ramo- 
sum et [aut] quod centigranium vocant. 

Botanisk Tidsskrift. 23. Bd. 7 


cen 
a 


ww Ww 


Het che 


Af større Vigtighed for os er Heer’s „lille Pælebygningshvede‘ 
(Triticum vulgare antiquorum), der nu foreligger i Oldtidsfund ikke 
blot fra Schweiz men tillige fra mange andre Egne af Europa. 
Til disse Lande hører nemlig ogsaa Danmark. 

I Aaret 1875 fandt man ved Landsbyen Nagelsti, nær Ost- | 
kysten af Lolland, en i den yngre Bronzealder nedlagt Skat, be- 
staaende af flere Redskaber og Smykker af Bronze. Skatten fandtes 
tæt under Jordens Overflade paa flad Mark, nedlagt ved en stor 
Sten!). Den stammer fra Bronzealderens Slutningstid, omkring 
600 Aar for Kristi Fødsel. 

Det for os meerkelige ved denne Skat var nu, at et lille Bronze- 
kar, der horte hertil, viste sig at indeholde et af Ir gennemtrængt 
tyndt Lag af Planterester, hvori det lykkedes E. Rostrup at paa- 
vise de to Kornsorter Hvede og Hirse. Dette var det forste, betyd- 
ningsfulde Bidrag til Oplysning om Oldtidens Kornavl i Danmark?). 

Af Hvede indeholdt det nævnte Fund 1 lille Korn (5™™ langt), 
adskillige, skarpt kolede Avner og talrige Brudstykker af saadanne 
samt Brudstykker af Akstenen (rachis), der viste, at Akset havde 
været meget tæt. Efter alle Kendetegn syntes denne Hvede at slutte 
sig nær til Heer’s Triticum vulgare antiquorum, hvortil Rostrup 
derfor henførte den. 

Da nu imidlertid, som ovenfor nævnt, denne Hvedeform bør 
henregnes til Dværghveden, afgiver dette Fund Beviset for Dværg- 
hvedens Dyrkning i Danmark et halvt Aartusinde før Kristi Fødsel. 

Ved yderligere Undersøgelser maa det fremtidig oplyses, naar 
denne Kornsorts Dyrkning i Norden begyndte, og i hvilken Ud- 
strækning den fandt Sted. Vejen, ad hvilken vore Kornplanters 
Oldtidshistorie kan følges Skridt for Skridt gennem Aarhundreder 
og Aartusinder, er allerede funden). Kornplanternes Historie i hine 


1) Fundet er et s. k. ,Depotfund", nedlagt Skat eller Offer, ikke noget Grav- 
fund, som svenske og norske Botanikere har forstaaet. Schübeler har 
endog for egen Regning opført en hel Gravhøj paa Stedet, og tilsidst har 
Rostrup ladet sig forlede til at anvise Fundet Plads i ,Bronzealdergrave 
paa Lolland". (E. Rostrup: Danmarks Planteverden i Fortid og Nutid. 
„Frem“. 1898, Sp. 257). 

?) E. Rostrup: En Notits om Plantevæxten i Danmark i „Bronzealderen‘. 

Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie. Kbhvn. 1877, p. 78—82, 

med Afbildning. 

Jfr. G. F. L. Sarauw: De ældste Spor af Sædarternes Dyrkning i Sverige. 

Förhandlingar vid det 15. skandinaviska naturforskaremötet i Stockholm 

1898, p. 293— 99. | 


3 


N 


4096 


fjeerne Tidsrum vil snart kunne optegnes med sikrere Træk end efter 
skrevne Kilder. | 

Men allerede her kan det efter ovenstaaende Udvikling siges, 
at Dværghveden, der engang dyrkedes i Danmark, men som for saa 
lang Tid siden er forsvunden herfra, at intet skriftligt Vidnesbyrd 
fortæller om dens Dyrkning hos os, endnu ved det 19. Aarhundredes 
Begyndelse har spillet en vigtig Rolle for Hvedeavlen i det mellemste 
Sverige, hvor vi ad historisk Vej har kunnet folge den tilbage til 
imme s Tid. 

I disse Egne dyrkes den endnu. Her, hvor Greensen for Hvedens 
Trivsel drages af Naturens ublide Kaar, har Dværghveden fundet 
sit sidste Fristed 1 Norden og under stadig Kamp mod de fra Syd 
fremtreengende Erobrere hævdet Herredommet over den sidste Rest 
af et fordum mægtigt Rige. 


ANT 
m 
i L MALTE 


a 


Dare 
SAR Ne 


been En CR 


— 101 — 


Nogle Helminthosporium-Arter og de af dem 
fremkaldte Sygdomme hos Byg og Havre. 
Af 


F. Kolpin Ravn. 


- Den første Gang, en paa Seedarter optreedende Helminthospo- 
rium-Art findes omtalt i Litteraturen, er i 1857, da Rabenhorst 
i sit „Herbarium mycologicum oeconomicum* (47, Nr. 332) !) uddelte 
Eksemplarer af syge Bygplanter, paa hvis Blade der fandtes en 
Svamp, som han beskrev og kaldte H. gramineum. Efter den paa 
Etiketten givne, meget lakoniske Diagnose synes Sygdommens Ka- 
rakter ret ondartet („.... in fol. Hordei vulgaris, que ad tempus 
florendi omnino destruuntur, Junio 1856 leg. R. Caspary). 

Denne Svamp og dens patologiske Betydning synes man lenge 
ikke at have ænset; først i 1880 omtales den igen, idet Frank 
(15, 582) ved sin Omtale af Cladosporium herbarum Lk. gør den 
Bemærkning, at Rabenhorsts Helminthosporium-Art ikke er 
andet end en kraftig udviklet Cladosporium-Form, og at det af 
Caspary iagttagne Sygdomstilfeelde maa antages at vere identisk 
med et Tilfælde hos Rug, som F. havde fundet, og som efter hans 
Formening foraarsagedes af den paa de døde Bladdele optrædende 
Cladosporium-Art. 

Kort efter opstiller Saccardo (54, fig. 833, suppleret med en 
udforligere Diagnose i 55, 558) en ny Helminthosporium-Art, H. 
teres, som blev fundet paa visne Bygblade ved Padua i 1881 af 
Bizzozero. Af den meget tarvelige Figur i „Fungi Italici* synes 
det at fremgaa, at Svampen optreder paa aflang-elliptiske Skjolder 
paa Bladpladerne; iøvrigt meddeles intet udover Diagnosen af 
Svampen; S. synes ikke at have kendt Rabenhorsts Art, da denne 


1) Citaterne er betegnede ved to Tal, af hvilke det første angiver Afhand- 
lingens Nr. i Litteraturlisten, det andet Sidetallet. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 8 


— 102 — 


sidste forst er bleven optagen i det 1893 udkomne Supplementbind 
af „Sylloge fungorum“, og Sporgsmaalet om Forskellen mellem den 
og H. teres ikke er fremdraget i nogen af de citerede Diagnoser. 
Vigtige Bidrag til Kundskaben om den paa Byg forekommende 
Helminthosporium-Form blev nogle Aar senere givne af Eriksson 
og især af v. Post. E. uddelte i 1886 Eksemplarer af Bygplanter, 
angrebne af À. gramineum Rabenh., forsynede med en forbedret 
Diagnose (11, Nr.187), og knyttede dertil en Meddelelse om Syg- 
dommens Optreden (12, 43—44); den karakteriseres ved lange, 
smalle, brune Bladpletter med lysgul Rand, især strakte i Bladets 
Leengderetning; de fleste Planter paa Marken er mer eller mindre 
stærkt angrebne; 1—5 pCt. af dem naar ikke til Skridning. Konidie- 
bærerne bryder frem dels gennem Spalteaabningerne, dels direkte 
gennem Epidermiscellerne; løsrevne Konidiebærere spirer ligesom 
Konidierne let i Vand. Sygdommen optraadte flere Aar i Stock- 
holmsegnen, særlig slemt i 1885. Omtrent samtidig meddelte 
v. Post (45, 377 ff.) sine Iagttagelser over en lignende Sygdom hos 
Byg, som han i en Aarrække havde fundet paa Ultuna Forsøgs- 
station og i Egnen deromkring. Paa de syge Planter fandt han 
en Konidieform, som han identificerede med den i Erikssons 
Ekssikkatværk uddelte H. gramineum. Til Sygdommens Karakteri- 
stik giver v. Post særdeles vigtige Bidrag; særlig fremhæves det, 
at den viser sig som Længdestriber paa Bladene, lig dem, der er 
ejendommelige for ,Baandgræs“, men med den Afvigelse, at den 
gullige Farve efterhaanden gaar over til en brun eller brungul; 
forst paa dette Stadium findes Svampen fruktificerende. Denne 
Bladsygdom er knyttet til enkelte Individer, idet samtiige Blade 
paa samtlige Skud er angrebne; man finder aldrig enkelte brun- 
stribede Blade paa iøvrigt sunde Planter. De angrebne Planter der 
oftest uden at naa til Skridning; kun enkelte udvikler Side- 
skud med korte Aks, der danner modne Korn. De af v. Post 
iagttagne Tilfælde synes saaledes mere ondartede end Erikssons. 
De syge Planter er særdeles igjnefaldende i Skridningsperioden, 
men senere bliver de skjulte, da de i Modsætning til de normale 
Planter nu standser deres Veekst; derved faar de sunde Individer 
bedre Plads, danner nye Sideskud, saa at Afgroden bliver bedre, 
end man i Skridningsperioden kunde vente. Endvidere iagttog v. 
Post, at Sygdommen optraadte i ulige Grad hos forskellige Byg- 
varieteter, og sluttede deraf, at Sygdommen folger med Udsæden. 
Af Sygdommens Optræden hos enkelte Individer og her paa alle 


— - 


lue 


Blade sluttede han, at Svampens Sporer ikke spredes fra Blad til 
Blad, men at Myceliet lever overalt i de angrebne Planter og sand- 
synligvis kan vandre ud i Frugten og overvintre der. Han formoder, 
at Sygdommen fores ud paa Marken med de enkelte Korn, der 
kan udvikles paa de angrebne Planter, ikke med de normale Korn 
fra sunde Individer; dette støttes paa, at Korn af sunde Aks ved 
Udszed det folgende Aar gav lutter sunde Planter. Sygdommen 
gjorde paa sine Steder i Ultunaegnen betydelig Skade i 1885 og 
1886 (indtil 20 pCt. Planter kunde være angrebne); før den Tid 
var den vel iagttaget i adskillige Aar, men kun sporadisk og uden 
videre Betydning. 

I 1888 beskriver E. Rostrup uafhængig af Eriksson og 
v. Post et Svampeangreb paa Byg, som ganske stemmer overens 
med det af v. Post heskrevne, hvad de ydre Sygdomsfænomener 
angaar. Angrebet er knyttet til enkelte Planter, hos hvilke ,,samt- 
lige Blade er forsynede med lange, blege Striber, saa at Planterne 
kommer til at ligne ,Baandgræs““ (49, 6). De syge Planter naar 
ikke til Skridning, eller hvis de (i sjældne Tilfælde) skrider, danner 
de kun golde Aks. Paa de affarvede Partier af Bladene findes en 
Hyfomycet, der beskrives som en ny Art og henføres til Slægten 
Napicladium under Navnet N. Hordei. I senere Arbejder (52, 130 f. 
og 53, 29) behandler Forf. den samme Sygdom og foreslaar for 
den det meget træffende Navn ,Stribesyge“; her fremhæves tillige 
den paafaldende Analogi, der er imellem denne Sygdom og Brand- 
sygdommene hos Sædarterne, og Forf. udtaler den Formodning, at 
Infektionen finder Sted meget tidlig i Bygplantens Liv, og at Spirer 
af Svampen allerede er tilstede paa Bygkornet. Sygdommen er 
iagttaget flere Steder i Danmark og anretter undertiden betydelig 
Skade. Som det vil ses, bestaar Forskellen mellem Rostrups og 
v. Post’s Opfattelse af Sygdommen væsentlig deri, at den fundne 
Svampeart henføres til forskellige, dog nærstaaende Slægter, og at 
Rostrup antager, at Smitten overføres med de paa de normale 
Planter udviklede Korn, medens v. Post antager en Overførelse 
med de enkelte paa de syge Planter fremkomne normale Korn. 

Foruden denne ,Stribesyge“ angiver E. Rostrup (52, 138 f.), 
at der hos Byg findes en anden Sygdom, der foraarsages af en 
lignende Hyfomycet, der identificeres med den af Eriksson be- 
handlede Helminthosporium gramineum Rbh. Sygdommen, der 
benævnes ,Byggets Bladpletsyge“, karakteriseres ved Mangelen af 
den stribeformede Anordning af de syge Bladpartier, ved at den 

S* 


104 


optræder som „aflange eller lancetformede mørkebrune Pletter, ofte 
talrige paa samme Blad, omgivne af en smal gulagtig Rand“, og 
hvad der er det væsentligste, at der ikke anrettes nogen betydelig 
Skade, ,da det fortrinsvis er de nedre Blade, hvis Funktion allerede 
er i Aftagende, der angribes.” I enkelte Tilfælde kan de angrebne 
Bygplanter dog gaa til Grunde før eller under Skridningen. Ro- 
strups Opfattelse af den af H. gramineum fremkaldte Sygdom 
afviger altsaa i mange Henseender fra den af Eriksson og 
v. Post udviklede. 

De hidtil refererede Arbejder beskæftiger sig kun med Fore- 
komsten af Helminthosporium eller H.-lignende Svampe paa Byg. 
Imidlertid er der i 1889 af Briosi og Gavara blevet beskrevet 
(9, Nr.80) en paa Havre optrædende Form under Navn af H. 
teres Sacc. f. Avenae sativae. Den findes paa aflange, i Bladets 
Længderetning strakte Skjolder, der først viser sig paa Bladets Spids 
og derefter efterhaanden over hele Bladpladen; de sterile Hyfer 
breder sig samtidig mere og mere i Bladets Parenkym, indtil hele 
Bladet visner; herved hæmmes Kornets fuldstændige Udvikling. 
Nogle Forskelligheder med Hensyn til Ordningen og Dimensionerne 
af Konidiebærerne og Dimensionerne af Konidierne leder Forff. til 
at opstille Svampen som en særlig Form af H. teres Sacc. 

I Løbet af 90'erne tildrager de her behandlede Svampeangreb 
sig mere og mere Opmærksomhed ogsaa uden for Norden, og de 
omtales hyppig i den plantepatologiske Litteratur; i Reglen ind- 
skrænker Omtalen sig til en Registrering af Sygdommens Optræden, 
men enkelte Meddelelser giver dog Oplysninger af større Interesse 
og skal kortelig refereres. 

O. Kirchner fandt (29, 24f.) forskellige Steder i Sydtyskland 
paa Byg Angreb af Helminthosporium gramineum, som dog viste 
sig ret godartede, idet de kun fandt Sted paa de nedre Blade og 
ikke medførte nogen kendelig Forstyrrelse i Planternes hele Udvik- 
ling. De syge Pletter paa Bladene viste ikke nogen stribeformet 
Anordning. Prøver af de syge Planter tilsendtes Eriksson, der 
bekræftede Identiteten af denne Sygdom med den af ham iagttagne. 
Sygdommen fandtes kun påa Byg; i en Havremark, hvor der 
fandtes angrebne Bygplanter indblandede, var Havrepianterne alle 
sunde. | 

Eidam meddeler (10, 509), at han i Schlesien fandt Bladplet- 
sygdomme, fremkaldte af Helminthosporium-Arter, saavel paa Byg 
som Havre. Angrebet paa Havre holdt sig især til forste Lovblad, 


— 105 — 


men fandtes dog ogsaa paa 2det og 3dje, medens 4de og Ste i 
Almindelighed var sunde. Endvidere iagttog han, at der fra de 
angrebne Partier udvikledes Luftmycel, naar Bladene anbragtes 1 
fugtigt Rum; dette Luftmycel kunde paa sunde Bladdele frem- 
bringe gule Pletter, og han formoder, at Svampen i Naturen ved 
tet Plantebestand og rigelig Fugtighed kan brede sig paa lignende 
Maade. Eidam er den første, som har foretaget Infektionsforsøg 
med disse Svampe, idet han overforte Havreformen paa Byg, men 
med negativt Resultat. Han formoder derfor, at de paa Havre og 
Byg optreedende Svampe er artsforskellige, og foreslaar at benævne 
dem henholdsvis H. Avenae og H. Hordei. 

Medens de af Eidam og Kirchner behandlede Tilfælde, saa- 
vidt man kan skønne af Beskrivelserne, nærmest maa sammenstilles 
med Rostrups ,Bladpletsyge*, maa nogle af Pammel, Frank 
og Ritzema Bos beskrevne Bygsygdomme nærmest henføres til 
v. Post’s ,Brunrandsjuka“ eller Rostrups ,Stribesyge“; den 
Hyfomycet, der ledsager Sygdommen, benævnes stadig Helmintho- 
sporium gramineum. Pammel fremhæver (43, 97) som ejendom- 
meligt for de amerikanske Eksemplarer af de syge Bygplanter: de 
parallele blege Striber fra Bladspids til Basis, Angrebets Optreeden 
paa enkelte Planter, disses tidlige Dod (efter Doden optrævles Bla- 
dene); i de blege Striber kan findes hyalint Mycel, endnu inden 
Svampen begynder at fruktificere; ligesom Eriksson fandt Pam- 
mel, at Konidierne spirer med stor Lethed. Frank karakteriserer 
Sygdommen (16,58) ved de lange, smalle, brune, gulrandede Striber 
paa Bladene, Optrævling af de syge Bladdele, hyppig Udebliven af 
Skridningen; Sygdommen kan optrede paa unge Bygplanter og 
breder sig fra de nedre Blade videre til de øvre; F. formoder, at 
Rester af Byghalm, hvorpaa der findes Konidier af Svampen, giver 
Anledning til Sygdommens Opstaaen, og at Svampen er i Besiddelse 
af Pleomorfi, hvorved der kan fremkomme andre Sporer, ved hvis 
Hjælp Sygdommen kan komme frem. Ritzema Bos beskriver 
den i Holland paa Vinterbyg fundne Lidelse omtrent som Frank, 
men formoder, at Smitten overføres med Udsæden (6, 42 f.); den 
paa de syge Blade fundne Hyfomycet er af Oudemans (42, 88—89) 
bestemt som H. gramineum Rbh. efter Sammeniigning med Raben- 
horsts Originaleksemplar; med denne skal saavel Erikssons AH. 
gramineum Rbh. som Saccardos H. teres være identiske. I en 
senere Publikation beskriver Ritzema Bos (7, 138) et Angreb 
af Helminthosporium gramineum Rbh. paa Havre, som afviger fra 


— 106 — 


Bygsygdommen ved, at Bladpletterne er korte, afrundede og de 
syge Blade hyppig rodfarvede. 

Alle hidtil nævnte Forfattere har udelukkende paa Grund af 
Svampenes konstante Optræden samtidig med de paagældende 
Byg- og Havresygdomme betragtet de omtalte Helminthosporium- 
og Napicladium-Arter som Aarsager til Sygdommene. Fra Eidams 
negative Borsggsresultater kan her ses bort. Hecke (20, 435) gaar 
nu et Skridt videre, idet det lykkes ham at rendyrke en paa syge 
Bygplanter funden Helminthosporium gramineum; paa dødt Substrat 
frembringer Svampen anselige Mycelier, der ikke danner Konidier, 
men derimod sklerotieagtige Legemer, der kan naa indtil et 
Knappenaalshoveds Størrelse. Saavel med Mycel som Sklerotier 
inficerede han Bygplanter; Infektionen gav altid og hurtig positivt 
Resultat, idet der paa Bladene fremkom brune Pletter af samme 
Natur som de i det fri forefundne. Hecke fandt endvidere, at 
der paa syge Planter, som anbragtes i fugtig Luft, udvikledes Luft- 
mycel og Sklerotier, hvilket efter hans Mening tyder paa, at Svampen 
kan leve i Naturen paa dødt Substrat og under andre Former end 
Konidieformen. Sygdommen er iøvrigt ikke nøjere karakteriseret ; 
den skal kunne optræde mer eller mindre ondartet. 


Af den her givne Oversigt vil det sikkert fremgaa, at det alene 
paa Grundlag af de i Litteraturen foreliggende Angivelser vil vaere 
yderst vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at danne sig noget klart 
Totalbillede af de omtalte Byg- og Havresygdomme, saavel hvad 
Symptomer og Forløb som Ætiologien angaar. 

Da jeg for nogle Aar siden paabegyndte en Række Under- 
sogelser over de Askomyceter og ,fungi imperfecti*, som optræder 
paa vore Sædarter, ofte som Sygdomsfrembringere, var nogle af de 
første Former, jeg traf paa, netop de ovenfor behandlede Helinintho- 
sporium-Former; de viste sig at vere overordentlig almindelige 
baade paa Byg og Havre og at optræde ved Angreb af alle dei 
Litteraturen behandlede Typer. Lejligheden var derfor gunstig til 
at soge at faa Klarhed over de mange Divergenspunkter, og jeg 
besluttede mig da til at paabegynde en indgaaende Undersggelse. 
af de Sygdomme, der foraarsages eller maa antages at foraarsages 
af Helminthosporium eller H.-lignende Hyfomyceter. De Hoved- 
sporgsmaal, som Undersøgelsen især har drejet sig om, er folgende: 


— 107 — 


1) Er de Helminthosporium-Arter, der ledsager visse Sygdomme 
hos Byg og Havre, altid Aarsager til disse, som af Hecke i et 
enkelt Tilfeelde paavist ? 

2) Er det muligt med Rostrup at adskille to forskellige 
Sygdomme hos Byg? 

3) Hvis det er Tilfældet, foraarsages de da af samme Svampe- 
art eller med Rostrup af to forskellige? Og er den (eller disse) 
den samme som eller forskellig fra den paa Havre optrædende? 

4) Er de paagældende Helminthosporium-Arter i Besiddelse af 
nogen Pleomorfi, og spiller den nogen Rolle for deres Optræden 
som Parasiter, som af Frank og Hecke formodet? 

5) Hvilken Oprindelse har de i Aarets Lob først optrædende 
Angreb ? 

6) Er Sygdommens Intensitet afheengig af forskellige Kultur- 
forhold (Saatid, Gødning, klimatiske og Jordbundsforhold, Preepara- 
tion af Udsæden, den anvendte Udsæds Oprindelse o. s. v.)? 

I det følgende skal jeg meddele de til Belysning af disse 
Spørgsmaal anstillede Iagttagelser og Forsøg; hist og her er der 
dog medtaget en Del Iagttagelser, som ikke direkte bergrer de 
Spørgsmaal, der dannede Udgangspunktet for Undersøgelsen, men 
som det forekom mig naturligt at medtage i en udførlig Behandling 
af de nævnte Sygdomme. Talrige er de Problemer, som har rejst 
sig under Arbejdets Gang, uden at jeg har været i Stand til at 
skaffe en tilfredsstillende Løsning af dem; dette maa være forhe- 
holdt kommende Specialundersøgelser, for hvilke det er mit Haab, 
at dette Arbejde kan danne et nogenlunde brugbart Grundlag. 


Kap. I. 


De patologiske Fænomener og deres Optræden 
i Aarets Løb. 


Som ovenfor bemærket omfatter Undersøgelsen de Sygdomme 
hos Byg og Havre, hvis Optræden konstant ledsages af Forekomst 
af visse Helminthosporium-Former, altsaa Hyfomyceter af Dema- 
tieernes Gruppe med valseformede Konidier, der er forsynede med 
1—flere Tværvægge, uden Længdevægge, og som i Almindelighed 


— 108 — 
ikke er keedestillede. Paavisningen af disse Svampe er altsaa det 
faste Udgangspunkt for Undersøgelsen, og jeg skal da først gøre 
Rede for de Metoder, som er anvendte dertil. | 

Snit af de syge Blade eller andre Plantedele giver i Alminde- 
lighed kun den Oplysning, at der i og paa disse Organer findes 
Svampe (Hyfer og Konidiebærere), men giver ikke Midler til disses 
Identificering, da Konidierne overordentlig let løsnes fra Konidie- 
beererne og derfor forsvinder ved de Manipulationer, som er nod- 
vendige for Fremstillingen af Præparaterne. Konidierne er dog i 
Almindelighed til Stede paa de syge Organer, liggende mellem Ko- 
nidiebærerne; man faar dem derfor at sé, naar man foretager 
Skrab af de syge Blade o.s.v. paa Steder, hvor man allerede 
makroskopisk kan paavise et fint graasort Skimmellag, som det 
beskrives hos Rostrup, Frank o.a.; Præparatet bestaar da af 
Konidier, Konidiebeerere, Stumper af Epidermis etc., og Identifika- 
tionen af Konidierne vil 1 saa Fald veere let. 

Da Konidierne i saadanne Preeparater neesten aldrig er i For- 
bindelse med Konidiebærerne, og deres Sammenhoren derfor ikke 
er absolut sikker, om end meget sandsynlig, samt da Konidier 
hyppig slet ikke er udviklede paa de syge Blade, vil man i Almin- 
delighed vere nødt til at foretage Kulturforsog. I de allerfleste 
Tilfeelde vil man kunne nojes med meget simple og raa Kulturer, 
idet man efter velkendt Skik anbringer de paageeldende Blade i 
fugtigt Kammer, som enten fremstilles ved en almindelig Petriskaal 
med fugtigt Filtrerpapir i Bunden, hvorpaa Bladene anbringes, eller 
som et Bôttchersk Kammer, i hvilket en lille Bladstump fastklæbes 
ved en Draabe Vand paa Deekglassets Underside. Efter 1--2 
(sjældnere 3) Dogns Forløb vil man da se Svampen vokse frem af 
de syge Veev og oftest fruktificere rigeligt, og det er da let at kon- 
statere dens Identitet og paavise Forbindelsen mellem de fra Bladet 
udgaaende Konidieberere og Helminthosporium-Konidierne ; benytter. 
man Petriskaale, maa man selvfølgelig undgaa Dækglas, da Koni- 
dierne saa let falde af. Denne Metode maa, som det let vil sés, 
benyttes med stor Kritik; naar man indskrænker lagttagelsestiden 
til hojst 3—4 Dage, og Svampen til den Tid er kommen rigelig 
frem, kan man sikkert gaa ud fra, at den har været til Stede 1 
Bladet; som det senere skal vises, hengaar der c. 6—7 Dage mellem 
Udsæd af Konidier og ny Fruktifikation paa det dannede Mycel, 
og som Folge deraf kan de Konidier, der udvikles 1—3 Dage efter 
Forsogets Begyndelse, ikke skyldes en tilfældig Infektion under 


— 109 — 


Arbejdet. Foruden Konidier kan der ogsaa udvikles mer eller 
mindre rigeligt sterilt Luftmycel (hvorom mere senere, Kap. II). 
Hvis andre Hyfomyceter er til Stede, vil de fruktificere samtidig 
med Helminthosporium; de har dog kun sjældent vist sig, hvor 
H. har været almindelig, og det er kun saadanne Tilfælde, som 
her behandles. Hvor vidt Bakterier eller gæragtige Organismer o. |. 
optræder sammen med Helminthosporium eller ej, kan selvfølgelig 
ikke paavises ved denne Metode. 

Anvender man Kulturen i fugtigt Kammer ved mindre frem- 
skredne Stadier af Sygdommen, faar man næsten altid kun Luft- 
mycel, ingen Konidier, og en Identifikation af Svampen er da 
umulig ad denne Vej. I saadanne Tilfælde og i andre lignende, 
som f, Eks. hvor det gælder om at paavise Tilstedeværelsen af 
levende Mycel, hvor der ikke kan ses ydre Symptomer paa Syg- 
dom, saaledes i embryonale Væv o. lign., har jeg derfor maattet 
anvende en anden Fremgangsmaade. Denne støtter sig til det af 
Hecke opdagede og af mig mangfoldige Gange konstaterede For- 
hold, at vore Helminthosporium-Former alle meget let dyrkes paa 
dødt Substrat, Ølurt f. Eks. De Væv, som skal undersøges, an- 
bringes da, som af Zinsser (69) o.fl.a. angivet, i Ølurt og henstaar 
her i nogen Tid; hvis Myceliet da er til Stede, vil det vokse ud i 
Urten, hvorfra det, om fornødent, kan kultiveres videre til nøjere 
Identifikation; denne Methode forudsætter selvfølgelig Anvendelse 
af alle fornødne bakteriologiske Kauteler, altsaa Anvendelse af ste- 
 riliseret Urt i steriliserede vatlukkede Glas, omhyggelig Vadskning 
af Objekterne med Sublimatvand og derpaa følgende Afskylning i 
sterilt destilleret Vand inden Overførelsen i Urten; Overførelsen 
sker ved Hjælp af steriliserede Instrumenter, og alle Operationer 
foretages i Podeskabet med sublimatvædede Hænder o.s.v. (smlgn. 
herom Salomonsen (56, 148ff.)); herved. sikrer man sig, at der 
kun udvikles de Organismer, som findes i Objekterne. I de fleste 
Tilfælde har jeg — hvor der overhovedet har vist sig en Svampe- 
udvikling — faaet Helminthosporium-Renkulturer; Bakterier o. a. 
optræder altsaa ikke sammen med H. Kun i et Par Tilfælde har 
jeg faaet Kulturerne forurensede med Bakterier; da lignende Bakterier 
er fundne i andre Kulturer af sunde, intakte Planter af samme Art, 
hvori der efter Zinssers og andres Undersøgelser ikke findes levende 
Bakterier, skyldes deres Optræden en Forurensning fra Luften; en 
saadan er vanskelig at undgaa helt ved Arbejder som disse, hvor 
Manipulationerne i fri Luft tager en Del Tid, som f. Eks. ved 


— 110 — 


Udpreparering af embryonale Væv; en i en enkelt Kultur funden 
Aspergillus-Art har sikkert en lignende Oprindelse. At Svampene 
virkelig har været tilstede i de ,udsaaede“ Væv, kan yderligere ses 
deraf, at Myceliet stedse udgaar derfra og efterhaanden breder sig 
i Urten. Denne Methode har jeg ogsaa anvendt til at vise Myce- 
liets [kke-Tilstedeveerelse i embryonale Væv i visse Tilfælde; Brug- 
barheden af Metoden i saa Henseende forudsætter — hvad her jo 
stedse er Tilfældet — at den Svamp, hvis Fraverelse skal vises, 
kan udvikle sig i det givne Substrat (her Olurt); Sporgsmaalet 
bliver da, hvor stor Sandsynlighed der er for, at selve Anvendelsen 
af Metoden (Behandling med Sublimatvand og andre Indgreb) 
skulde kunne hindre en eventuelt tilstedeværende Svamps Udvikling. 
Dette er sikkert ikke Tilfældet; som det nedenfor skal vises, har 
jeg i en Reekke Tilfælde, hvor jeg ad anden Vej maatte vente Til- 
stedeværelse af Mycel, stedse faaet det udviklet i mine Kulturer 
trods de skete Indgreb; naar jeg derfor i andre Tilfælde, hvor jeg 
intet ved om Svampens Tilstedeværelse, ingen Myceludvikling faar 
efter ngjagtig den samme Præparation af Objekterne, maa dette 
sikkert skyldes, at Svampen virkelig ikke er til Stede. Denne Me- 
tode til Paavisning af levende Mycel eller dettes Fraveerelse, særlig 
hvor de ydre Symptomer er lidet iøjnefaldende eller mangler, maa 
foretrækkes for den mikroskopiske Undersøgelse; ved denne kan 
konstateres Myceliets Udbredelse o. s. v., men ikke, om det er le- 
vende eller ej, og det er dog det, det især kommer an paa. Naar 
Myceliet findes i minimale Mængder eller slet ikke, bliver den 
mikroskopiske Undersøgelse altfor upaalidelig, selv om der an- 
vendes sikre Metoder til Farvning af Mycel i Veev'); ved den kul- 
turelle Paavisning har man tillige den Fordel at kunne operere 
med langt større Materiale i den Tid, der medgaar til Fremstillingen 
af Mikrotomsnit, som her er uundværlige. 


De patologiske Forandringer, som karakteriserer de Sygdomme 
hos Byg og Havre, ved hvilke man paa en af de angivne Maader 
kan konstatere Tilstedeværelsen af en Helminthosporium-Art, er 
ikke af nogen særlig fremtrædende Natur, hvorfor disse Sygdomme 
saa længe har unddraget sig den almindelige Opmærksomhed til 
Trods for deres overordentlig hyppige Forekomst. Igjnefaldende, 


1) Værdien af de af Mangin foreslaaede Farvninger har jeg ikke haft Lejlig- 
hed til at prøve. 


— 111 — 


vidtgaaende Vækstanomalier som Hypertrofier, Polykladier o. s. v. 
optræder aldrig; kun ved den ene af Sygdomsformerne iagttages en 
mer eller mindre stærk Væksthæmning. Ellers karakteriseres Syg- 
dommene i det ydre ved Forandringer særlig i Bladenes Farve og 
Konsistens; paa de syge Steder kan Bladet blive blegt (mere gulligt 
eller mere hvidligt), eller det bliver brunt, bleggraat, graabrunt 
eller graagrønt; røde Nuancer kan ogsaa optræde, især hos Havre. 
De graalige og brunlige Farver ledsages altid af Forandringer i 
Bladets Konsistens; medens det paa de grønne (og blege) Partier 
er saftigt og smidigt, er det sprødt og skørt, hvor graa, graagrønne 
eller graabrune Farver er fremherskende, saa at det let spaltes, 
naar Sygdommen har naaet dette Stadium; her ses ofte påa de 
visnede Bladpartier en ganske lav, for det blotte Øje netop synlig 
Skimmelvegetation. Et nøjere Studium af de nævnte Farvenuancers 
Optræden, de syge Partiers Form, Udstrækning og Fordeling paa 
Bladene, deres Tilsynekomst i Organernes forskellige Aldre, alt 
sammenholdt med Tilstedeværelsen eller Mangelen af Væksthæm- 
ningsfænomenerne, viser nu, at det er fuldt berettiget med E. 
Rostrup at adskille to forskellige Sygdomme hos Byg, og at 
Havresygdommen, rent bortset fra Værtplanten, i flere Henseender 
forholder sig afvigende fra de to andre, hvilket senere vil blive 
nærmere belyst. 

Medens Forskellene i de ydre Symptomer er saa karakteristiske, 
at man i intet Tilfælde vil være i Tvivl om, hvilken Sygdom man 
har for sig (ogsaa uden at kende Værtplanten), er de ledsagende 
Forandringer i Bladenes Indre overordentlig ensartede. Det er ikke 
lykkedes mig at paavise nogen Karakter, hvorved man alene efter 
det mikroskopiske Billede kan stille en sikker Diagnose. Jeg skal 
derfor straks give en samlet Fremstilling af de Strukturforandringer, 
som ledsager de ydre Farve- og Konsistensforandringer. Da det i 
de allerfleste Tilfælde særlig er Bladpladerne, som angribes, har jeg 
kun undersøgt dem, og følgende Fremstilling refererer sig altsaa 
kun til disse Organer. 

Man kan adskille to Stadier, der frembyder væsentlig forskellige 
Billeder under Mikroskopet: Afblegningsstadiet og Mumi- 
fikationsstadiet!). Det sidste danner Afslutningen af Sygdom- 


1) Med Meyen (40, 313) bruger jeg her Udtrykket Mumifikation om en sygelig 
Proces, karakteriseret ved en fuldstændig Skrumpning og Indtørring af de 
angrebne Væv uden Forraadnelsesprocesser; hvor vidt den samtidig optræ- 
dende Svamp optræder i større eller mindre Mængde, er ligegyldigt; jeg 


— 112 — 


men; mellem det og det forste og mellem dette og den normale 
Tilstand findes selvfolgelig jævne Overgange. 

I Afblegningsstadiet (Fig. 1, A) kan der kun iagttages 
Forandringer i Gronvævet; Gronkornene kan miste deres grønne 
Farve i større eller mindre Grad og tegne sig med mindre skarpe 
Omrids end i de normale Celler; de kan ogsaa helt destrueres. 
Iøvrigt er Cellerne saftspændte, med udspilede Vægge, og som 
normalt udfylder Protoplasmaet Cellens Rum helt. Hud-, Led- 
nings- og Styrkeveev er normale. Mellem de syge Mesofylceller kan 
man overalt finde hyaline, leddede, grenede Hyfer, 2—6 « tykke; 


Fig. 1. 
Byggets Stribesyge; Fladesnit af et sygt Blad (>< 250). A: af Afblegnings- 
stadiet, Parti af Gronvævet (Cellernes Indhold ikke tegnet med). B: af Mum- 
mifikationsstadiet; Parti af en Ledningsstræng (kst) med dens Skede (sk) og det 
tilstodende mumificerede Gronvev med store Luftrum (). C: Parti af Over- 
huden med Konidiebærere. 


deres Tværvægge er ofte meget utydelige, selv paa farvede Præ- 
parater'), saa at det er vanskeligt at maale Leddenes Længde ngj- 
agtig; den synes at svinge mellem 18 og 36 ». Hyferne vokser overalt 


bruger altsaa Begrebet i en ganske anden Betydning end Woronin, 
Tubeuf o. a. (se f. Eks. 64, 38 f.), hos hvem det kun bruges om Tilfælde, 
hvor Frugter o.s.v. helt igennem er forvandlede til Svampesklerotier; den 
her hævdede Opfattelse falder mere sammen med den dyrepatologiske 
(Lange, 35, 648 f.). 

1) I udvoksne Blade faar man Hyferne serdeles godt farvede med Tionin, 
bedre end med de andre almindelig anvendte Farvestoffer; jeg maa her 
takke Lektor Jensen, fordi han har gjort mig opmerksom paa dette Stof. 


— 113 — 


intercellulært og danner aldrig Haustorier eller lignende Organer. 
Efter deres Forlob kan man skelne mellem to Typer af Hyfer; 
nogle, der er ganske rette paa lange Strækninger og lober parallelt 
med Nerverne, og andre (som udspringer fra de forste), der med et 
mer eller mindre bugtet Lob, især i Bladets Tveerretning, fordeler 
sig overalt i Mesofyllet. I dette Stadium holder Svampen sig i 
Bladkodet og fruktificerer ikke. 

Overgangen til det folgende Stadium viser sig ved, at enkelte 
Celler eller Cellegrupper kollaberer, eller ved, at der hist og her 
optræder brune Farver i Cellevæggene (især i Overhuden). Der 
ses da tillige ofte (særlig hos Havre) et ejendommeligt Fænomen: 
Paa visse skarpt begrænsede Steder | 
af Cellevæggene dannes der en For- 
tykkelse, der sér ud som en Draabe, 
der udskilles af Cellen (sé Fig. 2, D); 
paa samme Celle kan der findes en 
eller flere saadanne. De kan ogsaa A B 
forekomme i de snævre Cellemellem- 
rum og udfylde dem helt; de ligner 
da en Kitmasse, der binder Cellerne om 

1 Fladesnit af Bladkodet (>< 250) 
sammen (Fig. 2, A). Disse mærkelige (sé Teksten). 
Dannelser farves steerkt med Tionin og 
andre basiske Anilinfarver; iøvrigt har jeg ikke undersøgt dem nær- 
mere; de har en vis habituel Lighed med de af-Mangin (38, 64 ff.) 
iagttagne Pektataflejringer hos Helleborus, Equisetum, Narcissus 0.a.; 
den sterke Farvning med basiske Farver kunde tyde paa rigelig 
Tilstedeværelse af Pektinstoffer. Iøvrigt kan lignende Fænomener 
iagttages ved andre Sygdomme hos Byg og Havre end de her 
behandlede. 

Mumifikationsstadiet (Fig. 1, &) karakteriseres først og 
fremmest ved en almindelig Bortdøen og dermed følgende Kollaps 
af Grønvævets Celler; Turgescensen forsvinder; Cellevæggene falder 
sammen og foldes mer eller mindre, hvorved Intercellularerne forstørres 
stærkt (smlgn. Fig. 1, À og B); Celleindholdet skrumper sammen 
til en ensartet Masse, tæt omsluttet af Væggen, ret stærkt lysbry- 
dende, uden nogen fremtrædende Forskel mellem Plasma og Kærne. 
Grænsen mellem de op til hinanden stødende Celler udviskes. 
Tydningen af de sammenfaldne Væv bliver vanskeligere, jo længere 
Processen. skrider frem. Som Følge af de her skildrede Foran- 
dringer aftager hele Bladkødets Masse, saa at Bladets Tykkelse 


Fig. 2. 


Se Ve 


mellem Nerverne i afsluttende Stadier af Sygdommen kan reduceres 
til det halve af den normale. Samtidig indtreeder de tidligere 
nævnte Konsistensforandringer. Hvor man makroskopisk kan se 
brune Farver, vil man finde saavel Vægge som Celleindhold for- 
synede med mer eller mindre kraftige, gulbrune Farver. — Over- 
hudens Celler falder ogsaa sammen, ofte farves Veeggene brune og 
da særlig Ydervæggene. I Lednings- og Styrkevæv har jeg kun 
iagttaget Farveforandringer; den gulbrune Farve kan i tidlige 
Stadier af Mumifikationen optræde udelukkende i Væggene af de af 
en enkelt eller et Par Trakeiderækker bestaaende Karstræng-Ana- 
stomoser; senere finder man tillige denne Farvning i Væggene af 
de Skedeceller, der omgiver Ledningsveevet, samt af de store Kar; 
Sivævet farves ikke eller kun svagt. Da Karstrængenes Veev ikke 
undergaar andre Forandringer (undtagen den naturligvis efterhaanden 
indtreedende Bortdgen af de levende Celler), beholder Nerverne deres 
oprindelige Tykkelse og Styrke; det vil let forstaas, at Spaltningen 
af de mumificerede Veev foregaar paa langs at Bladet og faar 
Karakteren af en Optrævling, da alt andet end Nerverne er helt 
destrueret. 

I de mumificerede Bladdele genfinder man de hyaline Hyfer 
og kan folge deres Forløb ud i tilstødende afblegede Væv; deres 
Dimensioner o.s.v. er som ovenfor omtalt, blot er de til Stede i 
langt større Mængde; nu kan de ogsaa (men yderst sjældent) findes 
i de store Kars Lumina. Om Hyferne gennemvokser de døde Celle- 
rester, har jeg ikke kunnet afgøre med Sikkerhed. 

I dette Stadium indtræder Svampens Fruktifikation, naar pas- 
sende Betingelser (herom mere siden) er tilstede. I saa Tilfeelde 
forgrener de under Overhuden forlobende Hyfer sig stærkt og ud- 
sender Grene, der, som af Eriksson og Eidam iagttaget, vokser 
ud gennem Spalteaabningerne eller gennemborer den øvrige Del af 
Overhuden paa begge Sider af Bladet, antager en mork Farve, saa- 
vel i Væg som Indhold, snart afslutter deres Vækst og danner 
Helminthosporium-Konidier paa den i Kap.Il nærmere beskrevne 
Maade; der vil ogsaa Konidiebærernes og Konidiernes Form- og 
Bygningsforhold blive nærmere behandlede. I Anledning af Franks 
Figur (16, Taf. IV, fig. 10), den eneste hidtil eksisterende, der viser 
Konidiebærernes Frembrud af de syge Væv, maa jeg fremhæve, at 
det i alle af mig undersggte Tilfælde (baade hos Byg og Havre) 
er en Undtagelse, at Konidiebærerne bryder frem gennem Spalte- 
aabningerne; de allerfleste bryder direkte ud gennem Overhuds- 


— 115 — 


cellerne, som afbildet i Fig. 1, C; i begge Tilfælde kan man se 
Knipper paa 2—3 (ikke flere!) Konidiebærere, dog er de fleste 
enkeltvis stillede. Frembruddet af Konidiebærerne sker paa samme 
Maade, hvad enten det finder Sted spontant i det fri eller frem- 
kaldes ved Anbringelse af Bladene i fugtigt Rum’). 


Inden jeg gaar over til den specielle Fremstilling af Sygdom- 
menes Symptomer og Forlob, maa jeg her indskyde et Par Be- 
mærkninger, dels om Sygdommenes Navne, dels om Afgrænsningen 
af bestemte Tidsperioder i Planternes Liv til Brug ved Skildringen 
af Sygdommenes Optreeden i Aarets Lob. 

-For den forste af de her behandlede Sygdomme vil der næppe 
kunne rejses Tvivl om, at man bør benytte Rostrups Navn 
„Stribesyge“, dels da det er særdeles træffende, dels da det 
allerede benyttes en Del i vor Landbrugslitteratur. For den anden 
Bygsygdoms Vedkommende maa man finde et nyt Navn, da Navne 
som „Bladpletsyge“, ,Braunfleckigkeit*, ,Blatthräune“ o. lign. er 
uanvendelige, da der hos Byg findes andre Bladpletsygdomme med 
Brunfarvning af de syge Veev, konstant ledsagede af andre Svampe 
(som f. Eks. Erysiphe graminis Lev., Marsonia Secalis Oudem. [= 
Rhyncosporium graminicola Frank], Ascochyta graminicola Sacc. 0.a.); 
alle disse Sygdomme kan meget vel kendes makroskopisk, men 
Karaktererne er ikke saadanne, at man med ét Ord kan ramme 
det ejendommelige (undt. f. Eks. ,Meldug*); i saadanne Tilfeelde vil 
man lettest komme over Vanskeligheden ved at benævne Sygdom- 
men efter den den ledsagende (og i Almindelighed foraarsagende) 
Svamps Slegtsnavn med Tilfojelse af Stavelsen -ose, paa lignende 
Maade, som vi har det i „Mykose“, „Bakteriose“ o. lien. Den her 
omtalte Sygdom maa da kaldes „Byggets Helminthosporiosef. 
Af samme Grunde vil jeg for Havresygdommen foreslaa Navnet 
»Havrens Helminthosporiose® ”). 

En Oversigt over Sygdommenes Optræden i Aarets Løh vil 


*) I Tilslutning hertil maa jeg nævne, at jeg ikke i noget Stadium (undtagen 
maaske de allersidste) af Sygdommen har kunnet paavise andre Hyfomy- 
ceter eller Bakterier samtidig med Helminthosporium. 

?) Denne Terminologi er anvendt af Vuillemin (66, 170) i et enkelt Tilfælde 
(„Goryneose* om en af Coryneum fremkaldt Sygdom), men synes ikke 
at have vundet andre Tilhængere. 


— 116 — 


blive mest anskuelig, naar den knyttes til bestemte Perioder i 
Planternes Liv. Den Periodedeling, som jeg har anvendt, og som 
nærmest slutter sig til den af Liebscher (37, 16 ff.) paaviste 
Periodicitet i Byg og Havres Stofoptagelse og Stofproduktion, sam- 
menholdt med velkendte ydre Fænomener, er folgende: 

1. Spiringsstadiet, der afsluttes, naar iste Lovblad er 
helt udfoldet og 2det begynder at komme frem. 

2. Buskningsstadiet, der regnes fra Afslutningen af for- 
rige Periode til det Tidspunkt, da Hovedskuddets nederste Blade 
begynder at visne. I denne Periode er Længdevæksten forholdsvis 
svag, og der sker en Forgrening fra Hovedskuddets nedre Blad- 
hjørner (,Buskningen“), stærkere eller svagere efter de ydre Kaar. 
I denne og foregaaende Periode er efter Liebscher Stofoptagelsen 
fra Jorden langt stærkere end Produktionen af organisk Stof (iser 
hos Byg). 

3. Strækningsstadiet, der regnes indtil Skridningens Be- 
gyndelse 9: indtil de første Dele af Blomsterstanden viser sig over 
Mundingen af øverste Bladskede. I. denne Periode sker der en 
overordentlig stærk Strækning af de i forrige Periode anlagte Skud- 
dele. Stofoptagelse og Produktion af organisk Stof foregaar nu 
omtrent lige hurtig. 

4. Skridnings- og Blomstringsstadiet, der regnes fra 
Skridningens Begyndelse til Blomstringens Afslutning og Modningens 
Begyndelse; Længdevæksten fortsættes og afsluttes, saaledes at 
Blomsterstanden i Reglen kommer fri af øverste Bladskede. I denne 
og følgende Periode faar Produktionen af organisk Stof Overvægten 
over Stofoptagelsen. 

5. Modningsstadiet, der fra Frugtknudens begyndende 
Omdannelse til Frugt varer til Modningens Afslutning og Sædens 
Indhgstnine. 

For tidlig saaet Vaarsæds Vedkommende falder disse Perioder 
omtrent saaledes: Iste i Begyndelsen af Maj, 2den i Midten af Maj, 
3dje i de sidste Dage af Maj og hele Juni, 4de i forste Halvdel af 
Juli, 5te i sidste Halvdel af Juli (og Begyndelsen af August). Med 
sildigere Saaning forandres Beliggenheden af Perioderne i tilsvarende 
eller omtrent tilsvarende Grad; dog indtræder de sidste Perioder 
forholdsvis tidligere. De Byg- og Havre-Planter, som i Efteraaret 
fremkommer af ved Høsten spildte Korn, naar ikke ud over 2den 
Periode; Vinterbyg naar i første Aar heller ikke ud over 2den 
Periode, de 3 følgende gennemløbes i andet Aar. 


— 117 — 


À. Byggets Stribesyge. 
(Tavle 1; Tavle 2, Fig. 9; Tekstfigur 1, 3 og 4.) 


De for denne Sygdom karakteristiske Symptomer er, som oftere 
antydet, dels en almindelig Hæmning af Længdevæksten, dels sam- 
tidig dermed optrædende Forstyrrelser i de enkelte Organers Ud- 
vikling, dels en ejendommelig Lovmæssighed i Symptomernes Op- 
treeden. Her og i de nærmest folgende Afsnit holder jeg mig næsten 
udelukkende til mine egne Iagttagelser; senere vil jeg under ét be- 
lyse disses Forhold til de tidligere, allerede gennemgaaede Opfat- 
telser (se herom Kap. II). 

At de „stribesyge“ Bygplanter standser deres Vækst paa et 
tidligt Udviklingstrin, faar man det mest tydelige Vidnesbyrd om 
ved i Modningsperioden at indsamle en Del ,stribesyge* Planter 
og sammenligne deres Højde med de normale Bygplanters. Jeg 
skal her referere 2 Grupper af saadanne Maalinger, foretagne i et 
Forsøg ved Glostrup sidst i Juli 1896; indenfor hver af Grupperne 
er Planterne (6r. Byg) voksede op under nøjagtig ens Kaar; Maa- 
lene angiver Højden i Ctm. fra Stængelbasis til Aksets (Stakkene 
ekskl.) eller øverste Bladskedes øverste Ende (paa Plantens længste 
Skud) og omfatter alle Stribesygeplanter fra et givet Areal; med 
en Gruppering i Højdeklasser paa 16 Ctm. fandt jeg: 


Højde | Antal Planter. 
i Clm. A. B. 
10—19 6 0 
20—29 15 9 
30—39 30 14 
40—49 34 12 
50—59 19 7 
60—69 7 1 
70—79 2 1 
Talt 113 4A 


Den typiske Højde for de syge Planter bliver altsaa 30—50 Ctm. ; 
omtrent 75 pCt. af dem er under 50 Ctm. De normale Planters 
typiske Højde var for Gruppe A 80—90 Ctm., for Gruppe B 70 
—80 Ctm. Væksthæmningen treeder altsaa overordentlig tydelig 
frem; den Hojde, som Flertallet af de syge Planter bliver staaende 

Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 9 


ER IE. 


ved, svarer omtrent til de normale Planters ved Skridningens Be- 
gyndelse; man vil derfor indse, at de syge Planter senere let und- 
drager sig Opmærksomheden. 

Jeg har ikke nøjagtige Data om, paa hvilket Tidspunkt Vækst- 
hæmningen begynder; men saa vidt jeg har kunnet skønne ved 
fortsat Iagttagelse i Marken Sommeren igennem, mærker man for de 
fleste syge Individers Vedkommende intet til Vækststandsning før 
Skridningsperiodens Begyndelse, hvilket stemmer med de nys- 
anførte Maal og de følgende Iagttagelser over Vækstens Forløb. 

Væksthæmningen optræder med forskellige Former, svarende 
til det Tidspunkt, da den er indtraadt; ved Vækstens Afslutning 
kan man skelne mellem følgende Typer (se hosføjede Figur 3): 

1) Skridningen forløber normalt 9: Akset frigøres helt af øverste 
Skede ved som normalt at bryde ud gennem Skedens Munding 
(Fig.3 F). Afstanden mellem Skedemundingen og Aksets nedre 
Ende bliver dog stedse mindre end. normalt; Overgangen. til føl- 
gende Type repræsenteres af Tavle 2, Fig.9, hvor Akset netop er 
naaet op over Skedemundingen. Denne Type er ret sjælden, hvilket 
vil fremgaa af følgende Tabel, der er fremkommen ved nærmere 
Undersøgelse af de nysnævnte to Grupper stribesyge Individer, samt 
nogle andre lignende, bestaaende af alle Stribesygeplanter fra et 
bestemt Areal. 


Antal Stribesygeplanter 
Gruppe 
ialt skredne 
A 113 5 
B 44 1 
C 159 30 
D 50 2 
E 30 9 
lalt | 396 47 


Som det vil ses, naar gennemsnitlig kun 12 pCt. af de syge 
Planter til Skridning. Denne finder sædvanligvis kun Sted paa et 
enkelt Skud; de andre Skud paa samme Individ viser ikke Tegn til 
Skridning. 

2) Skridningen begynder, men afsluttes, inden Akset er kommet 
fri af overste Skede. I nogle Tilfælde foregaar den ret normalt, 
paa lignende Maade som hos undertrykte Individer, som det 1 


wo 


— 119 — 


Fig. 3. 

En Gruppe 6r. Bygplanter fra samme Parcel, fotograferede i Begyndelsen af 
Juli 1899, tegnede efter Fotografiet af Frk.S. Spies. Planterne C—H er angrebne 
af Stribesyge, A og B ikke. Paa H er Skuddet til Venstre sundt. 

Den afbildede Maalestok er 20 Ctm. lang. (Se iovrigt Teksten S. 118 f.) 


— 120 — 


Fig. 3 B afbildede 9: Strækningen af øverste Internodium er ikke 
stor nok til at fore Akset helt ud af Skeden, hvorfor det bryder 
ud af dens Sidespalte, men ellers bliver helt frit (se Fig.3 D). I 
andre Tilfælde foregaar Skridningen abnormt, idet Stakkene paa 
det syge Aks ikke kan friggre sig fra overste Bladskede, men holdes 
fast i dennes øvre Ende; samtidig strækker øverste Stængelled sig, 
og Akset maa derfor nødvendigvis komme ,sideleends* ud af Skeden, 
paa den i Fig.3 7 tilhgjre angivne karakteristiske Maade; saa vel 
Akset som Internodiet under det antager da hgjst meerkelige krum- 
mede og bugtede Former, ja i et enkelt Tilfeelde har jeg set, at 
hele Akset (med Stakke) er blevet holdt tilbage i Skeden, medens 
øverste Internodium som en Slojfe er brudt ud gennem Skedens 
Spalte. I Overgangstilfeelde til folgende Type er Skridningen blot 
begyndt, idet Stakkenes Spids har vist sig over øverste Skedemun- 
ding (se Fig.3 C), og Skedens Rande er vegne saa stærkt ud fra 
hinanden, at Akset kan skimtes. 

3) Skridning finder overhovedet ikke Sted, Akset kommer aldrig 
tilsyne; i flere Tilfælde antyder den øverste Skedes Tenform, at 
Akset er anlagt og har naaet en vis Tykkelse, men ikke er kommet 
videre. Afstanden mellem øverste og næstoverste Bladskeders 
Mundinger afgiver Maal for, hvornaar Veeksten er standset; som i 
Fig. 3 H, midterste Skud, kan denne Afstand være ret betydelig, 
dog meget mindre end normalt paa kraftige Planter (Fig. 3 A), men 
større end hos stribesygefri undertrykte Planter (Fig. 3 B). Hyppigst 
varierer Tilfældene mellem det nævnte og det i Fig. 3 G afbildede; 
kun sjældent sidder de to Bladplader i samme Højde som i Fig. 3 E, 
den Plante, der er naaet mindst frem. 

Skønt Vækstanomalierne altsaa er fremtrædende nok, vil man 
dog ikke ålene paa Grundlag af dem kunne stille en sikker Dia- 
gnose (smlgn. saaledes Fig. 3 B og D, hvor kun D har Stribesyge); 
Anomalierne i de enkelte Organers Udvikling maa stedse tages i 
Betragtning. 

Paa Bladpladerne giver Sygdommen sig meget tidlig til 
Kende, allerede inden de har rullet sig ud, og medens de er i 
Færd med at bryde frem gennem de foregaaende Blades Skeder. 
Der ses da (Tåvle 1, Fig. 1, 9, 10) flere eller færre hvidlige eller 
bleggrønne Prikker eller Smaaskjolder (disse ofte langstrakte), i Al- 
mindelighed lidet iøjnefaldende, tydeligst ved Iagttagelse med gennem- 
faldende Lys af de friske Eksemplarer; i Spiritus- eller Herbarie- 
materiale kan Sygdommen ikke ses paa saa unge Organer. Denne 


Begyndelse til Afblegningsstadiet udformes mere og mere, efter- 
haanden som Bladet udfoldes, og naar det er blevet helt fladt ud- 
bredt, fremtræder Afblegningen med den karakteristiske, stribefor- 
mede Anordning (Tavle 1, Fig. 8 og 11). Bladets Spids er sæd- 
vanlig helt afbleget, herfra udgaar der blege Striber parallele med 
Nerverne, synlige paa begge Sider, i vekslende Tal (paa bredere 
Blade fra 5 til 7); i Almindelighed forløber de fra Spids til Basis, 
af og til kan de smelte sammen og danne bredere, blege Partier, 
hist og her kan de afbrydes et kortere eller længere Stykke (Tavle 1, 
Fig. 11); hvor Bladpladen bliver bredere, kan nye Striber indskydes 
mellem de gamle; Afgrænsningen af de blege Partier mod det 
grønne Væv er ikke skarp, men jævnt udflydende (Fig. 11). Dette 
Stadium faar derved en vis Uregelmæssighed og Ubestemthed, 
hvorved det kommer til at afvige fra den ellers meget lignende 
ægte, ikke parasitære Panachure, som af og til forekommer hos 
Byg, og hvor de hvide Striber forlober meget regelmessigt fra Spids 
til Basis, med skarp Begrænsning mod det grønne Veev. 
Mumifikationsstadiet, der aldrig optreeder, for Bladet er helt 
udfoldet, begynder ved Bladspidsen (ses f. Eks. allerede i Tavle 1, 
Fig. 8, øvre Halvdel og Fig. 10, Blad 2 mod Spidsen) og breder sig 
efterhaanden over hele Bladet, saavel Plade som Skede. Mest 
ejendommeligt fremtræder det, naar Angrebet er begrænset til en 
enkelt eller nogle faa lange Striber, hvilket især sés paa unge 
Elanter (Tayle 1, Pig.1-og 12). Den enkelte. Stribe viser sig dan 
Midten som en langstrakt, bleggraa eller bleggul vissen Skjold, der 
let spaltes paa langs; paa begge Sider er den begrænset af brune 
Linjer, der dels forlober parallelt med Nerverne, dels nærmer sig 
til hinanden og smeelter sammen, hvorved den nys nævnte blege 
Skjold opløses i en Række kortere eller længere blege Partier, ord- 
nede i en Række (Fig. 12); mellem de brune Linjer og det nor- 
male Væv findes oftest en bleggul Zone (Fig. 12), hvor Sygdommen 
endnu befinder sig i Afblegningsstadiet; denne Zone kan mangle 
(Fig. 1). I saadanne Tilfælde har de enkelte Striber en Længde af 
mindst 30 Mm. (i et enkelt Tilfælde paa et kort Blad kun 15 Mm.); 
de enkelte afbrudte Partier er fra 4 til 25 Mm. lange; den største 
Længde naas, naar de strækker sig fra Bladpladens Spids til dens 
Basis uden Afbrydelse, hvilket ikke er sjældent; Bredden varierer 
fra 0.5—2 Mm.; Antallet af Striber kan variere fra 1—4 pr. Blad; 
hyppig kan de som brune Linjer fortsætte sig ned paa Bladskeden. 
Paa de øvre Blade paa ældre Planter kan der af og til ogsaa i 


— 122 — 


Mumifikationsstadiet gøre sig en betydelig stribeformet Tegning 
gældende, uden at man dog nøjagtig kan forfølge de enkelte Stri- 
bers Forlob (som i Fig 5 og 7). I andre (de hyppigste) Tilfælde 
er Mumifikationen mere jævnt udbredt og det gronne Væv ind- 
skreenket til en smal Bræmme langs Bladets Rand (Fig. 6 og 13). 
Det mumificerede Væv er i torre Perioder blegt, hvidligt eller gul- 
ligt, ofte med en graalig Tone; i fugtigt Vejr bliver Farven mere 
graabrun, tilsidst helt sortagtig, som Folge af den nu overordentlig 
rigelige Konidiedannelse, der viser sig som en fin Skimmel, saavel 
paa Bladets Over- som Underside. Paa saadanne diffust graalige 
Blade kan der af og til ses brune Linjer, seedvanlig ikke meget 
fremtrædende, ej heller skarpt begrænsede; inden den fuldstændige 
Mumifikation har saadanne Blade sandsynligvis haft en Tegning 
som den i Fig. 5 og 7 fremstillede. Naar Bladpladen er helt 
mumificeret, spaltes den let paa langs og opløses i Trævler (Tavle 2, 
Fig.9). Samtidig har Sygdommen taget kraftig fat 1 Bladskeden, 
der efterhaanden mumificeres fuldstændig, bliver diffust brunlig 
farvet (Tavle 2, Fig. 9) eller forsynet med store brune Skjolder; 
Brunfarvningen kan naa helt ned til Nodi; i saa Tilfælde ses der 
ofte ovenover disse et blaahvidt Voksovertræk, som nok er tilstede 
i den normale Tilstand, men gør sig særlig stærkt gældende paa den 
brune Baggrund. 

Ogsaa Bladpladernes Retning forandres; medens de i det hvid- 
stribede Stadium endnu har den normale Retning (mer eiler 
mindre opret-udstaaende ved Basis, derefter slapt nedhængende og 
snoede, eller ogsaa helt oprette), bliver de ved Mumifikationens Ind- 
træden oftest slappe ved Overgangen mellem Skede og Plade; man 
vil derfor fra dette Tidspunkt oftest se hele den syge Bladplade 
hænge løst ned langs Skeden (se især Fig.3 G og H [de to Skud 
til højre]). Paa syge Planter vil man kun yderst sjældent finde et — 
stift opret Blad, og dette er da altid det øverste Blad (se Fig. 3 D), 
medens man næppe kan finde Blade hos normale Planter, der 
hænger saa slapt ned, som Reglen er hos de syge. 

Det vil heraf let ses, at Navnet ,Stribesyge“ især er træffende 
i Sygdommens første Stadier og visse af Mumifikationsstadierne ; 
men selv de mere diffuse blandt disse har til en Begyndelse været 
stribeformede, hvilket let vil vise sig, naar man mærker syge 
Planter og nøje følger de enkelte Blades Udvikling; af mine Op- 
tegnelser herom skal jeg anføre: a) et Blad, som ved den første 
lagttagelse var indrullet og forsynet med blege spredte Smaaskjolder 


— 193 


(omtrent som Tavle 1, Fig.9), viste efter 10 Dages Forløb et Par 
hvide og flere graabrune allerede henvisnende Striber, alle adskilte 
ved gront Væv; en enkelt af dem var afgrænset ved brune Linjer; 
11 Dage derefter var hele Bladet visnet, med Undtagelse af en 
enkelt lille gran Plet (omtrent som Tavle 1, Fig.6); b) andre 
Blade, som til at begynde med havde talrige blege Striber i hele 
Bladpladens Længde, viste efter 10 Dages Forløb en helt igennem 
mumificeret, graabrun Bladplade. Da endvidere den sammenlig- 
nende Undersøgelse af et stort Antal Tilfælde viser den jeevneste 
Overgang mellem de her beskrevne Symptomer, da en Undersøgelse 
af forskellige Blade paa samme Individ giver samme Resultat (se 
Tavle 1, Fig. 7—9), og da den mykologiske Undersøgelse er i Over- 
ensstemmelse hermed, maa alle Symptomer sikkert fores sammen 
til én Sygdom, for hvilken Navnet ,Stribesyge* bør overholdes, 
selv om ,Striberne“ tilfældigvis ikke forefindes i et specielt forelig- 
gende Tilfælde. 

Sygelige Fænomener paa Stængel og Rod er ikke særlig 
fremtrædende; Stængelen er i sene Stadier af Sygdommen af og 
til lidt brunskjoldet og Roden svagt udviklet, hurtig bortdøende, 
saa at de syge Planter overordentlig let rykkes op. 

I Blomsterstanden viser Sygdommen sig ret forskellig, alt 
efter det Forløb, som Skridningen tager. Hvis Akset ikke kommer 
frem, dannes der kun en Del spinkle, snart henvisnende Anlæg 
til Avner og Blomster. Ved den ufuldstændige Skridning er 
Aksene blege, med tynde, snart henvisnende Avner og Stakke, 
uden Antydning af Korndannelse. Ved fuldstændig Skridning 
indtræder undtagelsesvis det Tilfælde, som er afbildet Tavle 2, 
Fig. 9, at Akset har en højst ufuldkommen Udvikling ved sit 
Frembrud og snart visner helt bort til en uordentlig Samling af 
blege, bløde Avner og Stakke. I de fleste Tilfælde udvikles Akset 
bedre, men er dog stedse let at kende fra de normale Aks. Aks- 
længden og Antallet af Smaaaksgrupper er, saavidt jeg har kunnet 
skønne (nøjagtige Optællinger etc. har jeg ikke), nogenlunde normalt, 
derimod er Udviklingen af de enkelte Smaaaks og Smaaaksgrupper 
afvigende. Yderavnerne fejler inte. Nedre Inderavne har vel 
normal Form, men viser under Skridningen det afvigende For- 
hold, at Stakkens øvre Halvdel er blød og bleg; ved Modningens 
Begyndelse breder denne Bleghed sig til selve Avnens Spids eller 
øvre Halvdel, som ved et brunligt Tværbaand adskilles fra den 
endnu grønne nedre Del (Tavle 1, Fig. 2); samtidig begynder Avnen 


= Ad = 


at skrumpe og foldes paa langs. Den gronne Farve forsvinder snart, 
hvorefter det meste af Avnen bliver brunt, stærkt skrumpet (Tavle 1, 
Fig. 3); ligesom Stakken overtrækkes den ofte med et graasort 
Skimmellag af den fruktificerende Svamp. Øvre Inderavne frem- 
viser ikke særlige Symptomer; den bliver brun samtidig med den 
nedre. 

Under Skridningen finder man i Blomsten normale Stovdragere 
og Stovveje, og en Befrugtning finder utvivlsomt ofte Sted, da der 
hyppig dannes Korn; disse modnes dog ikke, bliver tynde, lette, 
mørkebrune (næsten sorte) og løsnes let fra Avnerne; som Bevis 
paa Kornenes ringe Udvikling skal jeg anfore, at 180 ,Korn“ (med 
Avner, uden Stak) fra stribesyge Planter vejede 0.95 Gram, ,Korn- 
vægten“!) var altsaa kun 5.3. De anlagte Korn spirer ikke eller 
yderst slet; i et Forsag, hvor 200 Korn udsaaedes paa vaadt Filtrer- 
papir paa seedvanlig Maade, spirede kun de 2; den ene Kimplante 
udviklede sig nogenlunde normalt, men var overmaade spinkel i 
alle Henseender, den anden dannede kun Rødder, ingen Kimknop. 
I mange Tilfælde anlægges Kornene slet ikke. 

Paa Grund af de nævnte Forhold faar den syge Plantes Aks 
et meget ejendommeligt Habitus, da alle Avner og Blomster an- 
gribes. Aksene bliver lette, holder sig stedse oprette og har en i det 
hele ret mørk, brunlig Farve. Stakkene har en blød Beskaffenhed 
og speerres ikke stift ud som i de normale Aks; dette vil dels frem- 
gaa ved en Sammenligning af de syge Smaaaksgrupper i Tavle 1, 
Fig. 2 og 3 med den sunde, Fig. 4, dels ved en Betragtning af Fig. 3 
F og D (S. 119), sammenlignet med A, B og H (Akset tilvenstre). 
Af denne Figur vil det fremgaa, at Aksets Beskaffenhed og den 
mørke (brune) Farvning af øverste Blad i Plante D skiller den fra 
B og marker den som stribesyg, samt at det syge Aks’s Beskaffen- 


hed har en storre Betydning for Diagnostikken end om det er op- 


ret eller ej, da normale Aks ogsaa kan vere oprette (B og H til- 
venstre). 

Efterat vi nu har gennemgaaet de enkelte Symptomer, skal 
vi se nærmere paa den Lovmæssighed, som gør sig gældende 
ved deres Optræden; vi vil her kun holde os til de overjordiske 
Organer. 

For Sygdommens Optræden paa de enkelte Skud gælder den 
Regel, at, naar den først har vist sig paa ét Blad, da vil alle 


1) Herved forstaas her og i det følgende Vægten af 1000 Korn, udtrykt i Gram. 


— 125 — 


folgende Blade og Blomsterstanden (hvis den overhovedet 
kommer frem) paa samme Skud blive angrebne paa de ovenfor 
beskrevne Maader; dette fremgaar dels af Undersøgelsen af et meget 
stort Materiale, samlet ved Vegetationsperiodens Afslutning, dels af 
fortsat Iagttagelse af Planter, der mærkes, saa snart Sygdommen 
viser sig. For Bladenes Vedkommende har jeg aldrig fundet nogen 
Undtagelse fra den nævnte Lov, for Aksenes Vedkommende kun 2 
blandt de mange hundrede syge Aks, jeg har set; disse 2 Aks (af 
6-radet Byg, samlet ved Kobenhavn 1896) havde nemlig i deres 
øverste Ende udviklet et Par Etager med normale (dog meget smaa) 
Korn, som var meget iøjnefaldende ved Avnernes friske gulgrønne 
Farve. Tidspunktet for Sygdommens første Optræden paa Skuddet 
er meget variabelt; Yderpunkterne repræsenteres af Tavle 1, Fig. 1 
og 10, hvor første Løvblad er angrebet, og Fig. 3 D, hvor alle Blade 
er sunde, undtagen det allerøverste (Akset er ogsaa sygt); oftest 
begynder Sygdommen paa de mellemste Blade (Nr. 4—6), som i 
Fig. 3 E, F, G, H, hvor Angrebet paa de øvre Blade er antydet ved 
Længdelinjer. Sygdommen tiltager 1 Intensitet opefter; Angrebet 
paa det første Blad (af de angrebne) er oftest meget svagt og ind- 
skrænket til enkelte brune Linjer: o. lign: (se Tavle 1, Fig. 10). Jo 
senere Angrebet viser sig, des hyppigere synes de syge Aks at 
skride helt ud; denne Korrelation har dog ikke absolut Gyldighed 
(se Fig.3. Planten F (udskreden) har 3 syge Blade, D (kun halvt 
udskreden) har kun 1 sygt Blad). Tilfælde, hvor alle Blade var 
friske, men Akset alene angrebet, har jeg ikke set. 

Den Lov, som geelder for de syge Skud, gælder ogsaa for disses 
Optreden paa Individerne: naar der af et Individ er angrebet ét 
Skud, vil de andre ogsaa blive det, for eller senere. Fra denne 
Lov gives der noget flere Undtagelser end fra den forrige, idet 
enkelte syge Planter kan have ét eller flere fuldstændig sunde 
Skud, der danner normale Aks og Korn (se Fig. 3 7, Skuddet til- 
venstre normalt). Af de ovenfor omtalte 396 stribesyge Individer 
havde kun de 11 (c. 3 pCt.) friske Skud; Fordelingen af disse 11 
Planter efter Antallet af friske og syge Skud ses af Tabellen S. 126. 

Det fremgaar heraf, at hvor Buskningen er stærkere, und- 
gaar kun relativt faa Skud Sygdommen. Lovens Gyldighed 
bliver derfor særlig iøjnefaldende, naar Individet paa Grund af 
rigeligt Vokserum og god Ernæring busker sig særlig stærkt; 
paa en Mark ved Nakskov med saadanne Forhold iagttog jeg i 


= opens 


Antal Skud pr. Plante: era 
Ialt Syge Sunde Planter 
2 1 1 6 
3 2 1 9 
4 3 1 1 
a) 4 1 1 
8 6 2 1 


1898 en stribesyg Bygplante med 21 Skud, hvoraf 20 var syge og 
kun 1 sundt. 

Ogsaa paa en anden Maade kan man vise den omtalte Lov- 
mæssighed, nemlig ved paa en stribesyg Plante at fjærne alle Skud, 
naar man har konstateret Sygdommens Tilstedeværelse og derefter 
afvente nye Skuds Fremkomst fra Stubben; disse Skud bliver da 
ogsaa stribesyge. Desværre er Forsøget kun lykkedes i 3 af 13 
Tilfælde; de 10 Planter døde uden at give Genvækst, af de 3 
andre frembragte 2 hver ét, den tredje 3 Skud, alle med typiske 
Stribesygefænomener. 

Mine Undersøgelser har altsaa givet det med v. Posts, Ro- 
strups og Pammels overensstemmende Resultat, at Stribesygen 
er knyttet til enkelte Individer i Bygmarken; man kan skelne 
mellem stribesygefri og stribesyge Planter, af hvilke de sidste, som 
det vil fremgaa af det ovenfor anførte, stedse er uden Værdi for 
Kulturen, da de praktisk talt aldrig danner modent Korn. 

Den Mængde, hvormed de stribesyge Planter optræder i Byg- 
marken, er yderst variabel: fra O eller en enkelt Plante paa ad- 
skillige Tdr. Land til 15—20 pCt. af samtlige Individer. De syge 
Individer optræder aitid jævnt fordelte mellem de sunde; en pletvis 
Optræden, som af E. Rostrup for visse Tilfælde angivet (52, 130), 
har jeg aldrig set. Den her hævdede Opfattelse, der let fremgaar 
ved den umiddelbare lagttagelse i Marken, støttes ved nogle Optæl- 
linger, foretagne paa 3 forskellige Steder i en Mark ved Glostrup 
14. 7. 1897; Optællingsstederne var rent tilfældig valgte, fjærnede 
c. 100 Meter fra hverandre; paa hvert Sted oprykkedes alle Planter 
paa c. '/4——Y2 D Meter og optaltes, Resultatet var: 


Prove} Antal Planter | Heraf syge | pCt. syge 


A 121 10 8.3 
D 136 11 8.1 
C 112 9 8.0 


— in = 


Som det vil sés, er Ensartetheden paa de 3 Steder meget stor, 
sikkert starre, end den sædvanlig vil kunne findes (smlgn. de senere 
meddelte Parallelforsog i Markforsogene over Stribesyge). 

Saavel Undersggelsen over Sygdommens Optræden paa Indi- 
videt som over de syge Planters Optreden i Marken bekræfter 
altsaa tilfulde E. Rostrups Angivelse om den Analogi, der findes 
mellem Stribesygen og Brandsygdommene hos Kornarterne; særlig 
stor er Ligheden med Rugens Steengelbrand. Ogsaa til de fra 
Regelen om hele Individets Befængthed anførte Undtagelser findes 
Analoga hos Brandsygdommene; se saaledes Angivelserne om 
sunde Skud hos Brandplanter (saavel Stink- som Stovbrand) hos 
Kühn (33, 55) og Hoffmann (22, 193) og om Forekomst af 
sunde Korn øverst i Blomsterstanden (Stovbrand) hos Kühn (33, 
65) og Hoffmann (22, 193). 

Ved mikroskopisk Undersggelse og de S. 108 f. omtalte Kultur- 
metoder lykkes det let at paavise Tilstedeværelsen af Helmintho- 
sporium-Mycel overalt i de Væv, der frembyder de ovenfor frem- 
stillede ydre Symptomer. For imidlertid at gore Analogien med 
Brandsygdommene fuldstændig, vil det være nødvendigt tillige at 
paavise det i andre Væv, hvor Sygdommen ikke giver sig tilkende 
for det blotte Øje, og da særlig i de embryonale Væv i Stængel- 
spidsen, hvor Kühn (33, 49f. og 34, 6), Wolff (68, 22 ff.) og Bre- 
feld (8, 36 ff.) fandt Brandsvampenes Mycel i større eller mindre 
Mængde. 

Paa Længdesnit af Stængelspidsen af stribesyge Planter, sam- 
lede i Slutningen af Maj Maaned, forsynede med 4 helt udfoldede 
Blade, fandt jeg (Fig.4, A og B) Hyfer i Stængelens Marvregion 
fra Snittets nedre Ende et betydeligt Stykke op mod Spidsen, om- 
trent til det Punkt, hvor Celledelingerne begynder at blive sær- 
lig fremtreedende; Hyferne fandtes neermere ved Stængelens Spids 
end af Kühn for Ustilaginé-Hyferne angivet (34, 6); i Karstraeng- 
laget og i Barken fandt jeg ingen Hyfer, derimod var de til Stede 
i Basaldelene af unge Blade, hvis Celler var begyndt at strække 
sig (se de to nederste Blade i Fig. A). Overalt saas Myceliet kun 
1 isolerede Smaastumper, en naturlig Folge af Snittenes Tynd- 
hed og Hyfernes bugtede Forlob; ved Sammenligning af flere Snit 
fra samme Steengelspids fik man et tydeligt Indtryk af Hyfernes 
almindelige Udbredelse. De var overalt (Fig. B) hyaline, leddede og 
intercellulære, uden Haustorier o. lign., alt i Overensstemmelse med 


ADS EE 


Forholdene i de udvoksne Organer. I Stængelspidsen af ældre 
Planter kunde jeg forfolge Myceliet op i Aksets nedre Ende, hvor 


Fig. 4. 
Byggets Stribesyge. Længdesnit af Stængelspidser af syge Planter. 
A (X 24): Af Plante samlet i Slutningen af Maj; Snittet ikke helt mediant; 
øverst til venstre ses Basis af et Sideskud; de smaa bølgede Linjer betegner 
de i Snittet forefundne Hyfer. B (>< 265): Det i Figur A ved en punkteret 
Linje indrammede Parti af Marven, stærkere forstorret; Celleindhold kun angivet 
i Hyfecellerne. C (>< 265): Parti af Marven hos en ældre Plante, samlet i 
Midten af Juni. 


Cellerne nu ogsaa var begyndt at streekke sig og Delingerne kun faa ; 
det fandtes endvidere i de fleste Blade (undtagen de allergverste); som 
for var Hyferne hyppigst i Marven, paa visse Steder kunde man se 


— 199 — 


dem i hvert eneste af de paalangs løbende Cellemellemrum (Fig. 4 C); 
hist og her saas omkring Hyferne Cellegrupper med brunfarvede Vægge, 
men uden Kollaps. Hos endnu ældre Planter med færdigdannet Marv- 
hule i Stængelleddene lykkedes det mig ikke med Sikkerhed at paavise 
Myceliet paa Grund af Vanskeligheder med at faa gode Farvninger. 

Det staar nu tilbage at vise, at det fundne Mycel er levende 
Helminthosporium-Mycel, at vise dets Forekomst i et storre Antal 
Tilfeelde og dets Ikke-Forekomst i stribesygefri Planter; efter den 
S. 109 angivne Metode har jeg foretaget folgende Kulturer: 

1) Af en stærkt busket, stribesyg, ikke skreden 6r. Bygplante 
udpreepareredes og overfgrtes i Qlurt den 13.6.1899: Akset af 
a) Hovedskuddet, Stakkene ekskl. 43 Mm. langt, b) af Sideskud 1, 
30 Mm. langt, c) af Sideskud 2, 10 Mm. langt, d) af Sideskud 3, 
2 Mm. langt, e) ikke udviklet Knop fra Hjørnet af et af de nedre 
Blade, c. 2 Mm. lang, omsluttet af sit Iste skedeformede Blad, 
f) ung Stengel, taget tet under Akset fra et af Sideskuddene. 
15.6 var der fra alle 6 Preeparater udviklet Mycel, der senere viste 
sig at veere identisk med Helminthosporium-Mycel af kendt Oprin- 
delse. Kulturerne a og b var forurensede med Bakterier, de andre 
bakteriefri. 

2) 16.6. 1899 præpareredes af en syg Plante: Aksene af 4 Side- 
skud (3—12 Mm. lange). 22. 6: alle bakteriefri med kraftigt Hel- 
minthosporium-Mycel. 

3) 19.6.1899 præpareredes Sideskud-Aks af 8 stribesygefri 
Planter (1 Aks af hver); 26. 6: Bakterier i 2 Kulturer; de andre 
6 Kulturer fuldkommen fri for Organismer endnu den 4.9. 

4) 27.9.1899 præpareredes Stængelspidsen af 5 unge Planter 
med Stribesyge (3—4 Blade udfoldede). 15.11: i alle 5 Kulturer 
rigeligt Helminthosporium-Mycel. 

9) 9. 10. 1899 præpareredes Stængelspidsen af 15 stribesyge fri 
Planter (fra samme Mark som 4). 15. 11: alle Kulturer undtagen en 
rene; denne forurenset med en Aspergillus. 

6) 8.11.1899 præpareredes (af Planter fra samme Parcel i 
Forsggsmarken) Stængelspidser af a) 5 Stribesygeplanter, b) 12 
stribesygefri Planter. 15.11: alle 5 Kulturer under a) med rigeligt 
Helminthosporium-Mycel, de 11 Kulturer af b) rene, 1 med Bakterier. 

Af Forsggene 1 og 2 fremgaar Myceliets almindelige Udbre- 
delse i den syge Plantes embryonale Væv; af disse i Forbin- 
delse med 4 og 6 dets almindelige Forekomst i forskellige Planter 
(12 Tilfeelde alle med positivt Resultat), af 3, 5 og 6, at det 


— 130 — 


mangler i de stribesygefri Planter (35 Tilfælde, alle negative). Ved 
at undersgge et meget stort Antal Tilfælde af sidste Art vilde man 
dog maaske kunne paavise Helminthosporium-Mycel i enkelte, dels 
saadanne, hvor Sygdommen endnu ikke var brudt frem, men vilde 
gore det senere, dels andre, hvor Sygdommen slet ikke vilde bryde 
ud, men hvor Svampen alligevel var til Stede (smlgn. Brefelds 
Undersggelser over Ustilago Avenae, 8, 42, smlgn. 38). 

Efter disse lagttagelser er altsaa Analogien mellem Stribesyge 
og Brandsygdom hos Sæden fuldsteendig; vi kommer tilbage hertil, 
naar vi i et folgende Afsnit skal behandle Stribesygens Ætiologi og 
(renese. 


Til Slutning skal jeg fremsætte nogle Bemærkninger om Syg- 
dommens Optreden i Aarets Løb. 

Om Foraaret og Sommeren kan man stedse finde den saavel 
paa Vaar- som Vinterbyg. I Vaarbyggets enkelte Udviklingsperioder 
er dens Optræden folgende. 

I første Periode optræder Stribesygen sjældent og er da i 
Regelen vanskelig at diagnosticere. Kun hvor Blad 1 viser Symp- 
tomer som 1 Tavle 1, Fig. 1 fremstillet, er Bestemmelsen sikker. I 
de fleste Tilfeelde er Angrebet, som i Tavle 1, Fig. 10, indskreenket til 
en smal, kortere eller lengere brun Linje, maaske flere, som intet 
karakteristisk frembyder. Bestemmelsen kan da kun foretages ved 
Kultur af det 1 Vævene værende Mycel eller ved Afventning af de 
efter forste Blad folgende Blades Fremkomst. 

I anden Periode forekommer Sygdommen hyppigere og 
stedse 1 sin karakteristiske Skikkelse (Tavle 1, Fig. 1 og 10). Mumi- 
fikationsstadiet optreeder stedse som lange Striber, der mindst er 
35 Mm. lange: Brunfarvningen er oftest stærkt fremtrædende (som 
i Fig. 1 og til Dels 10). Ogsaa i Afblegningsstadiet er den stribe- 
formede Ordning fremtreedende. Væksthæmningsfænomener spores 
neeppe. 

I tredje Periode naar Afblegningsstadiet den smukkeste 
Skikkelse med de stærkest udprægede Striber (som i Tavle 1, Fig. 11). 
Paa de i denne Periode fremkomne Blade bliver Mumifikations- 
stadiet efterhaanden mere diffust, de brune Linjer træder tilbage, 
deres Farve bliver mattere, Konturerne udilydende. Bladenes Ret- 
ning er endnu gennemgaaende normal. Ved Periodens Slutning 
begynder Væksthæmningen at gore sig gældende. 

Fjerde Periode karakteriseres især ved Vækstanomaliernes 


ee 


Fremtræden. Paa Bladene forsvinder Afblegningsstadiet og dermed 
Hvidstribningen. Det afloses af en almindelig Mumifikation, der 
stedse viser mindre og mindre af den stribeformede Tegning, selv 
paa Blade som tidligere var smukt stribede. De graalige, brunlige 
eller, hvis Konidiedannelsen er rigelig, sortagtige Farver begynder 
at blive dominerende. Angrebene paa Bladskederne breder sig. 
De angrebne Bladplader begynder at spaltes og haenger for det 
meste slapt ned. Paa de syge Planter findes gront Væv nu i 
Regelen kun i Stængelen, Bladskedernes nedre Halvdel og Akset 
paa de udskridende Planter. 

I Begyndelsen af femte Periode dor de stærkest angrebne, 
ikke skredne Planter. Efterhaanden rammes de udskredne af 
samme Skæbne; den grønne Farve forsvinder snart fra Bladskeder, 
Stråa og Aks og erstattes af graalige og brunlige Toner. Henimod 
Periodens Afslutning er de af Sygdommen døde Individer enten 
lave, mer eller mindre bløde, som Følge af Slaphed i Knæene 
sammensunkne, ofte bladløse og smudsig graa — eller ogsaa højere 
og mere ranke, men dog helt igennem smudsig brune med oprette, 
lette, brunavnede, blegstakkede Aks og optrævlede, sortagtige Blade. 
Til en sikker Diagnose maa der naturligvis foretages en mykolo- 
gisk Undersøgelse; men selv uden denne vil man heller ikke nu 
være i Tvivl om, hvilke Planter der er døde af Stribesyge. 

Om Efteraaret findes Stribesygen ret ofte paa de Planter, der 
fremkommer af spildte Korn. Her viser den sig ganske som paa 
Vaarsæden i iste og 2den Periode. Udover Begyndelsen af 3dje 
Periode naar disse Planter jo ikke; de allerfleste dør i Vinterens 
Løb. Paa Vinterbyg har jeg ikke fundet Sygdommen om Efter- 
aaret. 


B. Byggets Helminthosporiose. 
(Tavle 2, Fig. 1—3, 5—8 og 10—14.) 


Denne Sygdom adskiller sig i mange Henseender fra Stribe- 
sygen, først og fremmest ved en fuldstændig Mangel paa Vækst- 
anomalier. Naar man, som jeg ofte har set det, iagttager en 
mangelfuld Skridning hos Planter, der lider meget stærkt af Hel- 
minthosporiose, er det yderst vanskeligt at afgøre, om dette For- 
hold skyldes Sygdommen, eller om begge Fænomener betinges af 
andre Momenter; thi naar Sygdommen optræder med stor Intensitet — 


— 132 — 


og kun her kan Veekstforstyrrelse ventes, — er den nogenlunde ensartet 
fordelt paa alle Individer, der vokser under ensartede Kaar, og kun 
naar disse forandres, endres Sygdommens Intensitet; man mangler 
saaledes Holdepunkter for at bedømme, hvorvidt de iagttagne Veekst- 
anomalier vilde være optraadte, hvis Helminthosporiosen under de 
givne Betingelser ikke havde indfundet sig. Da man imidlertid 
kan iagttage fuldt normale Skridnings- og andre Vækstfænomener 
selv hos meget stærkt angrebne Planter, maa jeg indtil videre for- 
mode, at Helminthosporiosen ikke staar i Forbindelse med Veekst- 
forstyrrelser. 

Med Hensyn til Angrebet paa de enkelte Organer vil der ude- 
lukkende være Tale om Angreb paa Bladene. Disse er i mange 
Henseender lette at adskille fra Stribesygesymptomerne. Som Fi- 
gurerne paa Tavle 2 vil vise, er en stribeformet Ordning af de 
syge Bladdele i intet Tilfælde paaviselig. Dernæst fremkommer Syg- 
dommen først paa de helt udfoldede Blade; selv ved meget stærke 
Angreb vil de uudfoldede eller nys udfoldede Blade være sunde!) 
(smlgn. Tavle 2, Fig. 3 med Tavle 1, Fig. 1 og 10). Endelig er For- 
løbet af Sygdommen under Bladets Udvikling forskellig; Angrebet 
viser sig til at begynde med som smaa mørkbrune Stænk, netop 
synlige for det blotte Øje; disse bliver større paa de ældre Blade, 
strækker sig særlig i Bladets Længderetning, men standser oftest snart 
deres Vækst, saa at de enkelte Pletters Længde aldrig naar over 
30 Mm., hyppigst er de kortere. Ofte er det vanskeligt at holde 
de enkelte Pletter ude fra hinanden, idet Nabopletter smelter sam- 
men og danner mere sammenhængende brune Partier (som f. Eks. 
Tavle 2, Fig. 12 øverst og et Par Steder i Fig. 13 og 14); disse er 
i Almindelighed langstrakte, men naar aldrig over Halvdelen af 
Bladets Længde og har aldrig nogen regelmæssig, stribeagtig Ka- 
rakter. Den brune Farves Optræden paa de syge Bladpletter er 
oftest meget karakteristisk, idet man med storre eller mindre 
Tydelighed (bedst ved at holde Bladet op mod Lyset) kan skelne 
mellem længere Længdelinjer, parallele med Nerverne, og kortere 
Tværlinjer, der dels danner Anastomoser mellem Længdelinjerne, 
dels fra Randlinjerne løber blindt ud i det omgivende Bladkød (se 
især Tavle 2, Fig. 1, 2, 5, 6, 11 og 13). I Midtpartierne af større 
Skjolder (som Tavle 2, Fig. 6) kan man ikke skelne enkelte Linjer, 
ligeledes i andre Tilfælde, hvor Sygdommen er indskrænket til 


1) Herfra undtages dog den primære Helminthosporiose (se Kap. IV). 


— 133 — 


smalle, linjeformede, brune Pletter (som i Tavle 2, Fig. 14). De 
syge Pletters Bredde er meget variabel (0.5—4 Mm.); i nogle Til- 
fælde kan de strække sig over hele Bladets Bredde (som i Tavle 2, 
Fig. 2, 5, 6 og 7), i andre kun over en ringe Del deraf (som i Fig. 14). 
Overalt i de brune Pletter og Linjer er Bladet mumificeret og farvet 
i hele sin Tykkelse, hvorfor Tegningen træder lige stærkt frem paa 
Over- og Undersiden. I Modsætning til Stribesygen spiller Afbleg- 
ningsstadiet en meget underordnet Rolle i Sygdommens Begyn- 
delsesstadier; man ser det da kun optræde som en smal Bremme 
om de brune Pletter eller udfyldende Mellemrummene mellem de brune 
Linjer (se især Fig. 14 og 2); ofte kan det helt mangle, saa at brune 
og gronne Væv stoder umiddelbart op til hinanden (flere Steder i 
Fig, 1, 2, 5, 10, 12 og 14). Ligeledes i Modsætning til Stribesygen 
spiller Afblegningsstadiet ofte en Rolle ved afsluttende Stadier af 
Helminthosporiosen, idet de hidtil grønne Dele af Bladpladen, som 
fandtes uden om de brune Partier, afbleges og antager en gullig 
eller rødlig Tone (Tavle 2, Fig. 6, 7, 8, 11 og 13); denne Afbleg- 
ning kan naa en betydelig Udbredelse og efterfølges meget snart af 
en almindelig Mumifikation, der ikke ledsages af Brunfarvning, 
hvorfor de paa denne Maade drebte Bladdele faar bleggraa, graa- 
brune eller graagrg@nne Nuancer, medens de mørkebrune Pletter 
stadig gor sig gældende; oftest optræder der da en meget rigelig Hel- 
minthosporium-Fruktifikation. En bred bleggraa Mumifikation, om- 
givet af lukkede brune Linjer, som ved Stribesygen (Tavle 1, 
Fig. 1 og 12), ses aldrig ved Helminthosporiosen. 

Antallet af Pletter paa de angrebne Bladplader stiger med 
Bladets Alder; paa helt udvoksne Blade kan det variere mellem 1 og 
c. 100. Pletterne ligger aldrig i Forlængelse af hverandre, hvorfor 
man ved denne Sygdom aldrig ser nogen Optrævlen af Bladpladen ; 
tillige indtreder den totale Mumifikation meget sent. 

De syge Bladpladers Retning er stedse normal; en Slap- 
pelse af Bladpladens Basis ses aldrig (smlgn. Tavle 2, Fig. 9 og 10). 

Paa Bladskederne optræder Helminthosporiosen altid meget 
sparsomt; selv ved stærke Angreb ser man her kun faatallige, brune 
Linjer, tæt omgivne af friskt Væv (Tavle 2, Fig. 10, smlgn. Fig. 9); 
de findes kun paa de gverste Blade, er indtil 25 Mm. lange og 0.5 
Mm. brede. 

Stængler og Rødder viser ikke Spor til Sygdom. 

Under Skridning, Blomstring og de forste Modningsstadier er 
Akset frit for Angreb; Blomstring og Modning foregaar normalt, 

Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 10 


— 134 — 


og selv stærkt angrebne Planter kan udvikle gode Korn. Den Tanke 
ligger dog nær, at Sygdommen, naar den er saa intensiv som i 
Tavle 2, Fig. 8, 12, 13 og 14 afbildet (hvad den da er paa de fleste 
Bladplader), ved at reducere den assimilerende Bladflade dog i 
nogen Grad maa betinge en Hæmning af Kornudviklingen. Af lig- 
nende Grunde som ovenfor (S. 132) anført, kan dette ikke afgøres 
uden direkte Forsog. Der er dog ikke megen Sandsynlighed for, at 
en saadan Hæmning vil gore sig gældende, naar man betænker, at 
Sygdommen først i Skridningsperioden naar en betydelig Intensitet, 
og at Schmid har fundet (57, 214 og 218), at en Fjærnelse af 
Bladpladerne hos 2r. Byg ved Blomstringstiden ikke skader Korn- 
udviklingen i nogen kendelig Grad. 

Enkelte Forhold tyder paa, at Sygdommen henimod Modnin- 
gens Afslutning kan optræde som de ,brune Spidser“ paa Kornene; 
dette meget tvivlsomme Spørgsmaal vil blive behandlet senere 
(Kap. IV, C). 

Endelig skal det anføres, at der for Helminthosporiosens Op- 
træden paa Skuddets forskellige Blade og paa Skuddene af samme 
Individ ikke gælder nogensomhelst Regel. Man kan finde de nedre 
Blade angrebne i høj Grad og de øvre paa samme Skud sunde; 
ogsaa det omvendte kan være Tilfældet; i nogle Tilfælde findes 
Sygdommen kun paa et enkelt Blad af hele Planten, i andre Til- 
fælde paa alle eller de allerfleste o.s. v. 

For Helminthosporiosens Optræden i Marken er det karakte- 
ristisk, at der indenfor samme Mark undertiden kan paavises Pletter, 
hvor Sygdommen er langt mere ondartet end andre Steder, og 
dernæst, at Tallet af angrebne Planter kan naa op imod 100 pt. ; 
i saadanne Tilfælde er saa godt som alle Blade angrebne. An- 
grebet er dog ikke lige stærkt i alle Perioder; som Regel er det 
svagt i de første og tiltager derefter i Intensitet, indtil Maksimum 
naas imod Slutningen af Skridningsperioden. Dette forudsætter, at 
Sygdommen overhovedet kan brede sig; det iagttages nemlig ikke 
sjældent (som i 1899), at den i Løbet af Maj Maaned tager vold- 
somt fat, for saa at standse og ikke mere vise sig paa de senere 
udviklede Blade. For Sygdommens Optræden i Marken gælder der 
altsaa ogsaa en vis Ubestemthed, og den bliver såa meget mere 
iøjnefaldende, som Grænserne for Sygdommens Udbredelse er 0 og 
100 pCt. af Individerne. 

Den Analogi, som bestod mellem Stribesyge og Brand, gav sig 
som ovenfor skildret ogsaa til Kende derved, at der i de embryo- 


— 135 — 


nale Væv konstant kunde paavises Helminthosporium-Mycel. Noget 
saadant kan ikke paavises selv i steerkt af Helminthosporiose lidende 
Planter. De i de ovenfor nævnte Forsggsrækker Nr. 5 og 6 nævnte 
stribesygefri Planter var dels fuldstændig fri for Sygdom, dels stærkt 
befængte med Helminthosporiose. I Nr. 5 fandtes 12 Individer med, 
3 uden Helminthosporiose, i Nr.6 12 uden denne Sygdom, altsaa 
ialt 12 Tilfælde med Sygdommen, 15 uden; som ovenfor bemærket, 
fandtes der i intet Tilfælde Helminthosporium-Mycel; dette er be- 
orænset udelukkende til de syge Bladpletter, hvor det med Lethed 
paavises paa sædvanlig Vis. 

Dette Forhold 1 Forbindelse med de nys anforte Ejendomme- 
ligheder ved Helminthosporiosens hele Optræden fjærner den meget 
fra Brandtypen og stiller den nærmere ved Rusttypen, fra hvilken 
den næppe vil kunne adskilles. 

Helminthosporiosen har jeg iagttaget næsten hele Aaret igen- 
nem, fra April til Slutningen af November; de tidligste Angreb har 
jeg iagttaget paa Vinterbyg den 10. April 1897; de syntes at stamme 
fra Efteraaret, da de Blade, hvorpaa de fandtes, var gamle og 
Angrebet ret udbredt, hvilket næppe kunde vere sket i Vinterens 
Lob; en ngjere Undersggelse af Vinterbyg Vinteren igennem vil 
derfor sandsynligvis vise, at Angrebet kan iagttages til enhver 
Aarstid. Paa tidlig saaet Vaarbyg har jeg fundet enkelte Angreb 
den 28. April og meget talrige i de forste*Dage af Maj; vi skal 
nu nærmere gennemgaa dets Optreden i Vaarbyggets forskellige 
Faser: 

I første Periode er Angrebet paa første Blad oftest meget 
karakteristisk udformet og kan bestemmes med Sikkerhed. Dette første 
Angreb i Plantens Liv bør af Grunde, som senere vil blive anførte, 
holdes ude fra alle de senere og benævnes den ,primære Hel- 
minthosporiose“ i Modsætning til de sekundære Helmin- 
thosporioser, der omfatter alle senere optrædende Tilfælde af 
Sygdommen. Paa første Løvblad findes i Regelen kun en enkelt 
syg Plet, der kan findes mod Spidsen, midtvejs eller ved Basis af 
Bladpladen, i sidste Tilfælde ofte tillige lidt ned ad Skeden; af og 
til findes flere, indtil 3, Pletter, som f. Eks. i Tavle 2, Fig. 1 og 2, 
afbildet. Pletterne er forholdsvis store, i Regelen af hele Bladets 
Bredde, og fremviser de karakteristiske brune Linjesystemer tydelig 
udviklede. I saa Tilfælde er Forskellen fra Stribesygen meget ud- 
præget; i andre Tilfælde kan Sygdommen vise sig som smaa brune 
Linjer o. lign.; man maa da afvente Fremkomsten af 2det Blad 

102 


— 136 — 


eller foretage mykologisk Undersøgelse for at kunne stille en sikker 
Diagnose. 

Anden Periode (se Tavle 2, Fig. 3 og 5). Sygdommen 
paa Blad 1 vil efterhaanden brede sig, idet der omkring de brune 
Figurer sker en stadig mere omfattende Afblegning med snart paa- 
folgende Mumifikation; henimod Periodens Slutning er de syge Iste 
Blade helt visnede, medens de ikke angrebne endnu er friske. 
Bladene Nr. 2 og 3 kan blive angrebne, efterhaanden som de ud- 
foldes; paa hvert af dem kan fremkomme indtil 6, hyppigst 1—3 
Pletter, aldrig over 25 Mm. lange, ofte bredende sig tværs over 
Bladet (Tavle 2, Fig.5). Bladene Nr. 4 og 5 er aldrig angrebne i 
denne Periode. 

Tredje Periode. De 5—6 Blade, som i Lobet af denne 
Periode udfoldes, bliver efterhaanden angrebne, men efter 2 for- 
skellige Typer, af hvilke den ene fremstilles i Tavle 2, Fig. 6 og 7, 
den anden i Fig.8, 11, 12, 13 og 14. Den forste meget karakteristi- 
Type optræder kun paa de nedre Blade (Nr. 4—6); paa hvert Blad 
findes kun 1 eller 2 meget brede, brune Pletter med tydelige Linjer 
i Randen, beliggende omtrent midt paa Bladpladen; herfra ud- 
gaar der en Afblegning og Gulnen af hele Bladspidsen, med paa- 
folgende Mumifikation. Den anden Type, der kan findes paa de 
nedre Blade, men er hyppigst paa de mellemste og øvre, karakte- 
riseres ved et ofte meget stort Antal Pletter paa hver Bladplade, 
som hver for sig er smalle og korte, i nogle Tilfælde med frem- 
treedende Tveeranastomoser mellem de brune Længdestriber (Fig. 8, 
11, 13), i andre Tilfeelde uden saadanne; det forste er hyppigst 
paa de mellemste (og nedre) Blade, det sidste paa de gverste. Som 
tidligere omtalt er Pletterne paa yngre Blade adskilte ved sundt, 
paa eldre ved afbleget eller mumificeret Vev. Ved Periodens 
Slutning er Angrebet paa øverste og neestoverste Blad kun lidet 
fremtreedende. 

Det oftere omtalte Forhold, at de yngste, nys udfoldede Blade 
er fri for Sygdom, giver sig ofte til Kende paa en ejendommelig 
Maade midt i denne Periode (c. midt i Juni). Paa dette Tidspunkt 
er Bladene Nr. 7—9 endnu ikke helt udfoldede eller slet ikke 
komne frem; Nr. 5—6 er lige udfoldede og saaledes endnu ikke 
eller kun i forsvindende Grad angrebne; disse sidste Blade er meget 
store og skjuler derfor ved en tet Plantebestand de nedre, mindre; 
man vil derfor let, naar man ikke ser ngje efter, kunne overse de 
paa de nedre Blade ofte meget stærkt fremtrædende Helmintho- 


Er ER 


sporioser, og en stærkt angreben Mark kan derfor for en flygtig 
Betragtning se ganske sund ud. Ä 

Paa de Blade, som i fjerde Periode endnu er gronne, ofte 
kun de 2 overste, er Angrebet oftest af den smalle, linjeformede 
Type, der repræsenteres af Tavle 2, Fig. 14; hyppigst mangler 
den gule Bremme omkring de brune Pletter. Nu angribes ogsaa 
de to øverste Blade, det øverste lille Blad kun i ringere Grad 
(3— 5 Pletter pr. Blad), det nsstoverste mere (indtil 40 Pletter pr. 
Blad, undertiden sammenflydende som i Fig. 12). Angrebene paa 
Bladskederne er nu hyppigere, øverste Skede er i Regelen fri. 

I femte Periode breder Sygdommen sig til de øverste Blad- 
skeder; paa disse findes der højst 5—6 Angreb paa hver. Iøvrigt 
bemærkes ingen særlige patologiske Fænomener; selv de stærkest 
angrebne Planters Habitus er normalt; Visningsfænomenerne forløber 
ogsaa normalt, Halmen fåar den sædvanlige straagule Farve. De 
brune Pletter ses tydeligst paa de lyse Bladskeder, men da deres 
Antal ikke er stort, gør de sig ikke stærkt gældende; paa Blad- 
pladerne udviskes Sygdommen derved, at Partierne mellem de brune 
Pletter bliver mørkt graabrune. Alt dette viser Vanskeligheden 
ved at diagnosticere paa dette Stadium, og at det er saa godt som 
umuligt senere (paa Grundlag af indhøstet Materiale) at danne sig 
noget Overblik over Sygdommens Optræden i Marken. 


Endelig maa det bemærkes, at Helminthosporiosen kun sjældent 
optræder alene, men at den oftest forekommer sammen med andre 
Mykoser saasom Meldug, Gulrust, Bygrust, Marsoniose (flere eller 
færre af disse Sygdomme kan forekomme paa samme Blad), samt 
at den kan findes paa Planter, der er angrebne af Brand, Stribe- 
syge (her naturligvis kun paa de Blade, som ikke er ødelagte af 
Stribesygen), Bygfluer, Fritfluer o. a. 


C. Havrens Helminthosporiose. 
(Tavle 2, Fig. 15—19.) 


Denne Sygdoms Symptomer og Forløb stemmer i alt væsent- 
ligt med Byg-Helminthosporiosens. Vaekstanomalier kan ikke paa- 
vises. Ganske unge Blade er fri for Angreb; disse kommer forst 
frem i en lidt ældre Alder af Bladet som isolerede Pletter eller 
Skjolder i ringe Antal (næppe over 3—4 paa hver Bladplade). Som 


— 138 — 


der kan man skelne mellem mumificerede Væv midterst og afble- 
gede Væv paa Grænsen af det normale Bladkod. Pletterne er 
oftest temmelig brede, i Regelen med meget diffuse Konturer og 
jeevne Overgange mellem de forskellige Farvenuancer indenfor de 
syge Steder; skarpt markerede, linjeformede Tegninger o. 1. som 
hos Bygget findes ikke her. Farverne er anderledes: de afblegede 
Væv er i Almindelighed gulbrune (Fig. 15 og 16), ofte med et kraf- 
tigt rødligt Skær (Fig. 17—19); de mumificerede Partier er mere 
graabrune, eller mørkere og da lidt sortagtige (Fig. 15, 16, 19), 
undertiden lysere, bleggraa (Fig. 16 midterst); i dette Stadium ses 
oftest rigelig Konidiedannelse. 

Hvor denne Sygdom optræder, forekommer den jævnt fordelt 
i Marken, i alle de af mig iagttagne Tilfælde med ringe Intensitet; 
højst et Par Procent af Individerne er angrebne. Den optræder 
kun synderlig stærkt i 1. og 2. Periode af Havrens Liv og forsvin- 
der derefter næsten fuldstændig. 

I første og anden Periode findes Helminthosporioserne 
kun paa Blad 1 og 2, ikke paa Blad 3 og 4 (se Fig. 17—19). Paa 
første Blad er Ligheden med Byggets primære Helminthosporiose 
meget fremtrædende derved, at der fra en midtvejs, mod Spids 
eller Basis af Bladpladen beliggende, mumificeret Plet udgaar en 
Afblegningsproces, som til sidst kan brede sig over hele Bladpladen 
(som i Fig. 19). I andre Tilfælde er Sygdommen mere begrænset 
og viser sig da hyppig som en smal, rødligbrun Stribe fra Spids til 
Basis af Bladpladen, midtvejs eller langs en af Kanterne; ofte ses en 
saadan Stribe kun i Bladpladens nedre Halvdel og kan da fortsættes 
ned paa Skeden. Begrænsningen af de syge Væv kan være ret, 
følgende Nerverne, eller mer eller mindre bugtet. Paa andet Blad 
findes kun 1—2 mindre Pletter; medens de paa Blad 1 kan naa 
en Længde af 10—70 Mm. og en Bredde af 0.5—2 Mm., er den 
største Længde og Bredde her kun 10—12 Mm. og 1 Mm. Paa 
begge Blade er de rødlige Toner hyppig fremherskende. 

I tredje Periode optræder Sygdommen kun påa nedre og 
mellemste Blade som linjedannede eller aflange Skjolder (til 20—25 
x 2—3 Mm.), der kan brede sig tværs over hele Pladen. Paa 
hvert Blad højst 3 Pletter; Sygdommen optræder langt sparsom- 
mere end i forrige Periode. 

I fjerde og femte Periode er Sygdommen yderst sjælden; 
naar den findes paa de endnu friske Blade, er dens Habitus som i 
Fig. 15 fremstillet, linjedannet-aflang med bugtet Omrids og, som i 


— 139 — 


forrige Periode, med graabrune—gulbrune Farver uden røde Nu- 
ancer. 

Havre-Helminthosporiosen viser sig saavel paa den vaarsaaede 
Havre, som om Efteraaret paa de i Stubmarken fremspirende 
Planter. Jeg har fundet den fra Slutningen af Maj til Slutningen 
af November. Den forekommer dels alene, dels sammen med Sep- 
toriose, Scolecotrichose, Sortrust, Kronrust o. s. v. 


Kap. Il. 


Bidrag til de fundne Helminthosporium-Formers 
Morfologi og Fysiologi. 


Medens vi i det foregaaende Afsnit neesten udelukkende har 
beskæftiget os med Sygdomsfænomenerne og de tre Typer, som 
man her kan adskille, men kun i Forbigaaende undersøgt de dem 
ledsagende Helminthosporium-Former, skal disse nu veere Genstand 
for en mere speciel Undersøgelse, der skal vise, 1) om disse Hyfo- 
myceter virkelig er Aarsagen til de beskrevne patologiske Fæno- 
mener, 2) om de 3 Sygdommes Svampe er én eller flere adskilte 
Arter, 3) om det er muligt at paavise Tilstedeværelsen af hgjere 
Frugtformer hos disse til „fungi imperfecti* hørende Konidieformer. 

Besvarelsen af alle disse tre Sporgsmaal vil naturligst kunne 
gives under ét, da den maa støttes af Iagttagelser og Forsøg, der 
for alle Punkters Vedkommende har mange Bergringspunkter. Saa- 
ledes har det ved Klebahns, Erikssons og mange andre For- 
skeres Arbejder vist sig, at biologiske Artskarakterer er meget 
almindelige hos Snyltesvampe, idet visse Arter er strængt bundne 
til en Vært, ,specialiserede“, andre mindre streengt; i vort Tilfælde 
kan altsaa Undersøgelsen af det ætiologiske Spørgsmaal ved Infek- 
tionsforseg tillige give Bidrag til det systematiske Spørgsmaal om 
om Artsforskellen, da vi her har med 2 hinanden ret fjærntstaaende 
Værtplanter at gore. Artsspgrgsmaalet vil kun kunne afgøres defi- 
nitivt ved Isolation og Renkultur af Svampene paa dødt Substrat; 
men da de Kaar, hvorunder denne Kultur finder Sted, — som det 
i nyere Tid er vist af Klebs og talrige andre — spiller en enorm 
Rolle ikke alene for Udviklingens Kvantitet, men ogsaa dens Kva- 
litet, vil man ved Forandringen af Substratet og hvad dermed staar 


— 140 — 


i Forbindelse, muligvis skabe de Betingelser, der betinger en Ud- 
vikling af andre Frugtformer, som ikke fremkommer under de Kaar, 
hvorunder man oftest finder vore Svampe i den fri Natur. Dels 
af Hensyn til Besvarelsen af Pleomorfisporgsmaalet, dels for at faa 
nogle Holdepunkter for Forstaaelsen af Svampenes Optreeden i Naturen 
har jeg dog udstrakt de fysiologisk-biologiske Undersøgelser noget 
videre, end de stillede Spørgsmaal egentlig kræver det; desværre 
har jeg ikke naaet at kunne gennemføre en saa systematisk Under- 
søgelse over Betingelserne for Forplantningen som Klebs's over Spo- 
rodinia og andre Svampe, en Undersøgelse, hvorfor de her Dehn ate 
Arter vil være fortræffelige Objekter. 

Til Trods for den antydede nøje Berøring mellem de forskel- 
lige Undersøgelsesretninger maa jeg dog foretage en Leddeling af 
Stoffet, idet jeg i selvstændige Afsnit behandler 1) Arbejdsmeto- 
derne, 2) Udviklingens Gang og de forskellige Former, den kan an- 
tage, samt de herunder fremtrædende Artsforskelligheder, 3) For- 
skellige Faktorers Indflydelse ved Kultur paa dødt Substrat, 4) In- 
fektionsforsggene og deres Bidrag til Løsningen af Ætiologi- og Arts- 
sporgsmaalet, 5) Svampenes Livsvarighed og dennes Afkortelse ved 
forskellig Paavirkning, 6) Forholdet mellem den her meddele Opfat- 
telse og tidligere Forfatteres. 

Hovedresultatet af Undersøgelsen er, som det i det enkelte vil 
fremgaa at det følgende, at de tre Sygdomme foraarsages af 3 for- 
skellige Helminthosporium-Arter, der maa benævnes H. gramineum 
Rbh. (kultiveret fra Stribesygen), H. teres Sacc. (fra Byg-Helmintho- 
sporiosen) og /7. Avenae (Br. & Cav.) (fra Havre-Helminthosporiosen), 
hvilket maa meddeles allerede her af Hensyn til Forstaaelsen af de 
anvendte Artsnavne for Svampene. 


A. Metoder. 


Kulturerne paa dødt Substrat har dels været rene, dels 
urene Kulturer; naar i det følgende intet særligt bemærkes, er paa- 
gældende Kultur stedse absolut Renkultur, stammende fra en en- 
kelt Konidie. Udgangspunktet for Renkulturerne er stedse en af 
de ovenfor behandlede Sygdomme; paa de syge Blade fremkaldes 
rigelig Konidiedannelse ved Kultur i fugtigt Rum (se S. 108); der- 
efter foretages en Spredning af Konidierne i Svedskegelatine i Petri- 
skaale paa sædvanlig Vis; efter 3—4 Døgns Forløb undersøges 
Pladerne under Mikroskopet (uden at aabne Skaalene, med Bunden 


— 141 — 


i Vejret) ved svag Forstorrelse (c. 80 Gange); de smaa Mycelier, som 
allerede nu er synlige for det blotte Øje, som ligger isolerede, som 
er fri for Bakterier eller Svampe, og som stammer fra én Konidie 
(hvilket let kan kontrolleres paa Grund af Konidiernes og Hyfernes 
betydelige Dimensioner), mærkes og overføres derefter i Ølurt under 
de sædvanlige bakteriologiske Kauteler; de herved fremkomne Øl- 
urtkulturer danner da Stamkulturerne for de videre Forsøg; de har 
stedse vist sig fri for Bakterier og andre fremmede Organismer. 
Med Hensyn til anvendte Arbejdsmetoder, Substrater, Dyrknings- 
apparater o.s.v. har jeg iøvrigt, hvor intet andet bemærkes, holdt 
mig til Salomonsens Teknik (56). Jeg behøver vel næppe at 
anføre, at ved sammenhørende Kulturrækker ved Forsøg over ydre 
Faktorers Indvirken er Substratet i alle Parallelforsøg taget fra 
samme Feellesbeholdning, Subslratmængden i hver Kultur den 
samme, alle til samme Række hørende Glas o.s.v. steriliserede 
samtidig, Udsæden foretaget samtidig og overalt fra samme Kul- 
tur af paagældende Art o.s.v., Forholdsregler, hvorved jeg har 
søgt at sikre mig Ensartethed af alt undtagen den prøvede Faktor. 

Som Maalestok for ydre Faktorers Indvirken paa Udviklingen 
har jeg benyttet forskellige Forhold. I flere Tilfælde har jeg hertil 
anvendt den Tid, som hengaar mellem Forsøgets Begyndelse og 
Tidspunktet for visse Udviklingsstadiers Indtræden (som Spiring, 
Konidiedannelse, Sklerotiedannelse) !). I andre Tilfælde, hvor saa- 
danne Fænomener ikke eller undtagelsesvis iagttages, men hvor det 
kun drejer sig om en større eller mindre Udvikling af Mycel, har 
jeg for at undgaa den mere tidsrøvende nøjagtige Vægtbestemmelse 
af den i en vis Tid dannede Mycelmasse anvendt følgende simplere 
Metoder. 

Den ene bestaar deri, at der efter en vis Tids Forløb tages et 
Skøn over samtlige Kulturer, hvorved de henføres til en af neden- 
staaende Klasser (se Forsøgene Side 174 f.); i alle Tilfælde er For- 
søgene udførte i Reagensglas af samme Diameter og med samme 
Substratmængde. Klasserne afgrænses saaledes: 

I: Intet sammenhængende Myceldække; kun faa og svage 
Hyfer. 

U: do. : lost Veedskemycel, 

intet Luftmycel. 


1) efter Eschenhagen (14, 8) og Thiele (62, 8). 


— 142 — 


HUI: Intet sammenhængende Myceldække; tættere Vædskemycel, 

intet eller ganske lidt Luftmycel. 

IV: Lost Myceldække; ret rigeligt Luftmycel. 

V: Tættere do.; meget rigeligt Luftmycel. 

VI: Meget tæt og kraftigt Dække; meget rigeligt Luftmycel. 

Den anden Metode, der anvendtes til Undersggelsen over Tem- 
peraturens Indflydelse paa Veeksten, beror paa en simpel Maaling 
af Myceliets daglige Tilveekst. Udsæd foretages paa en Plade af 
gennemsigtigt fast Substrat (her Qlurt-Agar); fra Podningsstedet 
breder Myceliet sig som bekendt som et stadigt voksende kreds- 
rundt Dække, i hvis Rand de voksende Hyfespidser findes; med 
det blotte Øje (eller i hvert Fald med Lupe) kan Beliggenheden af 
Myceliets Periferi nøjagtig iagttages. En Maaling af to paa hinanden 
vinkelrette Diametre (der oftest er lige store), giver en ret nojagtig 
Forestilling om Myceliets Størrelse, og en fortsat Maaling med 
passende Mellemrum giver tilstrækkelige Data til Beregning af Til- 
væksten. Mine første Forsøg er anstillede i Petriskaale, der som 
Folge af deres Form og Størrelse (Diameter c. 90 Mm.) giver Plads 
for større Mycelier og tillader en stadig fortsat Maaling af begge 
Diametre, men paa den anden Side let forurenses under de Mani- 
pulationer som Maalingerne medfører. Af den sidste Grund har jeg 
i de fleste Forsøg foretrukket de Nielsenske Spredeflasker (se Fig. 5), 
hvor en Forurensning er udelukket, selv ved langvarige Forsøg; 
de har imidlertid den Ulempe, at man tilsidst kun kan maale 
den Diameter, som er parallel med Flaskens længste Side; det 
synes ikke at have nogen Betydning for Tilvæksten langs denne 
Diameter, at Glassets Væg standser den i den derpaa vinkelrette 
Retning, hvorfor man kan nøjes med den enkelte Maaling. Aflæs- 
ningen af Myceliets Diameter foretages derved, at Kulturen holdes 
op imod Lyset; ved en passende Stilling, som let findes, ses Myce- 
liets Kontur meget skarpt, og Diametren maales da ved Aflæsning 
paa en Maalestok, der lægges op til Skaalens (eller Flaskens) Væg; 
Maalingen kan foretages med 1/2 Millimeters Nøjagtighed; det maa 
naturligvis paases, at man stedse sigter vinkelret paa Glasvæggen. 
Tilvæksten kontrolleres da ved at følge en enkelt i Forvejen mar- 
keret Diameters Størrelsesforandring. 

De hidtil gjorte Bemærkninger gælder udelukkende Forsøg med 
Renkulturer; medens saadanne er absolut uundværlige ved Pleo- 
morfistudier 0.s.v., kan man i enkelte Tilfælde nøjes med urene 
Kulturer, saasom de i det fri optrædende Vegetationer paa syge 


— 143 — 


Blade, naar man benytter dem med den fornødne Kritik. Ved 
mine Undersggelser har jeg anvendt saadanne overalt, hvor det 
drejede sig om at studere Konidiernes Udvikling, Bygning og Spi- 
ring; her er en Kontrol af Sammenhængen mellem forskellige Ud- 


a b 


Fig, 5. 
Helminthosporiwm Avenae. 
Lige gamle Kulturer, opvoksede ved forskellig Temperatur 
(HS ON DIS NCA 23°, 42 12°, ei 5°) 


viklings- og Spiringsstadier meget let, hvorfor de nævnte Forhold 
kan studeres med fuld Sikkerhed; til Undersøgelse over ydre 
Faktorers Indflydelse har de paa Grund af Urenheden kun begræn- 
set Værdi. Naar jeg overhovedet har anvendt disse Kulturer, 
kommer det af, at Konidiedannelsen kun med Sikkerhed finder 


— 144 — 


Sted paa de af Svampene dræbte Bladdele, som er udviklede i det 
fri eller Veeksthus; at det herpaa, særlig 1 fugtigt Rum (S. 108), ud- 
viklede Konidiemateriale ikke er rent, ses let ved at foretage Spred- 
ninger deraf. 

Infektionsforsg@gene er væsentlig udført efter de af Eriks- 
son og Henning (13, 373 ff.) anvendte Metoder, hvorfor jeg kan 
indskrænke mig til at angive de Forhold, som har været særlige 
for de her foretagne Forsøg. Næsten alle Infektioner er foretagne 
i Landbohgjskolens Veeksthuse i Vinterhalvaaret Oktober— April. 
Forsøg i det fri 1 Sommermaaderne har jeg hidtil ikke haft Lejlig- ° 
hed til at foretage, hvilket vilde have været meget gnskeligt, da de 
i Hus om Vinteren udviklede Planter stedse er mer eller mindre 
etiolerede, og Betingelserne for Infektionen derfor ikke nøjagtig de 
samme som i det fri om Sommeren. Som Objekt for Infektionen 
har jeg, hvor intet andet er bemerket, altid anvendt forste Lov- 
blad af unge Planter af vore fire Kornarter; de i det folgende 
nævnte Forsøg, som er betegnede ved samme Nr., er stedse fore- 
tagne med lige gamle Planter, som for og efter Infektionen har 
henstaaet under ens Forhold. Hvis Planterne var saa gamle, at 
andet Blad var brudt frem, er dette saavel som Spidsen af forste 
Blad fjærnet, en Operation, der, saavidt jeg har kunnet se, ikke 
har haft nogen Indflydelse paa Forsagets Gang. Infektionsmaterialet 
har været: a) Stumper af Mycelium fra kraftig vegeterende Ren- 
kulturer, b) Materiale fra syge Blade; disse klippes 1 Smaastumper, 
anbringes i fugtigt Rum et Par Dage, og hvis der da er frem- 
kommet rigeligt Luftmycel og Konidier, opslemmes Bladstumperne 
i Vand og overfores derefter paa de sunde Blade; i andre Tilfeelde 
er blot noget af det konidierige Vand penslet paa Bladene. Konidiernes 
Spireevne proves ved Henstand af Resterne af Infektionsmaterialet ; 
en yderligere Kontrol af Infektionsmaterialets Godhed haves i det 
Forhold, at de paa Bladene overførte Myceliestumper eller syge Blad- 
stykker i den fugtige Luft under Glasklokken danner rigeligt Luftmycel, 
der let iagttages; i Tabellerne er kun opført Forsøg, hvor Infektions- 
materialet har vist sig levedygtigt. Infektionsmaterialet anbringes 
paa Over- eller Undersiden af Bladet (dette er ligegyldigt), kun ét 
Sted paa hvert Blad. Naar alle Planter i samme, Urtepotte er in- 
ficerede, dækkes de med Glasklokke, som fjærnes efter 3—5 Dages 
Forløb; denne Forholdsregel er ikke strængt nødvendig, da Infek- 
tionen lige saa vel lykkes uden Paaseetning af Glasklokke; naar jeg 
dog i alle Forsgg har gjort dette, er det nærmest til Vern af de 


Aloe 


nyinficerede Planter mod tilfældig Overlast 0.1. Hver enkelt infi- 
ceret Plante faar sin Konto i Journalen, hvor Forsogets Gang noj- 
agtig noteres (se Eriksson og Henning). 

Sikkerhed for, at de opnaaede Resultater virkelig skyldes Paa- 
forelsen af Infektionsmaterialet, har jeg søgt at opnaa paa forskellig 
Vis. Dels har jeg ladet uinficerede Planter henstaa mellem de in- 
ficerede, særlig paa Tidspunkter, da der i vedkommende Væksthus 
foretoges mange Infektionsforsog og Faren for spontan Infektion 
derfor kunde synes seerlig stor; saaledes henstod Planter saavel af 
Bye og tavre fra 17. 11. 1896 til 11..1:-1897, fra 25. 4. 1896: til 
omen tha 2019) 1896 11:8 4.1897, tra 29. ti. 1897 41-26. 
MES na OF dl tl 29. 11. 1899, tra 3.12: 1899 til 2: 2. 1900, 
fra 3. 1. til 29. 1. 1900, uden at der i et eneste Tilfælde fremkom 
spontan Infektion, for hvilken Faren altsaa er forsvindende. Der- 
neest har jeg kun antaget saadanne Resultater for positive, hvor 
Infektionen tog sit Udgangspunkt fra det Sted, hvor Infektions- 
materialet var anbragt. Da jeg stedse nøje har undersøgt Planterne 
inden Infektionen og kun benyttet de aldeles sundt udseende, er 
der næppe megen Fare for, at en spontant optrædende primær 
Helminthosporiose skulde forstyrre Resultaterne; dette modvirkes 
yderligere derved, at Forsøgsplanterne som Regel er spirede i Varm- 
hus og senere overførte i Koldhus, hvor de fleste Infektioner er 
foretagne (om denne Fejlkilde se Kap. IV A.). 

Ved alle Forsøgene klæber der den Mangel, at der under og 
efter Infektionens Udførelse ikke arbejdes bakteriefrit; selv hvor 
Infektionsmaterialet selv er bakteriefrit (Mycelium fra Renkultur), 
er den inficerede Plante bakteriebefængt eller bliver det efterhaan- 
den under Forsøget ved Infektion fra Luftens Støv. Denne Mangel 
deler disse Forsøg dog med alle andre mig bekendte plantepatolo- 
giske Infektionsforsøg med Snyltesvampe. Bakterierne spiller imid- 
lertid næppe nogen Rolle ved Infektionen, da man selv i Tilfælde, hvor 
de findes i Massevis paa Overhudens Yderflade paa Infektionsstedet, 
aldrig finder dem inde i det syge Væv. En Infektion af Bygplanter 
med Stumper af Helminthosporiumfri Blade, som var behandlede paa 
samme Maade som ellers, gav enten ikke Spor af Sygdom eller 
højst nogle blege Smaaprikker paa Infektionsstedet; kun i to Tilfælde 
fremkom en mere udbredt Mumifikation, der dog ikke havde noget 
med Helminthosporium at gøre. I andre Forsøg, hvor der paasmurtes 
Ølurt, Ølurtgelatine eller Hestegødningdekokt, kom der herpaa en 


— 146 — 


rig Vegetation af Mucor, Botrytis, Cladosporium og Penicillium, 
uden at Bladkodet fejlede det mindste i 25 af 26 Tilfælde; kun i 
1 Tilfeelde fandtes en Gulnen af Bladet, som dog ikke bredte sig. 
Selv om disse Erfaringer ikke absolut udelukker Medvirken af Bak- 
terier og andre almindeligt i Støvet forekommende Organismer (og 
kun saadanne kan der vere Tale om i Folge Forsøgene med Ren- 
kulturer), turde Sandsynligheden herfor dog vere forsvindende. 
Ved Undersggelsen over forskellige Faktorers Indflydelse paa 
Infektionens Forløb har jeg som Maalestok for deres Virkning be- 
nyttet Metoder, der svarer til dem, der anvendtes ved Kulturerne 
paa dødt Substrat. Den ene bestaar deri, at man iagttager den 
Tid, der hengaar mellem Infektionen og Tilsynekomsten af de første 
med det blotte Øje iagttagelige Symptomer, altsaa Inkubationstiden, 
og sammenligner den for de forskellige Tilfeelde. Den anden Me- 
tode, der er anvendt af Kissling (31, 249 ff.) ved hans Studier 
over Botrytis cinerea, bestaar i en Maaling af Tilvæksten af de 
syge Partier. Fra Infektionsstedet breder Sygdommen sig jævnt til 
alle Sider og naar snart Bladranden i Tverretningen, medens Veek- 
sten fortsættes i Længderetningen, saa lenge der endnu findes 
levende Bladveev; det er kun den sidste Vækstretning, der er maalt; 
Afstanden mellem Yderpunkterne af det syge Parti bestemmes med 
en Passer og aflæses paa en Maalestok med !/2 Millimeters Nojagtig- 
hed; Maalingerne fortsættes kun saa lenge, som der for begge 
Ender af det syge Væv findes friske Bladpartier, og Sygdommen 
altsaa kan brede sig frit i begge Retninger; disse Maalinger svarer 
til Maalingen af den ene Diameter i Kulturerne i Nielsens Flasker. 


B. Morfologi og Udviklingshistorie. 


Konidiernes Spiring foregaar paa samme Maade hos de 3 
Helminthosporium-Arter og i hvert Fald i Begyndelsesstadierne ens 
under forskellige Forhold. Som hosstaaende Fig. 6 viser, begynder 
Spiringen som en simpel Udposning af Konidiens Væg, der snart 
bliver til en cylindrisk Hyfe med tynd Væg og hyalint, tæt Proto- 
plasma uden Vakuoler; Spirehyferne har som sædvanlig Spidse- 
vækst; efter nogen Tids Forløb (dog ret sent) dannes der Tvær- 
vægge i dem og en Forgrening begynder. I enkelte Tilfælde kan 
Spirehyferne danne ny Konidier, naar de vokser ud i Luft med en 
passende Fugtighedsgrad. Som Figuren viser, foregaar Spiringen 


— 147 — 


især fra Konidiens to Ende- 
celler, men den kan og- 
saa ske fra Midtcellerne; 
fra hver Konidie dannes 
hyppigst 2 Hyfer, en fra 
hver Ende, ikke sjældent 3, 
4 eller flere. Et hvilket 
som helst Punkt af Konidie- En 
væggen kan danne Udgangs- 


Fig. 6. 
Å Helminthosporium teres. 
punkt for Dannelsen af Spire- Konidier i Spiring, tegnede 5 Timer efler 
hyfer. Kun fra den ,sorte Udsæd i destilleret Vand (>< 135). 


Plet* i Konidiens Basalende 


har jeg aldrig set Spirehyfer udgaa (smlgn. Fig.6); de fra Koni- 
diens Basalcelle dannede Spirehyfer vokser derfor aldrig ud i 
Sporens Leengderetning, da Vekstretningen i hvert Fald til en 
Begyndelse er vinkelret paa Væggen. Fra hver Celle udgaar i 
Regelen 1 Hyfe, undertiden dog 2. Om Væggene er tynde 
som i de nydannede Konidier, eller fortykkede som Følge af 
en Plasmolyse (se herom senere), har ingen Betydning for Spirin- 
gens Forløb. 

Naar Spiring overhovedet finder Sted (a: i alle Tilfælde, hvor 
Konidierne er levende; Hvileperioder findes ikke), sker den altid 
med stor Sikkerhed og stor Hastighed, der naturligvis er afhængig 
af Spiringsbetingelserne; under gode Forhold ses de første Spirings- 
stadier allerede Ye—1 Time efter Udsæden. 

Myceliet er som hos de fleste Svampe dannet af Hyfer, der 
har Spidsevækst, er monopodialt forgrenede med Grenene anlagte i 
opstigende Følge. Under gunstige Forhold kan Forgreningen være 
meget kraftig og Mycelmassen meget stor. Væksten synes under 
gunstige Ernæringsforhold ubegrænset; i Pladekulturer har jeg haft 
Mycelier af indtil 90 Mm. Diameter, kun Skaalenes Størrelse satte 
en Grænse for Væksten; ligeledes kan et hvilket som helst Stykke 
af Myceliet danne nyt Mycel, naar det faar en passende Næring. 

Hos kraftige Mycelier findes Hyferne dels i Substratet (,Sub- 
stratmycel“), dels vokser de op i Luften som et i Regelen snehvidt 
vatagtigt ,Luftmycel*. Paa flydende Substrat er Substratmyceliet 
i de dybere Lag af Vædsken ganske løst, men danner, som saa 
mange andre Svampe, oftest i de øverste Lag et tæt og fast Dække, 
hvorfra Luftmyceliet udgaar. 

Hyferne er stedse leddede; hos de unge er der lang Afstand 


ao TS LM 


mellem Tværvæggene, hos de ældre kortere, idet der indskydes 
interkalære Vægge. Saavel dette som de ældre Cellevægges større 
Tykkelse er jo et for mange Svampe fælles Forhold. Cellernes 
Form er i Regelen den sædvanlige cylindriske; i enkelte Tilfælde 
bliver de kugleformet opsvulmede, hvorved Hyferne faar en perle- 
snoragtig Karakter (se Fig. 20). I ældre Hyfers Plasma ses som sæd- 
vanlig Vakuoler og Fedtdraaber. Hyfernes Tykkelse er meget vari- 
abel: 1 Substratmyceliet 5—10 y, i Luftmyceliet 1—9 y. 

De unge Hyfer i Substratmyceliet og alle Hyfer i Luftmyceliet 
er stedse hyaline; de ældre Hyfer i Substratmyceliet kan veere pig- 
menterede paa forskellig Vis. 

I nogle Tilfælde antager Celleveegge og Plasma sortgronne, 
graabrune eller helt sorte Farver, hvorved Myceliet for det blotte 
Øje viser sig sort eller sortgront som hos Cladosporium, Alter- 
naria og mange andre; i saa Tilfælde er det tørrede Mycel i 
Regelen af en sprød, kulagtig Konsistens. Ved Kultur i høje Væd- 
skelag, som 1 Reagensglas, er den sorte Farve udelukkende knyttet 
til det overfladiske Myceldække; er hele Myceliets Udvikling kun 
svag, og Dække ikke dannes, kan den mørke Farve ogsaa iagt- 
tages 1 de dybere, nedsænkede Dele af Myceliet. I Pladekulturer 
paa fast Substrat, iseer naar Gelatine- eller Agarlaget er tyndt, kan 
man iagttage, at den sortgronne Farve ikke er lige intensiv overalt, 
men afvekslende lysere og mørkere i cirkelrunde Bælter, der er 
koncentriske med Myceliets Periferi; denne ringformede Tegning 
har jeg kun iagttaget hos A. gramineum og H. teres i Kulturer paa 
Olurt-Gelatine og -Agar, dog langtfra i aile saadanne Kulturer. 
Fænomenet synes iøvrigt ikke indskrænket til disse Arter; jeg har 
tillige iagttaget det ved Renkulturer af den paa Byg almindelig fore- 
kommende Form af Cladosporium herbarum og af Penicillium 
glaucum; i sidste Tilfælde er det mindre iøjnefaldende paa Grund 
af Myceliets lyse Farve. I Litteraturen har jeg fundet en Notits 
om ganske lignende Forhold hos Jones (26, 39), der fandt, al 
Macrosporium Solani paa Svedskeagar dannede mørkere og lysere 
koncentriske Ringe, hvis Antal stemmede med Kulturdagenes; hver 
lysere Ring skal efter J. svare til den varmere Del af Dagen og 
skyldes en hurtigere Vækst. Denne Forklaring af Fænomenet er 
næppe rigtig; jeg har fundet særdeles smukke Ringdannelser ved 
Vækst i Termostat (baade ved 25° og 30?) i konstant Mørke; de 
daglig vekslende Belysnings- og Temperaturforhold spiller altsaa 
ingen Rolle, og om en uensartet Fordeling af Næringsstoffer i 


— 149 — 


Substratet kan der selvfølgelig ikke vere Tale; jeg maa derfor med 
De Bary (3, 409) antage, at Ringenes Fremkomst er et Udtryk 
for en af ,indre Aarsager* bestemt Periodicitet 1 Myceliets Veekst. 
Derimod har Jones sikkert Ret i, at Perioden er en daglig, hvor- 
for man passende kunde kalde Ringene ,Dagringe*. Ringenes 
Bredde svarer nemlig til Mycelradiens daglige Tilvækst; i et For- 
sog med H. gramineum var Tilvæksten i nogen Tid ganske kon- 
stant 10—11 Mm. pr. Dag, maalt paa Diametren af Myceliet; der 
fremkom meget smukke ,Dagringe“, hvis Bredde overalt var 5 Mm., 
altsaa lig Radius’s daglige Tilvækst; lignende Forhold har jeg flere 
Gange konstateret hos H. teres. 

I andre Tilfælde opstaar røde Farver; de fremkommer dels 
intracellulært som stærkt lysbrydende, orangefarvede Korn eller 
Draaber i Protoplasmaet, dels ekstracellulært som kornede eller 
naaleformede Dannelser i Substratet; Cellevæggene farves aldrig. 
Makroskopisk viser de rode Farver sig med forskellige Nuancer 
(skarlagen, kodfarvet, kobberred). I enkelte Tilfælde er Myceliet 
violetfarvet; hvorledes denne Farve fremkommer, har jeg ikke 
undersøgt nærmere. 

Medens jeg hidtil har holdt mig til Myceliets almindelige For- 
hold, skal jeg nu gåa over til at belyse Spørgsmaalet om, hvor- 
vidt Myceliet er forskelligt hos de fra de forskellige Sygdomstyper 
isolerede Svampe. Mikroskopisk har jeg ikke fundet nogen karak- 
teristisk og konstant Forskel. Derimod har jeg stedse fundet en 
let iagttagelig Forskel mellem de 3 Former i Henseende til Luft- 
myceliets Habitus og Pigmentdannelsen; Undersøgelsen heraf maa 
selvfølgelig ske paa lige gamle Renkulturer udviklede under samme 
Kaar. SE. : 
= Kulturernes habituelle Forskel vil fremgaa af vedføjede Foto- 
grafier (se 5. 150— 151). 

Paa Ølurt (Fig. 7) viser Luftmyceliet sig i gamle Kulturer af 
H. gramineum som en snehvid, ensartet Masse, i hvilken Hy- 
ferne er vævede meget jævnt sammen uden at hobe sig sammen til 
Klumper, Totter o.1. À. teres har kun sparsomt hvidt Luftmycel, 
der samler sig til enkelte Klumper eller Totter (som i Regelen op- 
staar omkring Sklerotierne), mellem hvilke man ser det sorte Sub- 
stratmyceldække; i mange Kulturer kan man se endnu mindre 
Luftmycel end her afbildet, ja i enkelte er det helt forsvindende. 
Jeg har med Vilje afbildet en af de Kulturer, der havde mest Luft- 
mycel; til Trods herfor er den, som det vil ses, overmaade afvigende 

Botanisk Tidsskrift. 25. Bind. 11 


— 150 — 


fra de to andre. Hos H. Avenae er det morke Substratmycel som 
hos H. gramineum helt skjult under det hvide Luftmycel; dette af- 
viger fra det hos À. gramineum ved, at Hyferne ikke er vævede 
ensartet sammen, men samler sig til Klumper, Totter o.1., hvorved 
Luftmyceliets Overflade bliver meget ujævn; dernæst er den sam- 
lede Masse af hvidt Mycel langt større end hos H.gramineum. 


a b Cc 


Fig. 7. 
a: Helminthosporium gramineum; b: H. teres; c: H. Avenae. 
Omtrent 2 Maaneder gamle Kulturer paa Ølurt. 


Disse Forskelligheder udpræges først med Alderen og kan derfor 
i Reglen først iagttages, naar Kulturerne er 14 Dage til 1 Maaned 
gamle; men saa har jeg i alle Tiifælde kunnet bestemme Arten af 
mine Kulturer alene efter deres Habitus, naar jeg ad anden Vej 
har vidst, at det kun kunde være en af de paa Byg eller Havre 
forekommende Helminthosporium-Arter. 


— 151 — 


Kulturer paa steriliseret Halm viser (se Fig. 8) lignende For- 
skelligheder mellem Arterne. HA. gramineum danner et ikke meget 
fyldigt, ensartet, ikke tottet Luftmycel. H. teres udvikler intet 
(Fig. 6, tilvenstre) eller meget lidt (Fig. 6, tilhgjre) hvidt Luftmycel ; 
Figuren tilhojre viser Substratet helt beklædt med sort Mycel, der 
betinger, at Halmstykkerne ikke let ses mod den mørke Baggrund; 
Figuren tilvenstre viser det hyppige Tilfeelde, at Substratmyceliet 
ikke viser sig paa Halmens Yderflade (de sorte Punkter er Sklero- 


a b Cc 


Fig. 8. 
a: Helminthosporium gramineum; b: H.teres; c: H. Avenae. 
Kulturer paa Byghalm. 


tier). Som før danner H. Avenae et mægtigt tottet Luftmycel, der 
helt kan udfylde Reagensglassene og skjule Halmstykkerne. Det vil 
altsaa ses, at Forskellen ogsaa her er særdeles iøjnefaldende. 

Med Hensyn til Farvedannelsen har jeg fundet, at Udviklingen 
af sorte Farver finder Sted hos alle 3 Former; mest intensiv er 
Farven hos H. Avenae, mindst hos H. gramineum; H. teres kan 
være lige saa stærkt farvet som H. Avenae, men er dog af og til 
noget svagere farvet, dog aldrig saa svagt som H. gramineum. Røde 
Farver optræder aldrig hos 7. Avenae, næsten altid hos H. grami- 
neum, sjældent hos H. teres; da Pigmenteringen er meget afhængig 

LE? 


259 


af ydre Forhold (se det folgende), kan denne Karakter kun be- 
nyttes under ngje Hensyntagen til disse. 

Det fremgaar heraf, at de Sygdommene ledsagende Svampe er 
vel adskilte, særlig de to Bygsygdommes; med Hensyn til Luft- 
myceliet staar À. gramineum nærmest ved H. Avenae. 


Af samme Mycel kan nu fremkomme: frie Konidier, Pyknider 
med Pyknokonidier og Sklerotier. 


Konidiernes Udviklingshistorie forholder sig i det væsent- 
lige ens hos de 3 Arter. Kun hos ff. teres har jeg fulgt den nøjere 
ved Kultur af syge Bladstumper i Bôttcherske fugtige Kamre; i 
disse anbringes paa Dakglasset et lille Stykke gennemveedet Blad; 

ellers kommes ikke Vand i Kammeret, da 

fe Luftfugtigheden i saa Fald vilde blive saa 

5 stor, at den hindrer Konidiedannelsen; 

å paa de saaledes præparerede Bladstykker 
vokser der i Løbet af 1—2 Døgn Konidie- 

\, \, clo lle bærere frem, som snart udvikler Konidier ; 

Fig. 9 (x 180). forskellige let genkendelige af dem marke- 
Denne og følgende 5 Figurer Yes og disse følges med passende Tids- 
fremstiller Stadier af Koni- intervaller, hvorved der paa sædvanlig 
diedannelsen hos Helmin- Maade faas en kontinuerlig Serie af Ud- 

= ee viklingsstadier, alle af samme Konidiebærer 

SEN og de af den efterhaanden dannede Konidier. 
Jeg skal nu gennemgaa flere saadanne Serier under Henvisning til 
Figurerne 9 til 12. 

Fig. 9 A er tegnet 15/3 Kl. 13° Em. og fremstiller en Konidiebærer, 
der er brudt frem af Overhuden og har standset sin Vaekst. — 
B: KI. 1115 Aften: Paa Konidiebærerens Spids ses en begyndende 
Celleafsngring; Konidiebæreren har ikke strakt sig siden sidst og 
gør det heller ikke senere. — C: 16/3 Kl. 200 Nat: den afsnarede 
Celle er vokset betydelig i Størrelse. — D: Kl. 9° Fmdg.: Den af- 
sngrede Celle er stadig vokset, er blevet valseformet og forsynet 
med en Tværvæg og har nu Konidieform. — Æ: Kl. 193° Em.: Ko- 
nidien er næsten ikke vokset i Længde, men har faaet en ny Tvær- 
veg. I de folgende Dage iagttages ingen yderligere Forandringer. 

I Fig. 10 A, der er tegnet den 1%/3 18° Em., ses Konidieafsng- 
ringen i fuld Gang. — Bi: 38° Em.: Konidien er blevet større, har 
faaet en Tværvæg. — C: 550: Em.: Konidien er blevet lidt større, 


— 153 — 


har faaet en ny Tværvæg. — D. 915 Aften: Fra den øvre Ende af 
Konidiebæreren ses en Udposning til hojre; Konidien fra for 
(I) er ikke vokset. — E. 14/3 1920 Nat: Udposningen af Konidie- 
bæreren er blevet til en skraat opstigende Gren; Konidie I har 
bøjet sig noget nedad, ses derfor i Forkortning, som Folge af de 
derved forandrede Lysbrydningsforhold ses Tværvæggene ikke mere. 
— F. 200 Nat: Paa den noget forlængede Konidieberergren ses 
begyndende Konidiedannelse ved Knopskydning (ved II) paa lig- 


Lette 


Fig. 10 ( 


nende Maade som i SER Serie (Fig. 9 B). — G. 2% Em. (senere 
ingen Forandring). Konidien II er færdig, har 2 Tværvægge og iøv- 
rigt sædvanlig Form. 

Fig. 11 À viser en ikke helt færdig Konidie med en Tværvæg; 
i B er der kommet en til, og hermed er Udviklingen af Konidie I 
forbi (Tværvæggene bliver som før efterhaanden usynlige); Fi- 
gurerne C til G viser den samme Udvikling af en Sidegren paa 
Konidiebæreren og af en ny Konidie (Il) paa denne (Figurerne er 


NET 


Fig. 11 (x 180). 
weneder A 2331. Ie. DS Casi we Gio. 223 19°° Em, 
F. 200, G. 89). H (15/3 3°° Nat) viser en meget betydelig Foran- 
dring; under Konidie II's Tilhæftningspunkt er der dannet en ny 
Sidegren af Konidiebæreren, der er i Færd med at afsngre en tredje 
Konidie (III); fra Spidsen af Konidie I (her betegnet Ia) er der 
dernæst udviklet en kort Hyfe, som er tyndere end Konidien, og 
som er ved at danne en ny Konidie Ib; denne har sin Længdeakse 
parallel med Mikroskopets, hvorfor en nøjere lagttagelse er umulig. 


— 154 — 


I (13° Em.) viser Konidie III færdig, med en Tverveeg; dens Stor- 
relse er betydelig mindre end Ia og II's. Senere ingen Forandring. 

Fig. 12 À viser et Tilfælde, som er analogt med Fig. 11 H og I, 
idet der paa Spidsen af en Konidiebærer er dannet en Konidie, som 
paa sin Spids har dannet en ny, begge af typisk Helminthosporium- 
Form, valseformede med 4—5 Tværvægge; Fig. B, der er tegnet 
Dagen efter, viser, at de 2 nysnævte Konidier ikke har forandret 


Ic 
g Ib IT Ib 
Ia la Ia 
I 
À. B. 
Fig. 12 (x 120). Fig. 13 (>< 180) 


sig, men at den gverste af dem paa sin Spids har dannet en tredje, 
mindre Konidie (Ic). 

Som Supplement til Fig. 11 skal her tilføjes Fig. 13, der giver 
et tilsvarende, men bedre overskueligt Billede. Konidiebæreren 
bærer 3 Konidier, Ia, II, IT, der efter Analogien med Fig. 11 maa 
antages dannede i den Orden, Numrene angiver. Fra Spidsen af 


Fig. 14 (>< 120). 


la er dannet en ny Konidie Ib, der har den sædvanlige Valseform ; 
Tværvægee ikke synlige. 

Fig. 14 viser endelig, at Konidiedannelsen kan blive endnu 
mere kompliceret. A er ganske analog med Fig. 13 og forstaas let 
ved at sammenligne Betegnelserne for Konidierne. I 5 (2 Dage 
senere) har den fra [a udgaaende Konidiebærer (som har dannet 
Ibi) nu grenet sig og dannet en ny lille Konidie I be. 

Kalder vi de med a betegnede Konidier primære, de med b 


— 155 — 
betegnede sekundære o.s.v. og de med I betegnede Konidier af 
første Orden, II af anden, III af 3dje o.s. v., vil det heraf ses, at den 
Udviklingsfolge, der gælder for Udviklingen af Primerkonidier af 
iste, 2den, 3dje o.s.v. Orden, ogsaa gælder for de af Primerko- 
nidierne udviklede Sekundærkonidier og disses Sgsterkonidier. 

Sammenfatter vi nu disse og en Del andre ganske overens- 
stemmende lagttagelser, kan Konidiedannelsen hos H. teres karak- 
teriseres paa folgende Maade (se Zopf 70, 32f. og 41): 1) Den ved 
Konidiebererens Forgrening fremkomne ,Konidiestand“ (Zopf) er 
en enarmet Kvast, idet alle relative Hovedakser afsluttes med Ko- 
nidiedannelse og deres Forgrening stedse er ensidig; de sukcessive 
Akser ligger ikke i samme Plan, og da Forgreningen ikke stedse 
foregaar til samme Side, men i Siksak, maa Standen naermere be- 
tegnes som en Svikkel; 2) Udviklingen af de enkelte Konidier 
foregaar ved Celleafsngring; 3) Ved Nydannelse af Konidier paa de 
allerede dannede kan fremkomme korte 2—3-leddede Konidie- 
kæder, inden for hvilke Udviklingen sker i opstigende Folge 
(Zopfs If Type: „Conidienbildung durch Sprossung“). 

Denne Udviklingsgang finder nu ikke alene Sted hos H. teres 
paa de syge Blade, men ogsaa i de Tilfælde, hvor det er lykkedes 
mig at paavise Konidiedannelse i Renkulturer. Endvidere gælder 
dette Skema for begge de andre Arter, dog med den Forskel, at 
H. gramineum er endnu villigere til at danne Sekundær- og Tertiær- 
konidier end H. teres, medens det hos H. Avenae er meget sjældent 
at se Sekundeerkonidier; hos begge Arter kan man finde sympo- 
dialt forgrenede Konidiebærere, med indtil 5 relative Hovedakser i 
Sympodiet (færrest hos H. Avenae). 

Naar Konidierne er fuldt udviklede, losnes de overordentlig let 
fra Konidiebærerne (eller Moderkonidierne); det mindste Vindpust 
eller en lille Draabe Vand er tilstrækkelig til at frigøre dem. Der- 
for finder man i Skrabningspreeparater altid Konidiebærerne iso- 
lerede, som vist i Fig. 15. Undersgger man et stort Materiale, vil 
man finde dem i en Mangfoldighed af Former, paa hvilke Fig. 15 
giver nogle Eksempler. En fremtreedende Ejendommelighed er de 
af Eriksson og andre omtalte Knæk i deres øvre Ende; Frem- 
komsten af disse vil efter det ovenstaaende være klar: hvert Knæk 
svarer til en Akse i Sympodiet. At det virkelig er saa, kan let 
vises, da man altid kan paavise Stedet, hvor en Konidie er ud- 
viklet; her findes nemlig i Hyfevæggen, som af Eidam paavist, en 
„sort Plet* af samme Natur som den, der findes i den basale Del 


— 156 — 


af Konidievæggen. Ved Hjælp af de ,sorte Pletter“ og Knækkene 
vil man da stedse kunne bestemme Konidieberernes Forgrenings- 
forhold. Af Fig. 15’s nederste Række vil det fremgaa, at Forgre- 
ningen saavel kan veere svikkel- som skruekvastformet, saaledes 
som Zopf har beskrevet og afbildet det (70, 41 og Fig. 22, Ile); 
at Konidiestanden ikke er vifte- eller seglformet, ses deraf, at 
Konidiernes Tilhæftningspunkter aldrig ligger i samme Plan. 
Iøvrigt er Konidiebærerne som af Eriksson, Saccardo, Briosi 
& Gavara og andre beskrevet: forneden (ved deres Udspring fra 
Bladets Epidermis, smlgn. Fig. 1 C) noget opsvulmede, ellers cylin- 
driske, foroven undertiden meget svagt fortykkede; de er leddede, 
med 1 til flere Tværvægge, af hvilke en altid findes lige ovenover 
den basale Opsvulming; ved Plasmolyse og Indvirken af dræbende 
Agentier viser Celleveeggen de samme Udbulningsfenomener som 
Konidiernes Væg, men i mindre fremtrædende Grad (se herom 
nedenfor). Dimensionerne er hos de tre Arter ikke veesentlig for- 
skellige; Tykkelsen (maalt midtvejs) er typisk 9—10 x (svinger 
mellem 7 og 11), Længden meget varierende: H. Avenae: 36—174 y, 
H. teres: 58—200 4, H. gramineum: 46—175 u; jeg har ialt kun fore- 
taget c. 40 Maalinger, hvorfor jeg ikke kan opgøre nogen nøjere 
Statistik. Om Farven af Væg og Indhold gælder det samme, som 
nedenfor er bemærket om Konidierne. 

Det Tidspunkt, da et fra Udsæd af Konidier stammende Mycel 
begynder at danne Konidier, har jeg kun i faa Tilfælde iagttaget ; 
saavel ved Spredning (paa S.G.) som ved Infektionsforsøg med H. 
teres var det 6—7 Dage efter Udsæden. Naar Konidiedannelsen først 
er indtraadt, foregaar den med en vis Periodicitet, idet de fleste 
Konidier (i hvert Fald hos H. teves) dannes om Natten, altsaa et 
lignende Forhold, som Klein fandt hos Botrytis cinerea (32, 8). 


Figurerne 9—11 vil illustrere dette Forhold; et Tilfælde som Fig. - 


10 À er yderst sjældent; Begyndelsesstadierne af Konidiedannel- 
sen har jeg kun iagttaget i rigelig Mængde fra Kl. 9—2 om Natten; 
Kl. 8—10 om Formiddagen er den i Regelen afsluttet. Naar Ko- 
nidiedannelsen begynder, dannes der i første Nat (disse Opgivelser 
gælder kun H. teres) kun Primærkonidier af første Orden, i anden 
Nat Primærkonidier af anden og Sekundærkonidier af første Orden, 
i tredje Nat Primærkonidier af tredje, Sekundærkonidier af anden, 
Tertiærkonidier af første Orden o.s. fr.; fra denne Regel findes dog 
mange Undtagelser. Om denne Periodicitet, som Klein mener at 
have paavist det, er direkte afhængig af ydre Faktorer, eller om den 


u 


— 157 — 


er bestemt af indre Aarsager ligesom Dagringdannelsen, har jeg 
ikke undersøgt. | 

Endelig skal jeg fremhæve, at en Hyfe, som bryder frem af 
Epidermis paa et sygt Blad og ved sin Form, mørke Farve o.s. v. 
naturlig vil blive betegnet som Konidiebærer, ikke nødvendigvis 
afslutter sin Vækst med Konidiedannelse; den kan, naar passende 
Betingelser er tilstede, vokse ud til en vegetativ, hyalin, meget 
lang, forgrenet Hyfe; findes der mange saadanne, udvikles der fra 
de syge Væv et mer eller mindre kraftigt Luftmycel, f. Eks. ved 
den S. 108 omtalte Kultur i fugtigt Rum; ved Stribesygen dannes 
det næsten konstant i langt større Mængde end Konidierne og har 
da samme Habitus som ved Olurtkulturerne beskrevet; Havre- 
Helminthosporiosen udvikler en Del Luftmycel, men dog tillige ret 
talrige Konidier, Luftmyceliet er tydelig tottet; Byg-Helminthospo- 
riosen giver yderst talrige Konidier og kun lidt Luftmycel. 


Konidiernes Bygning og Form, der i alt vesentligt er 
ens hos de 3 Arter (se Fig. 15), kan med Eriksson, Saccardo, 
Briosi & Gavara og andre Forff. beskrives saaledes: K. valse- 
formede eller med en ganske svag Antydning af Tenform, rette 
eller svagt krummede, i begge Ender halvkugleformet afrundede, 
1 til flerrummede, med 0 til flere Tværvægge, uden Længdevægge, 
i Regelen ikke indsngrede ved Tveerveggene; naar Dannelse af 
Sekunderkonidier har fundet Sted, ses i den ene Ende af Konidien 
en Udvækst, der har fungeret som Konidiebærer, og som kan være 
forgrenet paa sædvanlig Vis (se Fig. 15 A). Hertil skal jeg knytte 
nogle Iagttagelser over Konidiernes Farve og Væggens Bygning. 

Saavel Væg som Indhold er, som hos alle Forfattere angivet, 
morkfarvet; om Farvenuancen er der derimod Uenighed: H. gra- 
mineum beskrives med Konidierne: brunlige, sorte, gullige, oliven- 
brune eller lyst graabrune, H. teres: morkt olivenfarvede eller gronlige. 
Paa denne Forskel i Farvenuancerne maa der ikke efter mine lagt- 
tagelser lægges for megen Vægt; hos alle 3 Arter har jeg fundet 
sortagtige-graalige, brunlige-gullige eller lysere til mørkt oliven- 
farvede Konidier; Konidiernes Alder spiller sikkert en Rolle her- 
ved, idet de unge, nydannede er lyse, graagronne, de eldre 
mørkere, olivenfarvede eller graasorte; Substratet har sandsyn- 
ligvis ogsaa Betydning, idet jeg i nogle Renkulturer af H. teres 
har fundet mere gulbrune, i andre mere sortagtige Konidier, et 
Forhold, der dog trænger til nojere Undersggelse; Konidier fra 


Øs re kke 


Herbarieeksemplarer af syge Planter, eller saadanne, som er op- 
bevarede i Glycerin, har oftest en brunliggul Farve, selv om de i 
frisk "Tilstand var graagrønne. Er Konidierne lige gamle og ud- 


D 


A B. C. 


Fig. 15. 
Konidier og Konidiebærere af: A. Helminthosporium gramineum. B. H.teres. 
©. H. Avenue (alle af lige gamle Kulturer, tegnede samtidig, >< 200). Øverste 
Reekke viser Konidier undersggte i Vand. Mellemste Række viser Konidier af 
samme Prove: A. efter Behandling med Glycerin, B. efter et Par Sekunders 
Kogning i destilleret Vand, C. efter Behandling med Sublimatoplesning (0.2 pCt.; 
den tilvenstre afbildede Konidie er kun delvis dræbt, de to nederste Rum endnu 
uskadte). Nederste Række er Konidieberere fra samme Præparater; Figur Nr. 3 
fra venstre i A er en Konidie, som har dannet (nu affaldne) Sekunderkonidier 
af forste og anden Orden. 


viklede under ens Forhold, har jeg altid fundet deres Farve ens hos 
de 3 Arter. 

Paa nydannede Konidier, der undersgges i Vand efter umid- 
delbar Overførelse heri fra det fugtige Kammer, hvori de er dannede, 


— 159 — 


finder man altid og hos alle 3 Former, at Væggene, saavel Yder- 
som Tværvæggene, er tynde, med netop tydelig dobbelt Kontur; 
Tveerveeggene er rette, med smal Tilhæftning til Ydervæggene. Men 
efter forskellig Paavirkning, saasom kortvarig Kogning, Behandling 
med Sublimatvand, Alkohol, Glycerin, Kali, Kloralhydrat, staerk Svovl- 
syre, Udtorring o. lign., forandres Veeggenes Struktur paa den Maade, 
som er angivet i Fig. 15 mellemste Række for alle 3 H.-Arter: 
Yderveeggen fortykkes stærkt og jævnt overalt. Tværvæggene for- 
tykkes kun ved deres Tilhæftning til Yderveeggene, men beholder ellers 
deres tidligere Tykkelse; i nogle Tilfælde fortykkes de dog ikke; de 
tynde Partier af dem faar sædvanlig en buet eller bølget Form!). Sam- 
tidig kontraherer Protoplasmaet sig i tilsvarende Grad, det bliver 
klarere og stærkere lysbrydende; Vakuolerne forsvinder. Sporernes 
ydre Dimensioner forandres ikke under denne Proces, hvilket jeg har 
overbevist mig om ved Maaling af enkelte Sporer for og efter Paa- 
virkning med Glycerin. Ej heller behøver Konidiernes Vitalitet at lide; 
indtorrede Konidier f. Eks., der altid har opsvulmede Vægge, spirer 
lige saa godt som friske, i fugtig Luft gemte, af samme Alder. Dette 
Fænomen, der ogsaa kan paavises 1 Konidiebærerne, omend i ringere 
Grad, findes ikke alene hos vore H.-Arter, men endvidere hos andre 
Hyfomyceter, saasom Cladosporium-, Macrosporium- og Alternaria- 
Arter, og vil sikkert kunne paavises hos endnu flere ved en derpaa 
henvendt Specialundersagelse; ogsaa udenfor Svampene findes til- 
svarende Forhold hos forskellige Grøn- og Rodalger (se f. Eks. 
Någeli og Schwendener 41, 406, Schmitz 58, 301, Rosen- 
vinge 48, 33 og 38). Forklaringen maa sandsynligvis for alle Til- 
fælde efter Pfeffer (44, 217) søges deri, at Celleveeggen er diffe- 
rentieret i et ydre mere fast og et indre meget let udbulnende Lag 
(,Kollode“ Schmitz); naar Cellen er turgescent, presses Proto- 
plasmahudlaget med saa stor Kraft mod Væggen, at Udbulnings- 
vandet drives ud og Væggens Rumfang derved formindskes; op- 
hæves Turgescensen ved Cellens Ded eller ved Plasmolyse, indtræder 
Betingelsen for Udbulning, og den udbulnende indre Vægdel vil da 
udfylde det Rum, som den kontraherede Protoplasmakrop lader 
tilbage. De Faktorer, der hos Helminthosporium-Arterne betinger 
Kontraktionen af Plasmaet og Veegfortykkelsen, er jo netop dels 
dræbende (som Kogning, Sublimatvand), dels plasmolyserende Agen- 
tia (Glycerin, Torring); at Konidievæggen er differentieret i 2 Lag 
(som den sædvanlig er hos Svampesporer), ses ved Behandling med 


') Dette Forhold beskrevet og afbildet af E. Rostrup (52, 131). 


— 160 — 


stærk Svovlsyre, der let opløser de indre Lag af Ydérvægeen og 
Tværvæggene, men lader en tynd Hinde af Ydervæggen tilbage. 
Det maa dog bemærkes, at Forandringen af Veegtykkelsen efter 
Plasmolyse (f. Eks. Torring) er permanent, og at Veeggen ikke igen 
antager sin oprindelige Tykkelse, naar Konidierne legges 1 Vand 
efter Torringen. 

Af det her anforte vil det fremgaa, at man maa vere opmeerk- 
som paa den Maade, hvorpaa Konidiematerialet er præpareret, 
og ved Artssammenligninger kun benytte Materiale, hvis Behandling 
er ganske ens for de forskellige Arter. 

I Konidievæggen findes i den nedre Ende ud for det Sted, 
hvor Konidien har siddet fast paa Konidiebæreren, som af Kirch- 
ner og Eidam bemærket, en ,sort Plet*, der i optisk Længde- 
snit af Konidien viser sig som en sort Tveerspalte, hvis neermere 
Natur jeg ikke har undersøgt, men som af Kirchner angives at 
indeholde Luft; af Fig. 15 vil det fremgaa, at denne Plet findes hos 
alle, turgescente som ikke-turgescente, Konidier af alle tre 7.-Arter. 
Har der fundet en Dannelse af Sekundeerkonidier Sted, ses en ,sort 
Plet* ogsaa i den modsatte Ende af Konidien, paa Spidsen af den 
Forlængelse, hvor Sekunderkonidien har siddet (se Fig. 15 A); her- 
ved kendes disse ,Sekundær-Konidiebærere“ let fra vegetative 
Spirehyfer, der igvrigt afviger ved deres hyaline Farve og ved ikke 
at faa Veegfortykkelse ved Plasmolyse eller Død. 


Lidt Statistik over Konidiernes Dimensioner og 
Antallet af Tvervegge. Som Fig. 15 viser, er det ikke muligt 
m. H.t. disse Forhold at finde nogen Forskel paa Konidierne af de 
3 H.-Arter, naar man kun undersøger et ringe Materiale; Litteraturen 
giver ikke veerdifulde Oplysninger om disse Punkter, idet de fleste 
Forfattere nøjes med at citere Erikssons eller Saccardos Maa- 
linger og med at konstatere, at Antallet af Tværvægge er varierende 
fra 1—8, 4—5, 5—8 eller lignende Værdier. 

For at faa en begrundet Mening om, hvorvidt der er nogen 
typisk Forskel paa Konidierne af de 3 Arter, hvilket jo vilde vere 
af Betydning i diagnostisk Henseende, har jeg undersøgt et stort 
Antal Konidier paa folgende Maade. 

Preeparaterne fremstilles ved Skrabning af syge Plantedele 
og undersøges derefter meget omhyggeligt; for nver Konidie, der 
kommer i Synsfeltet, noteres Antal af Tværvægge, Længde (be- 
stemt ved Afstanden mellem Yderpunkterne af Konidiernes Ende- 


— 161 — 


vægge, Sekundærkonidiebærere ikke medregnede) og Tykkelse (be- 
stemt paa Konidiens tykkeste Sted); er der særlig mange Konidier 
i Præparatet, undersøges uden Udvalg 25 eller 50, ellers hvad der 
forefindes. Maalingerne er foretagne med Seiberts Okularmikro- 
meter ved Kombinationen: Objektiv V, Okular II. Reduktionen 
fra Antal Delstreger til Mikromillimeter er foretaget efter en 1 For- 
vejen beregnet Tabel, saaledes at alle Brøkdels-u regnes lig nær- 
meste hele y. 

Som nedenstaaende Tabeller vil vise, sammenstilles Resul- 
taterne for Tværvæggenes Vedkommende i Klasser efter Antallet af 
Vægge. Maalingerne af Tykkelse og Længde er paa tilsvarende 
Maade ordnede i Klasser, der for Tykkelsens Vedkommende omfatter 
3 u og for Længdens 104. Efter at Middelverdien af samtlige til 
en.Gruppe hgrende Maalinger er fundet, dannes der med Middel- 
værdien som Udgangspunkt først en ,Hovedklasse*!), der omfatter 
alle Maalinger, som ligger indenfor et Spillerum af 5 over og 9 
under Middelværdien; saaledes vil Hovedklassen for Middelveerdien 
66.342 omfatte alle Maalinger mellem 61.3 og 71.2 0.8. fr.; denne 
Hovedklasse betegnes ved m, og med den som Udgangspunkt 
dannes en Række andre Klasser med Spillerum af 10% og Midt- 
punkterne: m+ 10, m+20, m+30 o.s.v. og m+10, m+ 20, 
m— 30 0.s.v.; i ovennævnte Tilfælde bliver Inddelingen da: 


m = 30 
31.3—41.2 


m— 920 | m —=— 10 
ae, 


m 
61.3--71.2 


m + 20 | m + 30 
81.3—91.2 [90551055 


m + 10 
71.3—81.2 


De nævnte Klassegrænser og Eksempler gælder for Konidie- 
længden; de samme Principer anvendes ved Tykkelsen, blot med 
den Forskel, at Spillerummet sættes fra 1.5 under til 1.5 over 
Middel for Hovedklassen, og at Midtpunkterne for Klasserne altsaa 
bliver ... m+6, m+3, m, m+3, m+6... 

Mit lagttagelsesmateriale har jeg samlet i 3 Grupper: a) Her- 
bariemateriale samlet paa forskellige Steder i Landet i 1898; 
for H. gramineum’s Vedkommende foreligger 125 Observationer fra 
16 Lokaliteter, for H. teres’s 34 fra 8 Lokaliteter (det meste af mit 
meget rigelige Materiale var konidiefrit), for H. Avenae’s 91 fra 18 
Lokaliteter; dette Materiale er saaledes meget heterogent og kan 
kun benyttes til en ren forelobig Orientering. b) Blade af ældre 


1) Se W. Johannsen: Fortsatte Studier over Kornsorterne I. Meddelelser fra 
Carlsberg Laboratoriet IV, 1899. S. 280. 


— 162 — 


Planter, samlede i Juni—Juli Maaned 1898 og 1899, nemlig Byg- 
Helminthosporiose fra Forsinge, Broholm og Biskopstorp 1898 og 
Stribesyge fra Landbohgjskolen 1899, henlagte til Konidieudvik- 
ling i fugt. Kammer ved almindelig Stuetp. (15—20°) i September 
1899 i 2 Døgn (henholdsvis Ste til 7de og Øde til 11te); 25 Obser- 
vationer af À. gramineum er foretagne efter 1 Dogns Forløb, men 
er slaaede sammen med de ovrige, da der ikke var nogen særlig 


fremtrædende Afvigelse fra dem. 


3) Blade af unge Planter 


med de tre Sygdomsformer, samlede paa Landbohgjskolens Mark i 
Efteraaret 1899; kun Iste og 2det Lovblad benyttet til Kultur i 


fugt. Rum ved almindelig Stuetemperatur (15—20°). 
efter 1 eller 2 Dogns 
27.—99. September og 


Observation 


Forløb; Undersøgelsen foretaget 24.—25., 


6.—7. Oktober; 


ej 


heller her 


kunde der 


spores nogen synderlig Virkning af Uregelmæssighederne i Fore- 
tagelsen af lagttagelserne. — Jeg skal derefter meddele Under- 
søgelsens Resultater, idet jeg forudskikker, at de Tal, der udfylder 
Kolonnerne i Tabellernes sidste Afsnit, stedse angiver det procen- 
tiske Antal af lagttagelser i Klasserne. 


À I. Antallet af Tvervegge. 
Antal pCt. Konidier med Tvarvagge: 
Svampens Art lagt- 
tagelser 0 1 2 3 4 > 6 7 8 DER One dt 
Gruppe 1. 
H.gramineum . .|| 125 8.6 117.6. 116.8 | 8.0 | 2401184) 7.21 Te 022 u Der 
fé mr | ss, ne 
40.0 50.4 9.6 
Jake HAMAS a. EE 94 2.9] 8.8 | 17.7 | 11.7 | 147 | 8.8 | 147 | 147 | 3.0 | 00 | 0.0] 3.0 
me | ms, cs | ns, nee” 
29.4 39.2 32.4 3.0 
H.Avenae . 91 4.4| 33| 93) 9.9|19.8| 8.8 |22.0 | 143 | 661-00] 1.0] — 
—= | — ee” | ns, ns 
17.6 38.5 42.9 or 
Gruppe 2. 
H. gramineum . . 75 — | 96} 94 150.7 | 28.0 | 80] 13), — | — | — | — | — 
a | ns, | es, ne 
12.0 86.7 155 
TOROS 0, 45 9,2 | Oo! 89 | 33.3 183.8 192%3| — | — | — | — | — | — 
Ness Nm, ne” 
11.1 88.9 
Gruppe 3. | 
H. gramineum . 100 — | 2.0| 3.0 | 140 | 33.0 | 16.0 | 25.0 | 6.0| 1.0! — | — | — 
5.0 63.0 - 32.0 
IEE STAR AT eek io 100 — | 10] 0.0} 5.0 | 15.0 | 39.0 | 32.0 | 5.0|30 | = — | — 
SE, mm | Ne eer Ne, sen 
1.0 59.0 40.0 
H. Avenae ....| 130 — | 1.3| 94 |22.0|374|17.3! 6.6| 6.0 | — VEN 
3 7 
10.7 76.7 12.6 


— 163 — 


Det ses let heraf, at Tværvæg-Antallet er i høj Grad variabelt, 
og at det er umuligt at udpege noget enkelt Tal som typisk for 
noget af de anforte Tilfeelde. Ikke synderlig bedre bliver det, naar 
man, som i Tabellen gjort, samler [agttagelserne i 4 Afdelinger: 
med faa (O—2), temmelig mange (3—5), mange (6—8) og særdeles 
mange (9—11) Vægge; det vil da ses, at i 7 af 8 Tilfælde findes 
Maxima i Gruppen ,temmelig mange“, i 1 Tilfælde i ,mange*; 9 
—11 Vægge findes kun hos yderst faa; Fordelingen indenfor de 3 
andre Afdelinger frembyder ikke noget karakteristisk, der gaar igen 
indenfor de 3 Grupper. Artskarakterer kan man altsaa ikke hente 
fra Antallet af Veegge. 


I. Konidielengden. 
(Se Tabellen S. 164—165.) 


Ogsaa for Længden af Konidierne er Variationsvidden betyde- 
lig; 1 Gennemsnit 12 Klasser à 104 = 190». Her synes der dog 
at være et vist System i Variationens Fordeling. For det forste vil 
det ses, at de 3 Grupper af Maalinger har forskellige Middelleengder 
for de samme Arter: 1 og 2 forholdsvis lave Verdier, 3 hgjere 
Veerdier; Sammenligningen af Arterne maa da ske indenfor hver 
enkelt Gruppe; her viser det sig da, at Middelværdierne ordnes 
efter den stigende Rækkefølge: Al. gramineum < H. teres << H. Avenae; 
i Gruppe 1 er Forskellen mellem de to sidste kun ubetydelig, 
i Gruppe 3 derimod meget igjnefaldende; Forskellen mellem de to 
Bygsvampe, der har den storste Interesse, er derimod allevegne 
betydelig. En Gennemgang af Fordelingen af Enkeltmaalingerne vil 
imidlertid vise, at disse Middeltals Værdi er ret begrænset; i alle 
Tilfælde faar man en Variationskurve med meget fladt Forlob 
(Fig. 16). Folgende Betragtning vil dog vise, at der i hvert Fald 
for Forholdet mellem H. gramineum og H. teres er en vis Sandsyn- 
lighed for, at det er som ovenfor angivet; i Gruppe 1 findes for 
IT. gr. i Klassen 75.1 og derunder ikke mindre end 76.8 pCt. af 
Maalingerne, for H. ¢. i Klassen 73.8 og derover 70.6 pCt.; i Gruppe 2: 
IT. gr., i Klasse 76.3 og derunder 85.3 pCt., H.t., i Klasse 77.7 og 
derover 75.8 pCt.; i Gruppe 3: H. gr., i Klasse 96.6 og derunder: 
74.0 pCt., H. t., i Klasse 99.4 og derover 80.0 pCt.; dette vil med 
andre Ord sige, at naar man gaar ud fra et Punkt midt mellem 
de to Middelverdier, vil Sandsynligheden i alle Tilfeelde veere stor 
for, at À. gramineum’s Længde falder under, A. teres’s over dette 


2 fo 


Bun 


i | Middel- | pCt. Konidieı 
Antal | 
Svampens Art Maalinder lengde 
Or al. tie +90} m-+-80| m--70 +60 |m-+-50| m-+-40) m3 
Gruppe 1. 
H. gramineum .. . 125 65.1 = = = — 1.6 5.6 | 10.4 
Hirteres a 34 83.8 — — — — 2.9 | 14.8 5.9 
H..Avenae "7. 91 | 88.2 = — = 2.2 Ta 22 | 114 
Gruppe 2. | 
H. gramineum .. - Fo) 66.3 — — — — — 1.3 8.0 
TA teres ESS ee 70 87.7 — — — — 4.2 4.3 9.7 
Gruppe 3. 
H. gramineum . .. 100 86.6 | — | — — 1.0 0.0 1.0 8.0 
EL stores au ee 100 | 1094 | — | 10 | Oo | Oo | 10 | 20 | 4 
Er Aven ae MEN 150 122.9 0.7 0.7 0.0 0.0 1.3 1.3 3.3 


Punkt. Dette vil bedre anskueliggøres ved en grafisk Fremstilling 
af Variationskurverne, som det er sket i Fig. 16 tilhøjre; det vil 


Helminthosporium gramineum. 
ern — teres. 


pe eee — Avenae. 


Fig. 16. 
Grafisk Fremstilling af Konidiernes Variation i Tykkelse (Kurvegruppen til- 
venstre) og Længde (tilhgjre) hos de tre Helminthosporium-Arter. Ordinaterne 
betegner de procentiske Antal Maalinger indenfor hver Klasse; Abscisserne 
Klassernes midterste Verdi (m, m+3(10), m+ 6(20) 0.s. v.) i Mikromillimeter. 


— 165 — 


11.2 
D.9 
11.0 


‘ordelte i Klasserne: 


m-+-20 | m+-10 | m | m+10 m+20 m-+30 |m-+40 m-+50 m-+-60 | m-+-70 | m-+-80 m-+90 
12.8 15.2 20.0 11.2 8.0 DA 0.8 0.0 0.0 0.0 0.8 
14.7 14.7 2.9 11.9 9.9 20.6 0.0 2.9 — — = 
8.8 a 14.3 11.0 13.2 7 9.2 0.0 1.0 — — 
18.7 94.0 98.0 13.3 1.4 — “= = a er en 
18.6 94.3 12.9 | 14.3 5.7 — a = ee 2 = 
23.0 14.0 15.0 18.0 7.0 1.0 = = ae aoe >> 
19.0 19.0 21.0 12.0 6.0 3.0 = = es ae el 
16.7 98.7 90.7 16.0 4.0 0.6 = ne = Le BR: 


heraf let ses, at Kurven for A. teres i hele sit Forløb er forskudt 
tilhgjre; de afbildede Kurver gælder Gruppe 3, for de andre 
Grupper vil man finde lignende Forhold. For Forholdet mellem 
H. Avenae og H.teres gælder noget lignende efter lagttagelserne i 
Gruppe 3 (se Kurven i Fig. 16); om dette er almengyldigt, kan ikke 
oplyses; Materialet i Gruppe 1 er altior heterogent og uensartet 
til at kunne benyttes hertil. 

Det vil altsaa heraf fremgaa, at Konidier, udviklede under 
samme Kaar, gennemgaaende er længere hos AH. teres end hos 
H. gramineum, at deres Længde er afhængig af de Kaar, hvor- 
under de er dannede, samt at Konidierne hos H. Avenae sandsyn- 
ligvis er større end hos H. teres, naar de udvikles under samme 
Kaar. 


Il. Konidietykkelsen. 


Et Blik paa Tabellen S. 166 og den dertil hgrende venstre Del 
af Fig. 16 vil straks vise, at Konidierne varierer overmaade lidt i 
Tykkelse; Variationsvidden er gennemsnitlig kun 4 Klasser eller 12 4; 
Variationskurven bliver derfor særdeles elegant (se Fig. 16). At 
Konidietykkelsen er afhængig af ydre Kaar, ses ved en Sammen- 
ligning af de 3 Grupper, hvor Rækkefølgen er: 3>1>>2. Derimod 
er der ingen væsentlig Forskel paa Arterne indenfor Grupperne. 
Kun skal det fremhæves, at der for H. gramineum i Gruppe 3 falder 
et uforholdsmæssigt stort Antal Maalinger i Naboklasserne, især 
— Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 12 


er egg gre ey ie ay en I 


PR! a eco ee ee Por; 


# 
"à 


A i ’ j i 
“ . ‘ f ef À y 
å 5 > = = : 1 LE & 4 
” y ” FS , 
2 i : : 
i lå z 
i f dj # e 
TL Fa . | 
I Ÿ 4 
* 4 A j 1 

fe, 

| " 

\ å { 

i | 
À i \ 5 Ê Y 
KH \ =r 
5 a 3 
N, y ¥ 1 
‘ ö 
I . ë 
7 ; . 
i 
i / Bu 5 | 
/ 2 i i ' 
{ 
ÿ 
1% es re > 
/ ’ ‘ 
f \ : 2 
2 i i i . 
y 0 v i i 
‘ 7; G 
‘ å . og i 
ï + (| { { 
- i [4 
> | i N f 
- É 7 be 
= é i 
al 0 
il : 
/ : i 
| ER 
A AM U (| 
L. 4 1 . i af 4 ns . = 
7 ! Es x 
: 4 2 \ 
à \l = 
U be 1 7 1 1 
x = i 4 A ve P 
à Fr » x il 0 Le 
5 i x i 
A ly - U r | 
= À i \ i 
' a 5 . 
; i + x re. i « i ' 
B VW 
W. i 2 \ u 
" i ii » ë 
x 7 
| i » 
2 . = Pr x » 
x å = 
1 I x . 
4 


— 164 — 


‘ — 165 — 
Antal | eae poy Konidier, - fordelte i Klasserne: 
Svampens Art Maalinger |; m-—-90| m--80) m--70| m=-60 | m--50 | p= — = 
RSI Le EE MAO mg | m+20 m=-10| m | m+10| m--90 | m+30 }m+40 |m-+-50 | m--60 | m--70 | m-+80 | m--90 
= ie ii 2 I se 7 
| | 
+ N | | 
[ee sec) 12d | 651 | — u = ex 1.6 5.6 | 104 11.2 12.8 15.2 20.0 11.2 8.0 2.4 0.8 0.0 0.0 0.0 0.8 
Hiteres ..-+-++> | Sum |). RB | in FR Fe a 29 | 14057 5.9 14.7 14.7 2.9 11.9 2.9 | 20.6 0.0 2.9 = = = 
H. Avenae ....: | 91 | 882 | — = = 22 | Ta | Sa 11.0 8.8 77 | 143 | 110 | 132 7.7 2.2 0.0 1.0 = => 
Gruppe 2. | | x | | 
H.gramineum .. - 75 | 66.3 | — SE = = 7 1.3 80 5.3 18.7 24.0 28.0 13.3 1.4 — | — = > 
Hiteres ......: | 7 ee i 4.2 | 8 | Br 10.0 | 186 | 243 | 129 |. 143 5.7 | | 
| | | | | 
Gruppe 3. | | | | | | | 
H.gramineum ...|| 100 | 86.6 ILE _ — 1.0 0.0 | 10 | 8% | 12.0 23.0 | 140 15.0 18.0 7.0 1.0 — | — _ — = 
HAE CT 100 || 1094 | — | 10 | Oo | Oo | 10 | 20 MAI 120 | 190 | 190 | 210 | 120 COM 3:0; | PES | = = 
H. Avenae ..... | 150 | 1229 | 02 | 07 | Oo | Oo | 15 | 15 | 3 60 | 167 | 287 |.207 | 160 | 40 | RER | = 
Punkt. Dette vil bedre anskueliggores ved en grafisk Fremstilling heraf let ses, at Kurven for H. teres i hele sit Forløb er forskudt 
af Variationskurverne, som det er sket i Fig. 16 tilhojre; det vil tilhgjre; de afbildede Kurver gælder Gruppe 3, for de andre 
Grupper vil man finde lignende Forhold. For Forholdet mellem 
a H. Avenae og H. teres gælder noget lignende efter Jagttagelserne i 
3 Gruppe 3 (se Kurven i Fig. 16); om dette er almengyldigt, kan ikke 
= ; oplyses; Materialet i Gruppe 1 er altfor heterogent og uensartet 
so i til at kunne benyttes hertil. 
ms i Det vil altsaa heraf fremgaa, at Konidier, udviklede under 
a A samme Kaar, gennemgaaende er længere hos H. teres end hos 
il H. gramineum, at deres Længde er afhængig af de Kaar, hvor- 
under de er dannede, samt at Konidierne hos 4. Avenue sandsyn- 
ligvis er større end hos H. teres, naar de udvikles under samme 
Kaar. 
II. Konidietykkelsen. 
Et Blik paa Tabellen S. 166 og den dertil horende venstre Del 
af Fig. 16 vil straks vise, at Konidierne varierer overmaade lidt i 
N Tykkelse; Variationsvidden er gennemsnitlig kun 4 Klasser eller 12 y; 
ee = BEN Variationskurven bliver derfor særdeles elegant (se Fig. 16). At 
ans _ Avenae. A Konidietykkelsen er afhængig af ydre Kaar, ses ved en Sammen- 


, Fig. 16. 

aoe Fremstilling af Konidiernes Variation i Tykkelse (Kurvegruppen ül- 

b SEND) = Længde (tilhøjre) hos de tre Helminthosporium-Arter. Ordinaterne 

Klass i € Due Antal Maalinger indenfor hver Klasse; Abscisserne 
eines midterste Værdi (m, m + 3(10), m + 6(20) 0.s. v.) i Mikromillimeter. 


ligning af de 3 Grupper, hvor Rækkefølgen er: 3>1>2. Derimod 
er der ingen væsentlig Forskel paa Arterne indenfor Grupperne. 
Kun skal det fremheeves, at der for H. gramineum i Gruppe 3 falder 
et uforholdsmessigt stort Antal Maalinger i Naboklasserne, især 


12 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 


— 166 — 


Al Middel- pCt. Konidier i Klasserne: 
Svampens Art Maalinger tykkelse 23 ne | | 
1 m9 | m--6 | m+3 | m | m+3 | m+6 | m+9 

Gruppe 1. 

H. gramineum . . 125 17.0 — 1.6 | 15.2 | 57.6 | 24.0 1.6 — 
internes... .® | 34 17.4 = — | 11.8 | 588 | 294 = a 
H. Avenae .... 91 17.2 — 11-164 1517710985 3.3 — 
Gruppe 2. | 

HA. gramineum . . 75 15.4 — — 6.7 | 66.7 | 26.61 — z 
JEL aA eee oe 70 15.8 — — 10.0 | 87.2 2.8 — — 
Gruppe 3. 

H. gramineum . . 100 19.5 — 4.0 | 22.0 | 38.0 | 30.0 5.0 1.0 
ETS ternes. =... 100 18.1 — = 5.0 | 88.0 6.0 1.0 — 
H. Avenae- .... 150 NO Sf ES — 10.7 26.7 | 12.6 — — 


m+3; dette Forhold skyldes muligvis den Omstændighed, at mine 
Maalinger stammer fra to forskellige syge Planter, af hvilke den ene 
havde tykkere Sporer end den anden; deraf maaske den Hetero- 
genitet, som giver sig til Kende i Tykkelsekurvens Forløb, som og- 
saa i den Tvekløftethed, der er umiskendelig i Længdekurvens For- 
løb; dette Spørgsmaal har jeg dog ikke kunnet forfølge nærmere. 


Det vil heraf ses, at selv ved en statistisk Undersøgelse af det 
lettest tilgængelige Materiale for Diagnostikken af Svampene, Koni- 
dierne, lader der sig ikke paavise sikre Karakterer til Adskillelse af 
de tre Helminthosporium-Arter for Antallet af Vægges og Tyk- 
kelsens Vedkommende, men at Konidielængden gennem- 
snitlig synes forskellig i hvert Fald hos H. gramineum og 
H.teres, udviklede under ensartede Kaar. 


Pyknider og Pyknokonidier har jeg kun fundet hos 
H.teres, dels i Renkulturer paa Halm (se Fig. 18), dels paa Avner, 
der spontant var inficerede med Svampen. 

I Renkulturer viser Pykniderne sig for det blotte Øje omkring 
10 Dage efter Podningen som ganske smaa, netop synlige, kres- 
runde sorte Punkter, paa hvis Spids der i Almindelighed findes en 
graahvid Draabe. De modne Pyknider findes overfladisk, udviklede 
fra de paa Substratet krybende Hyfer, der ved deres Tilhæftning 
til Pykniden er sortfarvede (se Fig. 17 4). Pyknidevæggen er tynd, 


— 167 — 


i Reglen bestaaende af et enkelt, pseudoparenkymatisk, sort eller 
sortebrunt, næsten uigennemsigtigt Cellelag; de pyknokonidie- 
dannende Sterigmer har jeg ikke kunnet paavise i de modne Pyk- 
nider, der alene er blevne undersggte; Pyknidevæggen brister i 
Spidsen ved en kresrund eller spalteformet Aabning. Pyknidens 
ydre Form er hyppigst, som i Fig. 17 A, kugleformet eller pæreformet 
50—65 u tyk, 58—94 4 høj; af og til er den mere langstrakt, valse- 
formet, 1—2 Gange indsngret paa tværs og da i Reglen med en 
hyalin Spids; saadanne Pyknider kan blive temmelig store (indtil 
116 x 230 u). 


Fig. 17. 
Helminthosporium teres. 
A. Pyknider fra Renkultur paa Halm, med den i Spidsen fremtrædende draabe- 
formede Samling af Pyknokonidier (>< 200). B. Pyknokonidier, dels uspirede, 
dels i forskellige Spiringsstadier (>< 650). 


Pyknokonidierne er meget smaa, kugleformede, ellipsoidiske 
eller valseformede (se Fig. 17 B), 1>< 1—24, stedse hyaline, tynd- 
væggede og 1-rummede. De bryder frem af Pykniderne, sammen- 
holdte af en Slimmasse, som de før omtalte graahvide Draaber, der 
ses paa Pyknidernes Spidser i Fig. 17 A1). 


1) Saavidt jeg har kunnet se, er der paa Kornarterne hidtil ikke beskrevet 
Pyknider af denne Karakter. 
19* 


— 168 — 


Efter Udsæd i Olurt fandt jeg de første Stadier af Pyknoko- 
nidiernes Spiring efter 5 Dages Forløb; da begyndte de at svulme 
op til det mangedobbelte af deres tidligere Omfang og derefter at 
danne Hyfer, som snart blev leddede (se Fig. 17 B, der er tegnet 
7 Dage efter Udsæden). Som det vil ses, foregaar Spiringen af 
disse Sporer i Modsætning til de frie Konidiers 
meget langsomt; først efter 14 Dages Forløb 
blev et Mycel, stammende fra en Pyknokonidie, 
saa stort, at det kunde ses med det blotte Øje; 
det podedes over paa Halm og gav her ligesom 
de fra frie Konidier stammende Mycelier en smuk 
Udvikling af Pyknider og Sklerotier. 


Sklerotier udvikles kun hos H. gramineum 
og H.teres; hos H. Avenae troede jeg en enkelt 
Gang at se lignende Dannelser; det viste sig 
under Mikroskopet at være løse, mørke Mycel- 
nøgler uden Antydning af Pseudoparenkym- 
dannelse. 

Sklerotierne faar den kraftigste Udvikling hos 
H. teres (Fig. 8 B og 18); her udvikles de baade i 
Renkultur og paa spontant forekommende My- 
cel i syge Blade og Avner (i de sidste to Til- 
fælde forst efter længere Tids Henliggen i fugtigt 
Rum). Tidspunktet for deres første Optræden i 
en Kultur er meget forskelligt, fra 10 Dage til 
en Maaned efter Udsæden: med størst Sikkerhed 


SES og hurtigst udvikles de paa Halm. I Pladekul- 

ig. 18. 3 

Helminthosporium turer paa Olurtgelatine har jeg en enkelt Gang 
teres. set Sklerotierne ordnede i Ringe, koncentriske med 


Renkultur paa Halm  Tagringene i Myceliet, altsaa et Tilfælde analogt 
med lidt overfladisk 


med det af de Bary hos Sclerotinia fundne 
mørkt Mycel, samt 
talrige Pyknider og (8, 385 og 409). | 
Sklerotier. (X 2), Sklerotiet er oftest halvkugleformet, forsynet 
| med sorte Børster, der stritter ud til alle Sider; 
det bestaar inderst af hyalint Pseudoparenkym (Fig. 19) med 
rundagtige, fedtrige, ret store Celler; udefter afgrænses det af 
et sort, tyndt Barklag, hvori Cellestrukturen bliver helt utydelig. 
Fra de fritliggende Partier bryder bgrsteformede, mangecellede 
Hyfer frem, som ofte er sorte og tykveeggede i hele deres Udstreek- 


ys i Ms 


— 169 — 


ning og ender stumpt; ikke sjældent forlænger de sig mod Spidsen 
i en almindelig tyndvægget, hyalin Hyfe (Fig. 19 tilvenstre); dannes 
der mange saadanne, kan de samle sig til kolleformede, hvide 
Mycelduske, der udspringer fra Sklerotierne (f. Eks. 1 Kulturer paa 
Olurtgelatine). 

Sklerotiernes Dimensioner er meget variable; Diametren er 
oftest 400—700 », undertiden mindre, 80—120 „. Borsterne er ved 
Basis 6—10 4 tykke, af en meget varierende Længde, der for de 
stumpt endende kan naa 450 u. 

Hos H. gramineum er Sklerotierne byggede paa lignende Maade, 
blot er de mindre (300—450 1) 
og optræder i Kulturerne i 
ringere Antal (kan lige skim- 
tes i Fig. 8 A, Kulturen til- 
venstre, nederst). 

At de her beskrevne Dan- 


” 


nelser maa tydes som Sklero- IS IK NT ER 
tier, kan der næppe være TV, 0 Ye EGE ALLER 
nogen Tvivl om; deres hele 

Bygning og Beskaffenhed, Oo 

deres Næringsrigdom viser g 95 
tydelig hen til, at det er hvi- 

iende Organer. I alle mine Fig. 19. 

Kulturer har jeg kun faaet Helminthosporium teres. 


ovennævnte Udvikling under Tversnit af Halm-Internodie (hvori ses 


eect wariorode Kaar (Varin Ledningsstrænge, Styrkevæv [skraveret], 
8 S AV une, 2 OLED). med Sklerotie ei Har (han 


Kulde, periodevis Indtorring, kultur; under Sklerotiet ses sort Mycel 
Æteriserimg 0.s.v.). Det fore- hist og her i Styrkevævet; x 60). 


kommer mig dog i høj Grad 

sandsynligt, at vi i disse Sklerotier maa se umodne Peritecier af 
en af de paa vore Kornarter optrædende borsteklædte Pleospora 
(Pyrenophora)-Arter. 

En af disse, P. polytricha (Wallr.), er beskrevet og afbildet hos 
Tulasne (65, 269 ff., tab. 29); Peritecierne er her, bortset fra Papil- 
len med Periteciemundingen, ganske lig vore Sklerotier, som disse 
forsynede med stive Børster (2—300 y lange, til 104 tykke). Dels paa 
Borsterne, dels paa Substratet (her paa Konidiebærere) dannes der 
talrige frie Helminthosporium-Konidier, hvis Form og Størrelse ganske 
minder om vore (4—6 Rum, 13—16 tykke, 30—80 » lange); som 
her dannes de flere i Tal paa hver Konidiebærer, som i Spidsen 


— 170 — 


er grenet; Sekundærkonidier findes ogsaa (Fig. 2 tilvenstre); Koni- 
diernes Spiring er ganske overensstemmende med vore H.-Arters; 
og endelig nevner Tulasne, at Peritecierne i ung Tilstand er 
golde Sklerotier: ,Perithecium recens natum nil omnino est nisi 
sclerotium ...; totum enim e parenchymate solido, continuo, ex- 
trorsum nigro, intrinsecus autem albido vel roseolo constat et in 
omni parte oleo pallido abunde scatet* (p.270); de overvintrer i 
denne Tilstand (smlgn. Fuckel 18, 215). Svampen findes paa Stub 
af Hvede, Byg og Havre. — Den samme Pleospora polytricha er 
senere undersøgt og renkultiveret af Bauke (4, 479 ff.), der fandt, 
at det af Askosporerne fremvoksende Mycel dannede Konidier, Pyk- 
nider og unge Peritecier, der dog ikke modnedes; Pyknokonidierne 
beskrives som meget smaa, stavformede, farvelgse; herefter og efter 
Beskrivelsen af Pyknidernes Udseende i Halmkulturer er Ligheden 
med mine H. teres-Pyknider ret stor. 

Pleospora polytricha er altsaa pleomorf, idet den foruden Ascus- 
formen har frie Knopceller (af Helminthosporium-Type) og Pykni- 
der med 1-cellede, hyaline Sporer. Ved den her foreliggende Under- 
søgelse har det vist sig, at i hvert Fald Helminthosporium teres 
ogsaa er pleomorf, da den har Pyknider og Sklerotier; da Sammen- 
hængen mellem de forskellige Udviklingsformer i begge Tilfælde er 
godtgjort, vil det sikkert vise sig, at H. teres (og de to andre Arter) 
er Konidieformer af Pleospora-Arter. Paa Sagens nuværende Stand- 
punkt kan det selvfolgelig ikke lade sig gore at henfore vore Hel- 
minthosporium-Arter til nogen af de i Litteraturen beskrevne Pleo- 
spora-Arter; det maa vente, til det lykkes at faa Sklerotier af en 
given Helminthosporium-Art til at danne Seeksporer, eller omvendt, 
til der findes Eksemplarer af en fruktificerende Pleospora-Art, som 
ved fortsat Kultur paa dødt og levende Substrat kan identificeres 
med en af vore H.-Arter. 


C. Betingelser for Udviklingen paa dødt Substrat. 


Efter at vi i det foregaaende har set, under hvilke Former Ud- 
viklingen af vore H.-Arter foregaar eller kan foregaa, skal vi i det 
følgende betragte, hvorledes de ydre Kaar paavirker Udviklingens 
Gang, saavel kvantitativt som kvalitativt, alt ved Kultur paa dødt 
Substrat. Det er desværre endnu ikke lykkedes mig at føre disse 
Undersøgelser udover det første orienterende Stadium; men. jeg 
haaber dog, at det vil fremgaa af det følgende, at vore H.-Arter i 


— 171 — 


høj Grad er afhængige af de Kaar, der bydes dem, og at en Under- 
søgelse som Klebs’s over Aspergillus, Sporodinia og andre Arter 
i høj Grad vilde lønne sig. Jeg har nærmere prøvet Indflydelsen af 
forskellige Substrater og forskellige Temperaturer, hvortil kommer 
nogle spredte Forsøg over andre Faktorer. 


1. Substratet. 


Allerede ved nogle Spiringsforsog med JH. teres gav Sub- 
stratets Betydning sig tydelig til Kende: I destilleret Vand, alminde- 
ligt Drikkevand og Urt iagttoges almindelig og hurtig Spiring, 
medens den var slet og langsom i Hestegadningdekokt og Cibils 
Kodekstrakt; alle nævnte Substrater var neutrale eller svagt sure. 
Efter disse Kulturer med urent Materiale har jeg i Tidens Lob 
foretaget en Reekke Kulturer paa forskellige Substrater, overalt med 
absolut renkultiveret Udsæd. Nedenstaaende Oversigt omfatter kun 
Kulturer ved alm. Stuetemperatur (15—20° C.). 

Olurt!): Alle 3 Arter trives fortræffeligt (om Luftmyceliet 
se Side 149f.). A. gramineum: kun Mycel med sorte og ofte rødlige 
Farver; 0 Sklerotier, Pyknider og Konidier. H. teres: som fore- 
gaaende, dog er røde Farver sjældnere, Sklerotier almindelige (ud- 
vikles undertiden temmelig sent). #. Avenae: aldrig røde Farver; 
0 Sklerotier, Pyknider og Konidier. Ølurt med Gipsblokke 
(cylindriske, ragende op i Luften over Urten): paa Gipsblokkene 
danner H.teres rigeligt sort Mycel, talrige Sklerotier; 0 Konidier og 
Pyknider. Ølurt-Gelatine og -Agar forholder sig for alle Arter 
som den rene Urt, Gelatinen smæltes altid; i en enkelt Kultur paa 
Ø.-G. fandt jeg Konidier af H.teres, meget variable i Størrelse, 
med talrige Sekundær- og Tertiærkonidier, de større af normale 
Dimensioner. 

Bygbladdekokt?). H.teres danner rigeligt hyalint Substrat- 
mycel, kun sparsomt Luftmycel; talrige Sklerotier saavel paa Over- 
fladen som nedsænkede i Substratet; i ganske enkelte Kulturer 
typiske Helminthosporium-Konidier (paa stærkere Dekokt, Vf. 1.028, 
dannes sort Substratmycel og rigeligt Luftmycel). H. gramineum: 
kun hyalint Substratmycel; O Sklerotier. Bygbladdekokt + 


1) fremstillet ved Fortynding af „Evers Maltekstrakt*. Vf. 1.03—1.05. 
?) fremstillet ved Afkogning af udvoksne Bygblade; meget tynd, lysegul, Vf. 
1.002—1.003. 


— 172 — 


Gipsblokkke: 4. teres danner paa Gipsen borsteklædte Sklerotier. 
Bygbladdekokt-Gelatine og -Agar som den flydende Byg- 
bladdekokt (H. gramineum og H. teres). 

Steriliserede Blade af Byg, Havre, Rug og Hvede. 
H. teres danner her rigeligt hyalint Substratmycel, Grupper af smaa 
Konidier og ret talrige Sklerotier; Bladenes Farver forandres ikke; 
de beholder den snavsetgronne Farve, som nysdræbte Blade har, 
og der dannes ikke de kraftige brune Farver som paa levende 
Blade. Torres de af Svampen gennemveevede Blade, og anbringes 
de derefter i fugtigt Rum, udvikles der overordentlig talrige Koni- 
dier af typisk Form og Storrelse; dette gælder baade Kulturer paa 
Havre- og Bygblade; paa Hvede- og Rugblade dannes under disse 
Forhold kun faa Konidier. 

Steriliseret Halm af Byg (2r. og Vinterbyg), Havre, 
Hvede og Rug: Alle 3 Arter provede paa alle Halmarter, overalt 
med det Resultat, som tidligere er beskrevet og afbildet (S. 151), 
altsaa kortelig rekapituleret: 7. gramineum: hyppig mindre Sklero- 
tier; O Konidier og Pyknider; Luftmyceliet tyndt, ensartet, ikke 
tottet; meget ofte rode Farver i Substratmyceliet. 7. teres: næsten 
altid store Sklerotier; meget ofte Pyknider; af og til Konidier; Luft- 
mycel meget sparsomt; røde Farver sjældnere. A. Avenae: hverken 
Sklerotier, Pyknider, Konidier eller røde Farver, men kraftigt, tottet 
Luftmycel. 

Steriliseret Halm — Jord: Paa Overfladen af god, leret 
Havejord i en stor Petriskaal anbragtes med 2—3 Ctm.s Mellemrum 
5 Halmstykker; efter fornøden Sterilisation saaedes lidt Mycel af 
H.teres paa et af de yderste Halmstykker; efter et Par Maaneders 
Forløb havde Svampen gennem Jorden bredt sig fra det ene Halm- 
stykke til det andet, og paa Halmen fandtes da overalt Sklerotier 
og en Del Konidier, men ingen Pyknider. 

Svedskegelatine: God Vækst hos alle 3 Arter. A. grami- 
neum: Substratmycel lyst rødbrunt; Luftmycel hvidt, løst, ikke tottet. 
0 Konidier, Pyknider, Sklerotier. A. teres: Substratmycel rødlig- 
sortagtigt; hvidt, tottet Luftmycel; 0 Pyknider og Sklerotier; i 
Almindelighed talrige Konidier, med talrige Sekundærkonidier ; som 
Følge heraf er Længden af K. meget variabel; Tykkelsen er normal. 
H. Avenae: Sort Substratmycel, rigeligt hvidt Luftmycel; 0 Konidier, 
Pyknider og Sklerotier. 

Kartoffelprismer og -skiver: H. gramineum med ret 
rigeligt rødt Mycel: O Sklerotier, Pyknider og Konidier. A. teres 


— 173 — 


med meget rigeligt rødligt Mycel; en Del Sklerotier, men 0 Pykni- 
der og Konidier. 

Bouillon (se nedenfor). 

Cibils Kodekstrakt. HA. teres danner meget lidt Luftmycel, 
men ret rigeligt hyalint Substratmycel, der paa mange Steder op- 
loses i perlesnorformede Kader af kugleformede eller ellipsoidiske 
Celler (S. 148 og Fig. 20); 0 Konidier og Pyknider, enkelte Sklero- 
tier; overfort fra 5 Uger gamle Kulturer til Halm gav Myceliet 
normal Udvikling som ovenfor beskrevet. 

Hestegodningsdekokt. AH. teres danner ret rigeligt hyalint 
Substratmycel af sædvanlig Form uden Sklerotier, Pyknider og 
Konidier; efter Overførelse af 5 Uger gammelt Mycel paa Halm nor- 
mal Vækst. Paa frisk Hestegodning trives A. teres ret godt og 
kan danne enkelte smaa Sklerotier; paa gammel Gødning daarlig 
Vækst uden Sklerotiedannelse; i begge Tilfælde 0 Pyknider og Konidier. 

I Tilslutning hertil maa jeg nævne, at /.-Arterne i urene 
Kulturer (med Bakterier o. lign.) trives overordentlig daarlig, danner 
ganske lidt hyalint Mycel uden Fruktifikationsorganer; dette skyldes 
sikkert Bakteriernes Stofskifteprodukter, hvorved Substratet gøres 
uskikket for Helminthosporium’s "Trivsel !). 


Af det her meddelte vil det være klart, hvilken Rolle Sub- 
stratets Beskaffenhed spiller for vore H.-Arters Trivsel. En nær- 
mere Analyse heraf Far jeg kun foretaget for to Forholds Ved- 
‘ kommende: Reaktionen og Kvelstofkilderne. 

For Substratets Reaktion gælder her det samme som 
for saa mange andre Svampe, at de trives bedst paa surt eller 
nevtralt Substrat, daarligst paa alkalisk. Dette fremgaar for det 
første af to Forsøg med Udseed af Konidier af A.teres i Qlurt, 
dels sur, dels nevtraliseret eller alkaliniseret med Natron; i det 
ene Forsøg spirede kun enkelte af Konidierne i den alkaliske Urt, 
og det forst efter 3 Dogns Forlob, medens alle Konidier var spirede 
i den sure Urt efter 1 Dogns Forløb; i det andet Forsøg var Ko- 
nidierne spirede rigelig overalt efter 22 Timers Forlob; men i den 
alkaliske Urt var Hyferne kun 1—2 Gange saa lange som Konidi- 
erne, i den sure og nevtrale derimod 10—20 Gange saa lange. Da 
disse Forsøg ikke er foretagne med bakteriefrit Materiale, anstillede 
jeg senere en anden Forsggsrække med Renkulturer af alle 3 H.- 
Arter; Substratet var dels Olurt, dels Bouillon, nevtraliseret eller 


1) smlgn. Klebs (Pringsheims Jahrbücher, 32. Bd. 1898. 8.27 og 53). 


AUS 


alkaliniseret med kulsurt Natron; Udsaeden var renkultiveret Mycel; 
Henstand fra 8--29. 11. 1899 i Mørke ved alm. Tp.; den ved For- 
sogets Slutning dannede Mycelmasse henfortes til de S. 141 f. nævnte 
Klasser; det viste sig, at alle 3 A.-Arter forholdt sig ens. 

Mycelmassen paa den nevtrale og sure Urt var VI, paa den 
alkaliske V—VI, altsaa kun en ringe Forskel; en Undersøgelse af 
Beholdningen af den ikke-inficerede, ellers ens behandlede, alkaliske 
Urt viste, at Reaktionen havde forandret sig (under Sterilisationen ?) 
fra steerkt alkalisk til nevtral (den nevtrale var blevet svagt sur); 
herved forklares det ringe Udslag tilstrækkelig. Den sure og nev- 
trale Bouillon gav daarligere Veekst end i de tilsvarende Urtkulturer; 
i begge Tilfælde var Væksten IV; den alkaliske Urt gav meget 
kendeligt Udslag, kun II—IIT; her havde Reaktionen ogsaa holdt 
sig uforandret. Forsøgene med Renkulturer bekræfter altsaa Spi- 
ringsforsøgene. Det maa endvidere bemærkes, at der i Bouillon- 
kulturerne ikke fandt nogen kendelig Pigmentdannelse Sted, samt 
at Reaktionen ingen Indflydelse havde paa den sædvanlige Pigment- 
dannelse paa Urten; i intet Tilfælde saas Pyknider, Konidier eller 
Sklerotier (heller ikke paa Urten, Kulturerne var for unge). 

Ved Forsøget over forskellige Kvælstofforbindelsers 
Næringsværdi gaves Kvælstoffet dels i Forbindelser sammen med 
Kulstof (Hvedeglutin"), Pepton, Asparagin, vinsur Ammoniak), dels 
1 kulstoffri Forbindelser (Ammoniumsulfat, -nitrat og Kaliumnitrat). 
Af hvert af disse Stoffer sattes 1 pCt. til en Opløsning af Aske- 
bestanddele (efter Pfeffer: 1000 gr. dest. Vand, 2.5 gr. Kalium- : 
fosfat, 1.25 gr. Magniumsulfat, 1.0 gr. Klorkalcium, samt Spor af 
Jærntveklorid). Opløsningerne deltes i to Parallelrækker, af hvilke 
der i den ene yderligere tilsattes 5 pCt. Druesukker. Om fornødent 
tilvejebragtes en svagt sur Reaktion med Fosforsyre. Der udsaaedes 
Mycelstumper fra Renkulturer den 7.3. 18997); Forsøget afbrodes 
den 15.4. 1899; Henstand i Mørke ved 14—18°C.; af alle Prøver 
er Sterilisation o.s. v. foretaget samtidig. 

Resultatet af Forsøget blev, at der i ingen af Kulturerne ud- 
vikledes Konidier, Pyknider eller Sklerotier; derimod viste der sig 
betydelig Forskel paa det dannede Mycels Masse og dets Pigmen- 
tering. Følgende Tabel giver en Oversigt over den dannede Mycel- 
masse, ved Forsøgets Afslutning bedømt efter den oftere nævnte 
Skala (I—VI): 


1) Velvillig meddelt mig af Hr. Cand. mag. Fr. Weis. 
7) Overalt 3 Parallelkulturer. 


— 175 — 


Uden Druesukker Med Druesukker 
Substrat | ; 
H. gram. | H. teres |H.Avenae | H.gram.| H. teres | H. Avenae 
CDN A 0...» II IV—V IV—V | IV—VI VI VI 
Pepton......- nes V V ie oe el VI VI 
Asparagin’-... IV IV II III— VI VI VI 
Ammoniumtar- 

HU LIENS | "I—II III II—III V VI VI 
Ammoniumsulfat I—H LIT II— III VI VI IV—V 
Ammoniumnitrat! II—IIT II—II II— HI VI VI | IV—V 
Kaliumnitrat .. | I—II IT Il N N V BANN 
Askebestanddele | | 

2) (0 de 0:52 | I I I | I—II IT II 
Destilleret Vand | I I I forulykket 


Disse Resultater maa behandles med en vis Varsomhed, dels 
fordi den anvendte Maalemetode er mindre paalidelig, dels fordi 
der ikke er taget Hensyn til, om paagældende N.-Forbindelser er 
budte i en passende Koncentration, dels da der med Udsæden 
(Mycelietragmenter) er indført en ikke forsvindende Mængde organisk 
Stof, der sikkert betinger den ikke helt ubetydelige Vækst paa Sub- 
strater kun med uorganiske N.-Forbindelser, og endelig da der, som 
Tabellen viser, var nogen Uoverensstemmelse mellem flere af Paral- 
lelkulturerne. Tages Hensyn hertil, kan man dog drage folgende 
Slutninger: 1) at der ingen væsentlige Forskelligheder findes mellem 
de forskellige Arters Næringskrav, men at der i Enkeltheder synes 
at være Forskelligheder, der kunde fortjene nærmere Provelse 
(f. Eks. H. gramineum’s slette Vækst paa Glutin, H. Avenae’s mindre 
"gode paa Sukker + uorganiske Ammoniaksalte); 2) at de Forbin- 
delser, der baade yder N. og C., giver forholdsvis mindre gode 
Resultater, men at en Tilsætning af Druesukker giver fortrinlig 
Vækst; 3) at uorganiske N.-Forbindelser, især Ammoniaksalte, i 
Forbindelse med Druesukker gennemgaaende giver lige saa god 
Vækst som de paa én Gang N.- og C.-ydende Stoffer + Druesukker, 
og at vore /7.-Arter altsaa ikke synes at sætte særlig Pris paa højt 
sammensatte Kvælstofforbindelser. 

Pigmentdannelsen i Substratmyceliet var som sædvanlig af 
dobbelt Art: dels rødlig (kødrød, teglstensrød eller purpur), dels 
sortagtig (olivenfarvet i forskellige Nuancer eller helt sort). Neden- 
staaende Tabel viser Afhængigheden mellem Substratets Beskaffen- 


— 176 — 


hed og Fremkomsten af Farver; disse er henforte til de to Hoved- 
farver (,sort“ og ,r@d*) og deres Intensitet betegnet ved Antallet 
af Kors; (+) betegner Spor af vedkommende Farve, —: fuldstændig 
Mangel deraf. 


Uden Druesukker Med Druesukker 
Substrat H. gram. H. teres | H. Avenae | H. gram. H. teres | H. Avenae 
sort rod | sort rod | sort rod | sort rod | sort rød | sort rød 
Glutime,. sn In - | a =| tt - It © RSS 
Pepton ....... noms = | Mm = Ni ENS 
Asparagin. . . . . : [@ — | — — | 4 00 it ne 
Ammoniumtartrat. | —  — — — + Gir fe isnt ee rn 
Ammoniumsulfat A a ae Ud 53 ee ee Fik - Ho - 
Ammoniumnitrat . | — — (tf) — T — Xl FF + tit — | ++ es 
Kalummtrater 2 Be nome + — |} + +T + ++ + 
Askebestanddele. . eset re u = u: | Ben = — |} oe 
Destilleret Vand. . —  — — — — — forulykket 
| 


Mest igjnefaldende er den Rolle, som Sukkertilsætningen spiller 
for Fremkomsten af Farver, saavel sorte som røde; uden Sukker 
kan en Pigmentering spores i enkelte Tilfælde hos H. gramineum og 
teres, medens den hos H. Avenae gør sig gældende i ringe Grad 
overalt. Iøvrigt giver denne Oversigt et nyt Bevis paa H. grami- 
neum's særlige Evne til at danne røde Farver og paa, at de sorte 
Farver særlig optræder hos de to andre Arter; som tidligere be- 
mærket synes Tilbøjeligheden til sort Pigmentering allerstørst hos 
H. Avenae, hvilket her giver sig til Kende ved, at den ogsaa op- 
træder paa sukkerfrit Substrat. De andre i Tabellen fremtrædende 
Forskelligheder er sikkert for lidet fremtrædende, til at man fore- 
løbig kan skænke dem videre Opmærksomhed. 


2. Temperaturen. 


Forsøgene har haft til Formaal at belyse forskellige Tem- 
peraturers Indflydelse paa 1) Konidiernes Spiring, 2) Myceliets 
Vækst, 3) Dannelsen af Konidier og andre Formeringsorganer. De 
hertil nødvendige Temperaturer er tilvejebragte paa følgende Maade: 
25°, 30°, 35° i Termostater regulerede paa de paagældende Tem- 
peraturer (alt i Celsiusgrader; nøjagtigere Angivelser nedenfor). 


— 177 — 


15°—90° er alm. Stuetemperatur, hvis Svingninger kontrolleredes 
ved Six’s Minimums- og Maximumstermometer; disse Svingninger 
er det desværre ikke lykkedes mig at bringe ned under 4—5°. 
10—12° er tilvejebragt i et Skab i Laboratoriets Kælder eller i en 
ikke opvarmet Gang; Svingningen var her aldrig over et Par Grader, 
hyppigst var Temperaturen meget konstant. 4—5° er tilvejebragt 
i Isskab. Hvor intet andet er bemærket, har Kulturerne overalt 
henstaaet i Mørke; kun i de faa Ojeblikke, da Undersøgelsen af 
dem stod paa, udsattes de for Lyset. 

a. Konidiernes Spiring er undersøgt ved Udseed af Ko- 
nidier af A. teres og H. Avenae i Draaber af paageeldende Substrat 
i fugtigt Kammer. A. gramineum er ikke undersøgt, da tilstrække- 
ligt Konidiemateriale ikke kunde skaffes til Veje. 

Forsøget med A. teres foretoges i Qlurt og destilleret Vand; 
det gav folgende Resultat efter 24 Timers Forløb: 


lee Olurt Vand 
ratur 


319 Alle Konidier spirede. Hyferne | Alle Konidier spirede. Hyfer c. 10 


- 3—5 Gange Konid.s Længde, Gange Konidiernes Længde, 
perlesnorformede, kun svagt meget tynde, indholdsfattige, 
grenede (Fig. 20 C). svagtgrenede, ikke perlesnor- 


formede (Fig. 20 B). 


25° Alle Konidierne spirede. Hyfer | Som foregaaende. 
c. 5 Gange Konidielængden, 
som foregaaende. 


16—20° | Alle Konidierne spirede. Hyfer 5—10 Gange Konidielængden, af nor- 
mal Tykkelse, ikke perlesnorformede (Fig. 20 A). 


12° Alle Konidierne spirede. Hyfer 6—8 Gange Konidernes Lengde, af 
normal Form. 


4° Som foregaaende. Hyfer dog kun 1—2 Gange Konidiernes Længde. 


Det fremgaar heraf, at Spiringshastigheden, maalt ved Hyfernes 
Laengde, er nogenlunde ensartet fra 12° og opefter, da den skons- 
vise Bedommelse jo er ret mangelfuld, og de smaa Svingninger 
derfor neppe har meget at betyde. Ved 4° er der en ikke helt 
ringe Spiring. Ved 25° og 31° var Spiringens Forløb derimod ret 
ejendommeligt (se Beskrivelsen ovenfor og Figurerne S. 178). I 
disse Kulturer fandtes der en meget stærk Forurensning med Bak- 


=e 


terier, Ger og „Skimmel“; muligvis har disse fremmede Organis- 
mers Stofskifteprodukter, som særlig ved disse’ Temperaturer dannes 
rigelig, betinget den abnorme Spiring; i de nedenfor omtalte Ren- 
kulturer af H. teres ved hoje Temperaturer fandtes perlesnorfor- 
mede Hyfer kun undtagelsesvis og de tynde Hyfer slet ikke; en 
direkte Sammenligning af disse. to Forsggsreekker er imidlertid ikke 
mulig, da den sidste er foretaget paa Olurt-Agar og med gammelt 
Mycel; men den nys nævnte Opfattelse faar dog en vis Støtte her- 
ved; det maa dog erindres, at perlesnorformede Hyfer kan dannes 
i rigelig Meengde i Renkultur paa Cibils Kodekstrakt (S. 173). 


A B C 
Fig. 20. 
Helminthosporium teres (>< 135). 
A. Konidie spiret i Olurt ved 16—20°. B. Konidie spiret i Vand ved 31°. 
©. tilvenstre losreven Konidiebærer, der spirer som en Konidie, tilhojre en noget 
deformeret Konidie; begge spirende i Qlurt ved 31°. 


I Forsøget med H. Avenae var Spiringen begyndt hist og her 
1 Time efter Udsæden ved 25°; efter 2 Timers Forløb var den 


almindelig eller ret almindelig ved 18—19°, 25° og 30°, de dan- 


nede Hyfer "/2—2 Gange Konidiernes Tykkelse; ved 12° kun be- 
cyndende Spiring hos enkelte Konidier. Efter 19 Timers Forløb 
var de fleste Konidier spirede ved 12°, Hyferne allerede 5—6 Gange 
Kon.s Længde; ved 5° var nu omtrent Halvdelen spiret, Hyferne 
10—2 Gange Konidielængden. Dette Forsøg præciserer nærmere 
Resultatet af det foregaaende, saaledes at Spiringen foregaar hur- 
tigere ved 18—19°, 25° og 30° end ved 12°, og af disse 3 Tempe- 
raturer hurtigst ved 25°. Spiringens Forlob ved hgje Temperaturer 
undersggtes ikke. | 


— 179 — 


b. Myceliets Vækst er undersøgt ved Renkulturer af alle 
3 Arter paa Olurt-Agar; Veeksthastigheden er kontrolleret ved Maa- 
linger efter den S. 142 angivne Metode. Der er foretaget 3 Rækker 
Forsøg, den første med H. teres alene, de andre med alle 3 Arter; 
i disse to sidste stammer Udseeden fra lige gamle Olurtkulturer 
af 3 Arter; i hver af Reekkerne er Substratet for alle Kulturer 
ganske ens og ens behandlet m.H.t. Sterilisation o.s.v. Efter at 
Podningen af Kulturerne er foretaget, henstaar de alle nogle Dage 
ved Siden af hverandre i alm. Temperatur; naar Myceliet da er 
blevet saa stort, at det med Lethed kan maales, foretages den 
første Maaling, og Kulturerne fordeles da til de forskellige Tempe- 
raturer. Alle Kulturer henstaar 1 Morke. Resultatet af Forsggene 
vil fremgaa af nedenstaaende Tabeller, hvor Tallene overalt be- 
tyder Diametren af Myceliet eller dennes Tilvækst, udtrykt i 
Millimeter; Talrækkerne fra venstre til højre betegner stedse Maa- 
linger udførte paa samme Diameter, i Kolonne 3 betegnet henholds- 
vis med 4 eller B; ved Kulturer i Nielsens Flasker betegner A- 
Retningen altid den med Flaskens Hals parallele; Maalingerne er 
foretagne med ngjagtig 24 Timers Mellemrum, eller, hvis det ikke 
har været muligt, da efter Forløbet af 2, 3 ... x 24 Timer. 


iste Forsogsrekke. AH. teres. Myceliefragmenter udsaaede 
paa @.-A. i Petriskaale den 19. 1.1898. Fordeling til de forskel- 
lige Temperaturer den 22.s.M. Kultur Nr. 4 maatte kasseres paa 
Grund af Forurensning med Penicillium glaucum. Se Tab. S. 180. 

Forsøget har givet et særdeles smukt, ensartet Resultat, saa- 
vel hvad angaar de samtidig foretagne Maalinger af Parallelkulturer, 
som de i forskellige Døgn foretagne af samme Kultur; de fundne 
Middelværdier er da alle meget brugbare. Kun Nr. 3 er mindre 
paalidelig, da Parallelkulturen mangler; denne sidste blev dog kun 
hæmmet i sin Vækst, hvor de to Arters Mycelier mødtes, ellers 
foregik Væksten normalt, i en enkelt Diameterretning noget .mindre 
end i Nr.3; den for Nr. 3 fundne Middelværdi 12.2 mm. er derfor 
sandsynligvis noget for høj; Forskellen mellem Væksten ved 30—39? 
og 24—25° er derfor uden Betydning, og den hurtigste Vækst maa 
antages at foregaa ved en mellem disse to beliggende Temperatur, 
hvad Kurvens Forløb jo ogsaa tyder paa (se Fig. 21, 1). 


2den Forsøgsrække. fl. teres, gramineum og Avenae. 
Myceliefragmenter udsaaede paa ®.-A. i Nielsens Flasker den 22. 3. 


— 180 — 


Helminthosporium teres. 


Tilvekst pr. Døgn 


Myceliets | 
Kultur Diameter | 
Tempe- |— ved Maa- 
ur |) lingens || 1ste og 2det| _ 
Sn Nr. Ret Be- rs" 22, Saye 
nıng | gyndelse | jalt Dø 
1 A 19.0 24.0! 12.0 | 11.0 
30-390 B 19.5 93.0 | 11.5 | 11.5 
ig 5 A 20.0 24.5 | 12.2 | 11.5 
B 20.0 93.0| 11.5 | 13.0 
oth eels A 93.5 99.0! 11.0 | 12.5 
he B 22.0 22.0 11.0 | 12.5 
A 20.0 15.0! 75 | 85 
ae B 91.0 15.01. 7.521580 
ae ee 910 11551 7.7] 7.5 
B 23.0 15 0 7.5 | 7.5 
i VAN 19.5 9,5! 4.7 | 45 
ARTE B 91.5 9.5| 4.7 | 4.0 
= A 99.5 90| 45 | 45 
8 B 929,5 8.5| 4.2 | 4,5 
A 95.0 DO) 1.0. US 
ie 20.0 | 10l 05 | 20 
3—4° 
fo Å 19.0 350 172530 
B 19.0 35 el ee ALN 


1899, Fordeling den 27.s.M.; talrige Kulturer forulykkede. 


4de 


12.0 
12.0 
11.0 
11.5 


13.5 
13.5 


5te 


10.0 
10.0 
11.0 
10.0 


12.5 
13.5 


1.5 
8.0 
7.0 
6.5 


3.0 
3.5 
4.0 
4,5 


2,5 
1.5 
2.0 
2.0 


1.—5. Døgn 
edge: 
| tilvækst 
6te | 7de|| ialt _PF | pr. Døgn 
| Deen 
— | — | 57.0 | 114 
— | — 06.5 11.3 LL 
| — Es Eure ig 
— | — | 575 | 115 
— | — | 605 | 121 | 
12.2 
— | SOs ae is 
8.5 | 6.5 | 38.0 7.6 
7.50] 7:0 11385 ra 7 
8.5 | 6.5 | 37.0 7.4 > 
1.5 | 2.0 | 36.5 7.3 
5.0 | 5.0 | 21,5 4,3 
5.0 | 4.5 | 21.0 4.2 
> 4.3 
5.0 | 5.0 | 21.5 4.3 
5.5 | 35 | 215 4.3 
1.0 | 1.0 7.0 1.4 
3.0 | 0.0 6.0 1.2 
1.6 
2.0 | 1.5 | 10.0 2,0 
2.0 | 1.0 | 10% 9.0 
Myce- 


lieudviklingen var i mange Kulturer saa ringe, at Aflæsningerne 
forst kunde begynde den 29.3.; Middeltilvæksterne er derfor kun 
beregnede efter 3dje og 4de Dogns Tilvækst; de andre foreliggende 
Maalinger danner dog en vigtig Kontrol heraf. Se Tab. S. 181—183. 


Forsøget lader, som det let vil ses, meget tilbage at ønske med 


Hensyn til Ensartethed; dets Veerdi bestaar veesentlig deri, at det 
utvivlsomt viser, at vi ved 33—34° befinder os paa eller i Ner- 
heden af den gvre Temperaturgreense for Væksten. Paalideligheden 
af Iagttagelserne ved denne Temperatur fremgaar tydelig nok af 
Tabellerne, der viser, at Kulturerne her er fulgte gennem 10 Døgn, 


— 181 — 


Helminthosporium gramineum. 


- | Diameter| Tilvækst pr. D 3.4. Doen | Mid- 
å | eee Pr Døgn aaa) Til: 
ee || lingens # vækst | vækst Anm. 
ratur Ret-||. Be- | . - pr. Pr. "316 
Nr. ning | gyndelse iste |2det | 3dje| 4de || ialt Døgn | Dog ls—8/4 
A D.5 15 | 0.0 05| 0.0 0.5 0.2 + 0.5 
9 
B D.0 1.0 | 0.0 0.0! 05 0.5 0.3 —().5 
A 11.0 2.5| 0.0 | 0O.0|-+-1.0))-+-1.0) +05 1.0 || Middelværdifor 
a | | | Bm ka 
B 8.0 3.0| 0.0 | O05; Oo! O5] 0.2 +-0.5 | og 3): 0.0 
A Fe | Mo 00 0001-00! 00 00 = | 
11 
B 7.5 45 | 0.0 =0.5| 0.0] 0.5 | 02 a 
A 6.0 — | — 3.0| 9.5| 10.5 D.2 29.5 
1 
B 6.0 — | — 5.0! 6.0! 11.0 5.5 29.0 
A 5.0 = = 4.0 6.5 10.5 8 94.5 Middel for 3dje 
30° 9 _ 5.1 til 10de Døgn : 
B 7.0 — | — 3.0| 35 8.0 4.0 96.5 | 4. 
A 9.0 — | — 5.0! 75) 19.5 6.2 93.5 
10 
B 9.0 — | — 6.0 7.0|| 13.0 6.5 99,5 
Å 17.0 — | — | 11.51 10:51) -22.01' 11.0 — 
5 
B 18.0 — | — | 11.5) 10:5| 92:0) 11.0 — 
A 95.0 ae 105] Lio 2755| 10% — 
95° 7 10.7 
B 95.0 — | — | 11.0! 11.0! 22.0! 11.0 — 
Å 17.5 — | — 9,5! 10.5! 20.0) 10.0 — 
8 
B 18.0 — | — | 11.0] 10.0! 21.0! 10.5 — 
A 5.5 — | — 151 235 4.0 2.0 95.5 
4 
B 9.5 — | — 2.5| 6.0 8.5| 42 — || Middel for 3dje 
12—16° 3.0 til 10de Døgn: 
À 6.0 SCENE Oe 96.5 | ds. 
6 
B 7.0 — | — BO 3:0 6.0 3.0 235 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 13 


OO) 


Helminthosporium teres. 


Kultur | Diameter) Tilvakst pr. Døgn 3.—4. Døgn | Mid- 
Tene. ved Maa- i g i deltil- | Til- 
Se lingens | vækst | yækst Anm. 
ratur |A, |Ret-| Be liste loger Saje| ade | ialt | PE | PT lag 
"| ning | gyndelse À el Dogn | Dog u 
A 14.5 By) ee ae) os at eo __ |1A kunde ikke 
1 maales paa 
Grund af ure- 
B 13.0 3.5 to) 1.0| 0.5 1.5 0.8 2.0 gelm. Form i 
29 940 | en ene Ret- 
aN 13.0 2.0 151081010010 3.0 1.5 1.2 3.5 
9 Middel for 2det 
B 13.0 3.077 1.5:0.1,51 ie 2,5 12 4.0 a De 
; A 9.5 5.5 | 13.0! 11.0|.13.5 | 24.5 | 12.2 eh 
B 10.0 iO jue On 8300| == — — a 
30° 129 
IN 11.0 95 | 13.5 | 12.5 | 14.5 | 27.0 | 13.5 | x 
9 
B 11.0 90 | 14.0) 12.0| — — — oe . 
Rg Å 9.5 4.0 7.5| 65| 65 | 13.0 6.5 er 
[9] 
B 9.0 4.0 | 8.0| 6.5| 6.5 | 13.0 6.5 a 
259 9.4 
; A 9.5 4.0 | 10.0 | 10.0) 14.5 | 24.5 | 19.2 se 
B 9.5 45 | 8.5) 11.5! 13.0 | 245 | 12.3 LES 
i Å 13.0 901.40! 1.51 92.9 3.5 te, 16.0 
B 13.0 3.0 | 20 4.0). 1.5 5.5 OFS 16.0 
A 14.0 3.5 | 45| 25| 2,5 5.0 9.5 — 
wm 1627 2.4 
B 13.5 45 | 40! 95) 9,5 5.0 9.5 — 
A 14,5 DET ETORO ER LE 5.0 9.5 14.5 
8 
B 13.0 2011080210 3.07 720 5.0 2.5 17.0 


— 183 — 


Helminthosporium Avenae. 


Tempe- | —— 


33— 94° 


Kultur |Diameter | Tilvakst pr. Døgn | 3.—4. Døgn | Mid- 
ved Maa- deltil- | Til- 
lingens aa Ex vækst vækst Anm. 
Ret- Be- i Se pr. pr. u 
Nr. ning | gyndelse Aste |2det |3dje | 4de | ialt Døgn | Dogn | la 
i A 21.0 2.52 0:5 1. 0:0: | 20.0) 0.00) 0.0 0.5 
B 91.5 3.5 | 0.0 | 0.0 0.0 0.0 0.0 —-1.0 | Middel for 2det 
| 0.0 til 10de Dogn: 
a A 20.0 4.5 | 0.01 0.0 | O16 | 0:0 | 0.0 | Lo 0.0. 
ee 20.0 9.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 
3 A 11.0 — | 5.0 | 35 5.0 8.5 4.2 — | 
B 12.5 — | 95 | 3.0 3.5 6.5 3.2 4 — 
„| À SE TE EGE YE NEM lo, "as SD ee 
B 9.0 — | 4.0 | 6.0 5.0 | 11.0 9.5 — 
EN 11.0 oe) | a en 
BE ee ee Eur: M 
MFA tools EEG SE Dos se en 
B 10.0 3.5 | 3.0 | 5.5 | 4.5 | 10.0 3.0 } — 
A 160 | 40 | To | 80 | 90] 170 | 8. os 
19 16°) 7 0 | 0 | 7.0 à 9.0 | 17.0 8.5 8o | 
B 16.5. | 3.5 | 6.01.80 7.0 | 15.0 1.5 — 


stadig med samme Resultat; Svingningerne mellem Parallelkulturerne 
falder tildels indenfor Maalefejlene (— 0.5 til + 0.5); iøvrigt er de 
anførte ,negative Tilvækster“ meget vel mulige, da Myceliet under 
Forsøget blev stærkt rynket, skrumpede sammen og hvælvede sig 
opad, hvilket let vilde kunne medføre en Formindskelse af Diame- 
tren. Den paafaldende store Vækst i første Døgn ved 33—34° maa 
sandsynligvis forklares som en Eftervirkning af den tidligere ret 
hurtige Vækst ved alm. Tp. Svampene dræbes ikke ved Opholdet 
ved den meget høje Temperatur, hvilket ses af, at de atter voksede 
livligt, da de efter Forsøgets Slutning anbragtes ved alm. Tp. Af 
Forsøgene ved de lavere Temperaturer er det med //. gramineum 
bedst og viser sikkert, at Væksten foregaar hurtigst ved 25”. Dette 
bekræftes ved Maalingerne den 6. April; Mycelierne ved 25° havde 
da helt udfyldt Flaskerne og kunde derfor ikke maales; deres Til- 
vækst vilde have været mindst 33 Mm. i Dagene fra 31.3. til 
13* 


— 184 — 


Helminthosporium gramineum. 


Diameter 


1.—4. Dogn | 


Kult Tilvækst pr. Do = 
T df Barra eerste Vices Mor Middel- 
re ne | tilvakst 
ratur „| Ret- @= leve . pr. © 
Nr: ning | syn le iste | 2det | 3dje| 4de | ialt D pr. Dogn 
À A 14.0 9.5 5075110000 25 ||P top! 
B 13.0 9,5 | 100) 95; — — = 
30—31° 
å A 14.0 10572100. 0 — — = ei 
die 155 11201100 M aloe) ES 
å Å 4.0 65. 7009518 50079056 
B 4,5 DB 7252| #5:523:0 | Se 
94-952 6.9 
À A 6.0 75 7542285785 17320) 80 
B 5.0 8.0 | ‘7.0 | 10.0! 9.0 34.0 | 8.5 
5 PN 7.0 3.0 5.0 | 8.0] 6.0 99.0 | 5.5 
B 6.5 4.5 |. 5.0 7.0 10 0.0 1.02350 25% 
14932 6.0 
6 IN 9.0 4.0 | 9.0! 6.0! 65 | 25.5 | 6.4 3 
B 8.0 9.522,85: 901.220 96.0 6.5 
Helminthosporium teres. 
A) 06 95110011001 388.0 98 
30312729 9.6 
B 5.0 75 | 10.0 | 10.5 | 10.5 | 38.5 9.6 
A 2.5 90| 951 12.5 | 12.5 | 435 | 109 
3 
B 3.5 6.5 10.5 | 13.5 | 12.0 | 42.5 | 10.6 
94-—959 10.5 
A 2.0 95) 6.0) 13.0) 12.0 "| 40.5 | 10.1 
i; . ; 
B 2.0 10.0 5.0 | 14.0 | 12.0 | 41.0 | 10.2 
Å 13.0 5.0 7.5 8.0 | 8.5 | 29.0 7.2 
FB jis |. 66% Zo| 801 Sei 300 75 
14—93° | 6.4 
A 6.0 500.551 851..5.0 |.22.0 | 5.5 
6 
; B 6.0 55 | 60 "6:01 4.5 | 22.0 5 


Helminthosporium Avenae. 


— 185 — 


Diameter : Es o . 

à Kultur SE OSS Tilvækst pr. Døgn 1.—4. Døgn Middel 
Be In lingens tilvækst 
nn. | Bet) Be | iste | 9det| Sdje| Ade | ialt | P | pr. Døgn 

ning | Synaeltse Dogn 
1 A 10.0 4.0 | 95 3.5| 5.5 | 17.5 4.4 
B 10.0 Ba BUG 5.0 | 8.0 | 19.5 4.9 
A 13. 8.5 | 6.0 9.0 | 95 3: 8. 
30—31° | 9 > SR 
B 13.0 8.5 | 6.5 .0 | 11.0 | 34.0 8.5 
3 Å 15.5 Hagen, <2 0 | 6.0 | 21.5 5.4 
AB 14.5 7.o | 45 | 70! 70 | 255 | 64 
i A 10.5 8.5 5 | 11.5 | 12.0 | 40.5 | 101 
N 
B 11.0 CH Sn nl | RER — =. 
\ 5 . 11.5 011: : 9. 
02-950 | > A 10.0 8.5 | 8.0 5 0 || 39.0 9.7 Du 
| B 10.5 Ho Oro) OS oad 094 
6 A 9.5 8.0 | 7.5 | 10.0 | 10.5 | 36.0 9.0 
B 10.0 7.0 75 | 11.0 | 10.5 || 36.0 9.0 
7 A 11.5 6.0 | 7.0 8.5 | 9.0 | 30.5 7.6 
B 11.5 5.5 | 8.0 8.0 | 8.0 | 29.5 7.4 
| Å i 6.5 | 8.5 9.0 | 8.0 | 32.0 8.0 
14—939 | 8 1 7.7 
B 13.5 7.0 | 9.0 95 7.0 | 32:5 8.1 
9 A 10.5 7.0 | 8.0 8.5| 8.0 | 315 7.9 
B 11.5 6.0 | 8.0 8.5 7.5 || 30.0 7.5 
10 A 12.0 457105 7.0! 4.0 | 19.0 4.7 
B 11.5 4.5 3.5 5 | 40 | 18.5 4,6 
5 4.5 5. 4,5 19. 4. 
omis) | - u |) : po ee Gl), Ne 
B 13.0 ho | 4.0 6.0! 45 | 18.5 4.6 
19 A 9.0 BORE HE 285 15. 3.0 9.0 2.2 
MIND 10.5 lo Os us oc 76.0 18 
its A 15.0 152,05 251) Fo. Sis 5 91 
B 14.0 PEDER KEDE 10.030 9.0 9.2 
50 | 14 Å 120 0.5 | 3.0 2,5 | 2.5 8.5 9.1 Så 
B 18.5 3:0 10955 ko, |) 20 8.5 9,1 
15 Å 12.0 202025 1.5 1.0 1.0 17 
B 13:0 1.0 1.5 2.0 1.0 5.5 1.4 


— 186 — 


6.4., da Diametren mindst vilde have været 80 Mm. (Flaskens 
Længde), en Tilvækst betydelig større end de ved 30° og 12—16° 
maalte. For H. teres’ Vedkommende er den mellem 25° og 30° 
fremtrædende Forskel kun af ringe Verdi paa Grund af den store 
Uoverensstemmelse mellem Kulturerne Nr. 5 og 6; Kulturerne Nr. 
3—6 samlede viser dog, at Væksten ved 25—30° foregaar hurtigere 
end ved alm. Tp.; den ved 25° og 30° i første Døgn fremtrædende 
langsommere Veekst er sikkert ogsaa en Eftervirkning af den tidligere 
relativt langsomme Vækst ved alm. Tp. Daarligst er Resultaterne for 
H. Avenae; Enkeltmaalingerne viser, at Forskellen mellem 25° og 30° er 
ganske uden Betydning; ligesaa den mærkelig høje Vækst ved alm. 
Tp., for hvilken der jo kun foreligger Iagttagelser fra et Individ; 
for denne Arts Vedkommende viser Forsøget altsaa kun Beliggen- 
heden af Temperatur-,Maksimum* for Væksten ved c. 33—34°. 


3dje Forsøgsrække. Ganske som foregaaende, men Ud- 
sæden er foretaget 10. 11.1899, Fordelingen 13.s. M.; 19.s.M. af- 
brødes Forsøget, og Kulturerne af À. Avenae Nr. 2, 4, 7, 11 og 13 
fotograferedes (Fig. 5). Se Tabellerne S. 184—185. 

Forsøget er mest uheldigt derved, at det ikke lykkedes at be- 
herske Stuetemperaturen bedre, hvorved Forskellen mellem denne 
og 25? ikke blev tilstrækkelig stor; det maa dog bemærkes, at den 
høje Maksimumstemperatur af 23° kun indtraf enkelte Dage og da 
kun varede højst et Par Timer; den sædvanlige daglige Svingning 
var ellers 15—20°. 

I Modsætning til foregaaende Forsøg viser dette, at H. grami- 
neum vokser lige hurtigt ved 25° og alm. Tp.; Enkeltmaalingerne 
er dog for uensartede til, at dette kan anses for sikkert godtgjort ; 
i Forsøget ved 30—31° kunde Maalingerne kun gennemføres i et 
enkelt Tilfælde; her var Tilvæksten som ved de største Værdier 
ved 25° (Nr. 4). Forsøget med H.teres bekræfter de tidligere 
vundne Resultater. For H. Avenae’s Vedkommende findes hist og 
her nogle Uregelmæssigheder, der dog ikke væsentlig svækker Be- 
tydningen af Middeltallene. I Kultur Nr. 12 er Afvigelsen størst; 
Grunden hertil har jeg ikke kunnet paavise. I hvert Fald foreligger der 
her intet, der.kan støtte Iagttagelsen om den usædvanlig høje Vækst ved 
alm. Tp. i forrige Række, Kultur Nr. 7. Af A. gramineum forulykkede 
en Del Kulturer, hvorfor jeg ikke kunde prøve denne Art ved 
lavere Temperaturer; men der er næppe nogen Grund til at antage, 
at den skulde afvige fra de to andre. Endelig maa jeg bemærke, 


— 187 — 


at jeg ikke fandt Eftervirkningsfænomener i første Døgn, i Modsæt- 
ning til forrige Reekke, hvorfor dette er medtaget ved Beregningen 
af Gennemsnitsveerdierne; Antydninger findes for H. teres og Avenae 
ved 24—95° i de to første Døgn. 

Alle disse Forsøg giver med Hensyn til Artsadskillelsen af de 
3 H.-Former intet veesentligt nyt Bidrag: dertil er Forsogene endnu 
for lidet omfattende, og Metoden ikke tilstreekkeligt udarbejdet, da 
det her vil dreje sig om Smaaforskelligheder; at fortsatte Under- 
sogelser kan vise en saadan Forskel mellem de 3 Arters Forhold 


(4 5 70 15 20 25 30 35 °C. 
Helminthosporium gramineum. 
Bee sen telcos see — teres. 
Es — Avenae. 


Fig. 21. 


Grafisk Fremstilling af Vækstens Afhængighed af Temperaturen hos de 3 under- 

søgte Helminthosporium- Arter. (Kurve Nr.1 efter Forsogsrække I, Nr. 2—4 

efter Række II. Nr. 5—7 efter Række III); Ordinaterne angiver de fundne 
Middeltilvækster i Millimeter. 


overfor Temperaturen, turde være meget sandsynligt, dels efter 
Analogien med den af E. Chr. Hansen paaviste Forskel mellem 
Kardinalpunkternes Beliggenhed hos Saccharomyces-Arterne, dels 
efter den bestemte Antydning, som Forsggsreekken II giver om en 
højere Beliggenhed af Temperatur-,Maksimum“ hos H. teres end 
hos de andre Arter. 

Med Hensyn til Forholdet overfor stigende Temperatur i Al- 
mindelighed forholder de 3 Arter sig efter Forsøgene saaledes, som 
det illustreres af ovenstaaende Figur 21: 


— 188 — 


1) Temperaturoptimum for Væksten ligger ved 25 — 
30° C. 

2) Den øvre Temperaturgrænse ligger ved c.33—35°C. 

3) Den nedre Temperaturgrense ligger under 3 —5°C.; 
ved 3—5° sker der en ikke helt ubetydelig Tilvækst (ZH. teres og 
FH. Avenae). 

Disse Forhold er i Hovedtreekkene overensstemmende med de 
for andre Svampe fundne, om end med mange Afvigelser i Enkelt- 
hederne (se Angivelserne hos Zopf [70, 201f.], Bruhne [9 a, 31 f.] 
og Hertzberg [20a, 23]). Det maa imidlertid erindres, at de 
fundne Resultater kun er gyldige under de givne Forsagsbetingelser ; 
en Forandring af disse kan medfore Forandring af Forholdet over- 
for Temperaturen, som Thiele paaviste det for Substratets Sam- 
mensætning, Koncentration og Reaktion (62). En Sammenligning 
af forskellige Forfatteres Angivelser om forskellige Arters Vækst 
kan derfor ikke foretages, naar Forsøgene, som her, er anstillede efter 
forskellige Metoder (jeg taenker naturligvis her kun paa saadanne 
Arter, der har deres Optima ved 20—30°). 

Med Hensyn til Udformningen af Myceliet og Dannelsen af 
Fruktifikationsorganer har jeg bemeerket folgende: Konidier og 
Pyknider fandtes ikke i nogen Kultur; Sklerotier kun i {ste 
Række (H. teres). Det sædvanlige hvide Luftmycel fandtes over- 
alt, undtagen i Kulturerne ved 33—34°, hvor det helt mang- 
lede. Det sorte eller sortgrgnne Pigment fandtes dannet overalt 
undtagen hos H. teres ved 4—5° og 12° (hvorledes H. Avenae for- 
holdt sig her, har jeg forsømt at notere). Det røde Pigment fandtes 
kun hos A. gramineum og H. teres ved 33—34°, hos H. teres ved 
4—5°, alle Steder i rigelig Maengde, samt ejendommeligt nok i den 
Kultur (Række I, Nr. 4), der blev forurenset med Penicillium og her 
kun paa det Sted, hvor H.-Myceliet var i Bergring med P.-Myceliet. 
I de allerfleste Kulturer var Hyfernes Bygning den sædvanlige; 
perlesnorformede Hyfer fandtes hist og her i Kulturer af H. grami- 
neum og H. Avenae ved 33—34°; ved denne Temperatur havde 
Hyfeleddene ofte Karakter af „Gemmer“, især hos H. gramineum. 


c. Konidiedannelsen. Til Undersøgelse af dennes Af- 
heengighed af Temperaturen anvendte jeg det eneste Substrat, hvor 
den sikkert indtræder, nemlig Blade, inficerede med og dræbte af 
Svampene; disse anbragtes i fugtige Kamre paa sedvanlig Maade 
og fordeltes til de forskellige Temperaturer; de til en Forsøgsrække 


— 189 — 


hørende Kulturer var af samme Oprindelse 5: de syge Blade var 
tagne paa samme Sted i Marken paa samme Dag eller stammede 
fra samme Serie Infektionsforsog o.s.v. Der anstiliedes 3 Forsøg 
med H. teres (i 1897, 1898 og 1899), 1 med H. gramineum og 
H. Avenae (1899). Tidspunktet for Konidiedannelsens Indtræden 
og dens Intensitet fremgaar af hosstaaende Tabel, hvor Bogstaverne 


betyder: 0 — Ingen, s = sparsom, m — middel, r = rigelig Ko- 
nidiedannelse. 
H. teres H. ri) H. Avenae 
i 1897 1898 | 1899 | 1899 | 1899 
. Tempe- 
ratur Konidiedannelse efter Forløb af Døgn: 

1 2 1 2 3 1 Diode 22, 1 2 3 
c. 309 S. m 0 0 0 | s 1 0 0 (is?) 0 0 0 
c. 25° m. Te S. r. Bes dearer D: Teepe OT i r 
15—20? | m. r Tee eels Tr | emia neat se Me ea DR m. | m.! m. 
10—129 | =. r OR eas: Sa ar, OE We el eee a I I r 
4—5° S. S =0 0 EP ES MET Or AE S, I r 


Det fremgaar heraf, at der hos alle 3 Arter kan foregaa Ko- 
nidiedannelse fra 5°—25°, og at det varer lidt længere, inden den 
kommer i Gang ved de lave end ved de højere Temperaturer; 
Tidsforskellen er dog ikke synderlig stor. Ved 30° har jeg kun 
fundet Konidiedannelse hos H. teres; her udeblev den i 1898-For- 
søget, hvorfor det jo er muligt, at dens Udeblivelse hos de andre 
Arter kun er en Tilfældighed i dette ene Forsøg; ved 30° fore- 
gaar den langsommere end ved lavere Temperaturer. De ved 
Temperaturerne fra 5°-—25° dannede Konidier har normal Udvik- 
lingsfølge, Form og Størrelse. Ved 30° derimod er de (hos H. teres) 
betydelig mindre end ellers (13—-17 u x 36—65 u; med 2—3 Tvær- 
vægge) og ofte omvendt pæreformede; Konidiebærerne spinkle, 
oftest stærkt bølgede; om dette er en direkte Følge af Tempera- 
turen eller en indirekte, betinget af Kulturernes Urenhed og det 
dermed følgende Samliv med Bakterier, maa henstaa uafgjort; den 
S. 190 nederst anførte Iagttagelse tyder paa den sidste Mulighed. 

De anførte Iagttagelser gælder kun det helt udviklede Mycel 
og den Hurtighed, hvormed det kan danne Konidier, naar passende 
Betingelser indtræder; hvorledes Temperaturen paavirker den Tid, 


— 190 — 


der hengaar, inden det af en Konidie fremgaaende Mycel kan danne 
Konidier under konstante for Konidiedannelse gunstige Kaar, har 
jeg ikke undersøgt. 


d. Pyknide- og Sklerotiedannelse. Forsøgene herover 
gælder kun H. teres, der jo paa Halm konstant eller næsten kon- 
stant danner disse Organer. To Forsggsrækker med alle 3 Arter 
gav helt igennem negativt Resultat ved alle Temperaturer; disse 
Forsog maa lades ude af Betragtning, da H. teres’s udeblivende 
Sklerotiedannelse tyder paa en herfor ugunstig Beskaffenhed af den 
anvendte Halm. Ellers foretoges 3 Forsggsreekker med A. teres, 
alle med Renkulturer, hvis Resultater er samlede i nedenstaaende 
Tabei, hvor Tallene angiver det Antal Dage, der hengik inden 
Sklerotierne begyndte at vise sig; Forsøg A varede i 15 Dage, 
B i 30 Dage, G i 29 Dage. 


Sklerotiedannelse efter Forloh af Dage 
Temperatur 3 
A B C 
30° PAG 41) forulykket 
UDG 5 forulykket udeblev 
15—20° 6 D 8 
10° udeblev 10 16 
4—6° do. 30 udeblev 


Det ses heraf, at Sklerotier kan dannes ved alle provede Tem- 
peraturer, men at Hastigheden er ret varierende i de forskellige 
Forsøg; Temperaturer paa 10° og derunder hæmmer Udviklingen 
stærkt; i Forsøget A anbragtes Kulturerne fra 4—6° efter de 15 
Dages Forlob ved alm. Tp. og dannede da Sklerotier, hvoraf man 
ser, at der blot er sket en Hæmning af Udviklingen, hvilket jo 
stottes af Forsgg B. 

Pykniderne dannedes i Reglen samtidig med Sklerotierne: ved 
30° i forholdsvis større Mængde end disse, ved 10° i mindre Mængde; 
efter at Kulturerne fra 4—6° i Række A var stillede varmt, dannede 
de ogsaa Pyknider. 


1) Det maa bemærkes, at der her foruden Pyknider og Sklerotier dannedes 
talrige Konidier af sædvanlig Form; K. udvikledes ellers kun i ringe Mængde 
eller slet ikke. 


— 191 — 


De her behandlede Processer paavirkes altsaa af Temperaturen 
dels i Intensitet, dels i Udviklingshastighed; 1 alle Tilfælde bliver 
det endelige Resultat det samme: sporedannende Pyknider og golde 
Sklerotier. 


3. Andre Faktorer. 


Efter hvad man ved om andre Svampe, spiller sikkert andre 
Faktorer end Substrat og Varme en betydelig Rolle ogsaa for Helmin- 
thosporiernes Udvikling; jeg har endnu ikke undersøgt disse Sporgs- 
maal nærmere og skal derfor indskrænke mig til at henlede Op- 
mærksomheden paa den enorme Rolle, som Luftens Fugtigheds- 
grad spiller for disse som saa mange andre Svampe. Dette fremgaar 
let af lagttagelser i det fri: Helminthosporioserne kan særdeles 
vel brede sig i torre Somre paa de Steder af Bladene, hvor de en 
Gang har faaet Fodfæste, men Konidiedannelse finder man da aldrig 
paa de mumificerede Bladdele (i Modsætning til f. Eks. visse Uredineer 
og Erysifeer, der danner Sporer selv i tørre Perioder); de af Stribesyge 
angrebne Planter henstaar ofte i torre Somre (som 1 1899) med blege 
visnede Blade (som Tavle 1, Fig. 6); indtræder der en Periode 
med Regn og fugtig Luft, vil man 1 Lobet af et Par Dage se de 
visnede Blade helt dækkede af en graagron til sort Helminthosporium- 
Skimmel, ja de stribesyge Planter kan blive kulsorte, som om de 
var befængte med Fumago vagans. Ligeledes ved Infektionsforsag : 
er Luften 1 Væksthuset nogenlunde ter, ser man aldrig Konidiedan- 
nelse paa de syge Blade; denne fremkaldes straks ved at sætte Glas- 
klokker over Forsogsplanterne; i de Væksthuse, hvor jeg har arbejdet, 
har Luften været forholdsvis tor, og dette er sikkert Grunden til, at 
der er indtruffet saa faa spontane Infektioner; hvor vanskeligt det 
er at undgaa saadanne ved en Mykose, hvor Konidiedannelsen ikke 
er afhængig af Lufttorheden, fik jeg et slaaende Eksempel paa ved 
nogle af mine sidste Forsøg, idet der fremkom et spontant Angreb 
af Erysiphe graminis, som i Løbet af en Maaned bredte sig til alt 
Byg, der fandtes i Væksthuset. Dernæst spiller Luftfugtighedens 
Grad en overordentlig vigtig Rolle for. Afgørelsen af, om de fra et 
Blad fremvoksende Hyfer skal danne Konidier eller vokse vegetativt 
ud (se S. 157); saaledes fandt jeg, at fuldkommen ensartede Blade 
med H. teres i det mest muligt dampmættede Rum dannede rigeligt 
Luftmycel og faa Konidier, i mere moderat fugtig Luft talrige Konidier 
og kun lidt Luftmycel; der synes saaledes at være en for Konidie- 


goes 


dannelsen optimal Luftfugtighedsgrad (smlgn. Klebs om Sporodinia 
l. €. S. 53); de tre H.-Arters forskellige Forhold m. H. t. Dannelsen 
af Luftmycel (S. 157) maatte da forklares ved, at disse Optima var 
forskellige: højst hos H. teres, mindst hos H. gramineum; alle mine 
Forsog til nærmere at klarlægge dette har hidtil ikke givet noget 
Resultat. 


D. Infektionsforsag. 
I. Den kunstig fremkaldte Infektions Forløb. 


Faa (2—6) Dage efter at Infektionen er foretaget, viser de første 
patologiske Fænomener sig paa Infektionsstedet, hvorefter Sygdommen 
breder sig og viser Symptomer, som i Hovedtrækkene stemmer overens 
med de ved de spontant optrædende An- 
greb fundne. Man iagttager en Mumifika- 
tionsproces, der stadig breder sig og efter- 
haanden medfører hele det inficerede 
Blads Visnen; forud for denne gaar et 
Afblegningsstadium, der dog ofte kun 
har en meget ringe Udbredelse. Det 
mikroskopiske Billede er det tidligere be- 
skrevne: En efterhaanden indtrædende 
Kollapsafalle parenkymatiske Elementer : 
intercellulær Optræden af de hyaline, 

Fig. 22, leddede, haustoriefri Hyfer; ekstrastoma- 
ee ae tært Frembrud af Konidiebærerne ; disse 
BUR i DER B 8 Dage, 08 Konidierne af den tidligere beskrevne 
© 10 Dage efter Infektionen. Form og Udviklingsgang. Konidiedan- 

nelse er i Væksthuset kun sparsom, men 
fremkaldes som sædvanlig let i fugtig Luft. Medens de indre Foran- 
dringer ingen veesentlig Forskel frembyder mellem de af de tre 
H.-Arter fremkaldte Sygdomme, er de ydre Forandringer noget 
afvigende. 

Ved Infektionen med H. teres ses først kun nogle bleggrønne 
Smaaprikker, som Dagen efter antager en brun Farve (se Fig. 22, A). 
Med disse Prikker som Udgangspunkter breder den brune Farve sig 
som Linjer, der forlober i Bladets Længderetning; fra dem udgaar 
der korte Grene i Tværretningen, hvorfra nye Længdelinjer tager 
Udspring (se Fig. 22, B og C). Efter 6—12 Dages Forløb begynder 


— 193. — 


det grønne Bladkod mellem de brune Linjer at gulne og snart efter 
at skrumpe og antage en graagron Farve; denne Proces breder sig 
videre og naar langt udenfor de brune Linjer, der snart standser 
deres Vækst. Det vil heraf ses, at Forlobet af den kunstig frem- 
kaldte Sygdom i det væsentlige svarer til det Billede, som faas ved 
en Kombination af de forskellige i det fri iagttagne Angrebsformer 
(især i {ste og 2den Periode, se ovenfor 8. 135 f. og senere i Kap. IV B.); 
den eneste Forskel er den, at den brune Farve er mindre intensiv 
end i det fri, hvilket sandsynligvis skyldes de afvigende Kaar. 

H. gramineum-Infektionen afviger derimod meget fra den i det 
fri iagttagne Stribesyge. Angrebet holder sig til det inficerede Blad, 
de folgende Blade angribes ikke; i denne og andre Henseender stemmer 
Forlobet med det nys for H. teres beskrevne; den væsentligste Af- 
vigelse er, at den brune Farve som en diffus Skjold holder sig til 
Infektionsstedet og kun sjældent viser den ovenfor omtalte Linje- 
tegning, at Afblegningsstadiet er mere udbredt, og at Skrumpningen 
indtræder senere. 

H. Avenae frembringer smaa graabrune Smaaprikker, ikke over 
1/2 Mm. store, som er omgivne af en bleggul Zone; den brune Farve 
breder sig ikke; Afblegningen streekker sig snart over hele Bladets 
Bredde, antager af og til et let gulrodt Skær og efterfølges snart af 
graalige Visningsfænomener ; som de andre Arter kan ogsaa denne efter- 
haanden inficere hele Bladpladen. Fra den i det fri fundne Helmin- 
thosporiose afviger den kunstig fremkaldte kun ved sine matte og 
blege Farver. 

Det her skildrede Forløb er det, som jeg i det folgende vil be- 
tegne som et ,positivt Resultat“ af Infektionen. De negative Resul- 
tater er af to Slags: enten ser man ikke den mindste Antydning af Infek- 
tion, eller ogsaa — hvad der er hyppigere — finder man paa Infek- 
tionsstedet Spor til en begyndende Infektion 1 Form af ganske smaa 
(under '/e Mm.) blege, blegbrune eller brune Stænk og Skjolder; i 
sidste Tilfeelde breder Sygdommen sig ikke, og man finder, at der 
optræder en Skrumpning og Brunfarvning, som neesten udelukkende 
er knyttet til Overhuden, og at Svampehyfer er yderst sparsomt til- 
stede, ude af Stand til at danne Konidier. 

Hyfernes Indtrengen iVertplanten har jeg kun under- 
søgt hos H. teres. Afskaarne Blade (iste Lovblad) af Byg, Rug, 
Hvede og Havre inficeredes rigelig med Konidier, henlagdes i fugtigt 
Kammer og undersggtes efter 2 Dages Forløb. Indtrængningen af 
Spirehyferne kunde ikke paavises i Havrebladene; hos de 3 andre 


— 194 — 


Arter foregik den rigelig og paa folgende Maade (se Fig. 23). Spire- 
hyferne vokser et kortere eller længere Stykke paa Overhudens Yder- 
flade og svulmer derefter noget op i Spidsen (se især Fig. C.); fra dette 
Appressorium borer Hyfen sig gennem en yderst tynd, næppe paa- 
viselig, Kanal gennem en Overhudscelles Ydervæg; i Overhudscellen 
vokser Hyfen stærkt 1 Tykkelse, den bliver meget protoplasmarig, ofte 
forgrenet, og kan udfylde Cellen helt; dennes Væg og Plasma farves i 
Reglen brunt; herefter gennembores Inderveeggen et eller flere Steder 
paa lignende Maade som Yderveggen (Fig. B.); de viderevoksende 
Hyfer vokser fra nu af kun intercellulært. En Indvoksen af Hyfer 
gennem Spalteaabningerne har jeg aldrig set; ja man kan endog se 
Hyfer vokse henover Spalteaabningerne, uden at paavirkes deraf 
(Fig. C.). | 


Fig. 23. 
A. Fladesnit af Overhud af Bygblad (de parallele Linjer er Brudstykker af Over- 
hudscellers Sidevægge). B. Tværsnit af Bygblad. ©. Fladesnit af Overhud af 
Rugblad. Alt med indtrængende Hyfer af Helminthosporium teres. (>< 235). 


De to andre Arter forholder sig sikkert som H. teres, og det 
vil af det ovenstaaende ses, at Indtrængningsmaaden ikke 1 væsenlig 


Grad afviger fra den hos de fleste Snyltesvampe fundne (de Bary, ~ 


2, 388 f.). 

Hovedresultatet af de her meddelte Undersogelser er det, at 
de tre Helminthosporium-Arter, der ledsager de i Kap. I omtalte 
Sygdomme, er i Stand til at fremkalde lignende patologiske Fæno- 
mener ved Overforelse paa sunde Planter. Man maa deraf slutte, 
at Byggets Stribesyge og Helminthosporiose,samt Ha v- 
rens Helminthosporiose foraarsages henholdsvis af À. 
gramineum, H. teres og H.-Avenae. 


=... 


2. Nogle Betingelser for Helminthosporiernes Trivsel paa levende 
Substrat. 


Efter at vi nu er orienterede i Forlobet af Infektionen, skal vi 
nermere betragte dens Afheengighed af forskellige Forhold; disse 
kan virke paa to veesentlig forskellige Maader, dels paa dens Sikkerhed, 
dels paa dens Hastighed. Ved Infektionssikkerheden forstaar 
jeg det procentiske Antal af Infektioner, der giver positivt Resultat 
(om Forstaaelsen heraf se ovenfor); Infektionshastigheden be- 
stemmes enten ved den Hastighed, hvormed Mumifikationen breder 
sig paa det inficerede Blad i Tilfælde af positivt Resultat (S. 193), 
eller ved Varigheden af Inkubationsstadiet (9: den Tid, der hengaar 
mellem Infektionen og den forste Tilsynekomst af patologiske Fæno- 
mener, synlige for det blotte Qje). 

. De provede Faktorer er 1) saadanne, der influerer eller kunde 
tænkes at influere paa Substratets Beskaffenhed, saasom forskellig 
Slegt, Art eller Varietet af Værtplanten, forskellig Alder af denne, samt 
Eftervirkning af forskellige Indgreb, foretagne med Udsæden; 2) 
saadanne, der paavirker baade Vært og Parasit, saasom forskellig 
Temperatur under Infektionen, og 3) Paavirkning af Parasiten 
alene, saasom Virkningen af Kultur paa dødt Substrat. Hvor intet 
andet er anført, gælder Forsøgene kun om Infektioner udførte paa 
iste Løvblad i Væksthus efter de S. 144 ff. angivne Metoder. 


a. Fjærnere beslægtede Værtplanter. 


Forsøgene er udførte især paa Byg og Havre, de to Værtplanter, 
paa hvilke Sygdommene er fundne, og i mindre Omfang paa Rug 
og Hvede; i Tab. S. 196—197 gives en Oversigt over Resultaterne 
af samtlige foretagne Infektioner med Hensyn til Infektionssikker- 
heden; Infektionshastigheden maa her lades ude af Betragtning, da 
Oversigten indeholder et ret uensartet Materiale, hvoraf enkelte 
Forsøg nedenfor skal blive gennemgaaede nøjere i denne Henseende. 

Et bedre Overblik faas ved at sætte det samlede Antal af In- 
fektioner indenfor hver Gruppe lig 100 og derefter beregne Antallet 
af positive Resultater (m. a. O. Infektionssikkerheden); man faar da: 


— 196 — 


Infektions- 
Infektionsmateriale 
Nr. Dato 
I. Helminthosporium teres. 
2 | 17. 11. 1896 Afskrabede Konidier fra modne Bygplanter (K. udviklede i fugtigt Rum) 
8 | 5.12. 1896 do. do. = A Tr Re SIS 
19 | 43. 10. 1897 Konidier + syge Bladstumper af unge Planter ............ 3% 
36 | 19. 4. 1899 do. do...) CDE; ENS ARRET ARE 
49 | 9.11. 13899 do. do, "Sr PEN i 
46 | 6. 2.1900 do. do. Ea SENS 
12 | 10. 1. 1897 do. fra Infektionsforsøg Nr.2 ........ 
15 | 21. 3.1897 do. do. Nr Er 2 
94 | 6.11.1897 do. do. NE FO SET ee 
99 | 9.12.1897 do. do. NESA normes 
96 | 29. 11. 1897 Myceliefragmenter fra Renkultur paa 9. U. ........... ee 
370 (194.1899 do. do. 2 u 20, AAPA ee ae FO SORRRRER 
Ialt 
Il. Helminthosporium gramineum. 

D | 25. 11. 1896 Luftmycel fra ældre, syge Planter (udviklet i fugtigt Rum)....... 
14. 2122321897 do. dor + Yen Sa ee eo 
1877 87 72 1892 Luftmycel + Bladstumper af ældre syge Planter............. 
DEMO 41897 do. do. - 54 TR PE ae 
43 | 13.11. 1899 do. do. : v0 > or Rae eee ene | 
7 | 4.12.1896 Myceliefragmenter fra Renkultur paa Ø.G. ................ 
38 | 19. 4. 1899 do. do. 9.0.2. Daas re ERR 

[alt 
Ill. Helminthosporvum Avenae. | 
3 | 17.11.1896 Konidier fra unge Planter (udviklede i fugtigt Rum)........... ‘ 
97. |. 26 1897 Konidier + Bladstumper fra unge Planter” .. ... RS 2 = ee 
41 |: 99.11.1899 do. do.:. "252 se EE 
13 11011897 do. fra Infektionsforseg, Nr Se 220 
39.) 27-2 1898 do. do. Nr 272 2 ED See 
6 | 4 12.1896 Myceliefragmenter fra Renkultur paa Q.G.................. 
39 | 19. 4. 1899 do. do. 8.0... LAS Re 
Ialt 


Infektionsmaterialet overfort paa: 


197 — 


Byg Havre Rug Hvede 
Antal Resultat Antal Resultat Antal Resultat Antal Resultat 
Infek- Infek- Intek mamie en) Enfek- on ru 
tioner + | > tioner + er tioner or = tioner nz 
7 6 1 5 — D 
11 11 — 4 4 
48 48 — 28 — 98 21 — 21 17 — 17 
31 97 4 16 — 16 
97 97 — 19 — 19 
49 41 1 
12 12 — 7 — 7 | 
4 4 = 
8 8 — 
10 10 — 
98 95 3 
16 10 6 16 16 
314 299 15 95 — 95 91 — 21 17 — 17 
8 8 — 5 — 5 
31 8 23 
18 9 16 12 — 12 | 
25 ie sok | | 
94 | 42 | 52 | 19 ne | 
10 — 10 4 — 4 
24 — 24 | 
210 | 61 | Hole NS 
7 er | 7 4 4 — 
9 — 9 16 15 1 
20 — 20 20 20 — 
14 — 14 fl 4 3 
a > ie 8 8 — 14 = 14 
8 2 6 6 6 — 
16 — 16 16 5 11 
74 2 72 77 62 15 14 — 14 
Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 14 


— 198 — 


2S SSS 


| pCt. positive Resultater paa: 
Infektionsmateriale : ; 
Byg Havre Rug Hvede 
Helminthosporium teres ......... 95.1 0.0 0.0 0.0 
— gramineum ..... 29.1 0.0 — — 
— AVENUE RSR, 2.7 80.5 0.0 — 


Heraf fremgaar: 

1) at Infektionssikkerheden i høj Grad er afhængig af Vært- 
plantens Art, idet de to Bygformer kun giver positivt Resultat paa 
Byg, ikke paa Havre, og for H. teres’s Vedkommende heller ikke paa 
Rug eller Hvede, medens paa den anden Side H. Avenae kun inficerer 
Havre med betydelig Sikkerhed. Naar der i 2 Tilfælde er fundet 
positivt Resultat af Infektion med H. Avenae paa Byg, kan det 
naturligvis skyldes en mindre udpræget Værtbundethed hos denne 
Art, men det forekommer mig dog rimeligere at antage, at der her 
maa foreligge en Forsøgsfejl, da det paagældende Forsøg Nr. 6 hører 
til de første, jeg har foretaget, og jeg den Gang maaske ikke har 
været tilstrækkelig opmærksom paa alle Fejlkilder, og da alle senere 
Forsøg stedse har givet negativt Resultat paa Byg. Rug inficeres 
ikke af H. Avenae. 

2) at der mellem de to Byg-Helminthosporier findes en meget 
iøjnefaldende Forskel m. H. t. Infektionssikkerheden; hos H. teres 
varierer denne mellem c. 62 og 100%, hvilket sidste dog er det 
hyppigste, medens den hos H. gramineum kun i et enkelt Tilfælde 
naar saa højt, men derimod ofte gaar ned til O eller deromkring. 

De her fremdragne biologiske Karakterer danner, som det let 
vil ses, et meget vigtigt Supplement til de allerede anførte; Paavis- 
ningen heraf har saa megen mere Interesse, som biologiske Artsmærker 
saavidt mig bekendt ikke hidtil er paaviste hos Pyrenomyceter eller 
de til dem sig sluttende ,fungi imperfecti“. 


b. Nærmere beslægtede Værtplanter. 


Efter at det altsaa har vist sig, at hver af H.-Arterne er bunden 
til en enkelt af vore Korn,arter“, rejser det Spørgsmaal sig, om man 
kan paavise noget lignende for de talrige Former af ulige systematisk 
Rang, der findes indenfor hver af Kornarterne. Specielle Forsøg 
herover har jeg kun anstillet med #. teres. Forsøgene Nr. 2, 8, 


— 199 — 


12 og 24 i Tabellen S. 196—197 er anstillede baade med 2-radet og 
6-radet Byg, i Reglen ligemange Planter af hver Bygform indenfor 
hvert Forsøg; en Betragtning af Resultaterne viser, at det ikke har 
haft nogen kendelig Indflydelse paa Infektionssikkerheden. Forsøg 
Nr. 19 omfatter 31 Infektioner paa en nutans-Form af H. distichum 
(Prenticebyg), 17 paa en Mellemform mellem nutans og erectum- 
Typen (Goldthorpebyg); alle 48 Infektioner gav positivt Resultat; i 
alle Tilfælde var Inkubationstiden 2 Dage; foretagne Maalinger viste 
en Tilvækst af de syge Bladdele paa 5—8 Mm. i 4 Døgn i begge 
Tilfælde. De 97 Infektioner i Forsøg Nr. 42 fordeler sig saaledes 
påa de anvendte Bygformer: 


Lerchenborg Byg (Hordeum distichum var. nutans) 19 Inf. 


imperial Byer (HZ. dr var erectum) 1... . 2 2.0. 20 — 
Wie bye (7. d. var. Zeocrithuim) ......... 19 — 
Nogent 2radet Byg (7. d. var. nudum) . . . . .. 20 — 
Gaffel Byg (H. tetrastichum var. trifurcatum). . . 19 — 


Ogsaa her blev Resultatet 1 alle Tilfeelde positivt; Inkubationstiden 
var overalt 6 Dage, og paa Infektionshastigheden kunde der ikke 
skonnes nogensomhelst Forskel. 

Heraf fremgaar altsaa, at Bygsorter af alle Hovedtyper under 
de givne Forsagsbetingelser er i lige Grad modtagelige for Infektionen 
med H. teres. Noget lignende gælder sandsynligvis for Z7. gramineum, 
da de anførte Forsøg er udførte baade paa 2-radet og 6-radet Byg, 
uden at der har veret nogen kendelig Forskel. Infektionerne med 
H. Avenae er alle udførte paa Havreplanter af Provstitypen og bi- 
drager derfor ikke til Belysningen af dette Sporgsmaal. 


ec. Forskellig Alder af det inficerede Blad. 


Forsøget Nr. 26 med H. teres foretoges den ?°/11 1897 dels med 
unge Bygplanter, saaede den ??/11, dels med ældre, saaede den !2/10; 
paa de første var iste Lovblad lige kommet frem over Skedebladet 
og endnu kreemmerhusformet sammenrullet, da Infektionen foretoges, 
de sidste havde 3 helt udfoldede Blade; Infektionen foretoges paa 
første Lovblad i begge Tilfælde. Efter 8 Dages Forløb gav Infek- 
tionen sig meget tydelig til Kende paa de gamle Planter ved talrige 

14* 


— 200 — 


brune Pletter og en begyndende Mumifikation (13 Infektioner, de 12 
positive); paa de unge Blade saas samtidig kun nogle netop synlige 
brune Smaaprikker, ingen Mumifikation (15 Infektioner, deraf 13 
positive). Efter 13 Dages Forløb havde Mumifikationen bredt sig paa 
de gamle Planter over en Strækning af 4—20Mm., maalt i Bladets 
Længderetning; paa de unge Planter iagttoges stadig kun brune 
Smaaskjolder og Prikker paa Infektionsstederne. Først efter 18 Dages 
Forløb iagttoges begyndende Mumifikation paa de unge Planter, medens 
den hos de gamle havde bredt sig til c. 20—50 Mm. Sammenlig- 
nende Maalinger kunde ikke foretages, da Infektionsstedet paa de 
gamle Blade laa midtvejs, paa de unge mod Spidsen, saa at Myceliet 
her kun kunde vokse i én Retning. Det anførte er dog tilstrækkeligt 
til at vise, at Infektionssikkerheden ikke paavirkes af Bladets Alder, 
men at Infektionshastigheden er kendelig større hos de gamle end 
hos de unge Blade. Dette Forhold måa sandsynligvis paralleliseres 
med den af Zinsser (69, 434) fundne større baktericide Evne hos 
Kimplanter end hos ældre Planter, saaledes at de ganske unge Byg- 
blade maa antages at være i Besiddelse af en større Modstandsevne 
mod Svampehyfernes Vækst end de gamle; det maa jo erindres, at 
Infektionsmaterialet var det samme i begge Tilfælde, ligeledes den 
Tid, Planterne var dækkede med Glasklokker etc. 

Af lignende Natur, men stærkere udpræget maa man tænke sig 
Havre-, Rug- og Hvedeplanternes Forhold overfor Bygsvampene; 
Svampen trænger ind i Værtplanten, og der viser sig Spor til Infek- 
tion, men Hyferne standses i deres Vækst, hvorfor Sygdommen ikke 
breder sig. Da de fleste i Tabellen S. 196—197 anførte Forsøg er ud- 
førte med yngre Planter, og der efter det nys meddelte Forsøg kunde 
være Grund til at formode, at f. Eks. gamle Havreplanter kunde 
være modtagelige for Angreb af Bygsvampe, anstillede jeg følgende 
Forsøg, hvortil anvendtes c. 45 Dage gamle Havreplanter, hvis første 
Blads Spids var begyndt at gulne, et Tegn paa, at Bladet var ved 
at dø af Alderdom. Efter at den gulnende Bladspids og de andre 
Blade var fjærnede, inficeredes Blad 1 med 77. teres (syge Bladstumper 
med nydannede Konidier, Luftmycel fra Infektionsmaterialet overalt 
efter 2 Dages Forløb); Resultatet af alle 21 Infektioner blev det 
sædvanlige negative. Det ses altsaa heraf, at A. teres ikke formaar 
at udvikle sig paa Havreblade, saalænge de er i Live, uanset hvor 
gamle de er; at den derimod trives vel paa dem efter deres Dad, 
er vist ovenfor S. 172. 


— 201 — 


d. Kan der paavises nogen immumiserende Eftervirkning af en Preparation 
af Udsæden ? 


Til Besvarelse af dette Spørgsmaal udsaaedes 2 Partier af Byg, 
af hvilke det ene var bejset efter den Jensen’ske Varmtvands- 
metode, det andet uprepareret. Begge Partiers Korn blev (efter 
Præparationen) befriede for nedre Inderavne, da Proverne skulde 
bruges til Kontrol af det nedenfor (Kap. IV A) omtalte Infektionsforsog. 
25 Korn udsaaedes af hvert Parti; af de præparerede fremkom 24, 
af de upreeparerede 25 Planter; de forste var alle sunde, af de sidste 
led 2 af primær „medfodt“ Helminthosporiose; disse og nogle andre 
fjærnedes. De resterende sunde Planter inficeredes derefter (Forsøg 
46) med ZA. teres; Resultatet blev, at de af præpareret Udsæd 
fremkomne Planter blev inficerede alle 24; af de andre 18 gav de 
17 positivt, kun 1 negativt Resultat. I begge Tilfeelde var Inkuba- 
tionstiden den samme (6 Dogn); m.H.t. Mumifikationens Udbred- 
ningshastighed kunde der ikke paavises nogen Forskel. 

Nogen Eftervirkning af Præparationen kan altsaa ikke paavises; 
ej heller synes den i begge Tilfælde foretagne Afskalning at have 
haft nogen infektionshæmmende Indflydelse. 


e. Temperaturen. 


Til Belysning af Temperaturens Indflydelse paa Infektionens 
Forløb tjener Forsøget Nr. 36 med H. teres. Som Objekt anvendtes 
Lerchenborg Byg, der saaedes i alm. Jord, spirede i Varmhus og 
derefter overførtes til Koldhus, hvor Planterne henstod til 1?/4 1899, 
da de inficeredes paa iste Blad med H. teres (fra syge Blade); til 
Infektion anvendtes kun fuldkomment sunde Individer; efter Infek- 
tionen blev nogle Planter staaende i Koldhuset, andre flyttedes over 
i Varmhuset (om Temperaturerne se omstaaende Tabel). Af ,Kold- 
husplanter* inficeredes 16, hvoraf de 15 gav positivt Resultat, af 
„Varmhusplanterne“ inficeredes 15, hvoraf 12 med positivt Resultat. 
Af de forste kunde kun de 14, af de sidste kun 10 maales sikkert 
m. H. t. Mumifikationens Udbredelse; Resultatet af Maalingerne gives 
i omstaaende Tabel, hvor der under ,Tilvækst i Millimetre“ er 
angivet det mumificerede Partis Vækst for de enkelte inficerede 
Individer, ordnede efter stigende Rækkefølge af den samlede Til- 
vækst i hele Forsøgstiden !). 


1) Det ses let af Tabellen, at denne Rækkefølge langtfra svarer til den for de 
enkelte Todøgn fundne. 


— 202 — 
Temperatur Tilvækst i 
Min. | Max. | a b ea e | 2 
I. Varmhus. 
29,—24. April. ois 2% 15.0 35.0 Le — — — 10.5 12.0 
94,-96, April. . .+.% | 15.0 31.0 = — = 001952 190 
26-908. Apıil 202m 17.0 27.0 — — -— — 3.0 12.0 
29.—98. "April 4.41% ee 15.0 39.0 — — = — 26.0 36.0 
Il. Koldhus. 
DA 20" April...……….… 7.5 195 ESS 6.5 4.5 6.5 5.0 8.0 
26.—28. April....... 9.0 17.5 5.0 5.5 8.0 6.5 9.5 7.0 
RN ses 7.5 19.5 10.5 \| 12.0 | 125 | 130 | 145 | 150 


For Varmhusets Vedkommende omfatter Forsøget Maalinger for 
3 Todggn, for Koldhusets for 2 Todggn, disse samtidige med de 2 
sidste af den anden Gruppe. Sammenligningen af Iagttagelserne for 
de enkelte Todggn som for hele Forsgget viser en meget frem- 
treedende Forskel i Infektionshastigheden, saaledes at denne er langt 
storre i Varmhus end i Koldhus; de meddelte Enkeltmaalinger be- 
kræfter tilfulde Middelværdierne. 

Naar hertil føjes, at Inkubationstiden i Varmhuset var 2, i Kold- 
huset 3 Døgn, maa man slutte, at Myceliets Veksthastighed 
paa levende Bygblade under de givneBetingelser er af- 
hengig af Temperaturen paa lignende Maade som paa 
dødt Substrat, nemlig at den ved Temperaturer paa c. 15—30° 
er større end ved c. 10—20°. 

I Modsætning til Infektionshastigheden synes Infektionssikker- 
heden ikke at paavirkes af Temperaturen; i hvert Fald er den 
ovenfor angivne Forskel paa Mængden af de positive Resultater 
ikke stor nok til at fastslaa noget herom. 


f. Virkningen af Kultur af Svampene paa dødt Substrat. 


Som bekendt fandt Brefeld (8, 31) og Laurent (86, 22), 
at henholdsvis ,Gærkonidierne“ af Ustilago Avenae og en Kartoffel- 
bakterie mistede deres Virulens ved leengere eller kortere Tids Kultur 


— 203 — 


Millimetre Middeltilvækst 

g i j k 1 | m n Middel pr. Døgn 

11.5 15.5 14.5 14.0 17.5 13.0 19.5 16.5 13.7 6.8 

14.0 14.0 11.0 15.0 13.0 10.0 17.0 15.0 13.3 6.6 

13.0 9.5 15.5 12.5 13.0 91.5 17.0 16.0 13.3 6.6 

38.5 39.0 41.0 41.5 43.5 44.5 46.5 475 | 40.4 6.7 
7.0 8.0 7.5 8.0 5 6.5 10.0 10.0 7.2 3.6 
8.0 7.5 8.0 9.0 8.5 10.5 8.0 9.5 | 7.9 3.9 

15.0 15.5 15.5 17.0 17.0 17.0 18.0 19.5 15.1 3.8 


paa dødt Substrat, og de viste derved, at dette hos Dyrenes Snyltere 
velkendte Forhold ogsaa kunde paavises hos Planteparasiter. For- 
skellige Forsøg viser, at noget lignende kan findes hos vore Helmin- 
thosporium-Arter. 

Af Tabellen S. 196—197 ses, at Infektionssikkerheden gennem- 
gaaende er daarlig, hvor Infektionsmaterialet stammer fra Ren- 
kulturer (se især Forsøgene Nr. 7, 38 og 39 med 7. gramineum og 
H. Avenae). 

Ogsaa Infektionshastigheden er ringere, end hvor Infektionen 
er udført med Materiale fra levende Substrat (som lige er dræbt af 
Svampen); dette vil fremgaa af en nærmere Fremstilling af Forsøg 37. 
Som i Forsøg 36 (se ovenfor) var Objekterne unge Planter af Lerchen- 
borg Byg, voksede op sammen med de der anvendte. Infektionen 
foretoges samme Dag som i Forsgg 36, og de inficerede Planter 
henstod 1 Koldhus Side om Side med de nys omtalte, med hvilke 
de derfor kan sammenlignes. Infektionsmaterialet var Myceliefrag- 
menter fra en Renkultur paa Olurt af A. teres, hvis Historie var 
folgende: Spredning af nydannede Konidier fra syge Bygblade fore- 
taget paa Svedskegelatine 19/10 1898, Isolering af Mycel fra en Konidie 
paa Olurt 16/10 1898, herfra ompodet paa Olurt den °/1 1899, og 
atter ompodet herfra den 15/3, med hvilken sidste Kultur Infektionen 
udførtes den 1°74 1899. 

Infektionens langsommere Forlob gav sig straks tilkende ved, 
at Inkubationstiden forlengedes; i Forsgget Nr. 36 var den som 


fo 
i 
r . nr Ha 
(ru 
x 


( 
f 
/ 
’ 
Pi 
i 
as 
« 
A 
} 
= 2 : 
a 
x 
< 
i 
4 
\ = 
> 
= 
= 7 
+ 
al 
É 
2 - 


— 202 — SER 
x —— a Tilvakst i Millimetre Middeltilvækst 
Min. | Max. | a ee | © i g h i ee m | n | miaaer | Pr Dogn 
x) = SS = a NT SE Dj FE 
| 
I. Varmhus. 
ae Bo 350 = = = — 10.5 12.0 | | 11.5 | 155 14.5 14.0 17.5 | 13.0 12.5 165 | 137 ‘| 6.8 
94.—96. April. . 1500 |, 31 = ee lice | 120 ED | ED | a ei Re SV | a 
96.—98. April.....-- 17.0 27.0 — AIRES Så 3.0 | 12.0 130 0 155 19's W130. | ats tro | 160 | 1835 6.6 
99,98, April....... 150 | 350 | 260 | 360 || | sas | 300 | ato | ats | 485 | ats | 405 | ars | 404 a 
II. Koldhus. | | | 
24,—96. April . . --... 7.5 195 | 55 6.5 4.5 6.5 5.0 8.0 7.0 8.0 75 | So 85 | 65 | 100 | 100 72 || 3.6 
26.—98. April . . ..... 9.0 17.5 | 5.0 5.5 8.0 6.5 9.5 7.0 8.0 7.5 8.0 90 | 85 | 10.5 8.0 9.5 To | 3.) 
94,98. April... .... 7s | 195 | 105 | 120 | 125 | 180 | 145 | 150 150 | 155 | 155. | 170 | 170 | 170 | 180 | 195 | 154 de 
| | 


For Varmhusets Vedkommende omfatter Forsoget Maalinger for 
3 Todogn, for Koldhusets for 2 Todogn, disse samtidige med de 2 
sidste af den anden Gruppe. Sammenligningen af Iagttagelserne for 
de enkelte Todogn som for hele Forsoget viser en meget frem- 
treedende Forskel i Infektionshastigheden, saaledes at denne er langt 
storre i Varmhus end i Koldhus; de meddelte Enkeltmaalinger be- 
kræfter tilfulde Middelværdierne. 

Naar hertil fojes, at Inkubationstiden i Varmhuset var 2, i Kold- 
huset 3 Døgn, maa man slutte, at Myceliets Væksthastighed 
paa levende Bygblade under de givneBetingelser er af- 
hengig af Temperaturen paa lignende Maade som paa 
dodt Substrat, nemlig at den ved Temperaturer paa c. 15—30° 
er storre end ved c. 10—20°. 

I Modsætning til Infektionshastigheden synes Infektionssikker- 
heden ikke at paavirkes af Temperaturen; i hvert Fald er den 
ovenfor angivne Forskel paa Mængden af de positive Resultater 
ikke stor nok til at fastslaa noget herom. 


f. Virkningen af Kultur af Svampene paa dødt Substrat. 


Som bekendt fandt Brefeld (8, 31) og Laurent (36, 22), 
at henholdsvis »Gerkonidierne* af Ustilago Avenae og en Kartoffel- 
bakterie mistede deres Virulens ved længere eller kortere Tids Kultur 


Dear 


paa dødt Substrat, og de viste derved, at dette hos Dyrenes Snyltere 
velkendte Forhold ogsaa kunde paavises hos Planteparasiter. For- 
skellige Forsøg viser, at noget lignende kan findes hos vore Helmin- 
thosporium-Arter. 

Af Tabellen S.196—197 ses, at Infektionssikkerheden gennem- 
gaaende er daarlig, hvor Infektionsmaterialet stammer fra Ren- 
kulturer (se især Forsøgene Nr. 7, 38 og 39 med H. gramineum og 
H. Avenae). 

Ogsaa Infektionshastigheden er ringere, end hvor Infektionen 
er udført med Materiale fra levende Substrat (som lige er dræbt af 
Svampen); dette vil fremgaa af en nærmere Fremstilling af Forsøg 37. 
Som i Forsøg 36 (se ovenfor) var Objekterne unge Planter af Lerchen- 
borg Byg, voksede op sammen med de der anvendte. Infektionen 
foretoges samme Dag som i Forsøg 36, og de inficerede Planter 
henstod i Koldhus Side om Side med de nys omtalte, med hvilke 
de derfor kan sammenlignes. Infektionsmaterialet var Myceliefrag- 
menter fra en Renkultur paa Ølurt af H. teres, hvis Historie var 
følgende: Spredning af nydannede Konidier fra syge Bygblade fore- 
taget paa Svedskegelatine 13/10 1898, Isolering af Mycel fra en Konidie 
paa Ølurt 16/10 1898, herfra ompodet paa Ølurt den ?/1 1899, og 
atter ompodet herfra den 1%, med hvilken sidste Kultur Infektionen 
udførtes den 19/4 1899. 

Infektionens langsommere Forløb gav sig straks tilkende ved, 
at Inkubationstiden forlængedes; i Forsøget Nr. 36 var den som 


— 204 — 


Infektionsmateriale 


I. Syge Bladstumper med 


Konidier. 
28. April—1. Maj ......- 8.0 9.0 10.5 11.0 11.0 11.0 
II. Mycel fra Renkultur. | 
98 April Mage ee 2.0 3.0 | 3.5 4.5 7.0 7.0 
1-5 Mall te ses 1.0 30 || "1:5 4.0 6.0 4.5 
3:-9.4Ma] u 2. re NN ERB ee AGO 2,5 90 9.0 


nævnt overalt 4 Dage; i dette Forsøg var den kun saa kort i 2 
Tilfælde, i alle de andre varierede den fra 5—8 Dage'); forst den 
7874 kunde Maalingerne af de mumificerede Bladpartier paabegyndes; 
da Maalingerne i Kontrolrækken af Nr. 36 maatte afsluttes den 1/5, 
blev kun Tredggnet 28/4-—1/5 fælles, og det kan alene benyttes til 
Sammenligning; de senere foretagne Maalinger (Todggnene 1.—3. og 
3.—5. Maj, se Tabellen ovenfor) tjener da blot til at vise, at Vækst- 
hastigheden ikke er vokset kendeligt; i Tredggnet ?8/4—1/5 svingede 
Temperaturen mellem 5° og 25°, for Dagene 1/5—5/; har jeg ikke 
noteret Temperaturen, men den har sikkert haft noget lignende 
Svingninger. Ordningen af Enkeltmaalingerne er efter stigende 
Rækkefølge af Observationerne for Tredggnet ?8/4—1/5 og som for 
med de for samme Individ gældende Maalinger i samme lodrette 
Reekke. 

Resultatet af Maalingerne er vel ikke saa slaaende som 1 Tempera- 
turforseget, men det vil dog let ses, at den i Middelveerdierne frem- 
tredende ringere Tilvækst er ret vel begrundet i Enkeltiagtta- 
gelserne. 

Det ses altsaa, at Kultur paa dødt Substrat medfører Svækkelse 
af Helminthosporiernes Virulens, maalt saavel ved Infektionens 
Sikkerhed som dens Hastighed. 


1) Dette gælder naturligvis kun de 10 positive Resultater (af 16). 


Millimetre Middeltilvækst 
| h | j k n Middel pr. Degn 
| 

19.5 13.0 13.5 14.0 15.0 15.0 91.5 19.6 4.2 

10.0 10.0 10.5 = — = = 6.7 2.2 

7.0 6.5 5.0 = — = = 4.3 24 

8.5 7.5 10.5 22 == = = 6.0 3.0 


E. Livsvarighed og dræbende Agentier. 


En systematisk Undersøgelse over de tre Arters Livsvarighed 
har jeg ikke foretaget; hvad jeg her kan meddele, er en Sammen- 
stilling af mere tilfældige Iagttagelser, som viser, hvorleenge indtorrede 
Konidier, Hyfer eller Sklerotier kan leve i visse Tilfælde. Konidie- 
materialet er fremstillet ved Afskrabning af syge Planter, som har 
været opbevarede tørt i Glas, i Papirkapsler eller i Herbariet ved alm. 
Stuetemperatur; Spireevnen er provet ved Udseed i Vand. Det i de 
omtalte syge Plantedele veerende Mycel proves paa sin Levedygtighed 
ved som sædvanlig at anbringe Bladene osv. i fugtigt Kammer og 
undersøge, om den for Arterne karakteristiske Udvikling af Konidier 
og Luftmycel finder Sted. Mycel fra indtorrede Renkulturer proves 
ved Ompodning paa Urt eller Urtgelatine og lagttagelse af, om den 
karakteristiske Veekst finder Sted her. Sklerotierne afskrabes af ind- 


torrede Halmkulturer og prøves paa lignende Maade. Resultatet af 


Undersøgelserne var: 

Konidier af alle 3 Arter, 8—8!4 Maaneder gamle, spirede 
ikke eller kun yderst sparsomt. 

Mycel i syge Planter: H. gramineum var levende i alle 
undersøgte Tilfælde, efter 33%/4 (3 forskellige Prøver), 22 og 10 
Maaneders Opbevaring. H.teres forholdt sig noget forskelligt; i nogle 
Tilfælde var Myceliet levende efter 1412, 131/2, 131/4, 8, 7 og 68/4 
Maaneders Forløb, medens det i andre var dødt efter Opbevaring i 
27, 26, 24, 23, 11 og 9 Maaneder, altsaa saavel længere som kortere 


Wi 


FT] 


— 904 — 


— 205 — 
Tilvækst i Millimetre à TI der = =a 
Infektionsmateriale = a A F i : 2 ddeltilvæks 
z 2 : = | à Galle m n | Middel | pr. Dogn 
== = Is: | = —— = Ar — =] = = = EL Er Tr wa: tue” 
| 
| | | 
I. Syge Bladstumper med | | | | | | | 
Konidier. | | | | | | | 
98, April—1. Maj ..-.-.. 80 | 90 | 105 11.0 11.0 11.0 11.5 12.5 130 | 135 14.0 15.0 15.0 | ME 
| | | | 
II. Mycel fra Renkultur. | | | | | 
98, April=1. Maj . . 0... - 20 | 30 3.5 45 7.0 7.0 | 100 100 | 100 | 105 | 67 | 22 
= ht] 500050560060 1.0 3.0 1.5 4.0 6.0 4.5 5.0 7.0 65 5.0 | fics | of 
JE) gious. Gore aes 2.5 35 | 40 2.5 90 5.0 7.5 85 75 | ns nll | | ga a 
| | | | 
nævnt overalt 4 Dage; i dette Forsog var den kun saa kort i 2 


Tilfælde, i alle de andre varierede den fra 5—8 Dage!); forst den 
28/, kunde Maalingerne af de mumificerede Bladpartier paabegyndes; 
da Maalingerne i Kontrolrækken af Nr. 36 maatte afsluttes den 1, 
blev kun Tredggnet ?8/4-—1/5 fælles, og det kan alene benyttes til 
Sammenligning; de senere foretagne Maalinger (Todognene 1.—3. og 
3.—5. Maj, se Tabellen ovenfor) tjener da blot til at vise, at Vækst- 
hastigheden ikke er vokset kendeligt; i Tredognet °8/1—1/s svingede 
Temperaturen mellem 5° og 25°, for Dagene 1/5—5/; har jeg ikke 
noteret Temperaturen, men den har sikkert haft noget lignende 
Svingninger. Ordningen af Enkeltmaalingerne er efter stigende 
Rækkefølge af Observationerne for Tredggnet ?3/a—!/s og som for 
med de for samme Individ gældende Maalinger i samme lodrette 
Række. 

Resultatet af Maalingerne er vel ikke saa slaaende som i Tempera- 
turforsoget, men det vil dog let ses, at den i Middelværdierne frem- 
trædende ringere Tilvækst er ret vel begrundet i Enkeltiagtta- 
gelserne. 

Det ses altsaa, at Kultur paa dødt Substrat medfører Svækkelse 


af Helminthosporiernes Virulens, maalt saavel ved Infektionens 
Sikkerhed som dens Hastighed. 


*) Dette gælder naturligvis kun de 10 positive Resultater (af 16). 


E. Livsvarighed og dræbende Agentier. 


En systematisk Undersøgelse over de tre Arters Livsvarighed 
har jeg ikke foretaget; hvad jeg her kan meddele, er en Sammen- 
stilling af mere tilfældige Iagttagelser, som viser, hvorlænge indtorrede 
Konidier, Hyfer eller Sklerotier kan leve i visse Tilfælde. Konidie- 
materialet er fremstillet ved Afskrabning af syge Planter, som har 
været opbevarede tort i Glas, i Papirkapsler eller i Herbariet ved alm. 
Stuetemperatur; Spireevnen er prøvet ved Udsæd i Vand. Det i de 
omtalte syge Plantedele værende Mycel proves paa sin Levedygtighed 
ved som sædvanlig at anbringe Bladene osv. i fugtigt Kammer og 
undersøge, om den for Arterne karakteristiske Udvikling af Konidier 
og Luftmycel finder Sted. Mycel fra indtorrede Renkulturer proves 
ved Ompodning paa Urt eller Urtgelatine og Iagttagelse af, om den 
karakteristiske Vækst finder Sted her. Sklerotierne afskrabes af ind- 
torrede Halmkulturer og proves paa lignende Maade. Resultatet af 
Undersøgelserne var: 

Konidier af alle 3 Arter, 8—8'/,4 Maaneder gamle, spirede 
ikke eller kun yderst sparsomt. 

Mycel i syge Planter: H. gramineum var levende i alle 
undersøgte Tilfælde, efter 33/4 (3 forskellige Prøver), 22 og 10 
Maaneders Opbevaring. H. teres forholdt sig noget forskelligt; i nogle 
Tilfælde var Myceliet levende efter 14772, 13%/2, 13/4, 8, 7 og 68/4 
Maaneders Forløb, medens det i andre var dødt efter Opbevaring i 
27, 26, 24, 23, 11 og 9 Maaneder, altsaa saavel længere som kortere 


— 206 = 


Tid end de levende Prøver. For H. Avenae har jeg kun en Iagt- 
tagelse; Myceliet var dødt efter 24 Maaneders Forløb. 

Mycel fra indtorredeRenkulturer var hos À. gramineum 
levende efter 281/2, 11 og 41/2 Maaneders Forløb, medens det i andre 
Kulturer var dødt efter 32, 29, 17/4 og 131/4 Maaneders Forløb. H. 
teres var levende i en enkelt Kultur (Kartofler !)) efter 17'/2 Maaneds 
Forløb, dod i de fleste (18/4, 17/2 (Bygbladdekokt-A.-G.), 17 og 11 
Maaneder). H. Avenae var levende efter Opbevaring i 14, 13, 11!/a 
og 41/2 Maaneder, død efter 311/2, 29, 28/2, 18%, 175/4 og 1634 
Maaneders Opbevaring. 

Sklerotier af H. teres var i alle Tilfælde Tevender 17, >17 
15, 11 og 6%/4 Maaneder gamle Kulturer). 

Det her meddelte viser tydelig nok, at indtorrede Celler af alle 
3 Helminthosporium-Arter, i hvert Fald under visse Forhold (som 
endnu ikke kan angives nærmere), kan bevare Livet i et Aar eller 
mere, et Forhold, der spiller en Rolle for deres Optræden som 
Snyltere. 

Af dræbende Agentier har jeg kun undersøgt varmt Vand; disse 
Forsøg anstilledes nærmest med Henblik paa Sporgsmaalet om An- 
vendeligheden af den Jensen’ske Varmtvandsmetode ved Bekæm- 
pelsen af Sygdommene. 

Forsøgene udførtes efter den af Hertzberg angivne Metode 
(20 a, 25) ved Hjælp af det i hosstaaende Figur afbildede Apparat 
(Fig. 24); dette bestaar af et kort Rorglas, lukket med en gennem- 
boret Kautsjukprop, hvorigennem der er stukket et Termometer, der 
angiver Temperaturen af det Vand, som findes i Glasset, og hvori 
Forsogsobjekterne anbringes; Apparatet nedsænkes i en større Be- 
holder med Vand, hvis Temperatur holdes paa den ønskede Højde 
(Svingningen beløb sig i intet Tilfælde til mere end !/2°). Med Mycel 
fra Renkultur er alt Arbejde foretaget under de sædvanlige Forsig- 
tighedsregler (Glasset torsteriliseret, Kautsjukprop og Termometer 
vaskede med stærkt Karbolvand og skyllede med sterilt destilleret 
Vand; Apparatet fyldt med sterilt Vand). Forssgets Varighed var 
i alle Tilfelde 5 Minutter, regnet fra det Tidspunkt, da Termo- 
metret viste den ønskede Temperatur. Kontrollen af Levedystig- 
heden som ovenfor (dog saaedes Konidierne her i Urt). Folgende 
Resultater opnaaedes: 


1) Hvor intet bemærkes, var Substratet ellers Urt eller Urtgelatine. 


— 907 — 


Med H. gramineum 2 Forsøg: a) Mycel i syge Plantedele; det 
dræbtes ved Opvarmning til 50°, 60°, 70° og 80°, men taalte 40°; 1 
sidste Tilfælde lige saa god Vækst som uden Opvarmning. 
b) Mycel fra en kraftig, 19 Dage gammel Renkultur 
paa Ølurt. Opvarmningen til 55°, 60°, 70° virkede 
dræbende, til 35°, 40°, 45° og 50° taaltes; i alle de 
sidste Tilfælde god Vækst ligesom i Kontrollen. 

Med H. teres ogsaa 2 Forsøg: a) med nydannede 
Konidier, der dræbtes ved Temperaturerne: 45°, 50°, 
55°, 60°, 65°, 70°, men taalte 35° og 40°; 1 sidste Til- 
feelde dog daarligere Spirmg end efter 35° og ingen 
Opvarmning. b) Mycel fra Renkultur paa Olurt, 19 
Dage gammelt, forholdt sig ganske som det tilsvarende 
af H. gramineum, dræbtes altsaa først ved 55° 

Af disse Forsøg fremgaar altsaa, at H. gramineum Fig. 24. 
og H. teres i alle Tilfælde dræbes ved Opvarmning i 
Vand til 55°15 Minutter, men at selv en mindre San Opvarmning 
i enkelte Tilfælde kan virke dræbende. 


F. Nomenklatur og Synonymik. 


Ved de i de foregaaende Afsnit meddelte Iagttagelser og Forsøg 
er det vist, at de Svampeformer, der ledsager (og foraarsager) de 
tre i Kap. I adskilte Sygdomstyper, afviger fra hverandre særlig ved 
folgende Karakterer: 

1) Den forskellige Tilbøjelighed til Dannelse af Luftmycel, som 
er størst hos H. gramineum, mindst hos H. teres. 

2) Luftmyceliets forskellige Karakter (se Fig. 7 og 8). 

3) Stor Tilbøjelighed til at danne rødt Pigment hos H. gramineum, 
mindre hos H. teres, mindst hos H. Avenue, 

4) Forskel i Konidiernes Længde hos H. gramineum og H. teres, 
denne mindst hos den første Art; Antydning af, at H. Avenae's 
Konidier er større end À. teres's. 

5) Rigelig Sklerotiedannelse hos H. teres, sparsom hos H. gra- 
mineum, ingen hos A. Avencae. 

6) Byg- og Havreformernes Veertbundethed og Forskellen mellem 
de to Bygformer m. H. t. Infektionssikkerheden. 

Da disse og andre Karakterer har vist sig konstante i talrige 
Kulturer, bør man uden Tvivl antage de tre Former som vel ad- 
skilte Arter; herved bliver Forskellen mellem de af dem foraarsagede 


— 908 — 


Sygdommes Symptomer og Forlob, særlig de to Bygsygdommes, 
forstaaelig. Det staar nu tilbage at godtgøre Berettigelsen af de i 
det foregaaende anvendte Navne for disse tre Svampearter. 

Det blev ovenfor gjort sandsynligt, at i hvert Fald H. teres er 
et Udviklingsstadium af en Sphæriacé (Pleospora eller Pyrenophora) ; 
en endelig Afgørelse af vore Arters systematiske Stilling kan først 
træffes, naar det lykkes at finde bestemmelige Askusfrugter, som 
utvivlsomt er fremgaaede af Helminthosporium-Mycel af de paagæl- 
dende Arter. indtil da maa de tre Arter blive staaende blandt 
„Fungi imperfecti“ ; deres Plads her maa udelukkende bestemmes 
efter Konidiefruktifikationen, da Pyknider kun er fundne hos H. teres 
og disse tilmed ikke synes beskrevne. _ 

Konidiernes Form, Bygning og Udviklingshistorie, saavelsom 
Konidiestandens Form er, som det af det tidligere meddelte vil 
fremgaa, i den Grad overensstemmende hos de tre Arter, at de 
uden Tvivl maa anses for at være meget nær beslægtede Medlemmer 
af samme Slægt. Ved Slægtsbestemmelsen har jeg fulgt Traditionen 
og henført vore Arter til Links Helminthosporium; hvorvidt dette 
Standpunkt kan fastholdes, faar imidlertid staa hen. Der er nemlig 
Forhold, som kunde friste til med Berlese (5, 101) at henføre 
dem til Dendryphium Wallr., med Schröter (59, 499) til Hetero- 
sporium eller med Rostrup (49, 6) til Napicladium. Vort i aller- 
højeste Grad mangelfulde Kendskab til Hyfomyceternes Morfologi 
og Udviklingshistorie betinger imidlertid, at Slægter og Arter gen- 
nemgaaende er altfor vagt definerede; da det har været mig umuligt 
at foretage en kritisk Revision af Helminthosporierne og beslægtede 
Former i al Almindelighed, maa jeg lade Sporgsmaalet henstaa 
aabent, og jeg har da foretrukket at holde mig til den i de almin- 
delige Haandbøger gængse Opfattelse. Et kan imidlertid anses for 
sikkert: den af Frank (15, 582) udtalte Opfattelse af H. gramineum 
som en storsporet Cladosporiumform kan ikke opretholdes; Frank 
maa sikkert her have tænkt paa den paa Græsser almindelige 
Cladosporium herbarum; men denne er vidt forskellig fra vore H.-Arter, 
hvorom man let vil kunne overbevises ved et Blik paa Janczewskis 
Figurer (24), hvis Rigtighed jeg gentagne Gange har overbevist 
mig om; ej heller har jeg nogensinde kunnet finde nogensomhelst 
Lighed mellem Renkulturer af mine H.-Arter og nogle af mig flere 
Gange kultiverede Cladosporier fra Byg og Havre. 

Medens en Identifikation af Slægtsbestemmelsen af mine For- 
gængeres Arter med mine paa Grund af Konidiernes karakteristiske 


— 209 — 


Form er meget let, selv efter en kortfattet Beskrivelse, frembyder 
Sammenligningen af Artsbestemmelserne store Vanskeligheder. De 
sikreste Karakterer hentes her fra Kulturer og Infektionsforsgg; af 
saadanne foreligger jo kun de af Hecke foretagne (20), som viste, 
at hans Svamp dannede talrige Sklerotier og inficerede Byg med 
stor Sikkerhed, hvilket tyder paa, at hans Art var identisk med 
min H. teres. Alle andre Arbejder meddeler kun, hvad der kan 
iagttages paa indsamlede syge Planter, saaledes Diagnosen af de 
fundne Konidier og Konidieberere og i enkelte Tilfælde Beskrivelsen 
af Sygdommen. De Karakterer, som faas ved Undersggelse af Ko- 
nidier og Konidiebærere, er imidlertid, som ovenfor vist, saa varie- 
rende med Hensyn til Længde, Antal af Tværvægge og Farve, 
at de er ubrugelige til Identifikation, saalenge det ikke op- 
lyses, hvormange Maalinger der er foretagne, hvorledes Enkelt- 
maalingerne fordeler sig i Klasser, og under hvilke Betingelser Koni- 
dierne er dannede. Konidiernes Tykkelse er ens hos alle Arter og 
kan derfor heller ikke benyttes. Tilbage staar da Karakteren af 
Sygdommen, der ledsages af Svampen, samt Veertplantens Art. 
Antallet af Beskrivelser, som kan genkendes, vil derfor være afhængigt 
af den Nøjagtighed, hvormed Sygdommen er beskrevet, eller af, om 
de er ledsagede af Præparater eller gode Afhildninger af paagældende 
Sygdom. Alle Beskrivelser, der omfatter Helminthosporier paa andet 
end Byg og Havre eller paa dødt Substrat, maa lades ude af Be- 
tragtning. Mine Undersøgelser af det paa denne Maade sigtede Ma- 
teriale har givet følgende Resultater: 

Af begge de Eksemplarer afRabenhorsts Ekssikkatværk, som 
jeg har haft Lejlighed til at se (i bot. Museum i Berlin og bot. 
Institut i Halle), fremgaar det utvivlsomt, at de syge Bygplanter i 
Cent. IV, Nr. 332, lider af Stribesyge; Bladene er visnede, ofte spaltede 
efter Længden eller forsynede med brunlige og graalige Længde- 
striber, et enkelt med blege og grønne Striber (som i Tavle I, Fig. 11), 
et andet med en smal grøn Stribe langs Randen af det mumificerede, 
sortskimlede Væv (som i Tavle I, Fig. 13); Konidier og Konidiebærere 
afviger i ingen Henseende fra den herhjemmefra kendte 'Type. 
Jeg nærer derfor ingen Betænkning ved at identificere Stribesyge- 
svampen med Rabenhorsts Helminthosporium gramineum; da en 
Sygdom af den Karakter, saavidt mig bekendt, ikke er omtalt tid- 
ligere eller gjort bekendt gennem Ekssikatværker, bør den Svamp, 
som foraarsager den, bære det af Rabenhorst foreslaaede Navn. 

Dette Navn er imidlertid i den senere Litteratur anvendt om 


ran 


alle de tre her behandlede Svampearter, et Forhold, som vel har 
sin Aarsag deri, at man ikke har holdt de tre Sygdomstyper helt 
skarpt ude fra hverandre og derigennem faaet en Antydning af 
Svampenes Artsforskellighed. 

Erikssons AH. gramineum er sikkert identisk med Raben- 
horsts, dels efter Beskrivelsen af Sygdomsfænomenerne (iserv.Posts 
Iagttagelser), dels efter Eksemplarerne i „Fungi parasitici scandinavici 
exsiccati* (IV, 187). Disse sidste er dog ikke fuldt ud vejledende ; 
thi efter Eksp]. i vort botaniske Museum er det hele Individ utvivl- 
somt lidende af Stribesyge (brunstribede, optrævlede Blade), medens 
et losrevent Blad snarere synes angrebet af Helminthosporiose, idet 
de brune Leengdestriber ikke viser den stribeformede Ordning, noget 
som man dog maa legge mindre Veegt paa, saaleenge der kun fore- 
ligger et saa lille Materiale. Imidlertid har jeg vist Prof. Eriksson 
typiske Eksemplarer af de to Sygdomme, og han har da erklæret, 
at det var Stribesygen, han havde haft for @je ved sin Beskrivelse. 
Da Erikssons Svamp altsaa er ganske identisk med Rabenhorsts, 
er det ganske uberettiget, som det ses i flere Haandboger, at satte 
Erikssons Navn som Autornavn til 7. gramineum. 

Derimod kan jeg ikke give E. Rostrup Ret, naar han be- 
nytter Navnet H. gramineum om den Svamp, der foraarsager den 
godartede Byghelminthosporiose (52,138); Sygdomsfeenomenerne er vel 
ikke beskrevne saa nojagligt, at en sikker Identifikation er mulig; men 
Bemeerkningen om Sygdommens i Almindelighed godartede Karakter 
er dog tilstrækkelig til at vise, at der ikke kan have været tænkt 
paa Stribesygen. At den af Rostrup (52, 130) behandlede ,Byggets 
Branddug* eller ,Stribesyge“ derimod er identisk med den her be- 
skrevne Stribesyge, behgver antagelig ikke nærmere Dokumentation; 
Afbildningen af Svampen (52, 131) viser, at der ikke er til- 
strækkelig Forskel mellem den og den ovenfor beskrevne til at 
opretholde den som en særlig Art; Rostrups Artsnavn „Hor- 
dei“) maa derfor falde og erstattes af Rabenhorsts ,grami- 
neum“. Hvorvidt Rostrups Henforelse af Arten til Slægten Napi- 
cladium er forsvarlig, kan jeg som for bemærket ikke afgøre; 1 saa 
Fald maatte Arten hedde Napicladium gramineum (Rabh.), og begge 
de andre Arter maatte da ogsaa overfores til denne Sleegt. 

Efter det 5. 105 anførte benytter Pammel, Frank og Ritzema 


1) Dr. E. Rostrup har meddelt mig, at den af ham tidligere (50, 7) opstil- 
lede Scolecotrichum Hordei er identisk med Napicladiwm Horde, hvilket 
de skildrede Sygdomsfenomener ogsaa tydelig viser. 


— 911 — 


Bos Navnet A. gramineum paa samme Maade som jeg; det støttes 
yderligere af Franks Figurer (16, Tab. IV, Fig. 9), der forestiller 
typiske stribesyge Blade (Opflosning, langstrakt grøn Bræmme, be- 
grænset af en Nerve, langs det syge Væv), og af Oudemans’s 
Identifikation af Ritzema Bos’s Art med de Rabenhorst’ske 
Originaleksemplarer (42, 89). 

En anden Gruppe af Forfattere, som anvender Navnet H. 
gramineum, har derimod sikkert haft Helminthosporioserne for sig. 
Hertil horer forst de Forff., der som Eidam (10,509) og Ritzema 
Bos (7,138) omtaler Forekomst af „A. gramineum* paa Havre; 
efter mine Undersogelser kan H. gramineum imidlertid ikke bibe- 
holdes som Navn for Havresvampen, ligesaalidt som for den Svamp, 
der foraarsager Byg-Helminthosporiosen. For denne sidste er Nav- 
net sikkert benyttet af Kirchner (29,24) og Aderhold (1,10)!), 
hvilket fremgaar af Bemærkningerne om Sygdommens tidlige Op- 
treden udelukkende paa de nedre Blade, uden at der angives noget 
om betydeligere Veekstforstyrrelser o. 1.; Prof. Kirchner har vist 
mig Eksemplarer af Bygblade, angrebne af „A. gramineum“, som 
viste det for Helminthosporiosen karakteristiske Udseende (omtrent 
som Tavle 2, Fig. 11 og 14); Afbildningen i Kirchner og Bolts- 
hausers Atlas (30, Taf. 10, Fig. 1) fremstiller ogsaa nærmest Hel- 
minthosporiose. Den af Hecke undersøgte Svamp er som ovenfor 
bemærket heller ikke H. gramineum; Afbildningerne, saavelsom 
nogle syge Planter, som Dr. Hecke har sendt mig, viser typisk 
Helminthosporiose (nærmest som Tavle 2, Fig. 8). Den af Weisz 
afbildede Sygdom (67, 82) skyldes heller ikke H. gramineum; den 
Omstændighed, at Pletterne er ret brede, meget lyse, næsten hvide 
og omgivne af en bred mørk Rand, tyder paa, at det er Byggets 
Marsoniose (foraarsaget af Marsonia Secalis Oud.); Stribesyge er 
det i hvert Fald ikke. 

Hvad endelig Karsten’s Henforelse af H. gramineum Rabh. 
til HA. gramineum (Link) (27, 101) angaar, synes den kun lidet be- 
grundet. Da Links Beskrivelse afSvampen er yderst kortfattet og 
baseret paa makroskopiske Karakterer, har man kun Henvisningen 
tl Gordas Icones fungorum I, Fig. 207 at holde sig til; den her 
afbildede Svamp er i hvert Fald ikke identisk med nogen af vore 
Helminthosporier, da dens Konidier er overordentlig smaa, saavel 


') Eidam har (10, 509) anvendt Navnet H. Hordei om en paa Byg funden 
H.-form, hvis Identifikation er ganske umulig paa Grund af Beskrivelsens 
Kortfattethed. 


betydelig tyndere som kortere end Konidiebærerne (absolute Maal 
ikke angivne) og Konidiebærerne af en mere uregelmæssig Form 
end hos A. (sammenlign de paa samme Tavle (IT) afbildede typiske 
Helminthosporium-Arter); Gordas Figur er heller ikke identisk med 
den Helminthosporium, som Karstens Beskrivelse er udarbejdet 
efter („vid ledarne icke hopsnörpta“, Gordas Figur viser tydelig 
indsngrede Konidier); Karstens Art er sikkert (især efter Maalene 
at dømme) beslægtet med en af vore; en Afgørelse er ikke mulig paa 
Grund af manglende Oplysninger om, hvorvidt og paa hvilken Maade 
den kan optræde parasitært. 

Gaar vi derefter over til Sporgsmaalet om, hvorledes den Svamp, 
der foraarsager Byg-Helminthosporiosen, skal benævnes, staar man 
overfor den Vanskelighed, at den eneste Forfatter, der har haft Blik 
for denne Sygdoms Selvstendighed, E. Rostrup, henfgrer den til 
H. gramineum, hvilket Navn som sagt bor forbeholdes Stribesyge- 
svampen. Naar jeg har ment at burde benytte Saccardos Navn 
H. teres, er det ikke, fordi Saccardo i sine Diagnoser (54, Fig. 833 
og 55, 558) har givet en Beskrivelse, der karakteriserer Sygdoms- 
fænomenerne tilstrækkeligt), men fordi en Undersøgelse af nogle af 
Prof. Saccardo velvillig tilsendte Originaleksemplarer af de syge 
Bygblade utvivlsomt viste, at de led af Helminthosporiose, ikke af 
Stribesyge (Pletterne korte, ikke stribeformet ordnede, ingen Op- 
flosning af de syge Væv, den brune Farve meget kraftig, optrædende 
i Længdelinjer med forbindende Tværbaand). Efter en Undersøgelse 
af danske Eksernplarer af de to Sygdomme har Prof. Saccardo 
bekræftet min Opfattelse („sans doute votre B [9 : Helminthosporiosen | 
correspond à mon À. teres*, i et Brev af ?1/12 1899). 

Havreformen er allerede af Eidam (10, 509) opfattet som en 
særlig Art paa Grundlag af Infektionsforsgg, der paa Byg gav negativt 
Resultat; E. foreslog derfor Navnet H. Avenae for denne Form. 
Den er imidlertid tidligere beskrevet af Briosi og Cavara under 
Navn af H. teres f. Avenae sativae (9, Nr. 80), idet den skulde 
afvige fra Bygformen ved at have isolerede, ikke knippestillede, og 
meget længere Konidiebærere samt kortere Konidier; disse Karak- 
terer berettiger dog ikke dertil paa Grund af den store Variabilitet 
i saa Henseende hos alle tre Former; de af Briosi og Cavara 
uddelte Eksemplarer tillige med den ledsagende Figur viser, at Syg- 
domsfænomenerne er lig de her i Landet iagttagne (større eller 


1) Diagnosen alene berettiger Oudemans’s Anskuelse (42, 89) om H. teres’s 
Identitet med H. gramineum. 


Sum 


mindre graabrune langstrakte Pletter uden skarpe Konturer), og at 
Konidierne ikke afviger fra de paa danske Eksemplarer udviklede t). 
Man bør derfor beholde Briosi og Gavaras Navn som Arts- 
navn, dog med Udeladelse af Ordet ,sativae“ som overflødigt ; 
Svampen kommer da til at hedde H. Avenae (Br. & Cav.). 


Kap. I. 


Oversigt over de Metoder, der er anvendte ved Under- 
sogelsen af Betingelserne for Sygdommenes Optreden. 


Efter at vi i det foregaaende Kapitel har fastslaaet Grundlaget 
for Forstaaelsen af de behandlede Sygdommes Ætiologi, skal vi i 
det folgende beskæftige os med Sporgsmaalet om, hvorvidt det er 
muligt med de her vundne Erfaringer for Øje at give en Forklaring 
af de i forste Kapitel paaviste Ejendommeligheder ved de spon- 
tant optrædende Sygdommes hele Forløb. Det blev her bl. a. frem- 
hævet, at de af Helminthosporier fremkaldte Sygdomme som alle 
andre i høj Grad varierer med Hensyn til Intensitet; en nærmere 
Undersøgelse af Betingelserne for denne Variation vil blive en 
Hovedopgave for de folgende Afsnit. For imidlertid at undgaa for 
mange Gentagelser i Fremstillingen, skal jeg her give en samlet 
Oversigt over de Metoder, som jeg har anvendt ved Bestemmelsen 
af Sygdommenes Intensitet og ved Provelsen af forskellige Faktorers 
Indflydelse paa den. 

Ved en Sygdoms Intensitet forstaar jeg den Hyppighed og 
Udbredelse, hvormed de for Sygdommen ejendommelige patologiske 
Fænomener optræder paa et givet Tidspunkt under givne Forhold. 
Denne Intensitet er for de overjordiske Deles Vedkommende bestemt 
af: 1) det absolute og det procentiske Antal af syge Planter pr. 
Arealenhed, 2) Antallet af syge Skud pr. syg Plante, 3) Antallet af 
syge Blade (Stængelled, Blomster o.s.v.) pr. sygt Skud, 4) Antallet og 
Størrelsen af de syge Dele af de syge Bladeo.s.v. Da alle disse Størrelser 
kan udtrykkes talmeessigt, kan man med et passende stort Mate- 
riale ved en Kombination af dem faa et Udtryk for Sygdommens 
Intensitet. Det vil imidlertid ses, at en tilfredsstillende Bestemmelse 
af alle Punkter kreever et overordentlig stort Arbejde; dette lettes 


1) Undersggt paa et Eksemplar af Eksikkatverket i det bot. Institut i Halle. 
Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 15 


Ro 


imidlertid ganske væsentlig 1 visse Tilfeelde, saa at det her er let 
ved en simpel Opteelling at faa et tilstreekkelig paalideligt Udtryk 
for Intensiteten. Saaledes ved Stribesygen: Her falder forst Punkt 
4 bort, da hele Bladet, Blomsten o.s.v. er sygt; dernæst Punkt — 
3, da der jo kun er forsvindende faa Undtagelser fra den Regel, 
at Sygdommen, naar den forst optræder paa et Skud, angriber 
dette overalt; heller ikke Punkt 2 behgver at bestemmes, da jo 
alle Skud paa samme Plante er angrebne (med meget faa Und- 
tagelser); altsaa er Bestemmelsen af Meengden af stribesyge Planter 
nok til at give et Udtryk for Stribesygens Intensitet; herved maa 
man dog erindre, at Tidspunktet for Optællingen spiller en Rolle, 
naar Spergsmaalet er om, hvormange stribesyge Planter der over- 
hovedet kan fremkomme under visse Forhold; i saadanne Tilfzelde 
har jeg foretaget Optællingen under og lige efter Skridningen (smlgn. - 
S. 125). Ogsaa den primære Helminthosporioses Intensitet be- 
stemmes ved en simpel Opgorelse af Antallet af syge Planter, da 
disse paa det givne Tidspunkt jo kun har eet Blad, det syge forste 
Lovblad, og dette er nogenlunde ens angrebet hos alle Individer. 
Er Bestandene i alle Tilfælde nogenlunde ens tætte, kan man (som 
det i det folgende oftere er gjort) nøjes med at optelle alle syge 
Planter paa et vist Areal; de herved fundne Tal maa naturligvis 
benyttes med stor Forsigtighed; det paalideligste er selvfølgelig at 
opgøre Antallet baade af syge og sunde Planter i alle Tilfælde, 
hvorpaa der vil findes talrige Eksempler i det følgende. 

At faa et paalideligt Udtryk for de sekundære Byg- (og Havre-) 
Helminthosporiosers Intensitet, er derimod meget vanskeligt paa 
Grund af disse Sygdommes meget varierende Optræden. I et en- 
kelt Tilfælde, hvor alle Blade paa samtlige Planters Skud var 
angrebne, har jeg ved en Optælling af de syge Pletter paa Bladene 
faaet ganske tilfredsstillende Værdier. Derimod er de hist og her 
foretagne Optællinger af angrebne Planter mindre gode, da de en- 
kelte Individer var angrebne i forskellig Grad. Det er ikke lykkedes 
mig at gennemføre en komplet Optælling i noget Tilfælde. I Reglen 
har jeg nøjedes med at foretage en skønsmæssig Bedømmelse af 
Sygdommens Intensitet, idet jeg har henført den paagældende Be- 
stand til en af følgende Grupper: 

0: Ingen eller yderst faa Angreb. 

I: faa Angreb. 

Il: ret hyppige Angreb. 
IT: talrige eller særdeles talrige Angreb. 


— 215 — 


Denne Metode, som jeg særlig har anvendt ved Undersøgelse 
af lange Parcelrækker i Markforsog, har jeg ogsaa af og til benyttet 
til Bestemmelse af Stribesygens eller den primære Helmintho- 
sporioses Intensitet i lignende Tilfælde. 

Ved disse Metoder, som jeg har optaget særlig efter Brefeld 
og Eriksson, faar man imidlertid kun en Forestilling om Inten- 
siteten af de patologiske Fænomener; kun i ringe Grad belyses 
Spargsmaalet om den eventuelt af Sygdommen forvoldede Skade. 
Denne sidste, der bestemmes ved Nedgangen i Udbyttets_ Kvantitet 
og Kvalitet, maa undersgges efter de sædvanlige Metoder for Ud- 
bytteforsag; hertil sigtende Forsøg har jeg ikke haft Lejlighed til at 
foretage, hvorfor jeg maa lade det for Praksis saa vigtige Sporgs- 
maal om Forholdet mellem Sygdomsintensitet og Udbytteforringelse 
ved de her behandlede Sygdomme henstaa uafgjort. 

Derefter kommer vi til den anden Side af Undersøgelsen: Paa- 
visningen af de Faktorer, som paavirker Sygdomsintensiteten. I 
saa Henseende giver lagttagelser 1 Marken og Sammenligning af 
Forholdene i forskellige Jordbrug kun ringe Oplysning udover Kon- 
stateringen af Intensitetens Forskellighed forskellige Steder og i 
enkelte Tilfeelde Antydninger af visse Jordbundsforholds Indflydelse. 
Bedre Vejledning har jeg faaet af en Række Markforsgg og Potte- 
forsøg, dels anstillede af andre i andre @jemed, dels af mig selv 
til Belysning af Helminthosporium-Angrebene. 

Af Markfors@g har jeg haft Lejlighed til at benytte dem, 
der anstilles 1) paa Statens faste Forsggsstationer i Lyngby, Tys- 
tofte, Askov og Vester-Hassing (Knoldgaard), 2) paa Maltbyg- og 
Hvedeudvalgets faste Stationer ved Kristiansminde og Knuthenborg, 
3) paa Landbohojskolens Undervisningsmark, og 4) de ambu- 
lante Ggdningsforseg, der foretages paa forskellige Gaarde rundt 
om i Landet; af disse sidste maa jeg særlig nævne de af Køben- 
havns Amts Landboforening anstillede Markforsøg til Undersøgelse af 
den i Københavnsegnen optrædende Sygelighed hos Byg. Af disse 
Forsøg har jeg særlig haft Opmærksomheden henvendt paa dem, 
der har til Opgave at belyse den økonomiske Værdi af forskellige 
Forholds (Saatid, Gødning, Varietet af Udsæden o.s. v.) Indflydelse 
påa Byggets Trivsel, og ved Optælling eller Skøn søgt at fastslaa 
de prøvede Faktorers Indflydelse paa Stribesyge- eller Helmintho- 
sporiosemængden; da Forsggsparcellerne er ret store (1: 200— 
1: 100 Td. Land) har jeg udtaget en ,Proveflade* paa 4/40 Ms 


15* 


— 916 — 


Storrelse og herpaa foretaget de sædvanlige Optællinger, hvor saa- 
danne fandtes nødvendige. 

De for denne Undersøgelse specielt anstillede Markforsøg er 
anstillede: i 1897 paa Landbohøjskolens Undervisningsmark, i 1898 
dels sammesteds, dels paa Lyngby Forsøgsstation, i 1899 dels ved 
Landbohøjskolen (paa et under Skovbrugsundervisningen hørende 
Areal), dels paa Lynghy Forsøgsstation. Hvor intet andet angives, 
er Forsøgene udførte paa følgende Maade: umiddelbart forinden 
Saaningen graves og rives Jorden; derefter bredsaas Udsæden med 
Haanden med en saa vidt muligt ensartet Fordeling over Parcel- 
len; Udsæden dækkes ved Hakning med Rive, hvorefter Jorden til- 
klappes med Skovl. Parcellernes Størrelse er overalt 20 M.; til 
hver Parcel anvendes en Saamængde lig Kornvægten (i Gram), alt- 
saa c. 500 Korn pr. © M.; i enkelte Tilfælde er dog benyttet en noget 
mindre Saamængde (Kornvægten + 2—5 Gram) paa Grund af 
Materialets Knaphed. I hver Forsøgsrække findes mindst 2 Fælles- 
parceller; disse ligger aldrig umiddelbart op til hinanden. I Alminde- 
lighed er Parcellerne ordnede i Dobbeltrækker, i hvilke de enkelte 
Parceller støder umiddelbart op til hinanden, saaledes at kun den 
ene Side af en Parcel støder op til de Gange, der adskiller Parcel- 
rækkerne, medens de tre andre støder umiddelbart op til Nabo- 
parcellerne; Grænserne mellem Parcellerne markeres ved den 
smalle ubevoksede Jordstriminel, der fremkommer som Følge af Ned- 
hakningen af Sæden. Kun i Lyngby 1898 var Parcellerne overalt 
omgivne af Gange!). De foretagne Optællinger omfatter i nogle 
Tilfælde hele Parcellen, i andre kun en „Proveflade“ paa !/4 OM. 
som ovenfor; da Vejrforholdene imidlertid spiller en stor Rolle ved 
Arbejdet i Marken, er enkelte Optællingsrækker ret ufuldstændige ; 
saaledes især de fra Landbohøjskolen i Foraaret 1898, da en ved- 
holdende Regnperiode i Mai Maaned hindrede alt Arbejde i det fri. 

Endelig har jeg. i ret stor Udstrækning anvendt Potteforsøg 
i Væksthus; disse Forsøg har overordentlige Fordele fremfor Mark- 
forsøgene: man er Herre over Varme og Jordfugtighed, er uafhængig 
af Vejret ved lagttagelserne, er beskyttet mod Odelæggelser: af 
Spurve o. a. Dyr, kan paa Grund af den store Spiringsprocent 
under disse Forhold faa nøjagtigere Resultater med et mindre Ma- 
teriale paa en forholdsvis ringe Plads, og man er til en vis Grad 


') Enkeltheder m. H. t. Ordningen af Parcellerne m.m. vil fremgaa af de spe- 
cielle Forsøgsplaner, som staar til Raadighed for derfor interesserede. 


— 917 — 


uafhængig af Aarstiderne; da de foreløbige Forsøg gav gode Re- 
sultater, er jeg efterhaanden gaaet over til næsten udelukkende at 
anvende denne Metode ved Arbejdet med den primære Helmintho- 
sporiose. Til Forsøgene anvendes ensartet god, tilpas fugtig Muld- 
jord; efter Udsæden dækkes Kornene med et Jordlag paa c. 1—2 
Ctm. Jorden vandes efter Tilsaaningen og derefter i Reglen forst, 
naar Spiringen er i fuld Gang; alle til samme Forsøg hørende 
Urtepotter vandes selvfølgelig samtidig og med lige meget Vand til 
hver. Saamængden har i de allerfleste Tilfælde været 100 Korn 
til hver Urtepotte (,Sommerlevkgjpotte“); i enkelte Tifælde an- 
vendtes mindre Saamængder og mindre Potter. Overalt er der 
anvendt 3 eller 5 nøjagtig ens Parallelkulturer, der henstod Side 
om Side. 

Saavel ved Mark- som Potteforsogene har jeg fulgt folgende 
Principper ved Bearbejdelsen af Forsggsresultaterne. Middeltal er 
aldrig anførte, uden at der tillige angives de Enkeltobservationer, hvoraf 
Middeltallene er beregnede; Enkeltobservationerne er samlede i tre 
Kolonner, af hvilke den første giver det samlede Plantetal paa det 
omtalte Areal, den anden Antallet af syge Planter og den tredje 
det procentiske Antal af syge Planter. Indenfor hver af disse Ko- 
lonner findes Enkeltiagttagelserne opført i Rubrikkerne a, b,c 0.5. v., 
saaledes at Tallene i ensbenævnte Rubrikker i de tre Kolonner hører 
sammen og angiver Resultaterne af Optællingerne af samme Parceller 
(Urtepotter). Ordningen af Enkeltiagttagelserne fra de sammen- 
hørende Parallelforsøg er stedse foretaget efter stigende Række- 
følge af Procentmængden af syge Planter. Denne Orden 
stemmer næppe nogensinde med den, hvori vedkommende Par- 
celler har ligget paa Marken eller Potterne staaet i Væksthuset ; 
Omflytningen er berettiget derved, at de optrædende Forskelligheder 
mellem Parallelforsøgene altid skyldes ,tilfældige“ Aarsager, hvis 
Natur jeg ikke hår kunnet udrede; de er et Udtryk for den Uens- 
artethed i Materialet, som man ved slige statistiske Undersøgelser 
altid maa regne med; ved den anvendte Ordning af Resultaterne 
bliver disse meré anskuelige og Kontrollen af Middeltallenes Værdi 
lettere. 

Ved Forsøgene er i Reglen foretaget Maalinger af Jordtem- 
peraturen!) under Spiringen; Termometrets Kugle er da anbragt 
i det Niveau, hvor de spirende Korn findes, ved Markforsøg c. 3 


1) Alle Temperaturangivelser er efter Celsius. 


— 218 — 


—4, ved Potteforsag c. 1—2 Ctm. under Overfladen. Aflæsningerne 
er foretagne om Morgenen Kl. 6—8 (varierende efter Aarstiden), om 
Middagen KI. 1—2 og angiver derfor omtrentiig Minima og Maxima 
af Jordens Temperatur under Forsøget. Endvidere er der stedse 
gjort Optegnelser om Spiringstiden, hvorved jeg forstaar den 
Tid, der hengaar mellem Saaningen og den Dag, da Flertallet af 
Planterne er komne op over Jordoverfladen. 


Kap. IV. 


Byg-Helminthosporiosens Oprindelse og Betingelserne 
for dens Optreden. 


A. Den primære Helminthosporiose. 


De forste Spor til denne kan iagttages allerede 3—5 Dage 
efter Spiringens Begyndelse, saavel i Marken som i Væksthus, paa 
Spidsen af det endnu helt eller delvist indrullede første Lovblad; i 
nogle Tilfælde viser Angrebet sig senere, men i hvert Fald saa 
tidligt, at det har bredt sig og antaget sin karakteristiske Skikkelse, 
naar andet Blad er fremme; paa 
dette Udviklingstrin er Optællingerne 
i Almindelighed foretagne. 

Sygdommens Forløb har jeg iagt- 
taget paa Eksemplarer af Bygplanter, 
fremspirede i Væksthus i Foraaret 
1899. Hosstaaende Fig. 25 viser en 
saadan lagttagelsesrække. A er tegnet 
den 27. 4., 4 Dage efter Spiringen, og 
viser Spidsen af iste Blad, som er 
forsynet med en bleggrøn-gullig Plet, 
i hvis ene Side der ses en lille brun 
Prik. B er samme Bladspids, tegnet 
den 29. 4; det ses, at den brune 


Fig. 25. 


Forløbet af den primære 
Byg-Helminthosporiose (se Teksten). Farve nu har faaet en større Ud- 


bredelse og optræder paa det Sted, 
hvor der før kun saas en Afblegning, som Længdelinjer, tildels med 
Sidegrene, og Prikker; den tidligere iagttagne Prik har bredt sig 
paa langs til en kort Linje; længere ned mod Basis af Bladet ses 


— 219 — 


en brun Prik omgiven af en bleggul Zone. I Fig. C, der er tegnet 
den 2.5., har Sygdommen bredt sig endnu mere; imod Spidsen af 
Bladet ses nu det for Helminthosporiosen karakteristiske System af 
lange, brune Længdelinjer, forbundne med korte Tværlinjer; ud- 
gaaende fra disse er der nu begyndt en almindelig Skrumpning og 
Hendgen af Bladkodet (antydet ved Skravering); i det nedre syge 
Parti har der dannet sig et System af grenede brune Linjer, 
omeivne af et afbleget Parti (hvis Begrænsning som for er antydet 
ved den fine bugtede Linje). Efterhaanden breder Mumifikationen 
sig over hele Bladpladen, først tværs over Spidsen, senere stadig 
fremskridende mod dens Grund. I alle de for det blotte Øje 
synlige Stadier af Sygdommen kan man paa de tidligere om- 
talte Maader ved mikroskopisk lagttagelse og Kultur paavise Til- 
stedeværelse af typisk Helminthosporium-Mycel. I visse Tilfælde, 
som dog er sjældne, kan Sygdommen holde sig paa det første Sta- 
dium, som smaa, netop synlige, brune Punkter; saaledes saas paa 
et Blad, der udvikledes samtidig med det ovenfor afbildede, endnu 
den 10.5. kun en brun Prik som den i Fig. 4 afbildede; ikke desto 
mindre lykkedes det mig heri ved Kultur at paavise Tilstedeværelsen 
af levende Mycel af Helminthosporium teres. 

I det fri forløber Sygdommen paa samme Maade som i Vækst- 
huset, blot er den brune Farve kraftigere og mørkere; se iøvrigt 
Tavle 2, Fig. 1—2, og Teksten S. 135. 

Med samme Forløb som paa de normale grønne Bygkimplanter 
kan man finde Helminthosporiosen paa første Blad af de Albinoer, 
som af og til optræder i Marken eller ved Forsøgene i Væksthus. 
Jeg har kun iagttaget eet Tilfælde af den Art; de brune Bladpletter 
gjorde sig meget stærkt gældende paa den hvide Baggrund; som 
sædvanligt udvikledes paa dem i fugtigt Rum talrige H.-Konidier 
af normal Form og Størrelse. 

Betragter vi nu hele Forløbet af den primære Helminthospo- 
riose, vil vi finde, at det i ingen Henseende afviger fra Forløbet af 
den kunstig fremkaldte Helminthosporiose (S. 192). Ogsaa i en 
anden Henseende fremtræder Ligheden mellem de to Sygdoms- 
former, nemlig ved deres Forhold overfor Temperaturen; ved de 
senere refererede sammenlignende Forsøg i Varm- og Koldhus fandt 
jeg, at den primære Helminthosporiose i begge Tilfælde begyndte 
at vise sig (naar den overhovedet viste sig) 3—4 Dage efter Spi- 
ringen, men at Sygdommen dereiter bredte sig hurtigst i Varmhuset ; 
den almindelig udbredte Mumifikation af Bladet (det Stadium, hvor 


BR. 


Optællingerne foretoges) naaedes i Varmhus allerede 7—9 Dage 
efter Spiringen, medens der i Koldhuset hengik 14—16 Dage, inden 
Sygdommen kom saa vidt; det ses altsaa, at Helminthosporiosen i 
begge Tilfeelde breder sig hurtigere i Varme end i Kulde. | 

Som det af det folgende vil fremgaa, kan der heller ikke paa- 
vises nogen Forskel mellem Forlobet af de spontant optrædende 
sekundære og de primere Helminthosporioser. Den primære Hel- 
minthosporiose indtager altsaa ikke nogen Sverstilling med Hensyn 
til sit Forløb fra det Øjeblik af, da den først viser sig for det blotte 
Øje. Vi skal nu nærmere undersøge, hvad der ligger forud for dette 
Tidspunkt, og søge at klare Sporgsmaalet om Oprindelsen til den 
Infektion, som er den forste i Bygplantens Liv. 

I den Henseende maa vi skelne mellem tre Muligheder: Dels 
kan Smitten komme fra Omverdenen, og da enten fra levende 
Planter eller fra den „dode“ Natur (Jorden, Gødning, døde Plante- 
rester osv.), dels kan Smitten være „medfodt“, idet Snylteren paa 
en eller anden Maade fores paa Marken med Sædekornet og holder 
sig latent indtil Sygdommens Frembrud 3—4 Dage efter Spiringen. 

Af levende Planter, som kan vere smittefarlige, kan der sand- 
synligvis kun være Tale om helminthosporiosebefængte dyrkede 
Bygplanter; efter de tidligere meddelte Infektionsforsag udelukkes 
de andre Sædarter, og andre Gresser udenfor Hordeum-Slægten 
kan der derefter næppe vere Tale om!); at H. teres skulde kunne 
trives paa levende Planter uden for Greessernes Familie, saaledes 
at der kunde finde et Veertskifte Sted, kan vel paa Forhaand ikke 
absolut benægtes, men efter de foreliggende Erfaringer med disse 
og beslegtede Svampe turde Sandsynligheden herfor vere forsvin- 
dende. For Vaarbyggets Vedkommende kan der da kun vere Tale 
om Smitte fra overvintrede Vinterbygplanter; vi har jo tidligere set, 
at de overvintrede Blade kan vere befængte med Helminthosporiose 
(S. 135), i hvilken Svampens Mycel viste sig levedygtigt og i Stand 
til at danne Konidier, der altsaa let kunde tænkes at inficere nær- 
liggende Marker med lige spiret Vaarbyg. Denne Mulighed har 
neppe megen Betydning, da Vinterbyg dyrkes yderst sparsomt her 


1) Selv de vildtvoksende Bygformer synes at vere uskadelige; i hvert Fald 
gav et Infektionsforsog med en paa Blade af Hordeum murinum snyltende 
Helminthosporium-Art lutter negative Resultater paa 2r. og 6r. Byg (17 In- 
fektioner). Selv om Sygdommen kunde overføres fra de vilde Bygarter, 
vilde dette dog kun faa meget lokal Betydning paa Grund af disse Planters 
begrænsede Forekomst. 


Ole 


i Landet, og den primære Helminthosporiose dog optræder allevegne 
paa samme Maade (efter Iagttagelser fra forskellige Lokaliteter i 
Egnen om København, Helsinge-Tisvilde, Tystofte, Askov, Holstebro 
og Aalborg). De talrige, ofte stærkt inficerede unge Bygplanter, der 
om Efteraaret spirer frem i Stubmarkerne, har heller ingen Betydning, 
da de i Reglen fryser bort om Vinteren eller i hvert Fald vil være 
nedpløjede paa de Tidspunkter, det her kommer an paa. Heller ikke 
de om Efteraaret optrædende primære Helminthosporioser paa Vinter- 
byg eller Opvæksten i Stubmarken skyldes Smitte fra levende Vaar- 
Bygplanter, da disse jo nu er modnede, høstede og hjemkørte. Kun i 
Forsøgsmarker, hvor Forholdene i mange Henseender afviger fra de 
i Praksis forekommende, kan man regne med Mulighed for Smitte 
fra levende Bygplanter. 

Ovenfor (S. 172 f.) blev det vist, at H. teres kunde trives, i 
visse Tilfælde særdeles godt; paa Halm, Gødning, Jord o.lign. En 
Smitteoverførelse fra saadanne Ting maa da antages for meget vel 
mulig, enten ved Sporer, som udvikles af Myceliet, eller ved dette 
selv, som overføres i levende Tilstand med Smaapartikler af det 
paagældende Substrat. Svampen kan jo let overføres til disse Sub- 
strater ved de paa de syge Planter eller deres bortdoende Rester af 
Blade o. I. dannede Konidier. Herved maa det dog erindres, at 
Forholdene i det fri stiller sig anderledes end i de citerede Forsøg; 
disse var Renkulturer, medens man i Naturen aldrig har med Ren- 
kulturer at gøre; Samlivet med Bakterier o. a. Mikroorganismer 
kan maaske — som før fremhævet — virke meget hæmmende paa 
H.teres's Vækst og Virulens, rent bortset fra, at denne sidste i alle 
Tilfælde svækkes ved Kulturen paa dødt Substrat. Dette kan maaske 
svække Betydningen af denne Infektionskilde, men man kan ikke 
afvise Muligheden for, at Jorden, hvori Bygget saas, kan være gen- 
neminficeret med H.teres; thi den er jo opfyldt af allehaande Lev- 
ninger fra den forudgaaende Afgrode (i Alm. Hvede, Rug eller Roer), 
medens Svampen kun i sjældnere Tilfælde vil kunne hente Næring 
fra Staldgødning, der jo ikke anvendes meget til Byg; at Jorden 
kan være udsat for Infektion overalt, er let forstaaeligt, naar man 
ser hen til A. teres’s overordentlig store Udbredelse. En Smitte fra 
mere lokale Samlinger af døde Plantedele, som i Grøfter, langs Vej- 
kanter, i Halmbunker, Møddinger o. lign. kan kun have Betydning 
1 disses allernærmeste Omgivelser, altsaa ret underordnet, men ikke 
for en fjærnere Udbredelse over store Arealer, da Sygdommen i 
saa Fald maatte brede sig gradvis over Marken ud fra et saadant 


— 992 — 


Arnested; sligt har jeg aldrig iagttaget; 1 alle de Bygmarker, hvor 
jeg har set den primære Helminthosporiose optræde, findes den 
stedse overordentlig jævnt fordelt over Marken og i samme Ud- 
viklingsfase overalt; dette kan kun forklares ved, at Infektionen er 
sket paa samme Tid over hele Marken. Hermed stemmer det 
ogsaa, at Sygdommen viser sig samtidig og forløber ens i alle Par- 
allelparceller i Markforsog, selv om disse ligger langt fra hinanden, 
adskilte ved talrige andre Parceller. En Infektion udefra kan altsaa 
kun tænkes ved en almindelig Forekomst af H. teres i Jorden, et 
Forhold, som efter det ovenfor udviklede er meget muligt. 

Den nys omtalte, meget vigtige Omstændighed, at den primere 
Helminthosporiose optreeder saa ensartet over samme Mark, lader 
sig imidlertid ogsaa forklare (som Eriksson?) har gjort det for 
Rustens Vedkommende) ved, at Infektionen skyldes Tilstedeveerelse 
af Snylteren i Sædekornet, i Lighed med, hvad der er vel kendt 
og sikkert bevist for Sædarternes Brandsygdomme. 

Vi staar da ved to Hovedmuligheder for Oprindelsen til Syg- 
dommen: ,Jordsmitte“ eller „medfodt Smitte". Afgørelsen skulde 
synes meget let, idet man (efter Erikssons Mønster) foretager en 
Udsæd af Byg i Jord, som er steriliseret, og som ved at dækkes 
med en steriliseret Glasklokke sikres mod Infektion under Forsøgets 
Gang; Afgørelsen maa snart kunne ske, da Sygdommen jo viser sig 
paa første Løvblad, og særlig vidtløftige Apparater, som de af 
Eriksson konstruerede, skulde derfor synes unødvendige. De 
foreløbige Forsøg, som jeg anstillede i den Retning, gav alle nega- 
tivt Resultat, idet alle de udviklede Bygplanter forblev sunde; For- 
søgene var nok meget omhyggelig udførte m. H. t. Sterilisation o. L., 
men ikke tilstrækkelig kontrollerede, saa at det ikke lod sig afgøre, 
om det. negative Resultat skyldtes Ikke-Tilstedeværelse af Snylteren 
eller de ved Forsøget skabte forandrede Kaar for Udviklingen saavel 
af Vært som den eventuelt tilstedeværende Snylter. Forsøgene 
maatte derfor kasseres som ubrugelige. Jeg slog derefter ind paa 
at prøve, i hvor høj Grad den primære Helminthosporioses Frem- 
komst var afhængig af de forskellige Kaar, som skabes ved for- 
skellige Dyrkningsmaader o. |. saavel i Marken som i Væksthuset, 
for at jeg derefter kunde være sikker paa at anstille Forsøgene over 
Sygdommens Oprindelse under de for dens Fremkomst gunstigste 
Betingelser, 


1) Se f. Eks. Sammenstillingen i Bot. Centralblatt. Band 72. 1897. p. 321 ff. 


a 903 


I. Betingelser for Sygdommens Fremkomst. 
a. Saatiden. 


Forsøg I. Landbohøjskolen 1897. Jorden ugodet. Udsæden 
var Prenticebyg, avlet ved Glostrup 1896 (2 forskellige Prover be- 
tegnede med A og B); al Udsæden var upræpareret. iste Saaning 
foretoges den 29. April; Spiringstid 10 Dage. 2den Saaning den 15. 
Maj; Spiringstid 5 Dage. Opiællingerne foretoges henholdsvis den 
90.—22. og den 29. Maj. I nedenstaaende Tabel (som i alle fol- 
gende) betegner ,Syge* Antallet af Planter med primær Helmintho- 
sporiose. 


Prove A Prove B 


Dato pr. 4 o M. pr. 1/4 0 M. 
‘for Angreb Angreb 
Saaning pr. oué Syge | püt.Syge|| pr. on Syge | pCt. Syge 
Parcel Parcel c 


ry Wa a} Ha DE Fra ED ars. bar eb aes ob 


29. April | 79 |1691179 116125) 9.5 |14.0| 89 |172/176/ 94/97/1839) 15.3 
15. Maj Ro As ad Ace to 00} en 55 


ot 


Det ses heraf, at den sildigere Saaning i veesentlig Grad har 
formindsket Sygdommens Intensitet, saavel absolut som relativt. 
Dette Forsøg, som havde en mere foreløbig Karakter, opmuntrede 
derfor til fortsatte Forsøg i større Stil de følgende Aar. 

Forsøg IL Landbohøjskolen 1898. Jorden som sidst ugødet. 
Udsæden var: 1) 2r. Byg fra Glostrup, avlet 1897; 2) 9r. Byg fra 
Lyngby 1897; 3) 6r. Byg fra Glostrup 1897 (stærkt forurenset med 
2r. Byg); al Udsæden upræpareret. 6 Parallelparceller. 1ste Saaning 
den 4. April, Spiringstid 18 Dage; 2den Saaning den 20. April, 
Spiringstid 12 Dage; 3dje Saaning den 29. April, Spiringstid 9 Dage; 
4de Saaning den 20. Maj, Spiringstid 7 Dage. Stærkt Regnvejr 
hindrede en planmæssig Gennemførelse af Optællingerne; særlig gik 
det ud over Optællingerne paa Provefladerne, der maatte op- 
gives for næsten alt 2r. Byg fra Lyngby, næsten alle Parceller i 
3dje Saaning, og en Del Parceller af 6r. Byg i 2den og 4de Saaning; 
kun de mere komplette Serier medtages her; de enkelte udeladte 
Tal modsiger ikke de” her meddelte. Optællingerne foretoges: i 1ste 
Saaning 18.—22. Maj, 1 2den 23.—26. Maj, i 3dje 29. Maj og i 4de 
7. Juni. 


Antallet af Angreb pr. Parcel var: 


D u Yr. fra Glostrup - 2r. fra Lyngby 6r. fra Glostrup 
for Saaning 
4, April . . |— | 14) 16 | 24 | 27 | 45 |) 12 | 13 | 24 | 26 | 26 | 27 || 23 | 27 | 28 | 32 | 45 | 60 
20. — .. 35] 40 | 47 50152 60151 | 53 | 55 | 58 | 62 | 67|| — | — | — |55 | 55) 60 
20. Maj . . | 18) 24 | 26 |30 31 | 33] 97 | 28) 37 | 38 | 38 | 47 | 16 | 18 | 22 | 29 | 30 | 36 


Pr. 1/4 E M. fandtes: 


Dato Planter ialt Syge pCt. Syge 
for tak 
Saaning Salih |e ld |el a) b |e pad ellen mame d | © [Middl 
2r. 
fra Glostrup 
4, April. . . | 93! 87| 60! 77! 89 | 12 14 10 13 | 19 112.9 116.1 116.7 16.9 121.3 16.8 
20. April . . 1131! 9111241127) — | 13 | 10 17 18) — | 9.9 11.0 13.7 14.2 | — 12.2 
20. Maj . . . 1143/141/105)115) — | 10 16,12 14 — | 6.9 111.3 111.4 112.2 | — |10.4 
6r. | 
fra Glostrup 
4. April. . . | 68! 79,104 95) 71| 5| 9/17/17] 15]| 7.4 [114 16.3 17.9 (21.3 |14.9 
20. Maj . . . 116511281105) — | — | 8| 7) 9|—|/—|| 4.9 | 55 | 8.6 | — | — | 63 


En Betragtning af den forste Tabel viser et meget tydeligt 
Maksimum af Angreb ved 2den Saatid. At dette imidlertid kun er 
tilsyneladende, ses ved en Sammenligning med den anden Tabel, der 
viser en kendelig tyndere Bestand ved forste end ved de to sidste 
Saatider, saaledes at Sygdomsintensiteten alligevel bliver storst ved 
forste Saaning; derefter kommer anden og saa fjerde Saaning. For- 
skellen er dog mindre iøjnefaldende end i forrige Forsøg, hvilket 
træder særlig frem ved en Undersggelse af Enkeltiagttagelserne; 
disse varierer især for det 2radede Byg saa meget, at Gennem- 
snitsværdierne bliver mindre paalidelige; bedre er Tallene for det 
Gradede Byg. Om Aarsagerne til det forholdsvis ringe Udslag af 
den forskellige Saatid, se nedenfor S. 234. I det store og hele 
viser dette Forsøg dog en lignende Tendens som det foregaaende, 
særlig naar man erindrer, at Bestandenes Tæthed er omtrent ens 


— 995 — 


ved 2den og 4de Saaning og med det for Øje betragter de absolutte 
Antal af Angreb i den forste Tabel. | 

Forsøg III. Lyngby Forsggsstation 1898. Jorden uggdet. Ud- 
sæden var: 1) Yradet Byg avlet i Glostrup 1897 (= det i Forsøg 
II anvendte). 2) Tidligt Hannah-Byg (H. distichum var. nutans), 
avlet paa Lyngby Forsogsstation 1897. Udsæden var upræpareret. 
iste Saaning foretoges 4. Maj, Spiringstid 11 Dage; 2den Saaning 
den 18. Maj, Spiringstid 9 Dage; 3dje Saaning den 4. Juni, Spirings- 
tid ikke noteret (sandsynligvis 5—6 Dage). Optelling i iste og 
2den Saaning foretoges 6. Juni, i 3dje Saaning 16. Juni af Hr. M. 
L. Mortensen. Der fandtes da af Angreb pr. Parcel: 


Dato Yr. fra Glostrup Tidligt Hannah 
for Saaning 
a b a b 
ME ee. JA ng 63 64 35 | 46 
MDI Se a sl. 14 18 12 18 
UN. Narr a, 0 0 0 0 


Saavidt skonnes kunde, var der ingen væsentlig Forskel paa 
Bestandenes Teethed; dette bekræftedes ved en Opteelling af alle 
Planter pr. '/3 Parcel i Begyndelsen af August Maaned; beregnet 
paa hele Parceller fandtes der folgende Antal Planter: 


Dato 2r. fra Glostrup Tidligt Hannah 
for Saaning 
a b a b 
AVS Wei RP aa. a er 552 615 579 504 
Male. ne 2% 391 690 396 624 
DATES eee ects 549 576 462 547 


Beregnes Procentmeengden af syge Kimplanter herefter, bliver 
den for de to Bygsorter ved de tre Saatider henholdsvis c. 11.0, 
c. 2.5, 0.0pCt. og c. 7.0, c. 3.0, 0.0 pCt. 

Dette Forsgg giver altsaa en meget smuk Bekræftelse af Forsog 
I, og — hvad der serlig maa pointeres — det viser, at Helmintho- 


— 996 — 


sporiosemengden kan gaa helt ned til O som Folge af en meget 
sildig Saaning af Bygget. 

Forsøg IV. Lyngby Forsggsstation 1899. Jorden ugedet. Til 
Udsæd anvendtes 1) Lyngby-Prenticebyg (H. dist.nutans) og 2) „Konge- 
byg” (Hvidt storavnet Byg, À. dist. abyssinicum Sér.), begge avlede 
paa Lyngby Forsggsstation 1898. Al Udseeden var upreepareret. 
Saadatoer, Spiringstider og Opteellingsdatoer ses af folgende Tabel: 


Dato Spiringstid 1 Dage 
se | Optællingsdato 
KR Prenticebyg| Kongebyg | 

LeMans SEE 43 44 | 
A UE AS 31 31 13. Maj 
to Aprile. wie 17 18 | 
Pan re RATE 12 11 23. — 
EMA A ee 11 10 3. Juni 
Po ee 8 8 9, — 
LU ae see oe er 8 7 20. — 
LOIR ae et "lag "log 10. Juli 
FUN eos ee 8/15 Sis 25. — 
VOER ENE ee APE D 5) 8. August 
bo AMisUSt sus de 10/17 9/17 725 
Dr Peni’, CR ee 6 7 1. September 
1. September. ...... 10 10 2, — 
LEE FS SEERE | 7 7 3. Oktober 
1+Oktaberser ze. 8 8 8. November 


De for Saaningerne den 15. Juni, 1. Juli og 1. August opførte 
dobbelte Spiringstider skyldes den Omstændighed, at Spiringen paa _ 
Grund af den store Torke skete i 2 Set; forst spirede de i de dy- 
bere fugtigere Jordlag liggende Korn; de i de øvre, torre Lag lig- 
gende maatte vente til Jorden blev vædet af Regn, som forst ind- 
fandt sig betydelig senere end den forste Opvækst havde fundet 
Sted; Tallene over Stregen betegner Spiringstiden for forste, under 
Stregen for anden Opveekst. Ä 

Optællingerne, der efter min Vejledning er foretagne af Hr. 
Landbrugskandidat Christensen, gælder ved alle Saatider for 
hele Parcellen (som sædvanlig 2 5 M.); Resultaterne var: 


DDR 


= me 


Prenticebyg Kongebyg 
Dato Ä L 
for eae Syge | pCt. Syge ae Syge pat. Syge 
Saaning | IE NES DT 

a |bjalbla]p Middel | a b | a b a |b Middel 
1. Marts . . . | 903/188/35| 24/17.2 |17.4| 17.3 1191 177) 8/24) 6.6 (13.6 | 10.2 
15. — ... 263 264/49] 51lıs.s 119.3 | 18.9 | 216 | 245 | 17/24! 7.9 100 | 8.9 
1. April . . . | 406 | 365 | 60 | 66/14.8 [18.1 | 16.4 || 427| 471 | 38] 60) 8.9 12.8 | 10.8 
16. — ... 626 | 644 | 92 |107|14.7 116.6 | 15.6 | 648 | 630 | 43 | 47| 6.6 | 7.5| 7.0 
1. Maj .... 584/572] 70| 77/12.0 134 | 12.7 | 612 | 621 | 29|35| 47] 56] 5.3 
15.— ....559|593|32| 50) 5.7 | 84! 7.0 15101519 | 20 26 | 39] 50| 44 
1. Juni . ... 1731183] 0! 30.0 27 | 1312121921] 2] 3/09] ta] 11 
15. — .... 1390 280 10! 8| 2.6 | 2.9 | 2.7 1345 | 320| 01 2] Oo | 06 | 0.3 
1. Juli .... 326/331} 0} 0| 0.0 | 0.0! 0.0 392/251) 0! 0! 00] 0.0! 0.0 
15.— ....1517/469] 0] 0) 0.0! 00! 0014201494! 0! 1] 00! 0.2! 0.1 
1. August . . | 1381160! 0! 0) 0.0 | Oo! 0.0] 145/130) 0! 0! 0.0) O00} 0.0 
15. —  ..1598/400] 5| 6] 08] 1.5] 11/495] 483] 0! 010.0 | 00! 0. 
1. September | 538 | 580 | 10 | 12) 1.9 | 21] 2.011595) 566) 9/13) 15 | 23] 19 
Dore 628 | 700 | 12 | 16] 1.9 | 2.3 | 2115961540! 6/19] Lo | 35 | 2.2 
1. Oktober. . | 498 | 450 | 65 | 76115.2 116.9 | 16.0 | 484 | 415 | 34 | 40 | 7.0| 96 | 83 


Tabellen viser som i de tidligere Forsøg en stadig Nedgang i 
Sygdomsintensiteten lige til O som Folge af en stedse senere Saaning 
i Foraars- og Sommermaanederne, derimod en Stigning ved endnu 
senere Saaning i Efteraarsmaanederne. Dette fremgaar saavel af en 
Undersøgelse af Tallene for de enkelte Parceller, som af Resultaterne 
for de to Varieteter, der jo i Hovedtrækkene følges særdeles godt, 
- men med nogen Forskel i Enkelthederne. 

Forsøg V. Kombineret Saatids- og Godningsforsog ved Lyngby 
1899 (se S. 238 f.); Resultaterne stemmer med de i foregaaende 
Forsøg vundne. 


Det samlede Resultat af alle Forsøgene bliver da dette: 

1) at HelminthosporiosensIntensitet i meget kendelig 
Grad paavirkes af Saatiden, saaledes at den for samme Byg- 
sort kan svinge fra O til ca. 20 pCt. som Følge af forskellig Saatid. 

2) at en Saaning tidlig om Foraaret eller sent om 
Efteraaret giver flest Angreb, Saaning i Juni—Juli(—Av- 
gust) ingen, og mellemliggende Tider des flere Angreb, 
Jo mere man fjerner sig fra Sommermaanederne. 


— 998 — 


Dette Resultat bliver af Vigtighed for yderligere Forsøg, idet 
man maa foretage Markforsog over andre Faktorers Indflydelse ved 
en saa tidlig Foraars-Saaning som muligt. 


b. Jordtemperaturen under Spiringen. 


Den ovenfor paaviste Virkning af Saatiden maa selvfolgelig ikke 
anses. som en Virkning af det Tidspunkt, da Saaningen er udfort, 
men som Resultat af en eller flere af de mangfoldige Faktorer, som 
er afhængige af Aarstiden, og som paa forskellig Vis paavirker den 
til ulige Tidspunkter udsaaede Sed. Disse Forhold kan henføres 
til to Hovedgrupper: 1) De Faktorer, som er knyttede til Udsæden 
selv, og som hetinges af, at Udsæden er eldre ved sildigere end 
ved tidligere Saaninger (som f. Eks. en storre Modtagelighed ved 
den højere Alder, Hvilefenomener hos Snylteren osv.); dette spiller 
imidlertid ingen Rolle her, da forskellige Forsøg (se senere) har 
vist, at overgemt Byg leverer lige saa mange syge Planter, som 
frisk høstet. — 2) De ydre Forhold, hvorunder Udviklingen foregaar 
(som Varme, Fugtighed, Jordens fysiske og kemiske Beskaffenhed, 
Samlivet med andre Organismer osv.), og som er forskellige ved de 
forskellige Saatider. Den mest dominerende af disse Faktorer er 
Varmen, hvis aarlige Periodicitet jo stadig er den samme; det 


vil nu let ses, at den Afhængighed af Saatiden, Helminthosporiosen 
viser i alle tre Forsøgsaar, falder sammen med Varmens Periodi- 


citet, saaledes at man kan omskrive Forsøgsresultaterne saaledes: 
Saaning i en varm Periode giver ingen eller faa, i en kold Periode 
mange Angreb. 

Det er derfor ganske naturligt, at jeg har underkastet Varmens 
Indflydelse paa den primære Helminthosporioses Fremkomst en 


nærmere Undersøgelse. Da Sygdommen kommer frem paa første 


— 


Jordtemperatur Lufttemperatur | 
under Spiringen efter Spiringen Spiringstid Planter 
Forsogs-Nr. Tb ; SRE PERS 
Morgen | Middag Min. Max. Dage a b C 
19 7.5 c. 9.0 C0 Cc. 12.0 12 88 99 92 
21 136. | c. 15.0 13.5 20.0 D 93 88 97 
95 180)... 905 15.0 99.0 5 96 | 96 | 94 


” Blad, kan der kun vere Tale om at tage Hensyn til de Varmefor- 


hold, dette er underkastet, hvilke altsaa bliver Jordtemperaturen 


ør under Spiringen og Lufttemperaturen efter denne. Jeg skal nu re- 


ferere nogle Veeksthus-Forsgg, hvor disse Temperaturer er varierede, 


" medens alle andre Forhold saa vidt muligt er holdte lige. 


Forsøg I. Udsæden var 2r. Byg fra Glostrup, avlet 1897 
(Restpartiet af det, der var anvendt til Markforsøgene 1898). Den 
13. November 1898 tilsaaedes 8 Urtepotter, hver med 100 Korn, 
som sædvanlig behandlede ganske ens. De 5 henstilledes i et Kold- 
hus, de 3 i Varmhus. Da Forskellen paa Temperaturen under 
Spiringen ikke var tilstreekkelig stor, tilsaaede jeg en tredje Reekke 
Potter (Nr. 25) med samme Byg den 13. Januar 1899, da Tem- 
peraturen i Varmhuset var paa en passende Højde; ved denne Ud- 
saaning er jo den Fejl, at Udsæden er 2 Mdr. ældre end i de der- 
med sammenlignede Prøver, et Forhold, der, som det senere skal 
vises, ikke har nogen Betydning; iøvrigt behandledes Urtepotterne 
hojagtig som de første. I nedenstaaende Tabel angives Tempera- 
turerne ved Middeltallene af Aflæsningerne i det paagældende Tids- 
rum; hvor-Aflæsningsrækken ikke har været fuldsteendig,. er dette 
betegnet ved et „ce.“ foran Gennemsnitstallet. Optællingen af Nr. 19 
fandt Sted den 12. December 1898, af Nr. 21 den 28. November og 
af Nr. 25 den 29. Januar 1899; den sidste Optælling omfattede kun 
de 5 af de tilsaaede 6 Potter; den sjette optaltes den 9.° Februar, 
men med samme Resultat som de andre. Se nedenstaaende Tabel. 

Det fremgaar heraf, at Udvikling ved en højere Temperatur 
giver færre Angreb, des færre jo hgjere Temperaturen er; endvidere 
antydes det, at Spiringstemperaturen spiller en større Rolle end 
Temperaturen efter Spiringen, idet Nr. 21 efter Spiringen omtrent 
var udsat for samme Temperatur som Nr. 25, medens Nr. 21 under 
Spiringen havde det forholdsvis langt koldere og samtidig fik be- 


Syge . :: ki pCt. Syge 
Meee | bl ce la [ea |. b | ce | a.) (© | Middel 
me) 86 | 12 13 | 14 | 20 | 22 | 187 | 141 | 152 | 217 | 247 | 179 
— — 6 8 5) 65 31 9.3 — = 8.2 
95.| 96 ro: 0 Ook 06. ©0200 0.0 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 16 


— Ve — 


f Vigtighed for yderligere Forsøg, idet 


tte Resultat bliver a 
ie dre Faktorers Indflydelse ved 


man maa foretage Markforsog over an 
en saa tidlig Foraars-Saaning som muligt. 


p. Jordtemperaturen under Spiringen. 


Den ovenfor paaviste Virkning af Saatiden maa selvfolgelig ikke 
anses som en Virkning af det Tidspunkt, da Saaningen er udfort, 
men som Resultat af en eller flere af de mangfoldige Faktorer, som 
er afhængige af Aarstiden, og som paa forskellig Vis paavirker den 
til ulige Tidspunkter udsaaede Seed. Disse Forhold kan henfores 
til to Hovedgrupper: 1) De Faktorer, som er knyttede til Udsæden 
selv, og som betinges af, at Udsæden er ældre ved sildigere end 
ved tidligere Saaninger (som f. Eks. en større Modtagelighed ved 
den højere Alder, Hvilefenomener hos Snylteren osv.); dette spiller 
imidlertid ingen Rolle her, da forskellige Forsøg (se senere) har 
vist, at overgemt Byg leverer lige saa mange syge Planter, som 
frisk høstet. — 2) De ydre Forhold, hvorunder Udviklingen foregaar 
(som Varme, Fugtighed, Jordens fysiske og kemiske Beskaffenhed, 
Samlivet med andre Organismer osv.), og som er forskellige ved de 
forskellige Saatider. Den mest dominerende af disse Faktorer er 
Varmen, hvis aarlige Periodicitet jo stadig er den samme; det 
vil nu let ses, at den Afhængighed af Saatiden, Helminthosporiosen 
viser i alle tre Forsøgsaar, falder sammen med Varmens Periodi- 
citet, saaledes at man kan omskrive Forsøgsresultaterne saaledes: 
Saaning i en varm Periode giver ingen eller faa, i en kold Periode 
mange Angreb. 

Det er derfor ganske naturligt, at jeg har underkastet Varmens 
Indflydelse paa den primære Helminthosporioses Fremkomst en 
nærmere Undersøgelse. Da Sygdommen kommer frem paa første 


Jordtemperatur Lufttemperatur 
Forsøgs-Nr. under Spiringen efter Spiringen Spiringstid 
| 
Morgen | Middag Min. Max. Dage a 
19 7.5 | c. 9.0 c. 7.0 c. 12.0 12 88 
21 136 | c. 15.0 13.5 20.0 5 93 
25 180 | 20.5 15.0 22.0 5 96 


~ 


— 9 = 


ae ae En, a Hensyn til de Varmefor- 
Le stet, e altsaa bliver Jordtemperaturen 

under Spiringen og Lufttemperaturen efter denne. Jeg skal nu re- 
ferere nogle Væksthus-Forsgg, hvor disse Temperaturer er varietede 
medens alle andre Forhold saa vidt muligt er holdte lige. 
Forsøg I. Udsæden var 2r. Byg fra Glostrup, avlet 1897 
(Restpartiet af det, der var anvendt til Markforsøgene 1898). Den 
13. November 1898 tilsaaedes 8 Urtepotter, hver med 100 Korn 
som sædvanlig behandlede ganske éns. De 5 henstilledes i et Kold- 
hus, de 3 i Varmhus. Da Forskellen paa Temperaturen under 
Spiringen ikke var tilstrækkelig stor, tilsaaede jeg en tredje Række 
Potter (Nr. 25) med samme Byg den 13. Januar 1899, da Tem- 
peraturen i Varmhuset var paa en passende Højde; ved denne Ud- 
saaning er jo den Fejl, at Udsæden er 2 Mdr. ældre end i de der- 
med-sammenlignede Prøver, et Forhold, der, som det senere skal 
vises, ikke har nogen Betydning; iøvrigt behandledes Urtepotterne 
hojagtig som de første. I nedenstaaende Tabel angives Tempera- 
turerne ved Middeltallene af Aflæsningerne i det paagældende Tids- 
rum; hvor-Aflæsningsrækken ikke har været fuldstændig,. er dette 
betegnet ved et „e.“ foran Gennemsnitstallet. Optællingen af Nr. 19 
fandt Sted den 12. December 1898, af Nr. 21 den 28. November og 
af Nr. 25 den 29. Januar 1899; den sidste Optælling omfattede kun 
de 5 af de tilsaaede 6 Potter; den sjette optaltes den 9.' Februar, 
men med samme Resultat som de andre. Se nedenstaaende Tabel. 
Det fremgaar heraf, at Udvikling ved en højere Temperatur 
giver færre Angreb, des færre jo højere Temperaturen er; endvidere 
antydes det, at Spiringstemperaturen spiller en større Rolle end 
Temperaturen efter Spiringen, idet Nr. 21 efter Spiringen omtrent 
var udsat for samme Temperatur som Nr. 25, medens Nr. 21 under 
Spiringen havde det forholdsvis langt koldere og samtidig fik be- 


Syge pCt. Syge 
a|» | e | a |e a | b | e | d | e | Middel 
Se ie SEER ES 
12 | 13 | 14 | 90 | 22 | 137 | 141 | 158 | 217 | 247 | 174 
6 8 9 = | = 6.3 | 91 | 93 — — | 8.2 
0 0 0 0) 0 00 | 0.0 | 0.0 0.0 Oo | 0.0 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 16 


a 


Jordtemperatur under Spiringen Lufttemperätur 
Forsggs- : es | 
ft | 
a Forste Dogn Andet Døgn | Den øvrige Tid | © Spingeen 
Morgen | Middag | Morgen | Middag | Morgen | Middag Min. | Max. 
32 8.0 12.0 8.0 10.0 7.0 10.0 6.5 14.5 
33 8.0 12.0 8.0 10.0 16.5 18.0 c. 19.0 c. 25.0 
34 . 18.0 23.0 18.0 19.0 16.5 18.5 c. 19.0 c. 25.0 


tydelig flere Angreb. Som Folge af, at alle Forssgsnumre ikke er 
saaede samtidig, kan dette -Forsag imidlertid kun betragtes som 
rent orienterende. 

Forsøg Il. Udsæd: Lyngby-Prenticebyg, avlet 1898 (anvendt 
til Markforsog 1899). Den 22. Februar 1899 tilsaaedes 9 Urte- 
potter, de 6 i Koldhus, de 3 (Nr. 34) i Varmhus; efter 2 Dogns 
Forløb flyttedes de 3 (Nr. 33) fra Koldhuset over i Varmhuset, hvor 
de henstod sammen med Nr. 34. Optælling foretaget i Nr. 32 den 
19. Marts, i Nr. 33 og 34 den 8. Marts 1899. Temperaturangivelserne 
som i foregaaende Forsøg. Resultaterne ses af ovenstaaende Tabel. 

Resultatet stemmer ganske med det forrige Forsggs, idet Helmin- 
thosporiosemængden bliver c. 10 Gange saa stor i Koldhus som i 
Varmhus; endvidere ses det, at det kortvarige Ophold i Koldhuset, 
som Nr. 33 havde, er tilstrækkeligt til at sætte Intensiteten op fra 
2.4 til, 3.0. 


= 


See Jordtemperatur under Spiringen Lufttemperatur ire 
g i .. (efter Spiringen . 
Nr. Forste Dogn Andet Døgn |" Den øvrige Tid tid 
Morgen | Middag | Morgen | Middag | Morgen | Middag | Min. Max. Dage 
39 21.0 24.0 20.0 23.0 19.5 24.0 16.5 26.5 5 
40 11.0 15.0 20.0 26.0 19.0 21.0 16.5 26.5 4 
41 11.0 15.0 9.0 14.0 19.5 23.0 16.5 26.5 6 
42 11.0 15.0 9.0 14.0 7.5 12.5 17.0 27.0 10 
39 11.0 15.0 10.0 14.0 1.5 12.5 6.0 15.0 10 
36 21.0 24.0 10.0 14.0 7.5 11.5 6.0 15.0 10 
37 20.0 22.0 20.0 24.0 7.0 12.0 6.0 15.0 9 
38 21.0 24.0 20.0 25.0 19.5 23.0 6.0 15.0 5 
44 --0.5 00 2.0 —1.0 c. 2.0 c. 8.0 1.0 13.0 29 


— 931 — 


Spirings- Planter ialt Syge pCt. Syge 
tid 
Dage a | b | C a b Cc a b | Cc Middel 
11 100 99 101 90 93 32 20.0 93.2 31.6 24.9 
6 97 101 100 5 8 11 5.2 7.9 11.0 8.0 
5 160.) . 98 | .98 fee) 8 4 1.0 2.2 Ki 2.4 


Forsøg ILI. 


- 36 


- Al 
- 49 


Udseeden var af samme Bygparti som i Forsog 
II. Forsøget sattes i Gang den 14. Marts 1899; der tilsaaedes da 
45 Urtepotter: 5 i en beskygget, derfor meget kold Drivbeenk, 20 i 
Koldhus, 20 i Varmhus; de sidste 40 deltes i 8 Serier & 5 Potter, 
der anvendtes saaledes: 

Nr. 35 I Varmhus hele Forsggstiden 


do. 
do. 
do. 


1 Døgn, saa i Koldhus 
DOVE do. do. 
til Spiring, do. do. 


I Koldhus hele Forsøgstiden 


do. 
do. 
do. 


1 Døgn, saa i Varmhus 
2 — dos do: 
til Spiring, do. do. 


De 5 Potter i Drivbaenken maatte udskydes paa Grund af forskellige 
Uregelmeessigheder, men erstattedes den 19. Marts ved Tilsaaning 


Planter ialt Syge pCt. Syge 
a b Cc d e aie OR eer ed e a b C d e Middel 
74 | 85 hor FESTE His, 0! 0110| © ‘© | 0.0 | 0.0 | Oo | Oo | 0.0 0.0 
99 | 96 98 | 98 | 99 OF FEE Ka A ER RE RECU LS (3 PSE LES SES BG 2.2 
37 | 99 99 | 101 | 99 1 DD TAN EA oe Of 2220 2,0 | MACOS 74 3.2 
96 | 97 99 101279808016. 18 | 19 | 19 10.41 1635.) 28.2 |18.8 194 16.7 
96 | 97 | 100 | 289 | 98 | 13 .16 | 17 | 51: | 19 | 13.6 + 16.5 "17.0 | 17.6. | 19.4 16.8 
96 | 96 100 | 97 |. 96 92: EM Mat 5.225251 11.00 18240 14.6 9.9 
97 | 96 96 | 991 95 1 1 1 DE BROR Borel 1208219 180442220 19 1.4 
86 | 94 94 | 91 | 95 On Os FOO 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 
96 | 98 98 96, | 87: 29 | 93 1 94005 604,030 1235 | 24:5. 96.0. | 27.6 24.9 


16* 


N 


me) 


— 930 — — 931 — 
Jordtemperatur under Spiringen Lufttemperatur | | | 4 “> 
x meer Spirings- Planter ia | STE Te 
sed Forste Dogn Andet Dogn Den ovrige Tid | 7 “a i ea Se | EIS pCt. Syge 
Morgen | Middag | Morgen mises ern Aa Min. Max: Dage a | b | € | à | b | i 7 R | b | 2 | TED 
Ber ess = —= —_ > a eee al | 7 
32 Bo RS ER 109 18 re Bs 145 11 100 | 99 | 101 | 90 | 93 | 39 | 200 | 32 | 316 | 944 
33 8.0 12.0 8.0 10.0 16.5 18.0 €. 19.0 c. 25.0 6 97 | 101 100 | 5 8 | 11 | 5.2 i ne sg 
34 180 | 930 | 180 19.0 16.5 85 [e190 | ©. 250 2 100 | 98 | 98 | a ere ee 5 
| | lt ge a 
tydelig flere Angreb. Som Folge af, at alle Forsogsnumre ikke er Forsøg III. Udsæden var af samme BygpanticomiaeRarede 
saaede samtidig, kan dette Forsøg imidlertid kun betragtes som Il. Forsøget sattes i Gang den 14. Marts 1899; der le 
rent orienterende. 45 Urtepotter: 5 i en beskygget, derfor meget kold Drivhænk, 20 i 
Forsøg IL Udsæd: Lyngby-Prenticebyg, avlet 1898 (anvendt Koldhus, 20 i Varmhus; de sidste 40 deltes i 8 Serier à 5 Potter 
til Markforsog 1899). Den 22. Februar 1899 tilsaaedes 9 Urte- der anvendtes saaledes: + 
potter, de 6 i Koldhus, de 3 (Nr.34) i Varmhus; efter 2 Dogns Nr. 35 I Varmhus hele Forsogstiden 
Forløb flyttedes de 3 (Nr. 33) fra Koldhuset over i Varmhuset, hvor a a Alp, 1 Dogn, a "Koldhns 
de henstod sammen med Nr. 34. Opteelling foretaget i Nr. 32 den = 37 ale, 9 do dos 
19. Marts, i Nr. 33 og 34 den 8. Marts 1899. Temperaturangivelserne - 38 dor til Spiring, do. do. 
som i foregaaende Forsog. Resultaterne ses af ovenstaaende Tabel. 2939) 1) Koldhus Hele: Horspestiden 
Resultatet stemmer ganske med det forrige Forsags, idet Helmin- } - 40 do. 1 Dogn, an i Varmhus 
thosporiosemængden bliver c. 10 Gange saa stor i Koldhus som i - 41 abe 2 do AE: 
Varmhus; endvidere ses det, at det kortvarige Ophold i Koldhuset, - 49 do. til Spiring, do. do. 
som Nr. 33 havde, er tilstrækkeligt til at sætte Intensiteten op fra De 5 Potter i Drivbeenken maatte udskydes paa Grund af forskellige 
2.4 til 8.0. Uregelmæssigheder, men erstattedes den 19. Marts ved Tilsaaning 
Jordtemperatur under Spiringen atur wt 
Forsogs- i sim = de ERE a Planter ialt Syge pat. Syge 
Nr. Forste Dogn Andet Døgn |‘ Den øvrige Tid À ; 
Morgen | Middag | Morgen | Middag | Morgen | Middag | Min. Max. Dage a | b € d e Ay | Ty || @ cll Gal) a b c d e | Middel 
35 21.0 24.0 20.0 35.0 19.5 240 | 16.5 26.5 5 | 74 | 85 75 | 81 | 79 0! 0! 0! 0! 0) 0.0 | 0.0 | Oo | 00 | 0.0 0.0 
40 || Mo | 150 | 200 | 260 | 190 | 210 | 165 | 265 | # 99 | 96 | 98] 98] 99 | o| ı 2) 3) 5] 00] 10 | 20 | 32 | 50] 22 
4 11.0 15.0 9.0 14.0 19.5 930 | 165 965 | 6 97 | 99 | 99] 101 | 99 | 11 2! a! 4] 7) 10 | 2.0 | 20 | 40 | 7.1 3.2 
42 | 1to | 150 | 90 | 140 75 | 125 | 170 | 270 | 10 96 | 97 | 99 | 101 | 98 | 10 | 16 | 18 | 19 | 19 104 |165 182 |188 |194 | 167 
39 110 | 150 | 100 | 140 75 | ia |) do) em 10 |, | 96 | 97 | 100 | 289 | 98 | 13 | 16 | 17 | 51 | 19 |13.6 [16,5 117.0 |17.6 |194 | 16s 
36 21.0 24.0 10.0 14.0 7.5 11.5 6.0 15.0 10 | 96 | 96 | 100 | 97 | 96 5 | 5/11) 13 | 14 | 52 | 5.2 | 110 | 184 | 146 9.9 
37 20.0 22.0 20.0 24.0 7.0 12.0 6.0 15.0 Ya | 96 | 96 | 99 | 95 | 21 1] 4 | 2 | 2] to] 10} 1.0 | 20 | 24 1.4 
38 21.0 24.0 20.0 95.0 19.5 230 | 6.0 15.0 5 | 186 | 94 | 92) 91| 95 | 0] o| 0] 0} Of 00 | 00] Oo | 00 | Oo} 0 
4 | +05 00 |=20 |=10 eo |cS8o | 10 | 130 2) % | 98 | 98 | 96. | 87 | aa | 93 | 24 | 25 | 24 23.0 23.5 [945 |26.0 197.6 | 24.9 
I 


Se 


af 5 nye (Nr. 44) med samme Materiale; disse henstod i Bænken 
hele Forsogstiden. Optællingerne foretoges: 


Nr. 35 den 27. Marts Nr. 39 den 8. April 
- 40 - 27. — - 36 - 8. — 
- Al - 28. — - 371 - 8 — 
- 42 - 31. — - 38 8, — 


Nr. 44 den 8. Maj. 


Som det vil ses, er Forskellene mellem de fundne Middel- 
værdier gennemgaaende vel begrundede ved Enkeltiagttagelserne, 
mindst naturligvis, hvor de -er smaa, som i Nr. 40 og 41; i 
begge disse Tilfælde gaar Tendensen dog umiskendeligt i Retning 
af at stotte Middeltallene; storst Uoverensstemmelse findes indenfor 
Nr. 36, men ogsaa her er der stor Sandsynlighed for, at man ved 
et storre Materiale vilde faa et Tal, som er betydelig lavere end 
det for Nr. 39 fundne. Bestandenes Tæthed er i de fleste Tilfælde 
normal; i Nr. 35 er Spiringen gennemgaaende tarvelig af en mig 
ukendt Grund, og til Nr. 39 d maa der ved en Fejltagelse veere 
blevet aftalt 300 i Stedet for 100 Korn, hvilket dog ikke har paa- 
virket Resultatet. 

Af Forsogsresultaterne fremgaar: | 

1) Ved Sammenligning af Nr. 55, 39 og 44: at Helmintho- 
sporiosens Intensitet stiger fra C og opefter med den faldende Tem- 
peratur, naar denne er ens under hele Fors@gstiden, altsaa en Be- 
kreeftelse af de tidligere vundne Resultater. : 

9) At det er Jordtemperaturen under Spiringen, som alene 
afgør, om Planterne skal blive syge eller ej; Nr. 35 og 38, som 
begge stod i Varmhus under Spiringen, forblev fri for Sygdom til- 
trods for, at Nr. 38 flyttedes i Koldhus ved Spiringens Begyndelse; 
Nr. 42 og 39 blev lige stærkt angrebne tiltrods for, at Nr. 42 efter 
Spiringen henstod i Varmhus Side om Side med Nr. 35. Luft- — 
temperaturen efter Spiringen er altsaa uden Betydning for Frem- 
komsten af den primære Helminthosporiose. 

3) At Varmens Virkning finder Sted i de allerførste 
Spiringsstadier; særlig oplysende er her Forsggene Nr. 39, 36, 
37 og 38; det fremgaar heraf, at 1 Dggns Ophold i Varmhuset 
fremkalder en meget kendelig Nedgang i Sygdomsintensiteten; Ned- 
gangen bliver meget stor efter blot 2 Dogns Ophold her; medens 
Nedgangen i første Døgn er 6.9 pGt., er den i andet Døgn større: 
8.5 pCt.; efter 5 Døgns Varme er man nede paa 0.0 pCt. (Nr. 38); 


— 933 — 


men efter den Lov, som behersker Nedgangen i de 2 forste Dogn, 
maa man antage, at man vil naa O allerede efter 3 Dogns Varme 
(af den anforte Grad). I Sammenhæng hermed staar det Sporgs- 
maal: hvorlænge skal Byg spire ved lav Temperatur, for at en der- 
efter folgende høj Temperatur skal vise sig uvirksom? Forsøgene 
Nr. 40 og 41 giver intet Bidrag til Losningen heraf udover det, at 
1 eller 2 Dogns lav Temperatur ikke er tilstrækkeligt; i begge Til- 
fælde har Varmen jo virket kraftig nedstemmende paa Angrebene; 
dette er iøvrigt forstaaeligt nok, naar man betænker den lang- 
somme Udvikling i Koldhuset (10 Spiringsdage mod 5); denne med- 
fører, at Spiringen efter 2 Døgns Forløb ikke er naaet ud over det 
- Stadium, da Varmen ifølge Forsøgene 36 og især 37 virker mest 
infektionshæmmende. qu 

Da dette Forsøg saaledes i alle Henseender bekræfter og ud- 
vider de foregaaende Forsggs Resultater, kan man af den hele For- 
sogsrække slutte: | 

Spiringstemperaturen har afgørende Betydning 
for den primære Helminthosporioses Fremkomst, idet 
en høj Spiringstemperatur, særlig i de forste Spirings- 
dage, virker infektionshæmmende, i forskellig Grad 
efter Temperaturens Hojde. | 

Da det ikke har været mig muligt at arbejde med konstante 
Temperaturer i Forsøgene, har det heller ikke været muligt nøjere 
at bestemme Afhængigheden mellem Spiringstemperaturen og Hel- 
minthosporiosemængden, ej heller at finde den for Sygdommens 
Fremkomst „kritiske Temperatur“. Ved en Sammenstilling af For- 
søgene Nr. 35, 34, 39, 32 og 44 kan man dog faa folgende fore- 
lobige Oversigt over Afhængigheden: 


Spiringstemperatur pCt. primer 
omtrentlig Helminthosporiose 
20—24° 0.0 
17—20° | 2.4 
9—13° 16.8 
7—11° 94.9 
1—7° 24.9 


Herefter synes den kritiske Temperatur at ligge omkring 20°; 
endvidere synes det at fremgaa, at en lavere Temperatur end 


en SE 


7—11° ikke virker yderligere infektionsfremmende; en definitiv 
Løsning af disse og lignende Spørgsmaal maa dog forbeholdes frern- 
tidige Undersggelser. 

Iøvrigt behøver det næppe at fremhæves, at ved Forsøg i 
Væksthus og Laboratorium over andre Forholds Indflydelse paa 
Fremkomsten af den primære Helminthosporiose maa man efter 
det nu oplyste sørge for, at Byggets Spiring foregaar ved en saa 
lav Temperatur som muligt. 


Vender vi nu tilbage til vort Udgangspunkt, Saatidsforsøgene i 
Marken, vil vi finde, at den forskellige Jordtemperatur, som ind- 
træder under Spiringen ved de forskellige Saatider, vil kunne give 
en tilstrækkelig fyldestgørende Forklaring af de fundne Resultater. 
For at faa et fastere Holdepunkt til Vurderingen heraf foretog jeg i 
Forsøgene ved Landbohøjskolen 1898 og ved Lyngby Forsøgsstation 
1899 (se S. 223 og 226) daglige Maalinger af Jordtemperaturen 
Morgen og Aften under hele Spiringsperioden ved de forskellige 
Saatider. Disse Maalinger, sammenholdte med de fundne Sygdoms- 
intensiteter, gav følgende Resultater (Temperaturerne angivne ved 
Middelværdierne henholdsvis af Morgen- og Middagsaflæsningerne): 


1) Landbohøjskolen 1898. 


Dato ee an pCt. primær Helminthosporiose 
for Saaning 
Morgen Middag 2r fra Glostrup | 6r fra Glostrup 
Ae ATUL N ER 2.4 8.3 16.8 14.9 
DIE SEEST hae 4.7 11.9 12.2 = 
BO Mat ue 2 REN GER 10.4 16.8 10.4 6.3 


Afhængigheden mellem de to Forhold er her tydelig nok; tillige 
forklares det forholdsvis ringe Udslag af Forsøget, idet Spirings- 
temperaturen ved sidste Saaning ikke nær naaede op til den kri- 
tiske Temperatur (Morgentemperaturen svingede mellem 8? og 139, 
Middagstemperaturen mellem 14° og 19°). 


— 235 — 


2) Lyngby 1899. 


Dato eh u pCt. primer Helminthosporiose 
for Saaning 
Morgen Middag Prenticebyg Kongebyg 
1. Marts) ©: . ...: 1.6 4.5 17.3 10.2 
1 1.8 5.1 18.9 8.9 
LADA. de 3.6 8.0 16.4 10.8 
BONE AS + 3.8 11.7 15.6 7.0 
VE UDE Me se 27 18.8 12.7 5.3 
cae Sea ee om 20.3 7.0 4.4 
GET NE 12.1 25.0 1.3 1.1 
I ORNE 14.4/14.0 29.0/28.2 27 0.3 
lu en... 15.8 26.8 0.0 0.0 
dawn Mn 16.9/13.2 30.1/20.5 0.0 0.1 
DP Auoust. 2%... 15.3 30.3 0.0 0.0 
N cee 13.8 29.9 11 0.0 
1. September ... 10.2 18.0 en 1.9 
15. — AT 8.5 3.6 2.1 2,2 
1. Oktober... 6.3 11.0 16.0 8.3 


Heraf vil det tydelig nok ses, at de laveste Tal for Sygdomsinten- 
siteten naas, hvor Temperaturen svinger omkring de 20° eller der- 
over, og at de hojeste Tal optræder ved de laveste Temperaturer. 
Udover disse mere grove Overensstemmelser kan man næppe paa- 
vise Parallelen mellem Markforsogene og Væksthusforsggene; ved 
Markforsogene er Svingningerne mellem Morgen- og Middagstempe- 
raturerne og mellem de forskellige Dages Temperaturer betydelig 
større end i Væksthuset, hvorfor Forholdene ikke kan jevnfores til 
de mindste Enkeltheder. 

Det synes altsaa, at Jordens Varme er den Faktor, der be- 
stemmer Resultatet af Saatidsforsagene; dermed er naturligvis ikke 
sagt, at ikke andre af Saatiden afhaengige Faktorer kan have nogen 
Indflydelse. Det synes dog ikke at være saa; i hvert Fald spiller 
Fugtighedsforholdene næppe nogen Rolle; man sammenligne saaledes 
de overensstemmende Resultater af Lyngby-Forsggene i den torre 
Forsommer 1899 og i den fugtige Forsommer 1898. 


— 236 — 


c. Lokalitet, Jordbund og Gødning. 


Ved Iagttagelser, foretagne paa en Rejse til Statens Forsøgs- 
stationer i Foraaret 1899, gjorde jeg den lagttagelse, at der var en 
kendelig Forskel paa Helminthosporiosens Intensitet paa de forskel- 
lige Stationer tiltrods for, at Udsæden af paagældende Bygsorter i 
1898 var avlet paa samme Sted; dette vil fremgaa af-nedenstaaende 
Tabel, der meddeler Resultatet: af Optællinger paa Prøveflader å 


ewes take 
Planter ialt Syge ” ”pCt. Syge 
Bygsort Avlet 1898 | Udsaaet 1899 . — . 
a... 0 1") (Cala, BADE eal za b c | Middel 
Knoldgaard | 
Erh. Frederiksens Lermark . | -86| 65 791: 112,8) 122 32° 382 22% 
Krysningsbyg A | Nakskov + | Askov Ler- ; 
| mark... | 761 631 =), 9| 3) —|| 264000; 
Tystofte 78| 69 —| 5 8|—| 641116! — | 90 
{ Knoldgaard 
Prentice ..... Tystofte Lermark . | 98| 80/89] 4| 6! 8] 41] 75] 90| 6.9 
Il Tystofte ..| 98) 721 — 191 19] — | 21.5 1254 | — | 234 
Knoldgaard 
Prentice TOE Dike Giants Askov Sandmark 100 150 = 2 3 = 2.0 2.0 > 2.0 
| Lermark | | Askov Ler- 
mark... .... (118) 92 le en 3.3 | — | 2.0 


Det ses heraf, at Udsæd paa Knoldgaard og Askov giver ret 
ensartede, men smaa Mængder af Sygdom, medens den paa Tys- 
tofte giver en betydelig storre Mængde Angreb (særlig hos Prentice- 
bygget). Denne Forskel synes dog ikke saa meget at kunne skrives 
paa Lokalitetens Regning, som paa Saatidens; Bygget blev saaet 1): 
i Tystofte den 26. April, paa Knoldgaard Sandmark den 1. Maj; 
paa Lermarken sammesteds den 3. Maj, paa Askov Lermark den 
5. Maj. Jordtemperaturen er ikke iagttaget noget af Stederne; 
Middelverdierne af Luftens Maximums og Minimumstemperatur 
var folgende for de forste 10 Dage efter Saaningen: 


Maximum Minimum 
Pystolten 222% 12.2 3.2 
Knoldgaard =. . = okay (ox BET 
Askov 2.2. G9 8.6 


1) Disse og folgende Oplysninger efter. velvillig Meddelelse fra d’Hrr. Forsogs- 
bestyrere N. P. Nielsen, Statskonsulent Fr. Hansen og A. J. Hansen. 


RC ae 


Dagtemperaturen har saaledes været betydelig højere paa de to 
sidste Stationer, og Nattemperaturerne meget høje i Askov; gennem 
gaaende har Temperaturen været lavest i Tystofte, derfor sandsyn- 
ligvis den store Mængde Sygdom her. 

… Hvorvidt Forskellen i Saatid alene spiller nogen Rolle ved 
Forklaringen af den forskellige Sygdomsintensitet de forskellige 
Steder, er naturligvis meget vanskeligt at sige efter det foreliggende 
… Materiale. Muligvis spiller Jordbundens forskellige Beskaffenhed 
- paa de forskellige Stationer en Rolle, da som bekendt Jordens 
Varmeforhold foruden af Luftens Varme i høj Grad er afhængige 
af dens Struktur og Sammensætning. 

I Forbindelse hermed staar Spørgsmaalet om, hvorvidt Jordens 
kemiske Sammensætning har nogen Betydning for Fremkomsten af 
Helminthosporiosen, og om Tilførsel af mineralsk eller animalsk 
Gødning øver nogen Indflydelse; særlig gælder dette de kvælstofrige 
Gødninger, hvis ensidige Anvendelse som bekendt virker stærkt 
fremmende paa forskellige Svampeangreb. Til Belysning heraf tjener 
følgende Forsøg: | 

Forsøg I {. Landbohøjskolen 1898. Parallelt med det tidligere 
(S. 223) omtalte Saatidsforsøg. De gødede Parceller laa i en Gruppe 
for sig og forsynedes hver med c. 10 Kg. Staldgadning, der ned- 
gravedes, lige før Saaningen fandt Sted (22. April). Optælling fore- 
toges samtidig her og paa de ugødede Parceller. Spiringstiden var 
en Dag længere end i ugødet Jord. For 2r. Byg fra Glostrup fandtes 
Antal Angreb pr. Parcel: 


Saaet 20. (22.) April: Saaet 20 Maj: 
2 | a . 
Dev détente" de 35 40 47 50 52 60 | 18 24 26 30 31 33 
Med Staldgodning . . . . .. ” AL 47 | 29 94 


Nogen Forskel i Bestandenes Tæthed kunde ikke skgnnes; en Op- 
telling paa 1/4 Om af en gødet Parcel viste af 106 Planter 11.3 pCt. 
syge (saaet 22/4), af en anden (saaet 2°/s) 6.2 pCt. syge af 144, hvilke 
Tal svarer nogenlunde til de for de ugodede Parceller fundne 
(S. 224). For de to andre Bygsorters Vedkommende naaedes det 
ikke at gennemfore Optællingen; men heller ikke her kunde der 
skønnes nogen Forskel paa de gadede og ugødede Parceller. 

Det fremgaar altsaa heraf, at en Anvendelse af Staldgødning 


— 938 — 


Saaet 5. April 1899 


Godning LENS Syge pCt. Syge 


a] bla) ble, bte COR 


Superfosfat + Kainit 5 sn are oe 73 | 67 | 15 | 16 | 10.) 29 | 20.5 | 23.8 22.1 
Superfosfat + Kainit + Chilisalpeter . . | 70 | 63 | 11 | 13 | 16 | 13 | 15.8 | 20.6 18.2 
Staldoodming er msn er 66 | 75 |:°8 | 195119] 11 | 12%.2 | 20.0 16.1 
Latringodning + Chilisalpeter ...... 70 | 74119 | 17:1 16 19 |) 17.200936 20.1 


ved begge Saatider ikke har haft nogen mærkelig Indflydelse paa 
Sygdommens Frembrud. 

Forsøg Il. Et kombineret Saatids- og Godningsforsag, fore- 
taget af Kobenhavns Amts Landboforening ved Lyngby 1899 under 
Ledelse af Statskonsulent K. Hansen og Forf. m. H.t. Undersøgelse 
af Byggets ,Sortprik“syge. Bygget var saaet til folgende Tider: 5. 
April, 20. April, 5. Maj; de anvendte Godninger var: 1) Superfosfat 
(c. 200 Kg. pr. Hektare) + Kainit (c. 400 Kg.); 2) Superfosfat (c. 
200 Kg.) + Kainit (c. 400 Kg.) — Chilisalpeter (c. 200 Kg.); 3) Stald- 
gødning (30000 Kg.); 4) Latringadning (10000 Kg.) + Chilisalpeter 
(200 Kg.) Til Udsæd benyttedes Lerchenborg Byg af Avl 1898 
(A. dist. nutans), overalt upræpareret. 2 Fællesparceller. I hver 
af disse foretoges Optællingerne (19. og 29. Maj) paa to forskellige 
Proveflader (a—a, og b—b,); paa den ene af disse (a, og b,) op- 
taltes kun de syge Planter; i sidste Saaning kun Opteelling et Sted 
i hver Fællesparcel. 

Ovenstaaende Tabel viser vel en ret kendelig Forskel paa Middel- 
værdierne af Sygdomsintensiteterne, men dels er Rækkefglgen for- 
skellig ved de forskellige Saatider, dels er Afvigelserne mellem Middel- 
værdierne mindre end mellem flere af Parallelforsagene, saa at det | 
ligesaalidt her som i Forsøg I er muligt med Sikkerhed at paavise 
nogen Virkning af de anvendte Godninger. Iøvrigt viser Forsøget 
et meget smukt Udslag for den sildige Saaning ved alle Gødninger. 

Om end vort Kendskab til Jordbundens Betydning for Frem- 
komsten af Helminthosporiosen efter det meddelte let vil ses at 
være mangelfuldt, synes dens kemiske Beskaffenhed (særlig Tilførelse 
af N.-holdigt organisk Stof) i hvert Fald at være uden Betydning i 
saa Henseende. 


— 239 — 


Saaet 20. April 1899 Saaet 5. Maj 1899 


Planter 2 
SÅ Syge pCt. Syge at | Syge pCt. Syge 


RS lalblalb,| ea | b | Middel | a|n | a | bp | a | » | Middel 
| i 


20 | 108 | 21 | 20 | 24 | 21 | 17.5 18 | 18.0 83195 | 5 
00 |116| 12 | 24 | 30 | 20 | 120 206) 163 | 100) 84 | 3 
6 
5 


9 6.0 | 9.5 7.7 
5.9 4.4 
7,3 | 9.0 8.1 


6 D.0 6.4 5.7 


I Ot 
SS 
© 


30 130 | 27 | 26 | 26 | 20 | 19.8 | 20.0 19.9 82 | 78 
IO; 85! 12 | 18 | 22 | 24 | 10.9) 21.2 16.0 100 | 94 


d. Udsædens Oprindelse (Avissted og Varietet). 


Forsøg I. Landbohøjskolen 1897. Samtidig med det tidligere 
omtalte Prenticebyg saaedes den 29. April Goldthorpe-Byg og 6radet 
Byg, begge Sorter avlede ved Glostrup 1896 paa samme Mark som 


Prenticebygget. 
| Planter ialt Syge | pCt. Syge 
Bygsort a LC CUS 
| a b a b | a b 
Bremen an Er ee Lait 169 179 16 25 95 14.0 
Goldthorper 21.2 2... JE ea 165 — 2 — 1.2 — 
(ÉTAT CLR CEE OR Bae ce 114 121 0 2 0.0 1.6 


Forskellen mellem Prenticebygget og de to andre Sorter er her 
meget igjnefaldende. 

I Tilslutning hertil skal jeg minde om Markforsoget i Lyngby 
1899, hvor Kongebygget helt igennem blev ringere befængt end 
Prenticebygget fra samme Avlssted. 

Det tidligere meddelte om Markforsoget ved Landbohøjskolen 
1898 viser ingen Forskel mellem de tre anvendte Bygprover, af hvilke 
de to viste sig at vere H. distich. nutans, den tredje 6radet Byg, 
stærkt forurenset med A. d. nutans. Den 29. April saaedes foruden 
de alt nævnte en Prøve Yr Byg fra Aalborg, der gav ikke mindre 
end 82 Angreb pr. Parcel (pr. ‘4 © M. 33.5 pCt. af 138 Planter); 
endvidere saaedes en Række Gradede Sorter fra Gaarde paa Amager, 


+ 


Så 


re 


+ 


a 


Si allel — 939 — 
Saaet 5. April 1899 Saaet 20. April 1899 | Sera ore 
= — || ee RSS a] = ve 
Planter g Er ‘ eae a 
i 1 yse pCt. Syg Planter 1 hh hom | Planter 
ne = 2 Å | at stå is | jalt Syge ptt. Syge 
le ll ose = Mia G | b jal b [a | bi | a | b | Middel a an ee 
I. kanal: ie a, FE oS SS 
Superfosfat + Kainit....-----+ 7° 73 | 67 | 15 | 16 | 10 | 22 | 205 | 23s | 22120 108! 21 | 20 | 21 175 | 186) 180 | 83/05 | 5 | 9 | 6o | 05 | a 
Superfosfat + Kainit + Chilisalpeter .. || 70 | 63 | 11 | 13 | 161.13 | 15:8 | 20.6 | 182 100 116 | 12 24 | 30 | 20 | 120 | 90.6) 163 l100! 84 | 3 SRE i 
Staldgødning. rr r rr 117 66 | 75 8 | 15 | 19 tt | 12.2 | 20.0 16.1 136 |130 | 27 | 26 | 26 | 90 | 19.8 | 20.0 | 199 | 92/78 | 6 7 AG | Oe 84 
Latringodning + Chilisalpeter .--- - - GO a a | 0 | 8 Do A FARE 02 a) 160 | 100 | 94 | By u Er 57 


ved hegge Saatider ikke har haft nogen mærkelig Indflydelse paa 
Sygdommens Frembrud. 

Forsøg II. Et kombineret Saatids- og Gødningsforsøg, fore- 
taget af Københavns Amts Landboforening ved Lyngby 1899 under 
Ledelse af Statskonsulent K. Hansen og Forf. m. H.t. Undersøgelse 
af Byggets „Sortprik“syge. Bygget var saaet til følgende Tider: 5. 
April, 20. April, 5. Maj; de anvendte Gødninger var: 1) Superfosfat 
(c. 200 Kg. pr. Hektare) + Kainit (c. 400 Kg.); 2) Superfosfat (c. 
200 Kg.) + Kainit (c. 400 Kg.) + Chilisalpeter (c. 200 Kg.); 3) Stald- 
gødning (30000 Kg.); 4) Latringodning (10000 Kg.) + Chilisalpeter 
(200 Kg). Til Udsæd benyttedes Lerchenborg Byg af Avl 1898 
(H. dist. nutans), overalt upræpareret. 2 Fællesparceller. I hver 
af disse foretoges Optællingerne (19. og 29. Maj) paa to forskellige 
Proveflader (a—a, og b—b,); paa den ene af disse (a, og b,) op- 
taltes kun de syge Planter; i sidste Saaning kun Opteelling et Sted 
i hver Fællesparcel. 

Ovenstaaende Tabel viser vel en ret kendelig Forskel paa Middel- 
værdierne af Sygdomsintensiteterne, men dels er Reekkefolgen for- 
skellig ved de forskellige Saatider, dels er Afvigelserne mellem Middel- 
værdierne mindre end mellem flere af Parallelforsogene, saa at det 
ligesaalidt her som i Forsog I er muligt med Sikkerhed at paavise 
nogen Virkning af de anvendte Godninger. lovrigt viser Forsøget 
et meget smukt Udslag for den sildige Saaning ved alle Godninger. 

Om end vort Kendskab til Jordbundens Betydning for Frem- 
komsten af Helminthosporiosen efter det meddelte let vil ses at 
vere mangelfuldt, synes dens kemiske Beskaffenhed (særlig Tilforelse 
af N.-holdigt organisk Stof) i hvert Fald at være uden Betydning i 
saa Henseende. 


d. Udsedens Oprindelse (Avlssted og Varietet). 

Forsøg I. Landbohøjskolen 1897. Samtidig med det tidligere 
omtalte Prenticebyg saaedes den 29. April Goldthorpe-Byg og 6radet 
Byg, begge Sorter avlede ved Glostrup 1896 paa samme Mark som 
Prenticebygget. 


Planter ialt Syge pCt. Syge 


Bygsort = = = 
a b aL b a b 
= — — DI — 
IRIE HE 169 179 I ay | er lin 
Goldthonpes pn | 165 — 2 = 12 — 
brade BS ooo 0 oo aon oo o> 114 121 0 2 0.0 1.6 


Forskellen mellem Prenticebygget og de to andre Sorter er her 
meget iøjnefaldende. 

I Tilslutning hertil skal jeg minde om Markforsoget i Lyngby 
1899, hvor Kongebygget helt igennem blev ringere befengt end 
Prenticebygget fra samme Avlssted. 

Det tidligere meddelte om Markforsoget ved Landbohøjskolen 
1898 viser ingen Forskel mellem de tre anvendte Bygprøver, af hvilke 
de to viste sig at være H. distich. nutans, den tredje Gradet Byg, 
stærkt forurenset med H. d. nutans. Den 29. April saaedes foruden 
de alt nævnte en Prøve 2r Byg fra Aalborg, der gav ikke mindre 
end 82 Angreb pr. Parcel (pr. Ya O M. 33.5 pCt. af 138 Planter); 
endvidere saaedes en Række 6radede Sorter fra Gaarde paa Amager, 


— 240 — 


Sjælland, Fyn og i Jylland tillige med en Prøve Sortehavsbyg, der 
alle gav Helminthosporiemeengden 0 eller forsvindende. Her viste 
sig altsaa ogsaa Antydninger af Avlsstedets og Varietetens Ind- 
flydelse. 

Forsøg II. Landbohøjskolen 1899. Alle Prøver udsaaedes 18. 
April; Spiringstid 10 Dage; 1 denne var Jordtemperaturen om Mor- 
genen gennemsnitlig 4.5°, om Middagen 15.0°; Forholdene var altsaa 
særlig gunstige for Fremkomsten af Helminthosporiosen. Optællin- 
gerne foretoges den 10.—12. Maj; for alle Parcellers Vedkommende 
bestemtes det samlede Antal Angreb pr. Parcel (2 Fællesparceller) ; 
det viste sig, at Bestanden i flere Parceller var noget tyndere end 
normalt, hvilket nedenfor betegnes med en Parentes om Tallene; 
disse er da at anse for noget for lave i Sammenligning med dem 
fra de normale Parceller. Til Kontrol har jeg i enkelte Tilfælde 
foretaget den sædvanlige Optælling af Proveflader à t/4 C M. Efter- 
som Udsæden stammer fra Statens Forsggsstationer, fra Maltbyg- 
udvalgets Stationer eller fra Nakskov 4), kan man dele Forsggsresul- 
taterne i tre Grupper. 

Gruppe 1. Udsæden avlet 1898 paa Tystofte og Knoldgaard 
Mose; det foregaaende Aar (1897) avledes den paa Knoldgaard an- 
vendte Üdsæd paa Tystofte; Forsøget viser altsaa Resultatet af et 
enkelt Aars Kultur paa to forskellige Steder. Antallet af Angreb 
pr. Parcel var: | 


Tystofte 1898 Knoldgaard 1898 
Bygsort 
| a b | a b 
Prentice ar lan 75 81 (11) 17 
Tidligt Hannah 2. 87 (123) (2) (3) 
Imperial (Erh. Er.) ... (34) (41) (2) (6) 
Lerchenborer sr (99) - (141) — = à 
Goldthorpe: "Harn. (52) (76) — — 
6radet Byg (Quedlinburg) | 1 til 3(6 Parceller) ay = 


Det ses heraf, at Opholdet paa Knoldgaard 1 en Vækstperiode 
har været tilstrækkeligt til at give Bygget et andet Præg m. H. t. 


1) Disse sidste Prover er velvillig leverede mig af Hr. Redaktor Erh. Frede- 
riksen og udtagne af hans Stamsæd af de paageldende Varieteter. 


— 24) — 


Sygdommens Optreden; dette træder ogsaa frem ved folgende ngjag- 
tigere Opteelling paa '/4 5 M. for Hannahbyggets Vedkommende: 


Planter ialt S Ct. Syg 
Avlssted 1898 ir yee aa alee anda! 

: a b de b | a b 
BBV GEOILE ni ns 132. 163 37 58 98.0 35.6 3l.s 
Knoldgaard Mose ..... 98 94 0 2 00 21 1.0 


Afkommet af de paa Knoldgaard avlede Planter viste sig altsaa 
langt svagere angrebet end det af Tystofte-Planterne. Ligeledes er 
Varietetsforskellen tydelig fremtrædende; efter stigende Rækkefølge 
af. Angrehenes Mængde har man: Efter Avl paa Tystofte: 6r Byg, 
Imperial, Goldthorpe, Prentice, Hannah, Lerchenborg, og efter Avl 
paa Knoldgaard: Hannah, Imperial, Prentice. 

Gruppe 2. Her er Udsæden avlet i 1898 paa Maltbygudvalgets 
Forsøgsgaarde: Knuthenborg, Kristiansminde, Brattingsborg, Wedells- 
borg og Gjorslev. I 1897 avledes Bygget et Sted, nemlig i Nakskov 
hos Hr. Erh. Frederiksen for de to Krysningsformers Vedkommende, 
Resten hos Hr, Lærer Larsen i Vejenbrød!). Krysningsbyg A. er 
en Krysning af Imperial og Hallets Byg, B. af Imperial og Prentice 
Byg”), begge tiltrukne af Hr. Erh. Frederiksen; for Kortheds Skyld 
betegner jeg disse Sorter x A og x B. Pr. Parcel fandtes: 


Kristians- | Brattings- | Wedells- 
minde borg borg 
a b a b b b QED a b 


Knuthenborg Gjorslev 


Bygsort 


Prentice (Markfrø- 


kontorets Stamme) (BE 77 20 39 48 74 (31) 40 (103) 118 


Lerchenborg. ... | (56) 9 40 (48) 98 (60) | 36, 61 (130. 171 
CUS ce 2 fot 169 | 85 102 — — = = fo — 
S< Ae ee (74) 83 11 19 | — — AN ER 
Se ES Sa EERER 42 (46) 26 32 — te eh Nes es 
Goldthorpe .. ... | (26)::.(62) 24 32 — — | — | — = 
Imperial ...... 44 (51) 91 91 == == Ze pe be ne De 


| 


Paa de undersøgte Proveflader fandtes: 


1) Se Sonne (60, 149). ae: 
2) Efter Meddelse fra Hr. Frederiksen selv. 


u Er 


= 


oe as Planter ialt Syge pat. Syge 

i a b a b a b 
Lerchenborg. ... Knuthenborg 134 . 100 27 20 20.2 20.0 
Goldthorpe ... do. 124 111 15 24 121 21.6 
Lerchenborg. . .. Kristiansminde 145 — 10 — 69 — 
Goldthorpe .... do. 153 — 4 — 26 — 


Avlsstedets Indflydelse fremgaar ved en Betragtning af de for- 
skellige Varieteter i forste Tabel, idet aile viser en mindre Sygdoms- 
mængde efter Avl paa Kristiansminde end efter Avl paa Knuthen- 
borg, og dette bekræftes ved Opteellingerne i anden Tabel. For de 
andre tre Gaardes Vedkommende foreligger kun Materiale af to 
Varieteter, men der er næppe Grund til at tvivle om, at flere 
Varieteter vilde forholde sig ligedan (smlgn. de to forste Gaarde). 
Forsogsgaardenes Rækkefølge m. H.t. Angrebene paa Kimplanterne 
bliver da: Kristiansminde, Wedellsborg, Brattingsborg, Knuthenborg, 
Gjorslev. 

Varieteternes Rækkefølge er noget forskellig i de to undersøgte 
Tilfælde: 


Efter Avl paa Knuthenborg: x B, Goldthorpe, Imperial, Prentice, 
Lerchenborg, x A, Hallets. 

Kristiansminde: > A, Imperial, Goldthorpe, x B, 
Prentice, Lerchenborg, Hallets. 
I Gruppe 3 er al Udsæden avlet i 1898 hos Hr. Erh. Frede- 

riksen i Nakskov. Pr. Parcel fandtes: 


Bygsort a b 
Prentice: oi...) oat 90 107 
SE EO ar 39 36 
> BR... er 18 19 
Goldthorpe .... 8 9 
6radet Byg .... 12 15 


Rækkefølgen er her altsaa: Goldthorpe, 6r, x B, x A, Prentice. 
Forsøg III. Potteforsog i beskygget Drivbænk. Udsæd fore- 
taget 5. Maj 1899; Spiringstid 10 Dage; Jordtemperatur under 
Spiringen c. 6—18°. Forsggets Opgave var at kontrollere Resul- 
tatet af Markforsggene, der viste den store Forskel mellem Knuthen- 


— 943 — 


borg- og Kristiansmindebygget fra 1898. Der anvendtes to forskel- 
lige Stammer af Prenticebyg (fra Svalöf og fra Skanska frökontoret), 
begge avlede i Vejenbrod i 1897. (Se Tab. S. 245245 øverst.) 

Altsaa en utvivlsom Bekræftelse af Markforsogenes Resultater. 

Forsøg IV. Potteforsog 1899 i Koldhus. Saaning den 30. 
November 1899. Spiringstid 11 Dage. Jordtemperatur under Spi- 
ringen c.5—11°. Af de talrige Prover, som udsaaedes, skal her 
kun omtales 6, der yderligere belyser Sporgsmaalet om Avlsstedets 
Indflydelse paa Sygdommens Frembrud. Udszden var avlet 1899 
paa Knuthenborg, Brattingsborg og Gjorslev (Kristiansminde-Afgrade 
kunde ikke skaffes). Begge Sorter (Hallets og Prentice, Markfro- 
kontorets Stamme) var i 1898 avlede i Vejenbrad, se Sonne (61, 6). 
(Se S. 244-245, neestoverste abel). 

Forskellen efter Avlsstederne er ogsaa her meget iøjnefaldende, 
men medens Rækkefølgen for Avlen 1898 var: Brattingsborg, 
Knuthenborg, Gjorslev, er den for 1899: Knuthenborg, Gjorslev, 
Brattingsborg, altsaa en helt anden. Dernæst viser det sig, at 
Halletsbygget alle Steder fra ligesom i Aargangen 1898 er stær- 
kere medtaget end Prenticebygget, om end Forskellen er forskellig 
efter de forskellige Gaarde, storst for Brattingsborg. 


I Tilslutning til disse Forsggsreekker skal jeg. anføre nogle lagt- 
tagelser fra forskellige Forsggsstationer, foretagne i Foraaret 1899, 
som ved en skonsvis Bedømmelse af Angrebenes Intensitet (se S. 
214) tydelig viser Forskellen mellem Bygvarieteterne!). 


Landbohojskolens Undervisningsmark. 17. Maj 1899. 


0: 6radet (forskellige Stammer), Gaffelbyg (Nepal), Sort 2radet 
Gaffelbyg, 2radet uden Sidesmaaaks, Nøgen 2radet, Sort 2radet. 
I: Hallets, Storavnet, Viftebyg, Imperial, Goldthorpe. 
Il: Lerchenborg, Prentice. 
Ill: Stensgaard, Annat. 


Knoldgaard Lermark. 24. Maj 1899. 
0: Gradet (forskellige Stammer). 
I: Krysningsbyg A. 
Il: 2r. fra Striben. 
Il: Prentice, Gl. Dansk (fra Ørslev), Chevalier. 


') I disse og flere folgende Oversigter opføres Sorterne med de Betegnelser, 
hvorunder de dyrkes paa vedkommende Station. 


— AL — 


Planter ialt 

Nr. Varietet "Avlssted 1898 

- a | b | c | d e 

| | 

50 || Prentice (Svalôf). . ...... Knuthenborg 08° 196 0 an 10 90 
48 do. (Skanska frökont.) . do. | 9 99 933 17.06 96 
49 dor a(Svalot}\ RTE | Kristiansminde 100 | 97 35, 100 | tes 
47 do. (Skänska frökont.) : | ~ do. | 100 98" 798 110 99 
For-| . Planter ialt 
søgs Bygsort Avlssted 1899 
Nr a b c d e 
80 -Prenticésss a) eines ASack men Knuthenborg 100 97 98 96 
719 :Hallets222 ern Dar, do, 200 a Oe 99 
SÆT Prentice car, BP SD ie Brattingsborg , . 95. 1.99 : 93. 97. - 
&3 |uHalleise 7.7.2, rar do. - 100 93 95 84 
SØN Prentice rs th oe ae Gjorslev 99 97 98 97 
81 Mallets” vse 2 tate pe cee do. | 93 96 99 94 


Knoldgaard Sandmark. 24. Maj 1899. 


0: Goldthorpe, 6radet (forskellige Stammer). 
I: Chevalier, Prentice. 

II: 2radet fra Ørslev. 

III: 2radet fra Striben. 


Askov Lermark. 26. Maj 1899. 


I alle Sorter, saavel 6r. som 2r., fandtes kun ringe Mængder 


af Angreb. 


Tystofte. 27. Maj 1899. (Udvalg blandt talrige Sorter). 


0: Dansk 2radet Byg (flere Stammer), 6radet Byg (talrige 
Stammer), Hvidt Storavnet, 2radet Nogent. 
I: Dansk 2radet (flere Stammer), Goldthorpe (, Kantbyg 
1898*), 2r. Sort, Imperial (,gammel Avl“), Sort Storavnet. 
II: Prentice (,gl. Avl, ‘3 D 98“), Stensgaard, Goldthorpe (,For- 
søg 9 98* ),2< A, Vite one. Carlsberg? k Chevalier (,Richards* ): 


Ou = 


| Syge pCt. Syge 
= | b é d 3 à b å 4 1 | à | Middel 
93 | 93 24 95 97 235 | 240 | 242 | 243 | 30.0 25.2 
16 17 17 93 97 Viol AG Te (294.0 | o8ı 20.8 
8 8 9 10 15 8.0 8.2 9,5 10.0 15.0 10.1 
10 11 13 12 Tigo MAD Adal: ieee 198 10.4 
Syge | pCt. Syge 
a | b | é d a å i 4 d Middel 
1 | 1 9 9 3 1.0 1.0 9.0 2.0 3.2 L.s 
3 3 4 4 | 15 | 20 | 30 | 40] 40] 29 
4 6 7 10° | 42 | 64 6.5 7.2 | 10.2 | 6.8 
16 15 16 15 91 | 160 | 161 |-168 | 17.9 | 21.8 17.7 
5 6 7 4.0 | 41 51 6.2 7.0 5.3 
7 9 10: | -4.3- | 62 7.1 9:6 1 10.0 74 
| | | 


Il: Prentice (,gl. Avl* og Lyngby-Pr.), Ørslev, Chevalier („fra 
Sorteringsforsegene*), Dansk 2radet (forskellige Stammer), Gold- 
thorpe (Carters), Hannah (,gl. Avl*), Imperial („Erh. Fr.“), Hallets. 

Sammenfatter vi nu de ovenstaaende Forsøg og Iagttagelser, 
vil der kunne drages folgende Slutninger: 

Derlelminthosporiosens Intensitet er afhængig” af 
Avlsstedet for Udsæden, dog saaledes, at denne Af- 
hengighed kan ændres med Aargangen. 

2) oyedommens Intensitet er sterkt afhængie af 
Byggets Sort eller Varietet. Nogen bestemt Rækkefølge for 


de forskellige Varieteter kan ikke opstilles, da den er afhængig af 


Lokalitet og Aargang; der er dog en utvivisom Antydning af, at 
nikkende Bygformer (H. dist. nutans), saasom Hallets, Chevalier, 
Lerchenborg, Hannah og Prentice-Byg, bliver forholdsvis staerkt med- 
tagne, medens 6radede og oprette Former (1. dist. erectum), som Impe- 
rial-Byg, samt Krysningsformer mellem nikkende og oprette Typer 
(som Goldthorpe, x A, x B o.s.v.) angribes forholdsvis svagt eller 
slet ikke. Afvigende Former som Nogent, Sort, Gaffel- og Stor- 
avnet Byg, der jo kun dyrkes i Forsagshaver, synes næsten ikke at 
Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 17 


x 


9a — 


ER — 945 — 
Planter ialt | = > Fe = 
6 — yee Ct. Sys: 
Varietet Avlssted 1898 " a = = = 2 SR BE —| pct Syse > 
Nr. : a Ba: a | b | c | d | e | 2 | b | c | d | e | Middel 
= ee a | j E ] = | © 
EET » | ; e i) g 3 | = —— 
Pollterentize (Cvall). oa.) Knuthenborg 98 ! 96 99 103 90 ! OB} | 93 | 24 | 95 | OT | 935 24.0 242 | 24.3 | 30.0 25.2 
: N © + | "gr : \ x 2 Fe zl | 24.5 30. 2 
A do. (Skanska frökont.) . do. = 99 | ae | 96 96 16 17 | 17 | 23 | 97 | 17.0 17, | 479 | 24.0 | 984 205 
is do  (Svalôf) ..-..-+- Kristiansminde 100 | 97 95 | 100 | 100 8 8 9 | LORS 15 8.0 8.2 | 95 | 100 | 15.0 10.1 
i | 98 | 99 | 110 | Ge | | i : 
47 do. (Skanska frékont.) . do. 100 | | 99 7 10 | 11 | 13 | 12 | 7.0 | 10.2 | 111 | 118 | 121 104 
eer pee 7 Planter ialt Syge Er ea 
= ROT Aylsste (0) |=) aa I — - ete 
sags Bygsort a b c d e a b € d e a | b | C d é Middel 
80 | Prentice . .......:..- Knuthenhorg 100 97 98 | 96 95 1 | 2 2 | 3 1.0 1.0 2.0 | 2.0 | 32 | ls 
ADIGA, oe oo 0c coo do, 200 -| .99..) 99 | 99 | 100 3 2 3 4 Al Ais IN 200) 30 | koh eo 2.9 
84 | Prentice ............ Brattingsborg 9,99 |.93 | 97 | 8 4 2 6 i | 10 | 42 6.1 65 | 72 | 102 68 
83 | Hallets do. 100 93 95 84 96 16 19 #16 Lo 917 I" 160, 16.1 16.8 17.9 | 218 | 177 
ETAT SE MO RAE" = nas | ; 1 
Billions ee Gjorslev = 2 gen 7 1e i | = x | 1 4.0 41 51 6.2 7.0 | 5.3 
2 99 94 | 6 7 9 | 10 | 43 6.2 Tk 9.6 | 4 
SH ES oo 4302670000 do. 93 | 96 4 | 100 | | i ee al 9. | 10.0 74 
i 
Knoldgaard Sandmark. 24. Maj 1899. III: Prentice (,gl. Avl“ og Lyngby-Pr.), Ørslev, Chevalier (,fra 


0: Goldthorpe, 6radet (forskellige Stammer). 
I: Chevalier, Prentice. 
II: 2radet fra Ørslev. 


9r 


adet fra Striben. 


Askov Lermark. 


26. Maj 1899. 


I alle Sorter, saavel 6r. som 2r., fandtes kun ringe Mængder 


af Angreb. 


Tysto 


fte. 


27. Maj 1899. 


(Udvalg blandt talrige Sorter). 


0: Dansk 9radet Byg (flere Stammer), 6radet Byg (talrige 
Stammer), Hvidt Storavnet, 2radet Nogent. 
I: Dansk 9radet (flere Stammer), Goldthorpe („Kantbyg 
1898*), 2r. Sort, Imperial (,gammel Avl“), Sort Storavnet. 
II: Prentice (,gl. Avl, 3 D 98“), Stensgaard, Goldthorpe („For- 
sog 98“), >< A, Vifte, Hannah (,gl. Carlsberg“), Chevalier (, Richards“). 


Sorteringsforsogene“), Dansk 9radet (forskellige Stammer), Gold- 
thorpe (Carters), Hannah (,gl. Avl“), Imperial (,Erh. Fr.“), Hallets. 

Sammenfatter vi nu de ovenstaaende Forsog og Iagttagelser, 
vil der kunne drages følgende Slutninger: 

1) Helminthosporiosens Intensitet er afhængig af 
Avlsstedet for Udsæden, dog saaledes, at denne Af- 
hængighed kan ændres med Aargangen. 

2) Sygdommens Intensitet er stærkt afhængig af 
Byggets Sort eller Varietet. Nogen bestemt Rækkefølge for 
de forskellige Varieteter kan ikke opstilles, da den er afhængig af 
Lokalitet og Aargang; der er dog en utvivlsom Antydning af, at 
nikkende Bygformer (AH. dist. nutans), saasom Hallets, Chevalier, 
Lerchenborg, Hannah og Prentice-Byg, bliver forholdsvis steerkt med- 
tagne, medens 6radede og oprette Former (H. dist. erectum), som Impe- 
rial-Byg, samt Krysningsformer mellem nikkende og oprette Typer 
(som Goldthorpe, x A, x B o.s.v.) angribes forholdsvis svagt eller 
slet ikke. Afvigende Former som Nogent, Sort, Gaffel- og Stor- 
avnet Byg, der jo kun dyrkes i Forsogshaver, synes næsten ikke at 


Botanisk Tidsskrift. 23, Bind. 17 


= iG EE 


angribes. Fra disse Regler gives der, som det af Tabellerne vil 
fremgaa, flere Undtagelser. 


e. Preparation af Udseden. 


Som bekendt anvendes hyppig en Preeparation af Seedekornet 
til Forebyggelse af Brandsygdomme; ved Preparationen tilsigtes 
det at dræbe de Brandsporer, der findes paa Sædekornet, og der- 
ved udelukke en Infektion. Ved Helminthosporiosen, hvor Smitte- 
kilden er ukendt, kunde det derfor veere af Interesse at prove nogle 
velkendte og paalidelige Preeparationsmaader; thi hvis det ved 
Hjælp af dem kunde lykkes at forebygge Sygdommen, vilde deri 
tillige ligge et Fingerpeg til at søge Sygdommens Oprindelse i Ud- 
sæden. 

Ved mine Forsøg har jeg anvendt følgende Bejsningsmetoder: 
Varmtvandsmetoden efter J. L. Jensen, Kobbersulfat-Kalkbejsning 
efter Kühn, Svovileverbejsning efter Kellermann og Swingle og 
„Gerespulver*bejsning efter J. L. Jensen!). De tre første Metoder 
har givet seerdeles gode Resultater, den fjerde har vist sig ganske 
virkningslos. Jeg skal her kun referere mine Forsøg med den første 
Metode. 

Den Jensen’ske Varmtvandsmetode er i mine Forsøg 
praktiseret paa folgende Maade (hvor ikke andet er anført). Efter 
at Udsæden til de enkelte Parceller er afvejet, anbringes Prøverne 
i Glas og overhældes med Vand (50 Kbctm. pr. Prøve), omrøres 
og henstaar i 4 Timer; derefter hældes Vandet fra, og Glassene 
henstaar da, dækkede med Glasplader, til næste Dag; hele denne 
Udblødningsproces er stedse foregaaet ved €. 10—15° CG. 14—15 
Timer efter Borthældningen af Vandet fyldes de nu ret stærkt ud- 
blødte Bygprøver paa smaa Kaffeposer, nedsænkes i det varme 
Vand og holdes her i 5 Minutter; i denne Tid hæves og sænkes 
Poserne gentagne Gange, ligesom Vandet omrøres under stadig 
lagttagelse af Temperaturen, der holdes paa 52--53° C.; efter de 
5 Minutters Forløb svales Bygprøverne i rindende, koldt Vand og 
tørres derefter let, for at de kan saas uden Vanskelighed. I de 
fleste Tilfælde er Bygget saaet umiddelbart efter Præparationen; i 
et enkelt Forsøg foretoges denne (efter Hollrung) €. 1/2 Maaned 
før Saaningen, og Bygget tørredes da saa hurtigt som muligt (1 


1) En samlet Fremstilling af disse Metoder findes hos Hollrung (23). 


Op = 


Dogns Henliggen i Laboratoriet), hvorpaa det opbevaredes paa et 
køligt Sted i vel tillukkede Poser. Forsogenes Gang var folgende: 

Forsøg I. Markforsog ved Landbohøjskolen 1897. 2 Prøver 
Prenticebyg fra Glostrup 1896. Saaet 29. April. Se igvrigt S. 293. 
Preeparation umiddelbart inden Udsæden. 


senere Sane Syge pCt. Syge 
al b a bio aoa b Middel 
50—53° efter Udblodning A.. | 73) 131) 2 4 | 27 | 34 2.9 
do. EN UT RES NE ARTS 
Upræpareret 4A..........| 172 | 176 |. 24 271 13:9 | 15.3 14.6 
ol SEE 182 | 212 | 13 | 19 | 71 | 9o | 80 
| 


Der kan altsaa paavises en meget kendelig Nedgang i Syg- 
domsprocenten som Folge af Preeparationen; det maa dog bemærkes, 
at det varme Vands Temperatur gik ned til 50--51° under For- 
soget, hvilket sandsynligvis forklarer Uoverensstemmelsen mellem 
dette og de folgende Forsøg. 

Forsøg Il. Landbohøjskolen 1898. Indlagt i det S. 223 om- 
talte Saatidsforsog. Præparationen er foretaget, dels som ovenfor 
angivet, dels ved Dypning af Udsæden i Vand af lavere Temperaturer 
(se Tabellen); parallelt hermed er anstillet en Række Forsøg uden 
forudgaaende Udblodning. Det lykkedes desværre ikke at gennem- 
fore Optællingerne fuldstændig. For det 2r Byg fra Glostrup blev 
Resultatet af Præparation umiddelbart for Saaningen: 


Dato | Syge pr. pr. "4 OM. 
Preparation for Parcel | Plt.ialt | Syge | pCt. Syge 
us ae), be mae aber OU a b 
92—53° efter Udblgdning . . | i 02 2.020279 2991. 205 BRO a Orono 
52—53° uden Udblodning . . | 18 | 10 | 86] — 2 — | As} — 
April | 
Upræpareret .......... j Avril) as | se side 224 | 12otilo1e 
592—53° 0; 01107) — 0 | — 0.0 | — 
43—45° | efter Udblodning 30 | 51) 931143) 6 18 || 6.5) 12.6 
g. 12° J | 2837.40 782.8 | 9.84) 
a en al en 
43 —45° f den Udblodning April 36 | 71 133] 81] 15 | 11 | 115 | 18. 
6.109 31 ! 41 | 1071 — 113! — | 1211 — 
Upræpareret #5 30 til 50 se Side 294 9.9 til 14.2 


12 


— 948 — 


Endvidere foretoges Præparation den 14.—15. Marts, dels fuld- 
stændig, dels blot Udblodning uden Opvarmning; Udsæden skete 
samtidig med ovenstaaende. Efter Præparationen med varmt Vand 
udeblev Sygdommen, medens Udblodning alene var uden Virkning 
(70 Angreb pr. Parcel). 

I dette Forsøg indgik ialt 24 Pate les hvis Udsæd var be- 
handlet med den fuldstændige Varmtvandsbejsning; af dem var de 
20 helt fri for Angreb, i de øvrige 4 fandtes kun 1—2 syge Planter 
pr. Parcel. De upræparerede Prover er tidligere omtalte (S. 224). 

Heraf fremgaar altsaa, at en Neddypning af udbledt Byg i 
Vand paa 51—53° fuldstændig kan hindre Sygdommens Fremkomst; 
uden forudgaaende Udbledning virker det varme Vand kun svagt; 
ved lavere Temperaturer end 52—53° ingen Virkning. Helmintho- 
sporiosen forholder sig altsaa paa en lignende Maade som den 
nøgne Bygbrand efter J. L. Jensens kendte Forsøg. 

Forsøg III. Markforsog ved Lyngby 1899, se 8. 238. Paral- 
lelt med de med Latrin-Chilisalpeter godede Parceller fandtes en 
lignende Reekke, hvortil Udsæden var bejset med varmt Vand; 
nærmere Detaljer om den anvendte Metode foreligger ikke. Par- 
cellerne er større end i de foregaaende Forsøg (c. '/e00 Hektare, 
hvoraf Halvdelen hugges bort som Isolationsbælte). Paa Prøveflader 
à sO M. fandtes (smlgn. Tabellen S. 238 f.): 


Dato A Syge pat. Syge 
Preparation for à 
Saaning fa ep | a | be] a: 6, J'aime 

Præpareret Que 75 | 78 1 er Au. 1.3) ee 4.5 

5. April 2 ee ‘ 
Upræpareret . | f 10} 741: 12 | 17 | 16) 15 | 172s 230 20.1 
Preepareret \ 103 | 112 2 6 4 1 | 1:95 3.6 
| 20. April ia SUR - : 
Upræpareret . | f | 110) 85 | 12) 18 | 22 | 94 | 10.9 212 | 160 
Præpareret | songs 105) 88) 0| 01 =) =)"0, 0 Bee 
Upræpareret . aay 100 | 94 o 6 | — | — | 5.0, 6.4 | 9.7 


Udslaget for Præparationen er meget tydeligt overalt, om end 
ikke saa stærkt som i det foregaaende Forgg; om dette ligger 1, at 
der her er arbejdet med større Sædmængder (1 Kg. pr. Parcel), 
der jo vanskeligere gennemvarmes, eller i andre Forhold, kan paa 
Grund af manglende Oplysninger ikke afggres. 


og 


Forsøg IV. Potteforsog i Koldhus. Udsæd: Halletsbyg fra 
Wedellsborg, avlet 1898. Præparationen foretaget den 19. Novbr. 
1899. Saaning den 30. Januar 1900. Spiringstid for det præpare- 
rede Byg 16 Dage, for det upræparerede 14 Dage; Jordtempera- 
turen i Spiringens første Tid 5—9°, senere 13—14°. Optællingen 
foretoges 28. Februar 1900. 


Planter ialt Syge pct. Syge 
Nr. Preeparation 


a | b Cc a b Cc a b Cc | Middel 


99 | 52—53° eft. Udblødn. | 97 | 99 | 98 | 0] 0! 0,00 00 0.0 | 0.0 
98 | Upræpareret . .... 97 | 99 | 99 | 14 | 18 | 20 |144 182 202 | 17.6 
| | | 


Altsaa samme gode Resultat som af Markforsøgene i 1898. 


Af disse Forsøg fremgaar det altsaa, at vii den Jensen'ske 
Varmtvandsmetode, udført paa den til Forebyggelse af Nøgen 
Bygbrand beregnede Maade, har et Middel til fuldstændig at 
forebygge den primære Helminthosporiose. 

Da det ovenfor er vist (S. 207), at en Opvarmning i Vand til 
50° kan dræbe Mycelium og Konidier af H. teres, kunde det ligge 
nær af ovenstaaende Forsøgsresultat at slutte, at Infektionen fore- 
gaar ved Mycel eller Sporer, der findes paa eller mellem Avnerne, 
paa lignende Vis som ved den nøgne Bygbrand. Denne Slutning er 
imidlertid ikke berettiget, da det meget vel kunde være muligt, at 
Behandlingen med det varme Vand, der jo f. Eks. paavirker Spirings- 
hastigheden"), ogsaa paa en eller anden Maade kunde immunisere 
den unge Bygplante mod en fra Jorden kommende Smitte; at 
dette ikke er Tilfældet for de udvoksne Blades Vedkommende, er 
tidligere vist (S. 201); Muligheden af en Immunisering paa yngre 
Stadier staar tilbage, hvorfor disse Forsøg foreløbig ikke kan betragtes 
som afgørende m. H. t. Spørgsmaalet om Sygdommens Oprindelse. 


I alle de anvendte Præparationsforsøg spiller Udblødning 
en stor Rolle; ved den anvendte grovere Markforsøgsmetode er 


*) I alle mine Forsøg er Kornet spiret daarligere efter Præparation end uden. 
Jeg skal ikke komme nærmere ind paa denne Sag, i hvilken der jo af 
J. L. Jensen og Hollrung hævdes diametralt modsatte Standpunkter. 


— 950 — 


det. som det vil ses, ikke lykkedes mig at paavise nogen Virkning 
af Udblodning alene (ved lavere Temperaturer); da Paavisningen 
af en saadan Virkning imidlertid vilde veere af betydelig Interesse, 
anstillede jeg et Par Rækker Potteforsog for at se, om det var 
muligt ved denne ngjagtigere Metode at finde Virkninger af Ud- 
blødning i Vand med lavere Temperaturer. 

Forsøg I. Udsæd: 9r Byg fra Glostrup i 2 Partier à 6 
Prøver à 100 Korn. Det ene Parti udblodtes i smaa Glasæsker 
med 20 Kbctm. destilleret Vand til hver Prove; efter 25 Timers 
Forlob frahældtes Vandet, og Proverne udsaaedes samtidig med de 
ikke behandlede (den 13. November 1898). Temperatur under Ud- 
blødningen c. 15°; Jordtemperatur under Spiringen c. 7.5—9.0°; Spi- 
ringstid for de udblodte Prøver 9 Dage, for de andre 10 Dage. 
Optællingen foretaget 12. December. Forsøg 19 er tidligere omtalt 
(S. 229); en Prøve gik tabt her. 


Planter ialt | Syge pCt. Syge 
Nr. " Behandling i | 
alble dlelflalblelalelt alble d e | f | Middel 
20 | Udblgdt . . . | 98) 92 | 93 | 94 | 92 90110 11]12 13 13 | 15 110.2 12012 13.8) 14.1|16.7| 13.3 
19 | Ikke udblodt | — | 88 | 92 | 92 92 89) — | 12) 13] 14 | 20 22] — | 13.7, 14.1! 15.2 eg 17.9 
| | | | 


Det vil heraf ses, at Middelværdierne antyder en Hæmning af 
Sygdommen som Følge af Præparationen; dette Udslag støttes af 
de enkelte Iagttagelser, idet der i Nr. 20 findes 3 Værdier, som er 
lavere end den laveste i Nr. 19, og der i Nr. 19 findes 2, som er 
højere end den højeste i Nr. 20. 

Forsøg Il. Udsæd: Prenticebyg (Skanska frökontoret) fra 
Knuthenborg 1898. Udbledningen foretoges som før i Glasæsker 
med 15 Kbetm. destilleret Vand til hver Prøve à 100 Korn. Ialt 4 
Partier å 5 Prøver; det ene Parti udblødtes ikke; de andre 3 ud- 
blødtes ved forskellige Temperaturer, alle i 24 Timer; Nr. 97 hen- 
stod ved 25? i Termostat, Nr. 96 ved 11—14.5°, Nr. 95 ved 3.5— 
45°. Efter Udblødningens Afslutning var Vædsken i Nr. 97 svagt 
plumret (med Bakterieudvikling) og havde en tydelig syrlig Lugt; 
i de andre Numre var Vædsken klar, men en syrlig Lugt kunde 
dog spores. Alle Prøver udsaaedes 14. December 1899 i Koldhus; 
Jordtemperaturen under Spiringen c.3—9°; Spiringstid for Nr. 96 


—97 19 Dage, Nr. 95 20 Dage og Nr. 94 22 Dage. Optelling fore- 
taget 28. Januar 1900 (Nr. 97) og 6. Februar (de andre). Af Nr. 
94 gik en Prove tabt. Kornets Spireevne var gennemgaaende ringe, 
men paavirkedes som i forrige Forsøg ikke kendeligt af Behandlingen. 


Planter ialt | Syge pCt. Syge 
Behandling | 


aiblcldlelalblelalela|b|cel|a | e | Middel 


Udblgdning ved 25° | 86 | 79| 83/86/86] 5 5! 8112113) 5.8! 63) 9.3 113.9 [15.1 10.1 


do. ved ¢.13° 91) 85 8882 82/19/18 91 25/97) 20.8213 23.8 30.5 329 | 25. 
| | | | 
do. ved c. 4° | 85 | 88 | 76 | 77 | 80 | 20 26 | 23 95 | 27 23.5 29.5 30.3 [32.5 [33.7 29.9 
| | | | IE | 
Ikke udblgdt..... |— | 83; 76/77 | 83] — | 17 | 25 9833] — |20.5 |32.9 136.4 139.6 32.3 


| Di | RA 


De fundne Middeltal danner her en stigende Række, som ganske 
svarer til Behandlingen, idet en mere intensiv Udbledning medfører 
et Fald i Sygdomsintensiteten. Forsogets Udslag er fuldstændig 
sikkert for Nr. 97, idet alle Enkeltresultaterne her er mindre end alle 
de øvrige 14 fundne Værdier. Ser vi bort fra Nr. 94 b, der efter 
alle de foretagne Potteforsog maa antages at repræsentere et eks- 
ceptionelt stort Udsving fra Middelvaerdien, finder vi, at Nr. 96 
har 4 Enkeltresultater, som er mindre end Nr. 94c, og at Nr. 95 
ligeledes har 4 saadanne Resultater, medens Nr. 94 har 2, som 
er større end de højeste i Nr. 96 og 95; endvidere ses det, at Nr. 
96 har 2 Tal, som er lavere end det laveste i Nr. 95, som paa sin 
Side har en Verdi, som er højere end den højeste i Nr.96. Det 
vil heraf ses, at ogsaa de i Forsogene Nr. 96—94 fundne Forskellig- 
heder finder Stotte i Enkeltresultaterne. 


Disse to Forsog viser altsaa, at en Udblodning af Udse- 
dem ı rent Vand af lavere Temperatur kan virke ned- 
stemmende paa Angrebets Intensitet, men at Virknin- 
gen er afhængig af Temperaturen, stigende med sti- 
gende Temperatur. Ved laveste Temperaturer er Virkningen 
kun svagt fremtrædende, hvorved det forklares, at Markforsogene 
intet Resultat gav. 


f. Andre Faktorer. 


Det blev ovenfor nævnt, at Udsædens Alder ikke spiller 
nogen Rolle for Fremkomsten af Helminthosporiosen; dette frem- 


— 952 — 


gaar af folgende Iagttagelser. Prenticebyg (Skänska frökontoret) 
fra Knuthenborg 1898 gav ved Udsæd i Potte den 5. Maj 1899 
(Nr. 48, S.245) 20.8 pCt. Angreb, ved Üdsæd den 14. December 
s.A. (Nr. 94, S.251) 32.3 pCt.; Forskellen mellem de to Tal for- 
klares ved, at Spiringstemperaturen i første Tilfælde var c. 5—15°, 
i sidste c.3—9°. Endvidere skal henvises til Forsøgene Nr. 98, 
S. 249 og Nr. 92, S. 261, der begge har givet betydelige Mængder 
af Angreb tiltrods for, at Udsæden næsten har været 11/2 Aar gl. 
Ogsaa ved Markforsgg har det samme vist sig; 2r. Byg fra Glostrup 
og 2r. Byg fra Lyngby af Avl 1897 gav, som tidligere omtalt, 1 
Markforsggene 1898 henholdsvis 35 til 60 og 51 til 67 Angreb pr. 
Parcel; ved Udsæd paa Landbohøjskolen 1899 (den 18. April) 
fandtes pr. Parcel henholdsvis 25—32 og 42—54 Angreb med en 
normal Bestand; den lavere Mængde i 1899 skyldes antagelig en 
noget højere Spiringstemperatur; denne var i 1899 4.5—15°, i 1898 
4.7—11°. Tillige maa jeg minde om Saatidsforsoget i Lyngby 1899, 
hvor det til September og Oktober opbevarede Sædekorn dog gav 
ret talrige Helminthosporiose-befeengte Planter. Alt dette viser, at 
en Opbevaring af Sædekornet (i hvert Fald indtil c. 11/2 Aar) er 
uden Betydning for Sygdommens Intensitet. 

Af andre Faktorer har jeg prøvet Saamængdens og Korn- 
størrelsens Indflydelse påa Sygdommens Fremkomst. Resultatet 
af disse to Forsøgsrækker blev, at hverken en Anvendelse af dob- 
belt Udsæd (altsaa 2000 Korn pr. Parcel) eller en Sortering af to 
Kornprøver i 3 forskellige Størrelsesklasser (med Kornvægtene 55.0, 
40.4, 28.4 og 48.1, 34.4, 18.7) havde nogen væsentlig Betydning. 


IL sygdommens Oprindelse. 
a. Forsøg med Udsæd i steriliseret Jord i kimfri Luft. 


Vi skal nu gaa over til de Forsøg, som er afgørende m. H.t. 
Spørgsmaalet om den primære Helminthosporioses Oprindelse, efter 
at vi i det foregaaende har lært at kende, under hvilke Betingelser 
saadanne Forsøg bør anstilles. Foruden at sørge for gode alminde- 
lige Vegetationsbetingelser (passende Lys, Luft, Varme og Fugtig- 
hed) maa man passe: 1) at der til Forsøget anvendes en Bygsort, 
som erfaringsmæssig med stor Konstans giver rigelige Angreb paa 
de unge Planter; 2) at der ydes Sikkerhed mod, at Spiringstempe- 
raturen overstiger c. 15—20°, 3) at Jorden og Luften ved Ud- 
førelsen af Saaningen er fri for levende Helminthosporium teres-Kim, 


4) at Tilforsel af saa- 
danne under Forsggets 
Gang hindres. Dette 
sidste kontrolleres ved 
Parallelforsog med 
samme Bygsort, præ- 
pareret efter den Jen- 
sen’ske Varmtvands- 
metode; hvis Sygdom- 
men da fremkommer 
paa sædvanlig Vis 
efter upreepareret Ud- 
sed, men ikke efter 
preepareret, da er Be- 
viset leveret for, at 
den skyldes medfodt 
Smitte. Til Udforelsen 
af disse Forsøg har 
jeg konstrueret det 1 
hosstaaende Figur af- 
bildede Apparat, der 
bestaar af en nedre, 
en mellemste og en 
øvre Del. 

Den nedre Del 
bestaar af en kres- 
rund, emaljeret Blik- 
bakke, JJ, der i Fi- 
guren er vist i Snit; 
den er forsynet med 
en Rende langs Ran- 
den, som fyldes halvt 
med Kviksolv og der- 
efter med Vand, som 
kan finde Aflob gen- 
nem det til højre af- 
bildede Sidergr og en 
derpaa anbragt Kaut- 
sjukslange. Midt i 
Bakken anbringes en 


[22 


L uft 


Aes Nt ole 0 


=== 900 


i AE TE A 


w& 
e 
i=} 


Vat 
Kaulsjuk 
Jord 
Vand 


Aviksolv & 


o 5 10 
ENS er Ten en 
Centumeler 
Luft 
I 


D. 


Vand 


5 E. 


Vand 
iim, 
5 @ 


— 954 — 


flad Lerurtepotte, A, med Jord, hvori Bygget saas paa sædvanlig 
Maade; til Kontrol af Jordtemperaturen er der anbragt et Termometer. — 

Den mellemste Del bestaar af en stor Glasklokke, FF, foroven 
forsynet med en Hals, hvori Apparatets øvre Del anbringes; Klok- 
ken nedseenkes i Kviksglvlaasen forneden. Omkring Klokkens Hals 
er anbragt et ringformet Jærnrgr, #, der paa sin Underflade er 
forsynet med talrige Smaahuller, og som til højre gennem en Kaut- 
sjukslange kan sættes 1 Forbindelse med en Vandledning. Aabnes 
der for Vandet, vil der gennem Æ løbe en Vandstrom, der i Pilenes 
Retning bevæger sig ned over Glasklokkens Yderflade, opsamles i 
Renden ved J over Kviksglvet og bortledes gennem Roret til højre 
forneden. Ved en stadig Overrisling med koldt Vand, hvortil jeg 
har faaet Ideen hos Klebahn (28, 326), opnaar man at kunne 
holde Temperaturen under Klokken tilstrækkelig nede uden at ude- 
lukke Lyset; Apparatet maa dog beskyttes mod direkte Sollys, der 
trods Overrislingen kan faa Jordtemperaturen til at stige ret be- 
tydelig. 

Apparatets øvre Del bestaar af de tre forneden aabne Rør B, 
A og D, som ved en tætsluttende Kautsjukprop anbringes i Glas- 
klokkens Hals. Roret B er et almindeligt Klorkalciumrgr, som 
fyldes med Vat; gennem det snævrere Ror foroven ledes Luften 
ind i Apparatet. Roret A, der nærmest maa betegnes som en stor 
Burette, kan forneden lukkes og aabnes ved Glashanen C; det er 
fyldt med Vand, som er bestemt til Vanding af Jorden i Urtepotten 
K; foroven er det lukket med en stor Vatprop ved A og til yder- 
ligere Sikkerhed overbundet med flere Lag Filtrerpapir; ved denne 
Indretning opnaas, at man (efter Sterilisation af det vandfyldte Rør) 
kan vande med kimfrit Vand uden at aabne Apparatet; den ud- 
flydte Vandmeengde kontrolleres ved en Inddeling paa Rorets Væg. 
Reret D er forsynet med en Vatprop og er ved en Slange sat i 
Forbindelse med en Aspirator. Forneden anbringes paa Rorene 
A og D de i begge Ender aabne Glasror G og H, det første til 
at lede Vandet fra A, det sidste til Bortledning af Luften, som 
kommer ind gennem B. 

Efter at jeg ved nogle foreløbige Forsøg havde overbevist mig 
om, at Anvendelsen af steriliseret Jord (ved Forsøg i Væksthus) ikke 
hindrer Helminthosporiosens Fremkomst, og at Sygdommen ogsaa 
viser sig i Apparatet, naar det anvendtes uden nogensomhelst Sterili- 
sationsforanstaltning, foretog jeg de endelige Forsøg paa følgende 
Maade. 


0 — 


Arbejdet med Apparatets Samling fordeltes paa tre Dage 
saaledes: 

Første Dag vadskes Bakken omhyggelig med Sublimatvand, 
Renden fyldes med Kviksølv, over hvilket der hældes et Lag Subli- 
matvand; Klokken anbringes derefter paa sin Plads efter ligeledes 
at være bleven vasket med Sublimatvand og forsynes med Vatprop. 

Anden Dag steriliseres Apparatets øvre Del (med Vand i Røret 4) 
i. Autoklave ved 130° (15 Minutter); alt er indpakket i Papir. 
Rørene G og H steriliseres for sig. Efter Afkøling udpakkes Over- 
delene og anbringes paa deres Plads, hvorefter Rørene G og H sættes 
paa Plads. Samme Dag steriliseres Jorden (sandblandet Havejord, 
tilpas fugtig) i Autoklaven ved 150° i en Time; samme Behandling 
faar Urtepotterne; saavel Beholderne med Jord som Urtepotterne 
er naturligvis indpakkede. 

Tredje Dag foretages Udsæden af de i Forvejen aftalte Korn, 
der opbevares i Papirposer, der aldrig har været i Bergring med 
Byg. Efter at Jorden er fyldt i Urtepotterne, saas Bygget og dækkes 
paa vanlig Vis med steriliseret Jord. Alt Arbejde foretages i Pode- 
skab under lagttagelse af alle øvrige Forholdsregler til sterilt Ar- 
bejde; Transporten af de tilsaaede Urtepotter sker i en i Forvejen 
steriliseret Glasklokke. Derpaa løftes Apparatets Glasklokke for- 
sigtigt, Urtepotten sættes ind, samtidig med at Termometret (der 
er sublimatsteriliseret og derpaa skyllet med sterilt Vand) anbringes 
paa Plads, og Glasklokken sænkes atter. Alt Arbejde udføres saa 
hurtigt som muligt, saa at de tilsaaede Urtepotter kun er udsatte 
for ikke-steriliseret Luft i ganske faa Sekunder ad Gangen (ved Over- 
førelsen fra Podeskabet til Transportklokken og fra denne til Ap- 
paratet). Endelig ordnes de forskellige Luft- og Vandledningsfor- 
bindelser. Aspiratoren sættes i Gang, hvorved der tilvejebringes 
en Luftstrøm, der passerer gennem B ind i Klokken og derfra ud 
gennem H og D; Luftstrømmens Hastighed er 5—6 Liter pr. Time. 
Overrislingen sættes ogsåa i Gang, og saaledes henstaar Apparatet 
ganske urørt til Forsøgets Slutning. 

Jeg har altid arbejdet med to Apparater samtidig og da iagt- 
taget den Forholdsregel at anbringe den præparerede Udsæd i Nr. 
l og den upræparerede i Nr. 2 For at komme ind i Nr. 2 maa 
Luften først passere Nr. 1; den nødes da til at passere baade Vat- 
filtrene i App. Nr. 1 ved B og D og Filtret Bi Nr. 2, hvorved 
den bliver saa kimfri som muligt under de givne Omsteendigheder. 
Iøvrigt behandles de to Apparater selvfølgelig ganske ens. 


— 256 — 


Af det anforte vil det fremgaa, at en Infektion andetstedsfra 
end fra Udseeden er saagodt som umuliggjort; maaske er Jorden 
ikke bakteriefri, men Helminthosporium-fri er den sikkert efter den 
foretagne Behandling. En Infektion fra Luften er næppe heller 
mulig, da de store Vatfiltre sikkert opfanger alt Stov. Luften i La- 
boratoriet, hvor Forsøgene udførtes, var ret kimfattig; paa Petri- 
skaale (Diameter 9 Ctm.) opfangedes i Svedskesaft under Forsøget 
kun 1 eller 2 Sporer af Penicillium og Cladosporium efter 1/4 eller 
!/, Times Eksposition; efter 5 Minuters Eksposition forblev Sub- 
stratet sterilt. 

Der blev ialt udført 2 Forsogsrækker: 

Forsøg I. Udsed: Halletsbyg fra Wedellsborg 1898. Præpa- 
ration foretaget den 19. November 1899 (sml. S. 249, Forsøg IV). 
Saaning 1 Apparaterne den 29. Januar 1900; efter Saaningen maatte 
Apparat Nr. 2 aabnes et Øjeblik for at rette Roret A, der var 
kommet i Uorden. Jordtemperaturen under Spiringen var c. 7—12° 
Spiringstiden var for Nr. 1 13 Dage, for Nr.2 12 Dage. Optællingen 
foretoges 23. Februar; Jorden var meget fugtig, talrige Korn var 
ikke spirede. Udsaaet 100 Korn i hvert Apparat. 


pu | Udsæden | Planter ialt Syge pCt. Syge 
i | 
1 | præpareret 69 l 1.4 
2 | upræpareret 73 11 15.0 
| 


Forsøg IL Udsæd: Prenticebyg (Svalôf) fra Knuthenborg 1898 
(sml. Forsøg III, S. 249 ff). Præparation foretaget 24. Februar 1900; 
Udsaaet 150 Korn pr. Apparat den 26. Februar s. A. For at bort- 
lede Fugtigheden fra Jorden var Urtepotterne inden Sterilisationen 
blevne forsynede med Huller i Bunden, ligesom de i Apparatet ved 
et Par steriliserede Glasstænger hindredes i at komme i umiddelbar 
Berøring med Bunden af Bakken. Jordtemperatur under Spiringen 
c. 7—15°; Spiringstid i Nr. 1 13 Dage, i Nr.2 12 Dage. Opteelling 
foretaget den 21. Marts. 


Apparat. | 


Nr. Udsæden | Planter ialt Syge pt. Syge 
l | præpareret 142 2 L.4 
2 upræpareret 148 Al 14.2 


— 951 — 


Forsøgene giver altsaa de overensstemmende Resultater, at der 
af den upræparerede Udsæd fremkommer 10 Gange saa mange 
syge Planter som af den præparerede, men at det absolute Antal 
Angreb i sidste Tilfælde er meget ringe (1 eller 2). Disse sidste 
Angreb kan, saavidt jeg kan skønne, ikke forklares paa anden Vis, 
end at der trods al anvendt Omhu dog har veret en eller anden 
Kilde til ydre Infektion, som jeg ikke har kunnet udelukke (sammenlign 
især de to Forsggsrækker med Halletsbygget i Væksthuset (S. 249) 
og i Apparatet). Vi maa altsaa regne med, at den ene Tiendedel 
af Angrebene i App. Nr.2 kan skyldes Infektion udefra; for de re- 
sterende ni Tiendedeles Vedkommende kan Smitten derimod kun 
tænkes at være medfødt. Da Resultatet er saa overensstemmende 
for de to Forsøg med forskelligt Materiale, er man berettiget til at 
drage den Slutning, at Smittekilden for Byggets primære 
Helminthosporiose i defleste Tilfælde maa søges i Sæde- 
kornet. 


b. Forekomsten af Helminthosporium teres i Bygkornet. 


Det næste Skridt i Bevisførelsen for den ovenfor hævdede Op- 
fattelse er Paavisningen af Tilstedeværelsen af H. teres i Udsæden. 

Ved en direkte mikroskopisk Undersøgelse af Avner og Korn 
lykkedes det mig ikke at finde Helminthosporium-Konidier, og en 
Identifikation af noget fundet sterilt Mycelium kunde selvfølgelig 
ikke foretages. Jeg maatte derfor søge at belyse Sagen ved Kul- 
turforsøg. 

De første Forsøgsrækker foretoges ved, at nedre Inderavne af- 
pilledes, afvadskedes i Sublimatvand, skylledes i sterilt Vand og 
overførtes i Ølurt. I den første Serie maatte næsten alle Kulturer 
kasseres paa Grund af en rigelig Bakterieudvikling; kun 2 var bak- 
teriefri, men med en kraftig Mycelieudvikling fra Avnerne; ved Om- 
podning paa Halm viste det sig, at Svampen i begge Tilfælde var 
H. teres. 2den Serie gav intet Resultat, da Behandlingen med 
Sublimatvand havde været saa kraftig, at der hverken udvikledes 
Svampe eller Bakterier. De enkelte positive Forsøg er dog til- 
strækkelige til at vise, at H. teres kan forekomme i Bygavner. Da 
det imidlertid var af Vigtighed at kunne undersøge et stort Mate- 
riale for at faa en Forestilling om, hvor udbredt Svampen var i 
Bygkornene, opgav jeg denne besværligere Metode og anvendte den 
oftere omtalte simple Kultur i fugtigt Kammer, dannet af Petri- 


— 958 — 


skaale med vaadt Filtrerpapir 1 Bunden. Metoden praktiseredes 
saaledes : 

De Dele af Kornet, som skal undersøges, afpilles og anbringes 
paa Papiret i Skaalen, der ikke aabnes igen for efter Forløbet af 
5—6, sjældnere 8 Dage, da alle Præparaterne undersøges under 
Mikroskopet ved en Forstorrelse af c. 60—70 Gange i paafaldende 
Lys. Det viser sig da ofte, at der paa Avner osv. udvikles Hel- 
minthosporium-Konidier af det sædvanlige Udseende, oftest uden 
synderlig Luftmyceldannelse; i mange Tilfælde dannes der børste- 
klædte Sklerotier af den tidligere omtalte Bygning, hvis Sammen- 
hæng med Helminthosporium ses af, at der kan findes H.-konidier 
paa Spidsen af Børsterne; endvidere ses Pyknider med hyaline, 
korte (1 „), 1-cellede Pyknokonidier, som de af H. teres dannede; 
Mangelen af Luftmycel, den hyppige Dannelse af Sklerotier og Pyk- 
nider tyder paa, at det er med H. teres, man her har at gøre; at 
denne Art virkelig kan findes i Avner, er ovenfor vist. Andre 
Svampe er ret sjældne, i Reglen er det Cladosporium- og Alternaria- 
former. | 

Ved Præparationen osv. er der ikke taget Forholdsregler til at 
hindre Infektion fra Luften; Sporgsmaalet bliver derfor, om de ud- 
viklede Helminthosporier stammer fra Mycel o. lign., der for Præ- 
parationen var til Stede i Avnerne, eller først efter den Tid er til- 
forte ude fra; jeg skal straks anføre et Par Forsøg, som belyser 
dette Spørgsmaal. 

Forsøg I: Af Halletsbyg fra Wedellsborg 1898, saavel varmt- 
vandsbejset (19. 11.99) som ubejset, afpilledes de nedre Inderavner ; 
en Prove af disse fra hvert Parti a 50 Korn henlagdes i fugtigt 
Kammer 18. Januar 1900. Den 27.Jan. fandtes H. teres paa 29 af 
de upreeparerede Avner; den 31. Jan. fandtes den paa 1 af de 
bejsede, der fjærnedes, de resterende 49 var Helminthosporium - fri. 
endnu den 7. Februar, altsaa 20 Dage efter Forsagets Begyndelse. 

Fors@g Il: Prenticebyg (Svalöf) fra Knuthenborg, bejset med 
varmt Vand den 93. Februar 1900. Nedre Inderavne af bejsede 
og ubejsede Korn afpilledes og anbragtes i fugtigt Rum den 19. 
Marts 1900; øvre Inderavne behandledes paa lignende Maade den 
26. Marts. De to første Prøver å 50 Korn, den sidste å 55. Under- 
søgt efter henholdsvis 6 og 8 Dages Forløb. H. teres fandtes da paa: 

43 ubejsede nedre Inderavner 
O bejsede do. do. 
0. do. øvre do. 


— 959 — 


Forsøgene viser altsaa først (hvad man etter Forsøgene 5.207 kunde 
vente), at Svampen er bleven dræbt ved Varmtvandsbehandlingen, 
og dernæst, at Faren for en Infektion under og efter Afpilningen 
er forsvindende, da kun 1 Avne af 155 bejsede har vist sig befaengt i 
Forsggets Lob; at de bejsede Avner ikke er blevne uskikkede til at 
ernere eventuelt fra Luften eller med Apparaterne kommende Hel- 
minthosporier, kan sluttes deraf, at end ikke en Ophedning i Auto- 
klaven til 120—130° gar Byghalm til et daarligt Substrat for H. teres. 
Naar der da paa de 72 af 100 ubejsede Avner har vist sig Hel- 
minthosporium-udvikling, maa denne sikkert stamme fra Mycel, som 
for Forsøget har været i Avnerne, og ikke fra Konidier o. |, som 
er begyndte at spire ved Forsggets Begyndelse eller senere; i sidste 
Tilfeelde har vi jo tidligere fundet, at en ny Konidie- og Sklerotie- 
dannelse forst begynder efter 6—-7 Dages Forlob eller senere og ikke, 
som det her hyppig er Tilfældet, efter 2—3 Dage; sætter man lagt- 
tagelsestiden til 5—6 Dage, vil man derfor altid vere paa den sikre 
Side. I saa Fald kan den iagttagne Udvikling heller ikke skyldes 
Smitte ved nydannede Konidier fra Naboerne; direkte Smitte ved 
Mycelvandring kan paa Grund af Avnernes Afstand fra hverandre 
ikke finde Sted. Faren for Infektion er i det hele altsaa overordent- 
lig ringe, hvorfor Mængden af Avner med Helminthosporium-Konidier, 
-Pyknider, eller -Sklerotier i Kulturerne maa anses som en ret paa- 
lidelig Maalestok for Svampens Tilstedeværelse i vedkommende 
Kornprove. 

Til Belysning af Sporgsmaalet om, hvor i Kornet Svampen 
findes, undersggte jeg 20 Korn af Prenticebyg; af disse afpilledes 
og isoleredes nedre og øvre Inderavne, Lodiculae, Basalborsten og 
Kimen med den paasiddende Del af Skallen. H. teres fandtes paa 
nedre Inderavne i 12 Tilfælde, paa gvre i 9, paa Lodiculae i 2, 
paa Basalbersten 1 2 og kun i 1 Tilfælde paa selve Skallen. Svam- 
pen kan altsaa findes overalt i „Skallen“, men er hyppigst i 
Inderavnerne, serlig den nedre; det er da ogsaa denne, jeg 
udelukkende har anvendt i alle de i det folgende omtalte Kulturer. 
Om Myceliet allerede inden Spiringen kan findes i Kimen, har jeg 
ikke kunnet afgøre. 

Forekomsten af Helminthosporium i Avnerne er et meget 
almindeligt Fænomen; jeg har fundet den i over 20 forskel- 
lige Bygprøver fra Sjælland (Landbohøjskolen, Tystofte, Lynghy, 
Glostrup), Lolland (Knuthenborg), Fyn (Wedellsborg), Samsø (Brat- 
tingsborg) og Jylland (Knoldgaard, Kristiansminde, Ormstrup). 


— 960 — 


For nu at undersøge, om Mængden af Helminthosporium- 
befeengte Korn i de enkelte Prover er tilstreekkelig til at forklare 
den tilsvarende Helminthosporiose-Meengde hos Kimplanterne, har 
jeg undersøgt en Række forskellige Bygsorter, som har været be- 
nyttede til Mark- og Potteforsog; af hver Sort undersggtes nedre 
Inderavne af en eller flere Prover, hver paa 50 Korn, paa den 
angivne Maade. Paa dette Sted skal jeg kun anfore nogle faa 
Resultater, der belyser Sagen i Almindelighed. Af de undersøgte 
Avner fandtes H. teres paa: 


De enkelte Primær 
ae Middel å 
Bygsort Avlssted 1898 prover Kenne 
| i pCt. sporiose 
abc dere per 
Prentice (Svalöf) . | | nn 33 |34|36|38143| 73.6 25.2 
- Knu i . 
Soule ene ak | OO øn tag | || 560 ih eee 
Prentice (Svalöf) . \ eee ie 19/31)/—|}--|—| 50.0 10.2 
ri 
SAL ARS RER f er HG 211-1 —) — | 37.0 C. 3.0 


I den sidste Rubrik er hermed sammenstillet de fundne Inten- 
siteter af den primære Helminthosporiose for de samme Bygsorter 
(Prentice Svalöf efter. Potteforsogene Nr. 49 og 50, 8. 244f., og 
x A efter Markforsogene 1899, Side 241, med Plantebestanden pr. 
Parcel kalkuleret til 400 [hvilket Tal sandsynlig er for lavt]). Det 
ses heraf, at A. teres i alle Tilfælde er langt hyppigere 
paa Kornene end Helminthosporiosen er det paa Kim- 
planterne; som det senere skal vises, er dette et almindeligt 
Forhold, der betinger, at alle de primære Helminthosporioser i 
givne Tilfeelde meget vel kan have deres Oprindelse i Udsæden. 
Endvidere ses det, at Hyppigheden af H. teres i Avnerne af for- 
skellige Prøver er nogenlunde parallel med den forskellige Inten- 
sitet af Sygdommen, noget, som jeg senere skal komme tilbage til. 

Endelig skal jeg meddele nogle Forsøg, der viser, at den i 
Avner forekommende AH. teres er i Stand til at fremkalde 
Helminthosporiose paa udvoksne Bygblade. Forsøgene 
er foretaget som de tidligere (S. 192 f.) refererede Infektionsforsag, 
blot med den Forskel, at Infektionsmaterialet er Avner, afpillede af 
Byg af forskellig Oprindelse. Parallelle Kulturer af Avnerne i. fug- 
tigt Kammer viste i alle Tilfælde Forekomst af H. teres paa flere 
eller feerre af dem. 


— 261 — 


; Aal Resultat 
Infektionen foretaget 

Infektioner = Ps 

10 April: 1897 22 2.2. 9 7 2 

31. Januar 1898..... 28 | 16 12 

18. Marts 1898 ..... 80 26 D4 

JL 117 49 68 


Den fremkomne Sygdom var i alle Tilfælde typisk Helmintho- 
sporiose. Med de paa de syge Blade udviklede Konidier foretoges 
i et af Forsogene Spredning og Renkultur paa sædvanlig Vis; den 
rendyrkede Svamp dannede paa Halm de for H. teres karakteristiske 
Pyknider og Sklerotier, et yderligere Bevis for Avne-Svampens 
Identitet med H. teres. 


ec. Kontrollerende Infektionsforseg. 


Sammenholdes Resultaterne af de i de to foregaaende Afsnit 
meddelte Undersøgelser, maa man antage, at den primære Helmin- 
thosporiose i de Tilfælde, hvor en Infektion fra Omverdenen er 
udelukket, skyldes en Infektion af den spirende Kim ved Hjælp 
af det særlig paa Avnerne værende Mycel af FH. teres. Det staar 
nu tilbage at prove Rigtigheden af denne Opfattelse ved kunstig 
at inficere uspirede Bygkorn, lade de inficerede Korn spire 
under Forhold, der er gunstige for Helminthosporiosens Frem- 
komst og derefter iagttage, om Sygdommen bryder frem paa forste 
Lovblad. 

Disse Infektionsforsag blev foretagne saaledes: paa Objekterne 
fjeernedes nedre Inderavne'), saaledes at den af Skallen dækkede 
Kim blev blottet og let tilgængelig for Infektion. Som Infektions- 
materiale anvendtes Smaastykker af helminthosporiosebefængte 
Bygblade, der efter 2 Dogns Henliggen i fugtig Luft viste rigelig 
Konidiedannelse; Renkulturer af Svampen anvendtes ikke paa 


!) Fjærnelsen af nedre Inderavne formindsker Angrebene paa de unge Planter, 
hvilket efter det ovenfor meddelte vil være let forstaaeligt. I et Forsog 
med Prenticebyg (Svalöf) gav de „afskallede* Korn 16.5 pCt., medens de ikke 
afskallede gav 51.0 pCt. Angreb. Øvre Inderavne fjærnedes ikke for ikke at 
beskadige Kimen for meget. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 18 


Ba SER 


Grund af deres ringere Virulens (S. 202 ff.). Infektionsmaterialet 
anbragtes ovenpaa Kimen, og de inficerede Korn lagdes i Petri- 
skaale paa fugtigt Filtrerpapir, hvor Spiringen indlededes; efter 
nogle Dages Forløb overførtes Kornene i Urtepotter med almindelig 
Jord, dækkedes paa sædvanlig Vis og henstod til fortsat Observation. 
Infektionen udførtes baade paa varmtvandsbejsede og ubejsede 
Korn. Alle Prøver å 25 Korn. 

Forsøg I. Udsæd: Halletsbyg fra Wedellsborg 1898 og Gradet 
Byg fra Nakskov 1898. Infektionen af Halletsbygget foretaget 22. 
November 1899, af 6radet Byg den 24. November; Henstand i 
Petriskaalene 3 Døgn ved 10,5—11,5°; Resten af Spiringen i Jord 
med en Temperatur af c. 7—14°; den hele Spiringstid c. 10 Dage, 
Spiringen forløb dog noget uregelmæssig. 6—8 Dage efter Spiringens 
Begyndelse iagttoges paa iste Løvblad de første Spor til Sygdom, 
som derefter udviklede sig til karakteristiske primære Helmintho- 
sporioser. Optællingen foretoges den 5. Januar 1900, hvorefter de 
angrebne iste Blade fjærnedes og Planterne henstod til fortsat 
Observation; det viste sig da, at 2det og 3dje Blad forblev sunde, 
og at Sygdommens Forløb altsaa er det for Helminthosporiosen 
karakteristiske. For Halletsbyggets Vedkommende blev Resultaset: 


Planter iait | Deraf Syge 


Udsæden 
arb C a sea € 
J uinficeret | 21 | 22 | — | 4 1 | — 
"| \ inficeret | 22 20 171 2 | 2 | 2 
2 f uinficeret 1226, 2400 O | — 
Beet =< | \anfeere: 03 9a Lie lee | ER 


| 


Det 6radede Byg var behandlet paa lignende Maade, men det 
viste sig her, at af de 100 inficerede Korn fremkom der ialt kun 
6 syge Planter; disse fandtes 1 to Nabourtepotter, og forskellige 
Forhold kunde tyde paa, at alle disse Angreb oprindelig stammede 
fra et enkelt virkelig primært ved Bergringsinfektion. Paa Grund 
af denne -Usikkerhed medtages Forsøget ikke her; det viser dog 
tydelig nok, at det 6radede Byg ikke er blevet saa stærkt inficeret 
som det 2radede. Alle uinficerede Korn gav sunde Planter. 

Ovenstaaende Tal viser, at Forsøget med den ubejsede Seed 
ikke har nogen Verdi, da de uinficerede Korn gav 5 angrebne 


— 263 — 


Planter og Infektionen ikke synes at have forøget Angrebenes Antal. 
Derimod giver de bejsede Prover gode Udslag: af 75 inficerede 
Korn fremkom 63 Planter, hvoraf 7 angrebne, medens der 1 de 
ellers ganske ens behandlede, men uinficerede Prover slet ingen 
syge Planter fremkom. Heraf fremgaar det tillige, at Bejsningen 
ikke har haft nogen immuniserende Virkning, da man i saa Fald 
maatte have ventet en mindre Mængde Angreb i de bejsede. infi- 
cerede end i de ubejsede inficerede; her synes snarere det om- 
vendte at veere Tilfeeldet, da man i sidste Tilfælde foruden den kun- 
stige maa regne med den i Kontrolforsaget paaviste spontane Infektion. 

Forsøg IL Hallets Byg (samme som ovenfor) inficeredes 
med H. teres den 15. December 1900. Henstand i Petriskaalene i 
5 Døgn ved 4.5° (i Isskab); derefter overført i Jord (5— 10°). Spi- 
ringstid ialt c. 18 Dage. Opteelling den 29. Januar 1900. Helmin- 
thosporiosernes Forlgb typisk. 


Planter ialt | Deraf Syge 
Udsæden es zer 
a b a b 
Ubeiset f uinficeret 95 — 2 — 
ejseis#| 2. à Mm. 
J \ inficeret 23 23 4 2 
Boat f uinficeret 24 -- 0 — 
ejset .. 
\ inficeret 21 29 3 4 


Altsaa i alle Henseender samme Resultat som af Forsøg I. 
Efter Forsogets Slutning anvendtes de uinficerede Planter til det 
S. 201 omtalte Infektionsforsog. 

Slaas de to Forsogsraekker med Hallets Byg sammen og tages 
kun Hensyn til den varmtvandsbejsede Sæd, faar man det Resultat, 
at 75 uinficerede Korn giver 74 Planter, hvoraf ingen syge, men 
at 125 Korn efter Infektion giver 106 Planter‘), hvoraf 14 eller 
13.2 pCt. syge; sammenligner man hermed Antallet af spontane 
Angreb i Tabellen S. 249, Nr. 98 (17,6 pCt.) ses det, at man ved 
kunstig Infektion af de uspirede Sedekorn kan frem- 
bringe typisk primer Helminthosporiose, der optreder 
med en Intensitet, som nermer sig den hos den spon- 
tant optrædende Sygdom fundne. 


1) Infektionen synes altsaa ogsaa at nedstemme Spireevnen (ved at enkelte 
Kim helt dræbes af Svampen?). 
15 


— 964 — 


III. Sammenfattende Oversigt. 


Ved de 8.252 f. meddelte Forsøg er der leveret Bevis for, at 
Helminthosporiosen under de givne Forhold maa have sin Oprin- 
delse fra Udseeden, muligvis i alle Tilfælde, i hvert Fald i et Flertal 
af Tilfælde. Vi skal nu undersøge, hvilken Betydning. denne Op- 
dagelse har for Forstaaelsen af den primære Sygdoms Optræden 
under sædvanlige Forhold. Hertil har vi intet andet Middel end 
Virkningen af Varmtvandsbejsningen; ved gentagne Forsøg (S. 201 
og 5. 263) har det vist sig, at den paa intet Punkt meddeler Kim- 
planterne Immunitet mod Angreh udefra; en Udsæd af omhyggelig 
varmtvandsbejset Byg kan derfor benyttes til at prøve, om der i 
Bygplanternes Omgivelser er Kim, der kan frembringe den primære 
Helminthosporiose. Resultatet af saadanne Udsædsforsøg er allerede 
meddelt; saavel ved Væksthus- som Markforsøg har det i talrige 
Tilfælde vist sig, at en Behandling efter Varmtvandsmethoden hindrer 
Sygdommens Fremkomst, hvor den i Parallelforsøg uden Præparation 
kommer frem i stor Mængde (S. 246 ff.). Man kan derfor med stor 
Sandsynlighed antage, at Spiren til den primære Helmintho- 
sporiose i alle Tilfælde føres paa Marken med Udsæden, 
og at man ikke behøver at regne med Muligheden for Jordsmitte. 

Vil man dernæst i Enkeltheder gøre sig Rede for, hvorledes 
Infektionen forløber, maa der kræves et noget større Iagttagelses- 
materiale, end der ovenfor er meddelt; det er blevet paavist, at 
Svampen findes i Avner o.s. v. før Spiringen, og at den findes i 
Bladkødet i det Øjeblik, da det første Spor til Sygdom påa første 
Blad iagttages med det blotte Øje. Hvorledes den forholder sig 
paa de mellemliggende Stadier, hvorledes den trænger ind i Vært- 
planten og vokser der o.s.v., har jeg ikke kunnet oplyse paa Grund 
af Mangel paa gode Metoder til slige vanskelige Undersøgelser. Efter 
det foreliggende maa man dog formode følgende Forløb. Myceliet, 
som findes i (eller imellem ?) Avner o.s.v., kommer i Aktivitet"), naar 
Udblødningen begynder; Hyferne vokser og trænger ind i Kimen 
i de allerførste Spiringsstadier; efter Analogien med Havre- 
brandinfektionen (Brefeld 8, 25 0. fl. St) er de senere Spirings- 
stadier sandsynligvis immune. Hyferne baner sig derpaa Vej til 


') Helminthosporvum-Myceliets 8.205 f. paaviste Sejlivethed forklarer tilstræk- 
kelig Sygdommens Fremkomst ogsaa af overgemt Sædekorn. 


Es D el 


første Lovblad og følger dette under dets Vækst. uden at gøre 
videre Skåde; naar det har naaet en passende Udvikling (i Almin- 
delighed 3—5 Dage efter Spirmgen) tager Hyferne kraftig fat og 
frembringer saa megen Destruktion af Vævene, at Sygdommen ses 
med det blotte Øje; derpaa breder den sig hurtig, alt eftersom 
Bladet vokser, hurtigst ved høj Temperatur (S.219f.). Det, som 
altsaa adskiller den spontant optrædende (eller kunstig frem- 
kaldte, S. 262 f.) primære Sygdom fra den i tidligere Infek- 
tionsfors@g (S. 192) fremkaldte paa første Blad, er foruden 
Infektionsstedet den længere Inkubationstid. Dennes 
Længde er naturligvis afhængig af Spiringshastigheden; men da 
Sygdommen kun kommer frem ved lavere Temperaturer og Spi- 
ringstiden her er mindst 8—10 Dage, og da de forste Symptomer 
viser sig 3—5 Dage efter Spiringen, maa Inkubationstiden saettes 
til mindst 11—12 Dage under Forudsætning af, at Infektionen 
sker en af de forste Spiringsdage; ved de almindelige Infektioner 
af udvoksne Blade var Inkubationstiden jo kun 2—4 Dage. | 

I hvilken Skikkelse Svampen findes inde i Værtplanten i dette 
lange Inkubationsstadium, kan jeg som sagt ikke sige med Sikker- 
hed; men da den ved alle Kulturforsagene, saavel paa dødt som 
paa levende Substrat, har bestaaet af leddede Hyfer med Celle- 
vægge o.s.v., turde den sikkert findes i lignende Skikkelse i de 
embryonale og voksende Væv, saaledes som Tilfældet var med H. gra- 
mineum (S. 128, Fig.4). Jeg ser ingen Grund til med Eriksson 
at antage noget „Mykoplasma“stadium, blot fordi mine Forsøg paa 
at paavise Svampen i de inficerede Kim er mislykkede paa Grund 
af tekniske Vanskeligheder. 

Selv om vor Forstaaelse af Sygdommens Forløb ikke kan gen- 
nemføres til de mindste Enkeltheder, har vi dog faaet saa megen 
fast Grund under Fødderne, at vi kan forsøge at faa Rede paa 
Betingelserne for Sygdommens Fremkomst og undersøge, om den 
1 det foregaaende oftere konstaterede Udeblivelse eller Nedstemning 
af Sygdommen skyldes en Immunitet hos Værtplanten eller en 
Udeblivelse af eller Avirulens hos Snylteren. 

At den unge Bygkim er temmelig uimodtagelig for Infek- 
tion med H. teres, fremgaar af flere Iagttagelser. Særlig skal jeg 
henlede Opmærksomheden paa Infektionsforsøgene S. 262f. og dermed 
sammenligne en tidligere Forsøgsrække (S. 196, Nr. 42, den 9. No- 
vember 1899); Infektionsmaterialet stammede fra samme Behold- 


— 966 — 


ning af syge, torrede Blade, der i begge Tilfælde dannede talrige 
Konidier, men i forste kom der kun 13.2 pCt., i andet derimod 
100 pCt. positive Resultater; noget tydeligere Bevis for en mindre Mod- 
tagelighed hos Kimen end hos det udvoksne Blad kan næppe ønskes. 
I samme Retning gaar de S. 199 f. omtalte Forsøg, som viser, at 
Infektionshastigheden er storre paa gamle, udvoksne Blade end paa 
unge netop frembrudte, med samme Infektionsmateriale; med andre 
Ord, de unge Blade ere mere modstandsdygtige end de gamle. 

Ved denne relative Immunitet hos Kimen maa sikkert forklares 
det 5. 260 paaviste Faktum, at H. teres er hyppigere paa Avnerne, end 
Sygdommen er det paa forste Blad. Immuniteten hos Kimen spiller 
sandsynligvis ogsaa en Rolle ved Forskelligheden mellem de for- 
skellige Varieteter og Avlssteder, da Forholdet mellem Mængden af 
Svamp paa Avner og Sygdom paa Blad 1 ikke er lige stort i alle 
Tilfeelde. 

I de sidste Tilfælde spiller Snylterens større eller mindre 
Hyppighed dog ogsaa en Rolle, da Svampemængdernes Rækkefølge 
er nogenlunde overensstemmende med Sygdomsmængdernes for de 
tilsvarende Prøver. Sygdommens fuldstændige eller delvise Ude- 
blivelse ved Bejsnings- eller Afskalningsforsøg skyldes selvfølgelig 
en Fjærnelse eller Svækkelse af Snylteren. 

Tilbage staar Forsøgene med Spiring og Udblødning ved for- 
skellig Temperatur og de dertil sig sluttende Markforsøg over Saa- 
tidens Indflydelse. Her er Snylteren i alle Tilfælde til Stede ved 
Forsøgets Begyndelse i lige Mængde og ens Kondition; Spørgs- 
maalet bliver da, om den højere Varme under Spiringen eller Ud- 
blødningen øger Byggets Modstandsevne eller svækker Svampens 
Virulens. Paa Forhaand skulde man dog nærmest være tilbøjelig 
til at lægge Hovedvægten paa den første Mulighed, naar man ser 
hen til de forskellige Kulturforsøg med H. teres baade paa levende 
og dødt Substrat (S. 201 f. og 176 ff.), der alle viser, at Svampen trives 
bedst ved de Temperaturer, hvor den primære Helminthosporiose 
hindres i at optræde. Dog maa paa den anden Side det Forhold 
tages i Betragtning, at H. teres ikke er den eneste Organisme, som 
findes paa eller i Avnerne; som Forsøgene S. 257 viste, er der til- 
lige en Heerskare af Bakterier o. 1., og at disse Væseners Trivsel 
paa og omkring Kornene. begunstiges af de høje Temperaturer 
illustreres tydelig nok af Udblgdningsforsuget Nr. 97, S. 251; en 
rigelig Bakterieudvikling maa da antages at finde Sted under Spi- 
ringen ved højere Temperaturer i Avnerne eller. mellem dem og 


ely eas 


Kærnen; nu er det tidligere ofte (S. 173, 177 f. 0.s. v.) fremhævet, 
hvor daarlig H. teres trives i urene Kulturer, sandsynligvis fordi 
den generes af Bakteriernes Stofskifteprodukter; det synes mig der- 
for rimeligt at antage, at Svampen i Avnerne paa lignende Maade 
kan hæmmes i sin Vækst ved den rige Bakterieudvikling, og at Infek- 
tionen derved kan forebygges. En endelig Afgørelse af disse Spørgs- 
maal maa, som det vil ses, forbeholdes fremtidige Undersøgelser. 


B. De sekundære Helminthosporioser. 


Af Forløbet af de spontant optrædende sekundære Helmin- 
thosporioser har jeg kun kunnet danne mig et Billede ved en Sam- 
menligning af Angreb paa Blade af forskellig Alder, ikke ved direkte 
lagttagelse af samme Plet til forskellig Tid. Paa de yngre Blade 
ses der kun brune Prikker eiler Længdelinjer, tæt omgivne af grønt 
Væv; paa lidt ældre Blade er talrige Længdelinjer voksede i Længde 
og har udsendt korte, brune Tværlinjer, der atter danner Længde- 
linjer o.s.fr.; samtidig ses ofte en begyndende Gulnen af Blad- 
kødet, der paa endnu ældre Blade breder sig stadig stærkere. Som 
tidligere fremhævet (Kap. I) danner de brune Linjer paa øverste 
eller næstøverste Blad næsten aldrig grenede Systemer, de enkelte. 
Pletter har Form af brune Længdelinjer (Tavle 2, Fig. 14); ellers 
er Forløbet det samme som ovenfor skildret. Efter Afblegnings- 
stadierne følger som sædvanlig en mer eller mindre udbredt 
Mumifikation. Totalbilledet af de sekundære Helminthosporiosers 
Forløb bliver altsaa væsentlig det samme, som ved kontinuerlig 
lagttagelse af samme syge Plet fastsloges for den spontane primære 
og for den kunstig fremkaldte Sygdom paa Blad 1. 

Om de sekundære Angrebs Oprindelse kan der opstilles de 
samme Muligheder som for de primæres: Oprindelse fra en udefra 
kommende Infektion eller fra en indre, medfødt Sygdomsspire. Da 
den sidste Form, som ovenfor vist, er konstateret for den primære 
Sygdoms Vedkommende, maa man derfor ogsaa regne med den 
samme Mulighed for de sekundære Angrebs. Den nøjagtige Bevis- 
førelse maa derfor baseres paa de samme Eksperimenter som da: 
at lade Planterne vokse op under de for Sygdommen gunstige Be- 
tingelser, men med Udelukkelse af ydre Smittekilder; saadanne 
Forsøg har det ikke været mig muligt at foretage; jeg maa derfor 
indskrænke mig til en mere indirekte Bevisførelse, som i mange 


11968 = 


Henseender vil støtte sig til en Fortolkning af lagttagelserne over 
Sygdommens Afheengighed af forskellige Kaar; denne Afhængighed 
skal derfor være det første, der skal behandles, hvorefter jeg gaar 
over til Diskussionen af Spørgsmaalet om Sygdommens Oprindelse. 


I. Betingelser for de sekundære Angrebs Optræden. 


a. Saatiden. 


Markforsog ved Glostrup 1896. Se Beretningen af K. 
Hansen (19)!). Prenticebyg, saaet 10. April, 22. April, 6. Maj. 
Ved Iagttagelser den 28. Juni og 11. Juli viste det sig, at Bygget i 
forste Saaning (efter Roer) var overordentlig stærkt befængt med 
sekundære Helminthosporioser (Klasse III), medens det i de to 
andre Saaninger var betydelig svagere angrebet (Klasse I—II). Det 
maa her erindres, at det sildig saaede Byg er senere paa Feerde 
end det tidlig saaede, og at det ved samtidig lagttagelse iagttages 
paa yngre Stadier end det tidlig saaede; fortsat Iagttagelse af det 


‚sildige Byg viste dog ingen Fremgang i Sygdommens Mengde. For- 


udsætter vi her, at Saatiden har virket paa den primære Sygdom 
paa seedvanlig Vis, ses det, at der her er Parallelitet til Stede 
mellem de to Sygdomstypers Forhold til Saatiden. © 

Lyngby 1898. Dette Markforsog er tidligere omtalt 5. 225. 
De sekundære Helminthosporiosers Intensitet bestemtes ved Optæl- 
telling af de syge Planter den 8. August. De enkelte Planter 
var ikke særlig stærkt angrebne (Klasse I—II), og Angrebet fandtes 
især paa de nedre og mellemste Blade, efter Skøn omtrent lige- 
meget paa alle Planter. Pr.t/3 Parcel fandtes: 


2r. Byg fra Glostrup Tidligt Hannah-Byg 
Dato 
Planter : Planter à LE 
for a Syge pCt. Syge | re Syge pCt. Syge 
Saaning | Se 
a blabla | b [Middel | a) bla) b} a | b | Middel 
4. Maj . | 184 | 205 | 175 | 195 | 95.0 | 95.0} 95.0 |168 | 193 | 106 | 162) 63.0 | 84.0 73.5 
18. Maj . | 230 | 197 | 217 | 193 | 94.0 | 98.0 96.0 | 208) 132 | 157 117 | 75.5 | 88.5 82.0 
4. Juni . | 192 | 183 | 177 17a 99,5 | 96.5 | 945 !149| 1541 87| 97| 58.5 | 63.0 60.5 


1) Samt de af E. Rostrup smstds. S. 133f. meddelte Oplysninger om de af 


ham og Forf. iagttagne Svampeangreb. 


— 969 — 


Resultatet af dette Forsøg er altsaa et helt andet end af det 
foregaaende, idet Styrken af de sekundære Angreb ikke viser 
nogen kendelig Afhængighed af Saatiden, hvilket forekommer endnu 
mere mærkeligt, naar man ser hen til den store Forskel 1 Mængden 
af de primære Angreb (8.225). Forskellen mellem Glostrup- 
Bygget paa den ene og Hannah-Bygget paa den anden Side er 
derimod utvivisom og stemmer med Forholdet ved den primære 
Helminthosporiose. 

Forsøgene ved Landbohøjskolen i 1897 og 1898 (S. 223 
og S. 240), samt i Lyngby 1899 (5.226) (Foraar og Forsommer) 
gav intet Resultat. I Maj Maaned viste der sig nogle sekundære 
Angreb, som ikke tiltog i Antal; i Juni—Juli Maaned var saa godt 
som alle Planter helminthosporiosetri; hist og her saas et enkelt 
Angreb, men med Hensyn til disse kunde der ikke paavises nogen 
Afhængighed af Saatiden. Paa det i Lyngby i Eftersommeren og 
Efteraaret 1899 saaede Byg fremkom der i September—Oktober en 
Del sekundere Angreb, ogsaa i Parceller, hvor der ingen primære 
Angreb fandtes. 

Straks i disse Forsøg iagttager man den store Ustadighed, hvor- 
med de sekundære Helminthosporioser optræder; herpaa vil der 
senere blive fremdraget flere Eksempler; under saadanne Forhold 
kan almindelige Slutninger jo ikke drages. 


b. Gødning og Jordbund. 


Det oftere omtalte Markforsog ved Glostrup 1896 viste 
meget tydelig den Betydning, som en stærk Gødningstilførsel har 
for de sekundære Helminthosporiosers Intensitet; dette gav sig tyde- 
ligst tilkende i første Saaning (10. April), hvor Sygdommen op- 
traadte med størst Intensitet. Her var der anvendt følgende Gød- 
ninger (se K. Hansen 19, 113): | 


1. Staldgedning + Latringgdning + Chilisalpeter. 
2. Staldgedning alene. 

3. superfosfat alene. 

4, Som Kontrol hertil: Ugodet. 


Ved Undersggelsen af Parcellerne den 28. Juni viste det sig, 
at Sygdommen optraadte omtrent ens i Nr. 3 og 4 (i det med 
Superfosfat godede maaske lidt mere end i det ugodede), medens 
den i de staldggdede Parceller var betydelig intensivere og aller- 
intensivest i de stærkest kveelstofgadede Parceller. Denne Forskel 


oe 


gjorde sig ikke alene gældende for Prenticebyggets Vedkommende, 
men ogsaa for Goldthorpebyggets (der var saaet under ganske til- 
svarende Forhold, se K. Hansen, 19, 114), og for begge Sorter 
nøjagtig paa samme Maade i alle tre Fællesparceller. I alle tre 
Tilfælde (jeg tager Nr. 3 og 4 under et) var alle eller saa godt 
som alle Planter angrebne; Forskellen i Intensitet beroede kun paa An- 
tallet af Angreb pr. Blad; dette vil fremgaa af folgende Optælling og 
Maaling af de enkelte syge Pletter paa en Del tilfeeldig udtagne 
Planters neestoverste Blad (et af disse er afbildet i Tavle 2, Fig. 14). 


| De brune Bladpletters x 


Godning Antal pr. Bladplade 
Længde 1 Mm. az 
ab ed .e: fe Middel 
| 
Staidgodning+Latring. | 
+ Salpeter ...... | 1—30 25,26 2831733 33712 32.0 
Ugediet) “Festa rase 1—25 Lh ee eon ee | 6.0 


Bladpladernes Dimensioner var henholdsvis 19.5—29 Ctm. x 
0.9—1.2 Ctm. og 17.5—24 Ctm. x 0.9—1.1 Ctm. Det ses heraf, at 
medens de syge Pletters Storrelse (kun Leengden blev maalt, Bred- 
den var overalt nogenlunde ens: 0.5—1 Ctm.) varierer indenfor 
samme Greenser i begge Tilfeelde, er deres Antal vidt forskelligt, 
storst hos de godede Individer. Da Parcellerne Nr. 2 stod midt 
imellem Nr. 1 og Nr.3(4), og da Nr. 1 og 2 væsentlig kun afviger 
ved forskelligt Kveelstofindhold (størst i Nr.1, hvilket gav sig til- 
kende ved meget steerk Lejesæd), ses det, at en sterk kvælstof- 
rig Gødning fremmer de sekundære Angreb. 

Dette er saa meget mere ejendommeligt, som de i Markfor- 
søget ved Lyngby 1899 (S. 238) anvendte Gødninger ikke paa- 
virkede den primære Helminthosporiose. Dette sidste Forsøg hidrog 
desværre ikke til Belysning af dette Forhold, da sekundære Hel- 
minthosporioser vel begyndte at komme frem i Midten af Maj, men 
derefter ganske udeblev. 

I forskellige Gødningsforsøg, som jeg havde Lejlighed til at 
undersøge i Juni 1898, synes der at være en Virkning af Chilisal- 
peter i Retning af at nedstemme Angrebene; dette viste sig dog 
at være rent tilsyneladende paa Grund af den ved Gødningen frem- 
kaldte større Bladfylde, som hevirkede, at de store endnu friske 
øverste Blade dækkede over de nederste, stærkt angrebne (smlgn. 


TE 


S. 136). I øvrigt gav disse Forsøg ved nøjere Eftersyn intet væsent- 
ligt Udslag for Salpetergødningen m. H.t. Helminthosporioserne. 

Indenfor samme Bygmark i større Landbrug har jeg kunnet paa- 
vise en Virkning af Jordbundsforskelligheder, idet Bygget paa lavt lig- 
gende Dele af Marken med fugtig tørveagtig Bund, hvor det var 
gaaet i Leje, tillige var overordentlig stærkt. befængt med Sygdom- 
men, stærkere end ellers påa Marken; denne var overalt tilsaaet 
med samme Bygvarietet (Langeland (Biskopstorp, 2. Juli 1898), 
Fyn (Broholm, 15. Juli 1898)). Her skal ogsaa mindes om den 
rigelige Mængde Helminthosporiose i Mosekulturerne ved Knoldgaard 
1899 (se nedenfor S. 274). 

Det synes altsaa, at kvælstofrig Gødning og fugtig Jord- 
bund, m.a.O. Forhold, som betinger, at Bygplanterne bliver bred- 
bladede, rigt forgrenede, blodstraaede og tilbøjelige til at gaa i Leje, 
fremmer de sekundære Helminthosporioser, et Forhold, 
der jo er kendt for Rust, Meldug og andre Sygdomme. 


c. Varietet og Avlssted. 


I Glostrupforsoget 1896 var de tre anvendte Bygsorter: 
Prentice, Goldthorpe og 6radet Byg meget forskellig angrebne (be- 
dømte ved samme Saatid, Gødning o.s.v.): 6radet Byg saa godt 
som ikke, Goldthorpe svagt og Prentice meget stærkt. Til Belys- 
ning af Forskellen mellem Prentice og Goldthorpe foretog jeg paa 
Goldthorpe-Planter fra de stærkest godede Parceller en lignende 
Opteelling og Maaling af Angrebene paa n&stoverste Blad som ovenfor: 


De brune Bladpletters 


Varietet Antal pr. Bladplade 
Lengde i Mm. 


a b cd e f g. h | Middel 
i | 


Goldthorpe ...... 1—16 Ma ES SN 237, 0 2.5 
Irene Lu... . 1—30 25 26 28 31 33 39 42 — | 320 


Bladpladernes Størrelse var hos Goldthorpe c. 18—98 x 0.9— 19 
Ctm., altsaa omtrent lig Prenticebladenes. Mest iøjnefaldende er 
Forskellen i Pletternes Antal; men ogsaa Pletternes Længde 
synes paa Goldthorpebladene ikke at naa saa hoje Verdier som 
paa Prentice; Antallet af Maalinger er dog for lille til sikkert at 
fastslaa dette sidste. 


=) = 


I mine Markforsag paa Landbohøjskolen 1897 og 1899 
(se S. 223 og 240 ff.) optraadte de sekundære Helminthosporioser 
med saa ringe Intensitet, at Forsøget intet Resultat gav m. H. t. 
til de forskellige Sorters Forhold. 

Forsøgene i Lyngby 1898 gav, som det af Tabellen S. 268 
fremgaar, det Resultat, at det ,tidlige Hannah“ Byg blev svagere 
angrebet end Glostrup-Bygget. 

I de omfattende Forsøg, som anstilles ved Statens Forsggs- 
station i Lyngby, har Statskonsulent K. Hansen i 1898 foretaget 
en Vurdering af alle Svampeangreb paa de talrige forskellige Byg- 
sorter. Af disse ikke hidtil publicerede Iagttagelser skal jeg med 
Hr. K. Hansens Tilladelse meddele et lille Uddrag, der tydelig 
viser Bygsortens Indflydelse paa de sekundære Helminthosporiosers 
Intensitet. K. Hansens Vurdering er foretaget efter en Skala 
fra O—10; for lettere Oversigt har jeg slaaet Pointsene sammen i 
de 4 Klasser, som jeg ellers har benyttet her. Ved en Undersøgelse 
den 1. Juli fandtes (efter Udvalg blandt de talrige Sorter): 

0: 6radet (forskellige Stammer). 

I: 6radet (dels andre Parceller af samme Stammer som for, 
dels andre Stammer), Elvidt storavnet, Imperial, Goldthorpe, Stens- 
gaard (nogle Parceller), Tidligt Hannah (nogle Parceller), Prentice 
(en enkelt Parcel). 

II: Goldthorpe (en enkelt Parcel), Tidligt Hannah (en enkelt 
Parcel), Stensgaard (nogle Parceller), Sildigt Hannah, Lerchenborg, 
Hallets Chevalier, Prentice (de fleste Parceller). 

HI: Sildigt Hannah, Hallets Chevalier (en enkelt Parcel af 
begge Sorter). 

Ved en senere Bedommelse (7. August) var Intensiteten gaaet 
noget ned overalt, men Sorternes Rækkefølge var dog i det væsent- 
lige den samme. 

Disse Iagttagelser har jeg kunnet bekræfte ved mine forskellige 
Iagttagelser, der gav følgende Resultater (kun de mest karakteri- 
stiske Typer medtagne): 


Tystofte. 27. Jun 1898 

0: Gaffel, 6radet (flere au): Viftebyg, Hvidt storavnet, 
Tidligt Hannah, Stensgaard. 

I: 2radet Byg fra danske Gaarde (flere Stammer), Goldthorpe, 
Imperial, Nogent 2radet, Prentice (to Stammer), Chevalier (to 
Stammer). 


ENTRE 


— 273 — 


ll: Chevalier (een Stamme), Hallets, Lerchenborg, Prentice 
(een Stamme), Hannah (to Stammer). 
Il: Chevalier (flere Stammer), Hallets (to Stammer). 


Askov Lermark. 23. Juli 1898. 


0: Gradet (flere Stammer), Imperial. 
I: Goldthorpe, Tidligt Hannah, Prentice. 
I: Ældre Hannah, Hallets, Chevalier, Orslov. 


Askov Sandmark. 93. Juli 1898. 
O: Gradet (flere Stammer), Imperial, Tidligt Hannah, Prentice. 
I: Hallets, Chevalier, Ældre Hannah. 


Knuthenborg. 30.Juni 18987), 


0: 6radet (4 Stammer). 

I: Goldthorpe, x A, Imperial (een Stamme), Gl. Lerchenborg. 

Il: Prentice, Chevalier, Hallets, Stensgaard, Lerchenborg (El- 
sass), x D, Imperial (to Stammer). 


Landbohojskolens Undervisningsmark. 4. Juli 1898. 

0: 6radet, Goldthorpe, Imperial, Vifte, Prentice, Nogent 2- og 
6radet, Gaffel, Sort 2radet, Storavnet. 

I: Hallets, Lerchenborg. 

IT: Stensgaard. 


Om end Materialet lider af en Del Uoverensstemmelser i En- 
keltheder, vil det dog tydelig nok ses, at der for de sekundære 
Helminthosporioser kan fastslaas en lignende Hovedregel som for 
de primære, at de optræder i størst Mengde paa ,nikkende“ 
Bygformer, i mindre paa ,oprette“ og Krysningsformer 
og i ringest Mengde paa 6radede Typer (samt de mere 
afvigende, som Gaffelbyg, Nogent Byg o.s.v.). Denne Regel be- 
kreeftes ved lagttagelser fra Praksis; paa en Rejse 1 1898 (Juni— 
Juli) undersggte jeg 50 Bygmarker (hvor Sorten var bekendt) i for- 
skellige Egne af Landet; af 31 Marker med nikkende Byg (Prentice, 
Lerchenborg, Chevalier og ,Golden melon“) var 28 stærkt angrebne, 
af 7 med opret Byg (Imperial eller Goldthorpe) var de 6 kun svagt 


1) Atter undersøgt 6. August. Intensiteten var da gaaet ned til O—I og Varie- 
tetsforskellighederne delvis udviskede. 


— 974 — 
angrebne, og af 12 med 6radet Byg var de 5 stærkt, de 7 svagt 
eller ikke angrebne; ved talrige Ekskursioner i Kobenhavnsegnen, 
hvor 6radet Byg jo dyrkes efter stor Maalestok, har jeg saa godt 
som altid kun fundet meget faa Angreb paa dette Byg. 

I Modsætnmg til de her anførte Tilfælde har jeg iagttaget 
andre, hvor der ingen Forskel har været paa de forskellige Byg- 
varieteter. Herhen hgrer naturligvis de, hvor Sygdommen, som 
ovenfor antydet (Landbohøjskolen 1897—98), optræder i yderst 
ringe Intensitet, saa at en eventuel Varietetsforskel ikke faar Lejlig- 
hed til at gøre sig gældende; dette Forhold iagttog jeg i meget ud- 
strakt Maalestok i den tørre Sommer 1899, da der nok i Maj Maa- 
ned fremkom nogle sekundære Helminthosporioser, men efter den 
Tid meget faa eller slet ingen; min Bedømmelse af Bygget i Juni— 
Juli paa de forskellige Stationer gav overalt og for alle Varieteter 
Karaktererne O (eller i enkelte Tilfælde nærmere I), saaledes 
paa Lyngby Forsøgsstation (1. og 19. Juli), Landbohøjskolen 
(baade Undervisningsmarken og mine Forsøg; 27. Juni, 5. Juli, 20. 
Juli), Tystofte (28. Juni), Askov Lermark (11. Juli), Knoldgaard Sand- 
og Lermark (10. Juli), Knuthenborg (30. Juni), Kristiansminde (17. 
Juli). eur 
Paa den anden Side har jeg set Steder, hvor Sygdommen op- 
traadte med en saa enorm Intensitet, at alle de anvendte Bygsorter 
maatte sættes i Klasserne II eller III; saaledes: 


Knoldgaard Mose 1898 (1. August). 
Hl: Gradet (Vester Alslev), Tidligt Hannah, Prentice (her i 
størst Mængde), Imperial. 


Kristiansminde 1898 (99): 

IN: Alt 2radet Byg (de samme Sorter som paa Knuthenborg, 
se Side 273). 

0: Alt 6radet Byg (?). 


Knoldgaard Mose 1899 (10. Juli). 
II: 6radet (Knoldgaard), 2r. Ørslev, Prentice, 2r. Striben. 


Her maa det iseer bemærkes, at Sygdommen har gjort sig saa 
stærkt gældende baade i 1898 og 1899 i Knoldgaards Mosekultur ; 


1) Bedommelsen var, særlig for det 6radede Bygs Vedkommende, vanskelig- 
gjort ved megen samtig optrædende Marsoniose; Helminthosporiosen syntes 
dog at vere meget sparsom paa det 6radede. .. 


Oo 


muligvis vil en mere omfattende Undersggelse vise, at Sygdommen 
altid huserer saa stærkt paa Mosejord (smlgn. ovfr. S. 271), at ogsaa 
de mindst modtagelige Sorter angribes her; 1 den Retning gaar mine 
Erfaringer fra 1898, hvor de 5 stærkt angrebne Marker (se S. 274) 
med 6radet Byg alle var ret lavt liggende med mork, meget humus- 
rig, lidt torveagtig Jord (Algistrup, Sonder Felding, Herning, Lang- 
holt, Nørre Sundby). lagttagelsen fra Kristiansminde viser dog, at 
det samme kan ske paa seedvanlig Agerjord. 

. Hvorvidt den anvendte Bygsorts Avlssted giver den noget 
Preeg med Hensyn til de sekundere Angreb, har jeg ikke kunnet 
oplyse, da det dertil bestemte Forsøg (Landbohøjskolen 1899), som 
før nævnt, ikke kunde benyttes formedelst Sygdommens Udebliven. 


d. Andre Faktorer. 


En Bejsning af Udsæden synes ganske uden Betydning 
for de sekundære Angrebs Fremkomst. Saaledes iagttog jeg i 
Glostrupforsøget 1896 lige saa stærke Angreb efter Bejsning med 
varmt Vand (dog uden forudgaaende Udblødning), Blaasten og 
„Gerespulver“, som uden Præparation, alt iøvrigt ens (sml. K. Han- 
sen, 19, 144). Derimod gav Forsøgene ved Landbohøjskolen 1897 
og 1898 (S. 247 f.), samt ved Lyngby 1899 (S. 248) intet Resul- 
tat, da de sekundære Angreb overhovedet optraadte med saa 
ringe Intensitet; dog maa jeg bemærke, at jeg i 1898 selv efter Be- 
handlingen med varmt Vand med forudgaaende Udblødning i flere 
Parceller fandt enkelte sikre Helminthosporioser. Paa mine Eks- 
kursioner i 1898 besøgte jeg 7 Bygmarker, hvortil Udsæden var be- 
handlet med ,Ceresbejsning*; i alle 7 Marker optraadte Sygdom- 
men lige saa stærkt som i Nabomarker med ubejset Seed. 

Heller ikke Byggets Forfrugt synes at have nogen Indflydelse; 
1 1898 undersøgte jeg Marker, hvor Bygget var saaet efter Vinter- 
sæd, Roer, Byg, Ærter, Havre, Humleagtig Sneglebeelg, Kartofler, 
Halvbrak og i ,Gr@njord* (a: efter Græs + Kløver); i intet Til- 
fælde kunde jeg paavise nogen regelmæssig Sammenhæng mellem 
Sygdomsintensitet og Forfrugtens Art; særlig gjaldt dette om de to 
almindeligst anvendte Forfrugter, Vintersæd og Roer. 


Il. De sekundære Angrebs Oprindelse. 


Som før bemærket, skal vi nu til at se lidt nærmere paa, 
"hvorledes det efter de foreliggende Erfaringer stiller sig med Mulig- 


— 976 — 


heden for de sekundære Helminthosporiosers Oprindelse fra en 
indre, ,medfodt* eller en ydre Smittekilde. Den første Mulighed 
skulde synes let afvist, f. Eks. ved Henvisning til Bejsningsmetodernes 
Uvirksomhed; det maa dog her erindres, at det varme Vand eller 
Kobbersulfatet vel dræber overfladiske Svampekim, men ikke virker 
dybere, da Bygkimen i saa Fald vilde blive ødelagt; hvis nu Svam- 
pen fandtes i dennes Indre, vilde den ikke blive dræbt, og den 
fremspirende Plante vilde nok blive befriet fra Angreh paa de nedre 
Blade, men ikke påa de øvre; den anførte Indvending kan derfor 
ikke anses for overbevisende. Det samme gælder f. Eks. om en 
Henvisning til Sygdommens ustadige Optræden i de forskellige Aar, 
saaledes dens Hyppighed i den fugtige Sommer 1898 og dens 
Sjældenhed i det tørre Aar 1899, hvilket skulde synes at tale for, 
at Tørken hæmmer denne som såa mange andre Svampes Udbre- 
delse ved at hindre Sporernes Spiring o. lign. og derigennem be- 
tinger en formindsket ydre Infektion; hertil maa bemærkes, at det 
sammen med Tørken optrædende stærke Sollys ved sin bekendte 
mikrobicide Virkning kunde dræbe eller svække eventuelle indre 
Sygdomsspirer og saaledes hindre Sygdommens Udbrud. 

Mere afgørende synes derimod nedennævnte Forsøg at være. Det 
er oftere fremhævet, at Luften i de Væksthuse, hvor jeg anstillede 
Infektionsforsøg o. lign., maatte anses for at være praktisk talt fri 
for Helminthosporium-Kim, og at Faren for en ydre, spontan Infek- 
tion maaste anses for yderst ringe; de talrige positive Resultater 
af Infektionsforsøgene viste tillige, at Opholdet i Væksthuset ikke 
immuniserede Planternes første Blad; nogle senere Forsøg med 
ældre Planter viste, at det var lige saa let at fremkalde Sygdom- 
men paa 2det og 3dje Blad som paa iste ved Paastrygning af 
spiredygtige H.-Konidier. Med disse Forhold for Øje anstillede jeg 
følgende Forsøg: De Planter, som havde været benyttede til Iagt- 
tagelse af den primære Helminthosporioses Forløb (S. 218), og som 
altsaa havde vist sig modtagelige for indre Smitte, henstilledes til 


fortsat Observation, efter at de syge iste Blade var fjærnede; efter 


en Maaneds Forløb havde alle Planterne 4 udfoldede Blade, der 
alle var fuldstændig sunde, medens Søskendeplanter, som var vok- 
sede op i det fri (i Markforsøg), paa samme Udviklingstrin var be- 
fængte med en Del sekundære Angreb. Da Planter, der er voksede op 
i det fri, efter hvad man hidtil ved, ikke kan antages at være mere 
modtagelige end Væksthusplanter, kan det anførte Forsøg kun tydes 
saaledes, at Væksthusplanterne ikke er blevne angrebne, fordi den 


we ua es. 


— 977 — 


eneste mulige Smittekilde (den indre) ikke har været til Stede, og 
at Friluftsplanterne er blevne syge paa Grund af den paa dette 
Tidspunkt større Fare for ydre Infektion (Konidiedannelse paa de 
primeere Helminthosporioser). 

I samme Retning gaar de S. 135 meddelte Iagttagelser, at A. 
teres ikke forekommer i de embryonale Væv af syge og sunde Byg- 
planter. Hermed bortfalder Betingelsen for Muligheden af en indre 
Smitte; thi hvis en saadan skulde finde Sted, maatte man kunne 
finde Svampen overalt i de ganske unge eller nys anlagte Blade, da 
det jo oftere er fremhævet, at Sygdommen, naar den optræder mest 
intensivt, findes paa alle Blade af alle Planter. Vil man tiltrods 
herfor dog hævde Sygdommens indre Oprindelse, kan det kun ske 
under den Forudsætning, at Svampen under sit latente Liv mister 
Evnen til at trives paa dødt Substrat, en Anskuelse, der særlig 
efter den nærstaaende H.gramineum’s Forhold i Veekstspidser o. I. 
(S. 127 f.) maa anses for ganske absurd.- Efter Analogien med 
Stribesygen og de primære Helminthosporioser maatte man end- 
videre vente, at Helminthosporiosen gav sig tilkende allerede paa 
Blade, som endnu ikke var foldede helt ud; dette er imidlertid ikke 
Tilfeeldet (S. 132). 

Efter det her oplyste maa man altsaa afvise Muligheden 
for en indre Oprindelse af de sekundære Helmintho- 
sporioser og antage, at de alle skyldes en udefra kom- 
mende Infektion. Selv Muligheden for en blandet Oprindelse 
(3: nogle Angreb stammende indefra, andre udefra) kan næppe 
opretholdes; Forsøget S. 276 tyder sikkert paa, at de paa 2det— 
Ade Blad optrædende Angreb skyldes ydre Infektion, og Under- 
søgelsen af de paa disse Blade stærkt angrebne Planter (S. 135) 
viser, at Betingelsen for den indre Oprindelse af Angrebene paa 
de senere Blade — Mycel i Stængelspidsen eller de unge Blade!) — 
mangler. 

De sekundære Angrebs Udvikling maa da antages at være 
denne: De paa de primære Helminthosporioser dannede Konidier 
spredes med Vind eller Insekter til de i Buskningsstadiet udviklede 
Blade (Nr. 2—4), paa hvilke de spirer og fremkalder Helmintho- 
sporioser af de 8. 136 omtalte Typer; paa dem dannes nye Koni- 
dier, der spreder Sygdommen til senere udviklede eller samtidige, 
ikke angrebne Blade o.s.v., og saaledes vandrer Sygdommen fra 


1) Alle Blade og Blomsterstanden er jo anlagte paa dette Tidspunkt. 


° Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 19 


— 278 — 


Blad til Blad og paa det enkelte Blad, saaledes at hver Plet skyldes 
en ny Infektion. Det maa altsaa antages, at der dannes flere Ge- 
nerationer af A. teres i Sommerens Lob (da Tiden mellem Spore- 
spiring og begyndende Konidiedannelse kun er 6—7 Dage); efter de 
forskellige Generationer burde man skelne mellem sekundære, ter- 
tiære, kvartære o.s. v. Helminthosporioser, men da man ikke har 
noget diagnostisk Holdeptnkt herfor, har jeg foretrukket at samle 
dem alle under Navnet: ,sekundære“ Helminthosporioser. 

Ved den primeere Helminthosporiose var Forholdet jo det, at 
Snylteren var tilstede i Kimens umiddelbare Nærhed, saaledes at 
Infektionen straks kunde finde Sted, naar passende Spiringsbetin- 
gelser indtraf, idet da saavel Snylter som Vært kom i Aktivitet. 
Disse Forhold gør sig naturligvis ogsaa gældende for de sekundære 
Angrebs Vedkommende, men her kommer et nyt Moment til, idet 
Svampen som Konidie maa vandre gennem Luften for hvert An- 
greb, der skal komme frem; netop dette Moment giver en utvungen 
Forklaring af forskellige af Ejendommelighederne ved Sygdommens 
Optræden. 

Tidligere er det blevet vist, at Konidiedannelse og Spiring fin- 
der Sted indenfor de Temperaturer, der i det fri kan være Tale 
om, omend med noget forskellig Hastighed; derimod er disse Fæ- 
nomener i høj Grad afhængige af Fugtighedsforholdene. Derfor vil 
Sygdommen stedse standses i sin Udbredelse i en langvarig Tørke- 
periode som den i 1899; og herved forklares det tillige, at den selv 
i 1899 optraadte paa den lavtliggende, fugtige Mosejord ved Knold- 
gaard, og at den om Efteraaret bredte sig stærkt, da der indtraadte 
en Regnperiode; denne kom først efter Høst, men fra de nedre 
visnede Blade paa Stubbene (som i Forsommeren var syge) har 
der udviklet sig Konidier, der har inficeret dels de i Stubmarken 
opkomne Planter, dels de i Saatidsforsøget (i Lyngby) sildigst 
saaede. 

Konidiernes Vandringsevne betinger dernæst, at Sygdommen 
efterhaanden (under gunstige Forhold) breder sig stærkt, ogsaa til 
Planter, som ikke har haft primære Angreb; herved forklares dens 
Fremkomst i Parceller, som er tilsaaede med præpareret Udsæd 
(S. 275) og i sent tilsaaede Parceller, hvor der ikke har været pri- 
mære Angreb (S. 269). Naar Saatidsforsøget i Glostrup 1896 (S. 268) 
gav et andet Resultat, maa det sikkert komme af, at Sygdommen 
er bleven hindret i at spredes paa Grund af det tørre Vejr i Juli 
(K. Hansen, 19, 116). 


— 279 — 


Da Sygdommens Intensitet altsaa ikke alene er betinget af Ud- 
faldet af Kampen mellem Værtplanten og den spirende Konidie, 
men tillige af Betingelserne for Konidiernes Dannelse, Spiring og 
Vandring, vil det let ses, at det i de enkelte Tilfælde ofte vil være over- 
ordentlig vanskeligt at paavise Aarsagerne til Intensitetens Storrelse. 
Saaledes f. Eks. i Godningsforsogene 1896 (S. 269f.); efter Forsøgene 
1899 kan man vel gaa ud fra, at Mængden af de primære Angreb 
oprindelig har været ens i alle Parceller; det er umuligt at afgøre, 
om de talrige sekundere Angreb (det er jo her kun Antallet, det 
kommer an paa, se 8.270) i de stærkest godede Parceller skyldes 
en storre Modtagelighed hos Bygplanterne eller de ved den rige- 
lige Bladmængde (Skygge, Fugtighed) skabte bedre Betingelser for 
Svampens Formering. Ogsaa Forskellighederne m. H. t. de for- 
skellige Varieteters Sygdomsintensitet er vanskelige at tyde; de kan 
naturligvis skyldes en forskellig Modtagelighed for de sekundere 
Angreb hos de anvendte Varieteter; men Forskellen kan lige saa 
vel fores tilbage til Forskellighederne i Antallet af primære Hel- 
minthosporioser (S. 239 ff.) i Parcellerne, idet Sygdommen da ikke 
har faaet Lejlighed til at sprede sig fra de stærkt befængte til de 
svagt befeenete Parceller; det maa jo erindres, at Varietetsforskellene 
under visse Forhold kan udjævnes (5.274), og at Infektionsfor- 
sogene S. 199 tyder paa, at der ingen Forskel er paa de udvoksne 
Blades Modtagelighed efter Varieteten. Disse og beslægtede Spargs- 
maal havde det været min Agt i 1899 at søge belyste ved nøjagtig 
at sammenligne Intensiteten af primære og sekundære Angreb under 
forskellige Forhold; men den tørre Sommer bevirkede, at jeg indtil 
videre maa lade disse vigtige Spørgsmaal staa uafgjorte hen. 


C. Forholdet mellem de sekundære Helminthosporioser 
hos Moderplanterne og de primære hos Afkommet. 


Som i et foregaaende Afsnit udviklet, stammer den primære 
Helminthosporiose fra det Mycel af H. teres, som findes i Kornet 
og her især i Avnerne. Da alle undersøgte Bygprøver har været 
omhyggelig opbevarede i tørre Rum og vel tillukkede Poser, har 
der under Opbevaringen ikke været Betingelser for Dannelse, Van- 
dring og Spiring af Svampens Konidier; Infektionen, som har ført 
til Dannelsen af Myceliet, maa derfor have fundet Sted tidligere, 
under Kornets Modning, Høstning eller Hjembjærgning. Sandsyn- 
ligheden er her for, at den er sket under Modningen, da Myceliet 

19% 


— 980 — 


væsentligst maa findes mellem Avner og Korn eller i Avnernes 
inderste Dele, fordi en Behandling af Udseeden med varmt Vand 
«uden Udblodning har saa ringe og med Udbledning saa god en 
Virkning, altsaa et Forhold som det, der gor sig gældende ved Fore- 
byggelsen af den nggne Bygbrand; i dette sidste Tilfælde maa man 
efter J. L. Jensen (25, 25ff.) og E. Rostrup (52,11) antage, at Usti- 
lago Hordeis Sporer findes mellem Avne og Korn, og at Infektionen 
allerede sker under Blomstringen. Infektionen med H. teres kan da 
tænkes at ske paa den Maade, at en Konidie, der stammer fra en af 
de sekundære Helminthosporioser, falder paa eller indenfor Avnerne, 
spirer her, sender Hyfer ind mellem Avnerne og Kornet, hvor de 
ernærer sig af det lose, henfaldende Parenkym paa Avnernes Inder- 
flade, tørrer ind ved Modningens Afslutning sammen med Kornet 
og ved Spiringen kommer i Aktivitet igen, hvorefter de under pas- 
sende Forhold fremkalder den primære Sygdom. 

Paa hvilket Tidspunkt Infektionen af Kornet med H. teres finder 
Sted, kan selvfølgelig ikke siges med Sikkerhed for Øjeblikket; at 
den kan finde Sted under Modningen, viser folgende Forsgg. 

Af Prenticebyg, Erh. Frederiksens Krysningsbyg A og Goldthorpe- 
byg indsamledes paa Marken ensartede, veludviklede Aks paa to 
Modenhedsstadier, dels gulmodne (9: Kornet gult, endnu vandriet, 
Stakkene gulgrønne eller gullige), dels granmodne (9: Kornet gron- 
liggult eller grønt, Stakkene grønne). Aksene anbragtes dels i La- 
boratoriets tørre Luft, hvor de gennemløb en normal Modning, dels 
anbragtes de under Glasklokker i dampmeettet Luft; af de sidste 
Aks henstod et Hold uinficeret, et andet inficeredes med J. teres 
den 29. Juli 1899; Infektionen foretoges paa den Maade, at der 
mellem Kornene og Akstenen indeklemtes Bladstykker med talrige 
nydannede Konidier af H. teres. I den fugtige Luft tildækkedes 
Aksene (saavel de inficerede som de uinficerede) med et Skimmel- 
lag, bestaaende af Cladosporier og Macrosporier. Klokkerne fjær- 
nedes den 4. August efter 6 Dages Forlob; da var kun 10 af c. 500 
Korn spirede. Aksene torredes derefter og hengemtes paa sædvanlig 
Maade til den 3. Februar 1900, da Kornene afpilledes og saaedes i 
Koldhus; Spiringstid 19 Dage, Opteelling foretaget 9. Marts. Inden 
Saaningen afgnedes al overfladisk siddende Skimmel og Rester af 
Infektionsmaterialet, saa at Resultatet af Forsøget kun kan skyldes 
det Materiale, som er kommet indenfor Avnerne; alle Prover be- 
handledes ens, baade inficerede og ikke-inficerede. Resultatet var: 


— 981 — 


Prentice <A Goldthorpe 
Behandling | gronmoden | gulmoden gronmoden | gulmoden | gulmoden 
Planter Aklanterı. Planter | Planter) | \\Planter! ee 
ale ale EYES] ial en. gales US 
I tor Luft, 
uinficeret . 50 0 64 1 89 1 86 1 58 4 
I fugtig Luft, : 
uinficeret . 48 0 73 2 31 0 717 0 48 0 
I fugtig Luft, 
inficeret. . 23 7 55 0 93 48 0 28 0 


Det ses heraf, at næsten alle uinficerede Korn har givet sunde 
Planter; det største Antal syge er fremkommet i det gulmodne 
Goldthorpebyg, her dog kun c.7 pCt. Det samme har været Til- 
fældet med det inficerede Byg; kun eet Aks har her givet positivt 
Resultat af ikke mindre end 7 blandt 23 Infektioner (c. 30 pCt.); 
dette er det grønmodne Prenticebyg, og Resultatet maa sikkert op- 
fattes som et Resultat af Infektionen, nåar man ser hen til de tal- 
rige uinficerede Parallelprøver, af hvilke jo kun en enkelt naaede 
op til 7 pCt. Angreb. Derimod kan man selvfølgelig ikke regne 
med det ene positive Resultat af Infektionen af x A. Nu ses det 
tillige, at de talrige Infektioner af gulmodent Byg har givet negativt 
Resultat; Forsøget giver derfor en Antydning af, at grønmodent 
Prenticebyg lettere inficeres end gulmodent. Iøvrigt er det let for- 
staaeligt, at Svampen lettere trænger ind i Kornet paa tidlige Mod- 
ningsstadier, da Avnerne endnu ikke er helt sammenvoksede med 
Kærnen; om den indfinder sig allerede under Blomstringen, kan jeg 
ikke afgøre; Betingelsen for, at den kan gøre det, er til Stede, da 
H. teres under gunstige Forhold i Blomstringsperioden vil kunne 
danne yderst talrige Konidier, da Sygdommen jo paa det Tidspunkt 
kan være meget udbredt. 

Hvis det maa antages, at Helminthosporium-Hyferne trænger 
ind i Avnerne under Modningen, ligger det nær at spørge, om. 
denne Indtreengen vilde medfore lignende patologiske Forandringer 
som i Lovbladene, altsaa en Mumifikation af de parenkymatiske 
Væv, Brunfarvning o.s. v.; særlig ved Brunfarvningen vilde da 
Svampens Tilstedeværelse robes for det blotte Øje. Paa Bygavnerne 
kan der virkelig forekomme Brunfarvningssymptomer, nemlig de af 


1) Til de enkelte Forsog anvendtes 1—3 Aks; som Folge heraf er Antallet af 
Planter varierende: 23—98 for 1 Aks, 48—58 for 2 Aks, 64—89 for 3 Aks. 


5 00e 


Praktikerne velkendte og af Z6bl og Puchner nærmere under- 
sagte „brune (blaa, sorte) Spidser“. Det ligger da ner at 
undersøge, om Byggets ,Brunspidsethed“ i hvert Fald i visse 
Tilfælde skulde skyldes Tilstedeværelsen af H. teres i Avnerne; det 
maa dog erindres, at Brunfarvning er et meget almindeligt Symp- 
tom ved flere parasitære Bygsygdomme, hvorfor de brune Spidser 
ogsaa kan tænkes fremkaldte af andre Parasiter end H. teres. 

Som Zöbl isin første Afhandling (71, 3) har vist, optræder , Brun- 
spidsetheden* kun paa Kornets nedre Ende (smlgn. Tavle 2, Fig. 4); 
den brune Farve er her især knyttet til Avnerne og af disse især 
den nedre Inderavne!); fra dennes Basis aftager Farvens Styrke 
jævnt op imod Spidsen og kan tilsidst kun bemeerkes i Karstræn- 
gene og deres nærmeste Omgivelser; en kraftig Farvning kan ogsaa 
iagttages i Lodiculae, Basalborsten og Fragemmet (saavel ud for 
Kimen som i Bugfuren). Det brune Farvestof aflejres i Cellevæg- 
gene og, hvor Farvningen er mest intensiv, tillige i Cellelumina. 
Z. meddeler endvidere forskellige Reaktioner, hvorefter han antager, 
at Farvestoffet er gummiagtigt og nærmest maa sammenlignes med 
det hos træagtige Planter optrædende „Saargummi“. I de brun- 
farvede Væv fandt Z. Svampehyfer og talrige afsnørede ,Spross- 
zellen‘, som han bestemmer som hørende til Dematium pullulans 
D.By.; mellem Korn og Avne fandt han mørkt Mycel, som ofte 
dannede Strænge eller Pseudoparenkym, samt Konidier; dette 
Mycel har han bestemt som Cladosporium herbarum Lk. Efter 
Lopriores o.a. Forff.’s Angivelser om denne Svamps Parasitisme 
formoder Z., at det er den, som fremkalder de „brune Spidser“ ; 
men han indrømmer dog Muligheden af, at det ogsaa kan være 
andre Arter. I den anden Afhandling (72) meddeler Z., at han 
har fundet de brune Spidser, medens Kornet stod paa Marken, 
baade paa gronmodent og gulmodent Korn”). Endelig skal „Brun- 
spidsetheden“ efter Z. ikke kunne indfinde sig efter (Fuld-?) Moden- 
hedens Indtræden. 

Puchner bekræftede ved sine Undersøgelser (46) nogle An- 
givelser af Zöbl om, at de brun-(sort-)spidsede Korn havde en 
større Kornvægt end de normale”), men at de ofte spirede abnormt; 
endvidere fandt han, at den abnorme Spiring kunde forebygges del- 
vis ved Afpilning af Avnerne og fuldstændigt ved en Bejsning af 


1) Hvis denne er forsynet med rigeligt Voksovertræk, bliver Farven mere 
blaalig („blaa Spidser“). 
?) Denne lagttagelse har jeg flere Gange kunnet bekræfte. 


NE 


Kornet med Kobbersulfat efter den Kühnske Metode. P. foretog 
ogsaa Udsæd af normale og brunspidsede (bejsede og ubejsede) 
Korn i Marken og gjorde da den vigtige [agttagelse, at de bejsede 
Korn gav Planter med pletfri Blade, medens de ubejsede gav Planter 
med brunplettede Blade; fra Skridningstiden udvidskedes Forskellen 
mellem de to Grupper Planter, de fik begge plettede Blade, og 
begges Korn fik omtrent lige mange brune Spidser; det ses altsaa, 
at en Bejsning ikke kan hindre Fremkomsten af de brune Spidser, 
som derfor maa formodes at skyldes en ydre Infektion. Om Aar- 
sagen til de brune Spidsers Fremkomst har Puchner ikke an- 
stillet nye Undersøgelser, men nøjes med at referere Zübls An- 
givelse om, at de skyldes Cladosporium herbarum. 

Det, som her særlig interesserer af Zöbls og Puchners 
Undersøgelser, er 1) at de brune Spidser maa antages at skyldes 
et Svampeangreb, der finder Sted under Modningen, medens Kornet 
endnu staar paa Marken, 2) at dette Angreb i sin Optræden er 
parallelt med en Bladpletsygdom, og 3) at denne Sygdom kan fore- 
bygges hos de unge Planter ved en Bejsning af Udseeden, men at 
denne Bejsning ikke hindrer Angreb paa de eldre Planter eller 
Fremkomst af brune Spidser paa Kornene. Den af Puchner om- 
talte Sygdom paa Bladene er ikke karakteriseret nærmere; men 
dens Optræden frembyder, som det let vil ses, Træk, der minder 
om Helminthosporiosen, 

Det var mig derfor om at gøre at konstatere, hvorvidt der 
findes en Parallelitet mellem Optreeden af brune Spidser og Hel- 
minthosporiosen. Dette har jeg søgt at belyse ved forskellige lagt- 
tagelsesreekker. 

„ Den første Række bestaar af Forsøg med Udsæd af brunspid- 
sede og normale Korn ved en Temperatur, som er gunstig for den 
primere Helminthosporioses Fremkomst. 

Forsøg I. 2radet Byg fra Aalborg 1897. Prøverne (a c. 25 
—39 Korn) udsaaedes den 16. Februar 1898; Kimplanterne under- 
søgtes m. H. t. primær Helminthosporiose 14. og 22. Marts. Jord- 
temperatur under Spiringen var: A: 12-—16°, B: 9—11°, C: 5—8°. 


A B C Talt 
Udsæden 
Planter Plant Plant Ct. 
ap Syge en Syge an Syge || Planter| Syge ae: 
Med brune Spidser | 28 13 18 | 6 20 6 66 25 | 37.9 
Uden do. 33 5 39 4 31 2 99 11 | Ilo 


a 


Forsøg Il. 2radet Byg fra Glostrup 1897. Prøverne (à 50 
Korn) saaedes 30. Marts 1898. Spiringstemperatur 10—11°, Spi- 
ringstid 6—7 Dage. Optelling foretaget 18. April 1898. 


A B C lalt 
Udsæden ER 
Planter Planter Plant Ct. 
En Syge ee Syge seared Syge | Planter! Syge ee A 
Med brune Spidser | 49 5 49 | 9 50 7 148 | 21 | 142 
Uden do. 50 5) 49 | 2 49 1 148 8 5.4 


Forsøg III. 2radet Byg fra Ormstrup 1898. Prøverne (a 50 
Korn) saaedes 1. Maj 1899. Spiringstid 11 Dage, Jordtemperatur 
under Spiringen c. + 2° til + 16°. Optælling foretaget 28. Maj. 


Planter ialt | Syge pCt. Syge 
Udsæden 


ab Ci id= res RAIDE AETME a b-e d. e | Middel 


Med brune : 
Spidser .. | 49 48 50 — — | 16 18.20 — — | 32.7 37.5 400 — — | 36.7 


Uden do. 50 48 49 47 47 | 3 55 7 8} 6.0104 11.9 14.9 17.0 |! 2720 


Det samlede Resultat af disse tre Forsøg er, som det let vil 
ses, at den primære Helminthosporiose optræder med 
en Intensitet, der er omtrent tre Gange storre efter Ud- 
sæd af brunspidsede end efter Udsæd af normale Korn. 
Der er altsaa nogen Sandsynlighed for, at den af Puchner om- 
talte Sygdom hos Bygplanterne er Helminthosporiosen. 

Da nu den primære Sygdom har sin Oprindelse fra Helmin- 
thosporium-Mycelet i Kornene, ligger det nær at formode, at der til 
Forskelligheden i Sygdommens Optræden svarer en lignende i Svam- 
pens Forekomst paa de friske og brunspidsede Avner. 

De 8. 260 f. omtalte Infektionsforsog med Avner er foretagne 
med Avner dels af friske, dels af brunspidsede Korn. De positive 
Forsogsresultater viste jo Forekomsten af AH. teres i Avnerne. Efter 
Avnernes Beskaffenhed fordelte Resultaterne sig saaledes i de to 
sidste Forsøg: 


— 285 — 


Forsøg II Forsøg III 
Infektionsmateriale | 4,4] deraf | Antal deraf 
Infektioner positive Infektioner positive 
med brune 
A Spidser .. 16 15 40 20 
vner 
uden do. . 12 1 40 6 


Herved faas altsaa en Bekreeftelse paa den ovenfor udtalte 
Formodning. Som Supplement hertil har jeg foretaget Kultur i fug- 
tigt Rum af afpillede Avner fra to Bygprover (Hallets fra Kristians- 
minde, Tidligt Hannah fra Tystofte, begge fra 1898); begge Prover 
a 50 Avner, Henstand fra 13.—18. April 1900; den 18. April fore- 
toges mikroskopisk Undersøgelse, der viste: 


Avner med H. teres: 
Avnerne | 
Hallets fra Kristiansminde Hannah fra Tystofte 
Med brune Spidser. . . 41 44 
Ddenrdo,'. Mand, 27 23 


Det ses heraf, at Svampen forekommer paa næsten alle brun- 
spidsede Avner og paa omtrent Halvdelen af de friske. Af de paa 
Byg almindelige Hyfomyceter Cladosporium sp. og Alternaria sp. 
fandtes Cl. slet ikke, Alt. kun paa 2 af de 100 Avner; herved 
skulde Zöbls Angivelse om Cladosporium-Oprindelsen af de brune 
Spidser synes modbevist, da man ngdvendigvis maatte vente at 
finde denne Svamp overalt paa dem; det maa dog erindres, at 
Undersøgelsen er foretaget saa længe efter Byggets Indhgstning, at 
eventuelt tilstedeværende Cladosporier kan tænkes at være døde under 
Opbevaringen. En Undersøgelse af friskt Materiale fra 1899, hvor 
Cladosporium ikke var død, viste, at den ikke var hyppigst paa 
brunspidsede Avner, men forekom hist og her, uden Lovmæssighed ; 
disse Iagttagelser blev dog foretagne med saa lille et Materiale, at 
jeg ikke kan tillægge dem nogen afgørende Betydning. 

Ovenstaaende Iagttagelser har tydelig nok vist, at H. teres er 
langt hyppigere i brunspidsede end i normale Korn; da 
den imidlertid forekommer i ikke ubetydelig Mængde paa de nor- 


= 986 = 


male Avner, kan der heraf ikke drages nogen Slutning om dens 
Andel i Brunspidsethedens Fremkomst. Dette Spørgsmaal kan kun 
afgøres ved Infektionsforsgg; i det S. 280 f. behandlede Forsøg 
fandtes der ialt blandt c. 800 Korn kun 4 med brune Spidser, 2 
inficerede og 2 uinficerede; dette Forsøg viser altsaa, at Brunspidset- 
heden under de givne Betingelser hverken kan fremkomme ved en 
Infektion med H. teres eller ved den i den fugtige Luft rigeligt 
optreedende spontane Vegetation af Cladosporium, Alternaria, Macro- 
sporium 0.2. | | 

Skønt de anførte Undersøgelser ikke gav nogen Oplysning om 
de brune Spidsers Aarsager eller om, hvorvidt H. teres kan frem- 
bringe nogen Sygdom paa Avnerne, gav de dog det Resultat, at 
der indenfor samme Kornprøve bestaar en vis Parallelitet 
mellem Forekomsten af brune Spidser og H.teres. Det kunde nu 
" ligge nær at undersøge dette Forhold for forskellige Prøver; 
herved vilde man tillige kunne faa Oplysning om den Værdi, som 
en Undersøgelse af Mængden af brune Spidser kunde have til at 
forudsige, om der hos de unge Planter vilde optræde meget eller 
lidt Helminthosporiose; for ret at belyse Værdien af en saadan 
Undersøgelse maa man tillige kende Værdien af andre lignende 
Relationer, nemlig dels Forholdet mellem de sekundære Helmin- 
thosporioser hos Moderplanterne og den primære Sygdom hos Af- 
kommet, dels mellem H. teres’s Hyppighed i Kornene og Sygdommen 
hos de unge Planter. 

Disse Forhold skulde belyses ved de i hosstaaende Tabel med- 
delte Iagttagelser, af hvilke de fleste er benyttede i tidligere Afsnit. 

Den første Kolonne giver Numrene påa de undersøgte Prøver 
(gælder kun for denne Tabel). 

De næste tre Kolonner tjener til Oplysning om den paagæl- 
dende Kornprøves Oprindelse. Som tidligere stammer mit Mate- 
riale dels fra Statens, dels fra Maltbygudvalgets Forsøg. De to af 
de fra Statens Stationer hidrørende Sorter avledes paa Tystofte 
Station 1897, derefter kan deres Historie skematisk fremstilles saa- 


ledes: 
Prentice. 


1897. Tystofte 
\ 
1898. Knoldgaard Mose Astolte —— sue, 
| / ia Re 
1899.  Landbohgjsk.. Landbohgjsk. Knoldgaard Lermark og Mose 


1900. Landbohgjskolen— 


— 287 — 


“Helmin: | Korn | rm mea) Hamm. 
Nr. Sort Avlssted 1898 | Avissted 1899 | ‘hosporl) med Dan De 
Moder- | Spidser Inder Af- 
planterne kommet 
Klasse pCt. | pCt. pCt. 

1 | Imperial . . Knoldgd Mose |.......... TIL 45.2 Cc. 37.0 Cay 0 
9 Knoldgd. Mose |.......... Ill 54.5 — C. 3.0 
3 | Fystoltet We IA east II 14.0 — c. 20.0 
4 Knoldgd. Mose | Landbohgjskolen 0 2.7 — 9.4 

Prentice. .. ‘ 

5 Tystofte do. 0 1.7 — 0.6 
6 | do. Knoldgd. Lermk. 0 0.7 c. 0.0 0.8 
7 do. do. Mose IT 15.5 c. 48.0 12.0 
8 Knoldgd. Mose |. 0.2. 2 2 2... III 54.7 1.0 
9 et | Mivstonter= Al. an. 0 32.5 c. 59.0 31.8 
10 SE 4 | Knoldgd. Mose |Landbohøjskolen 0 3.5 € 00 0.0 
11 _ Tystofte do. 0 2.5 c. 0.0 0.8 
12 | do. Tystofte O—I å c. 14.0 3.0 
13 | Knoldgd. Lermk. 0 3.5 c. 2.0 1.6 
12 | 2r. Striben . ... | Striben ... .. do. Sandmk. 0 3.0 c. 8.0 1.6 
15 | do. Mose III 25.5 c. 30.0 3.3 
Mogi A... :.. Kristiansminde |.......... III 16.2 37.0 c. 3.0 
17 | Goldthorpe. . . GOSS) RTE afc es Ill 17.7 — Ce 1:0 
18 | Prentice (Svalöf) OO ARE ERR III 26.7 50.0 10.2 
19 | do. (Mkfrk.) . . Coe Olea eget est III 26.5 — Coed 
miei A ,..... Knuthenbore (|. 0. 04; I 6.7 56.0 c. 20.0 
21 | Goldthorpe. . . COM Mame, Ballets ce are an I 9.7 — C. 19.0 
22 | Prentice (Svalöf) OMR ANS ee ESE Il 19.0 73.6 95.2 
23 | do. (Mkfrk.) . . WO tana FEE FODS E II 25.5 — 17.0 
2) do. (do.) . . .. do. Landbohgjskolen 0 1.0 c. 4.0 1.2 
25 | Prentice (Mkfrk.) Vejenbrod Knuthenborg O—T 2.5 c. 14.0 1.8 
eo || Hallets ..... . do. do. 0— 4.5 c. 14.0 2.9 
27 || Prentice(Mkfrk.) do. Brattingsborg — 0.7 c. 30.0 6.8 
DS | Hallets : . . .. do. do. = 6.8 c. 58.0 17.7 


— 988 — 


Tidligt Hannah: 


1897. Tystofte 
| RS 
1898. Tystofte Knoldgaard Mose 
CE | 
1899. Landbohøjskolen Tystofte Landbohøjskolen 
h | N 
1900. Landbohgjskolen 


Den tredje Sort, Stribenbygget, er 1 1898 avlet paa Striben, en 
Gaard i Vendsyssel, i 1899 saaet paa Knoldgaard Lermark, Sand- 
mark og Mose, og i 1900 er Afgroder fra disse tre Steder saaede 
paa Landbohøjskolen. 

Prøverne fra Maltbygudvalgets Forsøg har folgende Historie (x A 
ekekl se >. 941): 


1897. Vejenbrod — 
Ne ee 


| 
1898. Vejenbrod  Kristiansminde Knuthenborg 


a | | | 
1899. Brattingsborg Knuthenborg Landbohgjsk. Landbohgjsk. 


À / | 
1900. Landbohøjsk. Landbohøjsk. 


Paa Landbohøjskolen er Udsæden 1899 foretaget i Marken for 
de fleste Prøvers Vedkommende (se S. 240), for enkeltes i Drivbænk 
(S. 242); ,1900£ gælder for Udsæden i Væksthus i Vinteren 1899 
(S. 243), hvilken jo svarer til Udsæd i Marken Foraaret 1900. 
Overalt er Udsæden foretaget under Forhold, der saa meget som 
muligt begunstiger den primære Helminthosporioses Fremkomst, 
altsaa tidlig Saaning i Marken og lav Spiringstemperatur i Væksthuset, 
se iøvrigt de specielle Angivelser paa de anførte Steder. 

Den femte Kolonne angiver Intensiteten af de sekundære Hel- 
minthosporioser efter de ovenfor meddelte Iagttagelser (S. 272 f.), 
angivet efter den sædvanlige Klassebedgmmelse (O—III). 

I sjette Kolonne meddeles Mængderne af brune Spidser i de 
Kornprøver, som stammer fra de i Kolonne 4 med Hensyn til Hel- 
minthosporiose undersøgte Parceller; de opførte Tal er alle Middel- 
tal af to Optællinger af Antallet af brunspidsede Korn i to tilfældig 
udtagne Prøver å 200 Korn; i de fleste Tilfælde er Optællingen af 
den ene Prøve foretaget ved Hr. Cand. mag. Didrichsen, af den 
anden ved mig selv; Overensstemmelsen er gennemgaaende god (i 
de første 5 Tilfælde: 45.0—45.5, 55.5—53.5, 145—13.5, 2.5—3.0, 


— 289 — 


1.5—2.0 o.s.v.), hvorfor jeg ikke har refereret alle Enkeltbestem- 
melserne. | 

I syvende Kolonne findes opført Mængden af Avner (nedre [.—A.), 
af de samme Prøver, der ved Kultur i fugtigt Rum viste sig be- 
fængte med H. teres; af de fleste Prøver er kun undersøgt 50 Avner, 
da de tidligere (S. 260) meddelte Undersggelser med starre Materiale 
viste en ret stor Ensartethed m.H.t. Svampens Optreden; hvor 
Procenttallet er baseret paa lagttagelse af 50 Avner, er det be- 
tegnet med ,„c.*. 

Ottende Kolonne angiver endelig de med de foregaaende In- 
tensiteter korresponderende Intensiteter af primær Helminthospo- 
riose, angivne i pCt. De med c. betegnede Tal er kalkulerede efter 
Markforsagene 1899 (S. 240 f.) med en antagen Plantebestand af 400 
pr. Parcel (300 for de tyndere Bestandes Vedkommende). De andre 
Tal stammer fra mere nøjagtige Optællinger pr. 1/4 0 M. i Markfor- 
søg eller i Potteforsag !). 

1) De brune Spidsers Optræden er i det hele paral- 
lel med de sekundære Helminthosporiosers hos de Planter, 
der har produceret de undersøgte Korn; dette viser sig saavel ved 
Afheengigheden af Sorten som af Lokaliteten og Aargangen. Kun 
1 Nr. 16—19 er der den Afvigelse, at der m. H. t. Brunspidsethed 


1) En Del af de sidste er refererede tidligere (8. 244 f,). Her skal anfores : 


Enkeltobservationerne for de øvrige Prøver af Afgroden 1899, der saaedes 
samtidig med de $8. 243 omtalte Prøver i Koldhus. 


Planter ialt Syge pCt. Syge 

Nr. Varietet Avlssted 1899 | (Ge ge ENE Mid- 

Ia|b|je|d|ejajbje[dje| a b|e d a 
25 | Prentice Mkfr.| Knuthenborg 101! 981100) 98| 95| 1) 1) 2 2} 3) Lo | Lo | 20 | 20 | 32] 1.8 
24 do. do. | Landbohgjskolen|100,100 100! 99/100) 0) 1) 1) 113/00 | Lo | 1.0! 1.0! 30] 1.2 
oy do. . Tyst., do. 100}100;100/102} 98] 2) 2) 2} 3) 3] 2.0 | 2.0 | 2.0 | 2.9 | 31) 2a 
5 | do. do. do. 971100! 98) 971102] 0! Of O} 1} 2) Oo | O.o | O00) Lo | 20] 0.6 
6| do. do. | Knoldgd. Lermk. | 99) 97)100/100) 99] 0! 0! 1] 1] 2] 0.0 | Oo | Lo) 10) 20) Os 
7 do. do. | do. Mose | 99} 98100! 91) 911011112112 19 10.1 112 |12:0.1324132 1120 
10 "Tidl. Hannah. "Landbohøjskolen |" 981100 101! 98, 97) 0) 0) 0) 0! 0! 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0) 0.0 
11 do. do. 991100, 99/100) 96! 0! 0) 0! 2) 2] 0.0 | O.o | O00} 20 | 21 | 0.8 
12 do. Tystofte 100! 98] 97) 97/100) 9) 2) 2) 3) 6] 2.0 | 2.0 | 2.01 31 | 6.0 | 3.0 
13 | 2r. Striben | Knoldgd. Lermk. | 97| 99! 97/100} 97) 0! 1} 1] 3] 3) 0.0 Jo | 1.0 8.0 | 31° he bela 
14 do. do. Sandmk. 102100, 99) 97| 99) 1! 1) 11 2| 3] 1.0] Lo | lo! 21) 3.0] Le 
15 do. do. Mose | 95] 98 961100) 99) 1! 3] 3 4 5) 11] 31) 841] 40) 50| 33 


Numrene henviser til Tabellen S. 287. 


— 290 — 


gør sig samme Rækkefølge gældende efter Varieteterne som i Nr. 
20—23, medens de sekundære Helminthosporioser, som tidligere 
bemeerket (S. 274), optraadte lige steerkt hos alle Varieteter. I intet 
Tilfælde findes brune Spidser i større Mængde end Helminthospo- 
rioserne. Det ses heraf, at de Forhold, som betinger en rigelig 
Fremkomst af sekundære Helminthosporioser, ogsaa betinger en 
stor Intensitet af Brunspidsetheden; om dennes Ætiologi bevises der 
selvfølgelig intet. 

2) Den tidligere (S. 260) paaviste Parallelitet mellem Fore- 
komsten af H. teres paa Avnerne og den primære Hel- 
minthosporioses Intensitet faar en yderligere Støtte ved de 
her meddelte nye Iagttagelser (Nr. 6, 7, 9—15, 24-98) Kun en 
enkelt Undtagelse findes: Nr. 1, hvor der til en meget. rigelig 
Mængde H. paa Avnerne svarer en usædvanlig ringe Mængde Syg- 
dom hos de unge Planter"), Dette maa betragtes som et meget 
yderligt Udslag af det tidligere (S. 260) paaviste og her bekræftede 
Forhold, at H. teres er hyppigere paa Avnerne end Helminthospo- 
sporiosen hos Kimplanterne; naar det i enkelte Tilfeelde synes at 
vere omvendt (Nr.6 og 11), skyldes det sandsynligvis Undersggel- 
sens Mangelfuldhed, naar det drejer sig om saa smaa Meengder 
som her. 

3) Sammenstiller man nu de under 1) og 2) behandlede Dob- 
beltrækker af Iagttagelser, ser man, at de i visse Tilfælde frem- 
byder Parallelitet, i andre ikke. Materialet af Aargangen 1899 har 
saaledes gennemgaaende lave Intensiteter i alle Rubrikker, undtagen 
Afgroden fra Knoldgaard Mose, som overalt mgder med store Tal; 
en Undtagelse danner især Nr. 28, der kun har 6.8 pCt. brune 
Spidser, men ikke mindre end 17.7 pCt. prim. Hsp. Mangelen af 
Parallelitet er især fremtrædende i Materialet fra 1898 (smlgn. Nr. 
1, 2 og 8 med 3 og 9, Nr. 16—19 med 20—23), idet det her viser. 
sig, at Afkommet har forholdsvis lidt Helminthosporiose tiltrods for, 
at Moderplanterne var stærkt befeengte og Kornene meget brun- 
spidsede; Mængden af H. teres paa Avnerne er igen anderledes 
(mange i Nr. 1, faa i Nr. 16 og 18 [sammenlignede med Nr. 20 
og 22]). Det ses heraf, at man ikke kan stille nogen sikker 
Prognose for Intensiteten af Afkommets primere Hel- 
minthosporiose, hverken paa Grundlag af Moderplan- 


1) Materialet var ikke stort nok til at prove dette Forhold hos de tilsvarende 
andre Sorter fra Knoldgaard 1898. 


— 991 — 


ternes sekundære Helminthosporioser eller Brunspid- 
setheden hos Kornet. Sikrere Vejledning faar man af Mæng- 
den af H. paa Avnerne, men selv denne kan vere misvisende 
(Nr. 1), hvorfor man ved Valget af Forsogsmateriale 0.1. er nod- 
saget til at anstille foreløbige Forsøg over Intensiteten af selve den 
primeere Sygdom ved de for dens Fremkomst gunstigste Betingelser. 

4) Endelig skal det fremhæves, at H.-meengden i Avnerne i de 
fleste Tilfælde er større end Mængden af brune Spidser; at den 
ved de lave Veerdier er mindre, maa vel forklares som ovenfor ved 
Metodens Mangelfuldhed; ved de hgjere Verdier er der kun en 
enkelt Undtagelse: Nr. 1 (45.2 pCt. brune Spidser mod 37 pCt. 
Avner med AH. teres). Der er altsaa heller ikke her tilvejebragt 
noget Bevis mod Opfattelsen af H. teres som Aarsagen til Brun- 
spidsetheden. 

Af det i dette Afsnit fremforte vil det fremgaa, at Overforelsen 
af Sygdommen fra Moderplante til Afkom er en Proces, som maa 
være afhængig af mange forskellige Betingelser. Da det imidlertid 
ikke er lykkedes mig at klare Enkelthederne i Processens Forløb, 
maa. jeg give Afkald paa at prøve en Forklaring af de paa de fore- 
gaaende Sider meddelte Fakta; jeg har dog ment mig berettiget til 
at meddele dem, da de behandlede Spørgsmaal saa vidt mig be- 
kendt ikke er fremdragne tidligere, selv ved saa velkendte Syg- 
domme som Sædarternes Brandformer. 


D. Tilbageblik. 


Efter de i det foregaaende meddelte Undersøgelser maa det 
altsaa antages, at Helminthosporium teres hvert Aar gennemløber 
et Kresløb, der kortelig kan karakteriseres saaledes: Fra den om 
Foraaret fremkommende primære Helminthosporiose breder Svam- 
pen sig i flere eller færre Generationer paa de efterhaanden frem- 
kommende Bygblade, hvorfra den under Modningen vandrer over 
paa Kornene; i dem ligger den i Dvale, indtil Spiringen finder Sted 
næste Foraar; i de første Spiringsstadier trænger den ind i den 
spæde Plante, holder sig skjult her og frembringer senere paa dens 
første Blad en ny primær Helminthosporiose, som danner Udgangs- 
punktet for et nyt Kresløb af samme Art. Fra dette Hovedkresløb 
udgaar der mindre Grene, som f. Eks. Udviklingen paa de Byg- 
planter, der findes i Stubmarken, eller paa Vinterbyg, hvis Blade 
kan huse Svampen Vinteren over. 


‘=. opte 


Det omtalte Kreslob kan gennemløbes fuldstændig, uden at 
Svampen behøver at opgive sit parasitiske Liv, og saadan gaar det 
sikkert 1 mange Tilfælde. Saalænge Svampen lever som Snylter, 
formerer den sig udelukkende ved Konidier, og Antagelsen af en 
anden Formeringsmaade er ikke ngdvending til Forklaringen af de 
foreliggende Fakta. Nu blev det imidlertid i Kap. II vist, at H. teres 
trivedes særdeles vel paa dødt Substrat, og at den her udviste en 
tydelig Pleomorfi, idet den foruden Konidier dannede Pyknider og 
Sklerotier (antagelig umodne Peritecier); det ligger da ner med 
Eidam, Frank og Hecke (se S. 105 f.) at spørge, om disse For- 
hold spiller nogen Rolle for dens Formering i den fri Natur. Hvad 
først Pykniderne og ,Peritecierne“ angaar, da har jeg ikke paa 
nogen Tid af Aaret fundet dem, hverken paa visne Blade, Blad- 
skeder eller Stængler, trods gentagen Eftersogen i Marker, hvor 
H. teres var meget hyppig; jeg kan derfor ikke tro, at disse 
Formeringsorganer har nogen væsentlig Betydning for Svampens 
Optræden. Lige saa lidt kan jeg med Eidam tilskrive det i 
fugtig Luft udviklede Luftmycel nogen Rolle ved Svampens For- 
plantning fra Plante til Plante i det fri; dette Luftmycel dannes 
nemlig kun ved Forsøg i Laboratoriet; selv under de mest fugtige 
Forhold har jeg aldrig fundet det ude paa Marken. At Svampen 
lever i døde Rester af Bygplanter, i de nedre visne Blade, i Stub 
o. I. har jeg ofte set; her formerer den sig rigelig ved Konidier; 
der kan saaledes opstaa en Smittekilde, som i visse Tilfælde kan 
faa Betydning (f. Eks. ved Overførelse til Afkommet, naar kun de 
nederste Blade har været angrebne og disse helt er visnede bort i 
Infektionsperioden [Knuthenborg 1898 f. Eks.], eller ved Infektion 
af de unge Planter i Stubmarken o.s. v.); nogen almindelig Betyd- 
ning bliver det ikke, hvilket ovenfor (S. 264) er vist for den pri- 
mære Helminthosporioses Vedkommende, og naar denne først er 
fremme, er der saa meget Smitstof tilstede overalt, at andre Kilder 
er for intet at regne. 

H. teres frembringer patologiske Fænomener, der, som oftere 
nævnt, i det væsentlige er ens paa alle Stadier af Kresløbet. Kun 
m. H. t. Inkubationstiden kan der paavises en Forskel, idet den 
primære Helminthosporiose har en ret langvarig, de sekundære 
meget kortvarige Inkubationstider; det vil med andre Ord sige, at 
Latensperioden for en og samme Svamp er kort ved Infektion af 
udvoksne Organer, lang ved Infektion af ganske unge Organer. Det 
her paaviste Tilfælde er imidlertid ikke enestaaende; eksempelvis 


— 993 — 


skal jeg nævne, at de Barys Undersøgelser over Phytophthora in- 
festans'), Woronins over Tuburcinia Trientalis?), E. Rostrups 
over Puccinia suaveolens*) viser os Sygdomme, hvis primeere Stadier 
har lang, de sekundere kort Inkubationstid; trods Snylternes store 
Forskellighed er Ligheden med Helminthosporiosen i Forløbet af 
Sygdommen igjnefaldende nok: de overvintrende Organer inficeres i 
deres allerforste Udviklingsstadier, hvorefter Smitten senere breder 
sig videre til udvoksne sunde Organer af samme Veertplante. Hos 
Tuburcinia og Puccinia kompliceres Forholdet ved Svampenes Pleo- 
morfi, og hos alle tre genneminficeres og dræbes Veertplanterne ved 
de primære Angreb, medens den primære Helminthosporiose kun viser 
sig paa første Blad og skaaner de senere; disse Afvigelser berører 
dog ikke det ovenfor fremhævede principielle Forhold. Paavisningen 
heraf hos en af Sædarterne har saa meget mere Interesse, som 
Helminthosporiosen i sine væsentligste Karakterer er analog med 
Sædarternes Rust former, og som Helminthosporiosens hele Forløb 
ganske svarer til det, som Rustformerne efter Erikssons Teorier 
maa antages at have, 9: at de primære Rustangreb kan skyldes 
Infektion af Kimen med et langvarigt Inkubationsstadium i Mod- 
sætning til det kortvarige hos de sekundære, spontant optrædende 
og de kunstigt fremkaldte, samt at Værtskiftet hos de værtskiftende 
Former kun har fakultativ Betydning. 

Endelig maa jeg fremhæve, at Helminthosporiosens Fremkomst 
paa alle Punkter af Kresløbet i høj Grad er afhængig af en Række 
Betingelser, baade saadanne, som paavirker Snylterens Formering 
og Vandring, og saadanne, der bestemmer Udfaldet af Kampen 
mellem Vært og Snylter; Resultatet heraf er den store Ubestemthed, 
der er et af Sygdommens væsentligste Kendemærker. 


Om Havre-Helminthosporiosens Oprindelse har jeg ikke anstillet 
nøjagtigere Undersøgelser paa Grund af dens sparsomme Optræden. 
Da dens hele Karakter (S. 137 f.) ganske stemmer med Byg-Helmin- 
thosporiosens, da de primære Angreb findes jævnt fordelte og sam- 
tidig optrædende over hele Havremarken og deri ligner den pri- 


1) Die gegenwårtig herrschende Kartoffelkrankheit ... Leipzig 1861. 

?) Beitrag zur Kenntniss der Ustilagineen. De Bary u. Woronin: Beiträge 
zur Morphologie und Physiologie der Pilze. V. 1882. 

3) Om et ejendommeligt Generationsforhold hos P.s. Forhandlinger ved 11te 
skandinaviske Naturforskermøde. 1874. S. 338. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 20 


— 294 — 


mere Bygsygdom, maa jeg formode, at de primære Angreb stam- 
mer fra en Infektion af Kimen udgaaende fra Avnerne, og at de 
sekundære Angreb skyldes en ydre Infektion ved Konidier, som i 
sidste Instans har deres Oprindelse fra Sygdomme paa forste Blad. 
At H. Avenae kan overfgres til de unge Planter med Udsæden, er 
tidligere angivet af Frank (17e, 23—24); til Stotte for sin Opfat- 
telse angiver F., at han paa Avner og Korn af Udsæd fra en stærkt 
befeengt Mark ved Kultur i fugtigt Kammer fandt Helminthosporium, 
og at de Planter, som udvikledes af saadanne Korn, atter blev an- 
grebne af M. 

Havre-Helminthosporiosen fandt jeg paa Askov Forsggsmark i 
Maj 1899 ı 21 af 23 der dyrkede Havrevarieteter, men overalt 
meget sparsomt, rigeligst i Ligowo- og Nyzeelandsk Havre. Om 
Betingelserne for Sygdommens Optræden har jeg ellers ikke gjort 
nogen lagttagelse paa Grund af dens ringe Intensitet. 


Kap. V. 


Stribesygens Oprindelse og Betingelserne for dens 
Optreden. 


Arbejdet med Stribesygen er det lige saa lidt lykkedes mig at 
gennemfore fuldt ud tilfredsstillende som med de sekundere Helmin- 
thosporioser, da jeg ikke har kunnet bringe Bygplanterne til en blot 
nogenlunde normal Udvikling i lengere Tid i Laboratoriet eller 
Væksthuset og derfor ikke kunnet gare Forsøg med Apparater som 
det i Fig. 26 afbildede; det vil jo erindres, at Bestemmelsen af 
Stribesygens Intensitet ikke kan foretages for i Skridningsperioden. 
Betingelserne for dens Optreeden har jeg derfor kun kunnet finde 
ved Forsøg og Iagttagelser i Marken, og Sporgsmaalet om dens 
Oprindelse maa jeg søge at belyse ad indirekte Vej. 


A. Betingelser for Sygdommens Optreeden. 


1. Saatiden. 


Forsøg I: Det oftere omtalte Forsøg ved Glostrup 1896, hvor 
Stribesygen optraadte meget hyppig i 6r. Byg. Den 27.—98. Juli 
optaltes alle Stribesygeplanter i et c. 1 M. bredt Beelte langs Udkanten 
af de tre til hver Saatid horende Parcelgrupper, hver med 3 Par- 
celler med forskellig Gødning, se K. Hansens Beretning). I Bestan- 


= 2095 


denes Tæthed kunde ikke skgnnes nogen Forskel. Med Forfrugten 
Rug fandtes der af Angreb pr. Parcelgruppe: 


c | Middel 


Dato for b 


; a 
Saaning 

6. Maj .... | 26 | 43 | 44 37.7 

197 Maj renee EOS ET SE 29 21.0 


Saatiden har altsaa en umiskendelig Indflydelse paa Sygdom- 
mens Intensitet; sildig Saaning giver færre Angreb. Se Angivelserne 
hos E. Rostrup (53, 131). 

Forsøg II: Landbohøjskolen 1898, se S. 293 ff. angaaende 
Saatid, Spiring o.s.v. I det 6r. Byg optraadte en Del Stribesyge, 
hvis Intensitet bestemtes ved Opgørelse af Antallet af Angreb pr. 
Parcel (for de første Saaningers Vedkommende i første, for de 
sidstes i sidste Halvdel af Juli). 


ary renee Antal Angreb pr. Parcel 
Saaning ale | d | e | f | Middel 
Ae Npril ests: | Fer 164755 Vor! Tbs L619.) 23 17.0 
DOS Ar ss seo ek OS Mele 6 10.7 
20. Majs.... I; 10) 225 NAS TG — 6.7 


Naar man betænker det tidligere fremdragne Forhold, at Be- 
standens Tæthed var betydelig mindre ved den forste end ved de 
to sidste Saaninger, bekræftes Resultatet fra Forsøg I for de to 
forste Saaningers Vedkommende; Forskellen mellem Sygdomsmeng- 
den i de to sidste Saaninger kan man ikke tillegge saa megen 
Verdi paa Grund af Sygdommens uensartede Optræden. Forsøget 
giver derfor som Helhed kun en Antydning af Nedgangen ved den 
senere Saaning. 

Forsøg III. Lyngby 1898; smlgn. 8. 225. I Gr. Byg fra Glostrup 
bestemtes Stribesygemængden i to tidligere Saaninger (8. og 19. April) 
foruden i de under den primære Helminthosporiose omtalte. Optæl- 
lingerne foretoges i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August og 
gælder Antallet af stribesyge Skud pr. Parcel; Antallet af syge 
Planter var noget mindre, men blev ikke bestemt. Som tidligere 
(S. 225) bemeerket aflog Bestandenes Tæthed ikke væsentlig i de 
sildigste Saaninger; de to første afveg ikke væsentlig fra de sidste. 

20* 


— 996 — 


Antal 
Dato for Angreb pr. Parcel 
Saaning 
i a b 

8. April.... 19 33 
FOR he 14 27 
A Mado 15 18 
FS. serene 2 7 
4. Juni 2 


At de sidste Saaninger giver meget lidt Stribesyge, er her 
ganske utvivlsomt. | 

Dette bekræftedes ved en lagttagelse fra Landbohgjskolens 
Undervisningsmark den 4. Juli 1898, hvor der i Saatidsforsgget med 
Yr. Byg i Saaningerne 30. Marts, 10., 20. og 30, April fandtes rige- 
lig Stribesyge, efter Udsæd den 10. og 20. Maj derimod meget 
lidt; nogen Optelling foretoges ikke. 

Forsøg IV. Lyngby 1899. Se 8.296f. Til Undersøgelse af 
Stribesyge anvendtes dels Kongebygget dels en 6r. Bygsort (Qued- 
linburg), avlet i Tystofte 1898. Bestemmelsen omfattede 1) Antallet 
af angrebne Planter pr. Parcel („Syge ialt”), 2) det procentiske 
Antal angrebne Planter, dels paa hele Parcellen (de første 4 Saa- 
ninger), dels pr. 1/4 G M. (de øvrige). 


Kongebyg 6radet Byg 
me Syge Pr. 1} eller 2 DD Meter Syge Pr. 1/4 eller 2 1) Meter Optzelling 
Saaning | alt | Plialt | Syge | pt. Syge ialt | PLialt | Syge | pCt.Syge | foretaget 
be lbhe |» ba lo Lien dh Pl er [a.] Du Bon) ahnen 


1. Marts | 12 | 17 | 103 | 142|12 17 11.6 112.0 |11.s | 20 | 23 | 166 | 157 | 20 | 93 112.0 (14.6 |13.3 | 3. Juli. 


15. — 1516/9215 |185/16115| 74 | sı| 7.797 40 | 959 | 985 |37| 49 146 147 6 | 3. — 
1. April || 16 | 18 | 441 |308 | 16 |18| 36 | 45 | 40 24132374 3711924 30 | 64 | 86 | 7.5) 3. — 
16. — |ı8s|a4|602|628 18/94) 30 38| 34/97] 45/552! 60897 a5 As| 7a | 61 3. — 
1. Maj . | 71111102! 89] 1| 2) 10 922 | Le 6| 6| 83] 98| 0! 1] 00! 10] 0518. — 
15. — .| 5! 71103 12! 1) 3] 10 27! 18) 5110 118 100! 1/1] 08 | 10 | 00125. — 
1. Juni . | 0! 1| 32! 40| 0: 0| 0.0} Go | 0.0! 0| 0! 331 342! 0] 01 00! 0.0! 0.0" 8. Aug, 
15. — .| 0| 0) 53! 78| 0-0 00! 00 | 00! ol 0! 45! | 0) 0 00 oma 
1. Juli . | 0! 0! 40! 58! 0] 0! 00 | 00 | Oo 0! o| 61} 48) 0! 0! 00! 00 | Oo] 3. Oktbr 


| 


_ 9297 — 


Dette Forsags Resultat er, som det let vil ses, særdeles tilfreds- 
stillende; hos begge de anvendte Bygformer gaar saavel den abso- 
lute som den relative Stribesygemængde stadig nedad med sildigere 
Saaning, indtil den tilsidst bliver 0. 

Forsøg IV: Landbohojskolens Undervisningsmark. 2radet 
Byg (det samme som nys omtaltes). I Saaningerne 30. Marts, 10., 
90. og 30. April fandtes rigelig Stribesyge, i Saaning 10. Maj næsten 
ingen. De stribesyge Planters Antal i de to sidste Saaninger var 
(2 Fællesparceller) : 


~ Dato for | 
: a b 
Saaning 
30. April . . 33 36 
10.Maj ... 0 2 


I sidste Saaning var Bestanden noget udtyndet, men ikke nær 
saa meget, at det i nogen Henseende kunde svække det meget 
iøjnefaldende Resultat. 

Af alle disse Forsøg vil det fremgaa, at Stribesygen forholder 
sig overfor Saatiden som den primære Helminthosporiose, altsaa: 
at en sildigere Saaning hæmmer Stribesygens Frem- 
komst, des mere, jo sildigere den finder Sted. Her bliver 
det formodentlig ogsaa den ved de sildige Saaninger højere Tempe- 
ratur, som er det afgørende Moment; paa Grund af Stribesygens 
Karakter vil muligvis baade Temperaturen under og efter Spiringen 
spille en Rolle; Forsøg herover har jeg ikke foretaget. 


2. Gødning. 


I Glostrupforsøget 1896 fandt E. Rostrup (53, 133) efter kvæl- 
stofrig Gødning 13 pCt., efter kveelstoffattigere, kvælstoffri eller ingen 
Gødning 5—7 pCt. stribesyge Planter, i sidste Tilfælde altsaa kende- 
lig færre. Hertil maa jeg bemærke, at jeg efter en skønsvis Be- 
dømmelse i samme Forsøg ikke kunde paavise nogen Virkning af 
Gødningen. For nærmere at undersøge denne Uoverensstemmelse 
foretog jeg derfor i 1898 et Gødningsforsøg, parallelt med det S. 
237 omtalte; til hver Parcel tilførtes c. 10 Kg. Staldgødning, i den 
ene Saaning tillige 40 Gram Chilisalpeter. Der fandtes af Angreb 
pr. Parcel: 


— 298 — 


Saaet 20. April | Saaet 29. April | Saaet 20. Maj 
Godning 
S a b a b a b 
Staldggdning alene .... 8 12 9 13 3 6 
Staldggdning + Salpeter . . — — 8 16 er: Mel 
Uden Gødning ....... 5. til 16 18 til 25 1 til 16 


Det ses heraf, at Gødningen ingen fremmende Indfly- 
delse har haft, selv ved den stærkeste Kvælstofdosis, som frem- 
kaldte meget rigelig Lejesæd; snarere er der en Tendens til Ned- 
gang i Sygdomsmængden ved den stærkeste Gødning. Dette negative 
Resultat stemmer jo med den primære Helminthosporioses Forhold 
i saa Henseende (S. 238). Da Rostrup ikke har meddelt Detal- 
jerne ved sine Optællinger, ser jeg mig ikke i Stand til at klare 
Uoverensstemmelserne mellem vore Resultater, og Spørgsmaalet 
maa da foreløbig henstaa uafgjort. 


3. Varietet og Avlssted. 


Allerede v. Post fandt (45, 380), at de forskellige Bygsorter i 
meget forskellig Grad angrebes af Sygdommen; Intensiteten kunde 
variere fra 0 til 40—50 pCt.; Sorternes Orden efter stigende Mæng- 
der af Angreb var: „Violett naket korn" (0), „Naket smäkorn“ (0). 
„Vanligt Uplandskorn“ (0), „Päfägelkorn“ (H. Zeocrithum, 1—4 pCt.), 
,Imperialkorn“ (1—4 pCt.), „Stjernkorn“ (H. hexastichum, 5—-10 pCt.), 
„Italienskt korn“ (H. Zeocritum elongatum, til 10 pCt.), ,Skotsk 
Annatkorn“ (25—30 pCt.), „Blätt naket korn" (A. vulgare glauces- 
cens, til 40—50 pCt.). Det ses heraf, at saavel 2radede som 6radede 
Former kan blive stærkt angrebne; af en Notits om ,Stjernkornet“ 
synes det dog at fremgaa, at dette Byg hyppigst bliver sygt. 

I Glostrupforsaget 1896 fandt E. Rostrup, at det 6radede 
Byg overalt var stærkt angrebet, det 2radede saa godt som ikke 
(kun enkelte syge Individer kunde findes). Til nærmere Belysning 
af Spargsmaalet tjener folgende Forsøg: 

Forsøg I: Landbohøjskolen 1897 (S.239). Her udsaaedes 
Prøver af Afgroden fra Glostrupforseget 1896, hvorved det viste 
sig, at det 6radede Byg angrebes ret stærkt, det 2radede (Prentice 
og Goldthorpe) ikke. Desuden udsaaedes Prover af 6radet Byg fra 
forskellige Steder i Danmark"); Stribesyge fandtes i Byg fra: Jyl- 


1) Proverne indsamlede og velvillig overladte mig af Statskonsulent K. Hansen. 


— 299 — 


land (Skern, Tarm, Lonborg, Forsom, Guldager, Herning, Lophave, 
Børkop, Brørup), Fyn (Aarup), Sjælland (Slangerup), Amager, Born- 
holm (Rønne); den manglede i andre Prøver fra Jylland (Puglund, 
Vejrs, Skern, Herning, Staby, Dahl [Vendsyssel], Brørup, Venne- 
bjærg, Hjørring), Samsø (Besser), Sjælland (Slangerup), Bornholm 
(Malmegaard), Færøerne. 

Heraf fremgaar, at saavel Varietet som Avlssted kan have Ind- 
flydelse. 4 

Forsøg II. Landbohøjskolen 1898 (S. 223). Stribesyge fandtes 
her, i 6radet Byg fra Glostrup, men ikke i 2radet fra Glostrup, 
Yradet fra Lyngby og 6radet fra Aalborg, alt af Avl 1897. 

Forsøg III. Lyngby 1898 (S. 225). Stribesyge fandtes som 
i Forsgg II i ret rigelig Mængde i 6radet fra Glostrup; men i Tid- 
ligt Hannah, 2radet fra Glostrup og 6radet fra en Mark ved Lyngby 
ikke eller yderst sparsomt. | 

Forsøg IV. Lyngby 1899 (S. 226). Stribesyge fandtes ikke 
i Prenticebygget, men som tidligere omtalt i ret rigelig Mængde i 
Kongebyg og 6radet Byg (Quedlinburg). 

Forsøg V. Landbohøjskolen 1899 (S. 240). Antallet af An- 
greb pr. Parcel var med den anf. St. benyttede Gruppedeling af 
Materialet : 

Gruppe I: Af Tystoftebygget var Prentice og Tidligt Hannah 
ganske fri; af Goldthorpe fandtes 1 syg Plante i den ene Parcel, 
den anden Parcel var fri; Lerchenborg var ogsaa fri i den ene 
Parcel, i den anden fandtes 2 syge Planter; Imperialbygget havde 
henholdsvis 6 og 10 Angreb; det 6radede talrige (Optelling i 1 
Parcel gav 19 Angreb). 


Gruppe IT: 

Sih Knuthenborg eee roue Lise Gjorslev 

a b a b a b a b a b 

Prentice (Markfrk.) 0 4 0 0 0 1 13 16 1 
Lerchenborg. ... 0 0 0 0 0 0 12 13 sl 
Halleis-,....... 0 1 1 1 — — u _ — 
Goldthorpe .... 0 0 0 0 _- — > —— ete 
<< a RENDTE, 0 0 0. 0 == En ger den = Mie 
RER. 6 8 DERNED — ge Lu 
Impenal 24-303: 8 11 14 16 = ur ee Pe 


— 300 — 


Det ses heraf, at Angrebet kun har været fremtrædende i 
x B og Imperial (særlig det sidste) fra Knuthenborg og Kristians- 
minde, samt i de to Sorter fra Wedellsborg. Det sidste Tilfælde 
viser en meget stor Paavirkning fra Avlsstedet; al Udsæden for 
1898 af disse to Sorter avledes jo i 1897 paa eet Sted (Vejenbrod) 
og er i 1899 saaet under nøjagtig ens Betingelser. 

Gruppe III: Alt 2radet Byg fra Erh. Frederiksen var - stribe- 
sygefrit; der fandtes i det 6radede kun 1 syg Plante i den ene 
Parcel. 


I Tilslutning til disse Forsøg skal jeg meddele et Uddrag af 
Statskonsulent K. Hansens og mine lagttagelser over Sygdommens 
Optræden paa forskellige Forsggsmarker. Sygdommens Intensitet 
er bedgmt efter Skon og hentort til Klasserne O—III som ved Hel- 
minthosporiosen. 


Lyngby. 1.Juli 1898. Efter Iagttagelser, velvillig overladte 
mig til Publikation af Statskonsulent K. Hansen. 

0: Prentice, Stensgaard, Lerchenborg, Chevalier, Hannah (Tid- 
ligt og Sildigt), 2radet Ørslev, Goldthorpe, Imperial, 6radet (enkelte 
Stammer). 

I: Imperial (Erh. Fr.), 6radet (de fleste Stammer). 

Il: 2radet fra Sorensen, Fredensborg (en nutans-Form). 

UI: Hvidt storavnet (Kongebyg, anvendt i mit Forsøg 1899). 


Landbohg@jskolens Undervisningsmark. 4. Juli 1898. 
0: Hallets, Stensgaard, Lerchenborg, Annat, Prentice, 2radet 
Sort, 2radet Nogent, Goldthorpe, Imperial, Storavnet, Sort 2radet 
‘ Gaffel, Nepal, 6radet (forsk. Stammer). 
II: Viftebyg, 2radet 1 Saatidsforsgget Ce Chevalier-Form). 


Tystofte. 27. Juni 1898. 

0: Prentice, Chevalier, Hallets, Hannah, Lerchenborg, 2r. dansk 
(flere Stammer), Vifte, Imperial (Erh. Fr.), 6radet (enkelte Stammer), 
6radet Vinterbyg (2 Stammer). 

I: 2radet Ørslev, Imperial, Sort storavnet, 2radet Sort, 6radet 
(enkelte Stammer). 

Il: Hvidt storavnet, 6radet (flere Stammer). 

III: 6radet (flere Stammer, deriblandt 6radet fra Quedlinburg, 
der benyttedes i mine Forsøg i Lyngby 1899), 6radet Vinterbyg (to 
Stammer). 


— 301 — 


Askov (Ler- og Sandmark), Knoldgaard (Mose). 
I det hele forsvindende lidt eller ingen Stribesyge. 


Knuthenborg. 30.Juni 1898. 

0: Prentice, Chevalier, Hallets, Stensgaard, Lerchenborg, x 4, 
x B. 

I: Imperial (Erh. Fr.), 6radet (en Sort). 

II: Imperial (norsk), 6radet (tre Sorter). 


Kristiansminde. 19. Juli 1898. 
0: som Knuthenborg. 

I: alt 6radet. 

II: Imperial. 


Tystofte. 28. Juni 1899. 

0: Prentice, Stensgaard, Chevalier, Hannah, Hallets, 2radet 
Ørslev, Goldthorpe, x A, Gaffel, 2radet dansk, 6radet (enkelte 
Stammer). 

I: Prentice (en enkelt Stamme), Imperial, Vifte, 2radet Sort, 
2radet Dansk (enkelte Stammer), 6radet (talrige Stammer). 

II: Sort storavnet, 6radet (enkelte Sorter). 

IT: Hvidt storavnet, 6radet (Quedlinburg). 


Landbohojskolens Undervisningsmark. 5. Juli 1899. 

0: Annat, Prentice, Lerchenborg, Hallets, Goldthorpe, Imperial, 
2radet Sort, 2radet Nogent, 2radet Sort Gaffel, Nepal, 6radet (flere 
Stammer). | 

I: Stensgaard, Blaalig 6radet, 6kantet. 

Il: Viftebyg, Hvidt storavnet. 


Knuthenborg. 30. Juni 1899. 

0: alt 2radet (Undtagelse ndfr.), 6radet Vinterbyg (1 Stamme). 

I: Imperial. 

II: 6radet (4 Vaarbyg-, 1 Vinterbygstamme). 

Ul: Webbs new universal (en nutans-Form; nyindfort fra 
England). 


Kristiansminde. 17.Juli 1899. 

0: næsten alt 2radet, 6radet Vinterbyg (1 Stamme). 
IT: Imperial, 6radet (saavel Vaar- som Vinterbyg). 
Il: Webbs new universal. 


— 302 — 


Sammenfattes alle Iagttagelser, vil man se, at der lige saa lidt 
som for Helminthosporiosernes Vedkommende kan fastslaas nogen 
absolut Lov for de forskellige Sorters og Varieteters Modtagelighed ; 
for de almindeligere Formers Vedkommende synes den at folge den 
Regel, at „nikkende“ Former bliver mindst, ,oprette“ 
mere og 6radede mest angrebne af Stribesyge, altsaa det 
omvendte af, hvad der var geeldende for Helminthosporiosen. Dette 
bekræftes ved Iagttagelser i Marken; i 1898 undersøgte jeg 48 
Marker med 2radet Byg; af disse var 38 fri for Stribesyge, i 10 
fandtes den i forsvindende Mængde; af 12 undersøgte 6radede 
Marker var 9 stærkt befængte med Sygdommen, kun 3 var fri 
eller nogenlunde fri; af 4 Marker med Vinterbyg (6radet) var 2 
stærkt angrebne; i Kobenhavnsegnen finder man talrige Angreb i 
Marker med 6radet Byg, som her dyrkes almindelig, men ingen i 
Yradet Byg. 

Imidlertid spiller Avlsstedet ogsaa en betydelig Rolle, idet det 
kan betinge, at en Sort, der ellers ikke angribes, kan blive stærkt 
medtaget (se det paa Wedellsborg i 1898 avlede Byg, S. 299). 

I Modsætning til de sekundære Helminthosporioser synes Aar- 
gangen ikke at spille nogen Rolle for Stribesygen (se især 1899). 


4. Præparation af Udsæden. 


Ved Glostrupforsgget 1896 iagttog E. Rostrup (53, 133), at 
Stribesygen i de Parceller, hvor Udsæden var afsvampet (se K. 
Hansen 19, 114), var stærkt reduceret (under 5—7 pCt.). Heller 
ikke paa dette Punkt stemmer mine Iagttagelser hermed; efter 
Blaastensbejsning fandt jeg i en Parcel af 59 Planter de 5 angrebne 
(eller c.8 pCt.), efter Varmtvandsbejsning af 157 Planter 17 syge 
(c. 11 pCt.). Herefter maa Grunden til Uoverensstemmelsen (baade 
i dette og det tidligere Tilfælde) antagelig søges i Mangelen paa et 
tilstrækkeligt Antal Optællinger; man ser heraf, hvor overordentlig 
varsom man maa vere ved at drage Siutninger af Iagttagelser i 
Markforsog. Den ufuldkomne eller udeblevne Virkning af Præpara- 
tionen maa sandsynligvis, som af Rostrup anf. St. bemærket, 
skyldes en mangelfuld Udførelse af Bejsningen (smlgn. de nedenfor 
meddelte Resultater). 

Til nærmere Belysning af dette vigtige Spørgsmaal har jeg ud- 
fort nogle Forsøg paa Landbohøjskolen i 1897 og 1898, parallele 
med de tidligere omtalte om Bejsningens Virkning paa den primære 
Helminthosporiose (S. 246 ff); om Metoderne se det der meddelte. 


— 303 — 


Forsøg I. 1897. Gradet Byg fra Glostrupforsaget 1896. 11 
Parceller med upræpareret Byg gav overalt Stribesyge, 9—14 An- 
greb pr. Parcel; af 6 Parceller, hvor Udseeden var præpareret med 
varmt Vand med forudgaaende Udblodning, var 5 stribesygefri, 1 
med 2 Angreb; 1 Parcel, hvor der var anvendt Varmtvandsbehand- 
ling uden Udbledning, var ogsaa stribesygefri. 

Forsøg II. 1898. Gradet Byg fra Glostrup 1897. Der fandtes 
af Angreb pr. Parcel: 


Saaet 4. April Saaet 20. April 
Behandling | 

a b a b 
53°.med Udblodning .... 0 0 0 il 
439 do. ach — — 5 7 
109 do. THE — — 3 11 
53° uden Udblodning .... 2 3 4 7 
43? do. ek: — — 7 8 
10? do. ORE RØRE — — 4 13 
Wipteeparerets Le... - ET UE Re 16 


Efter Udseed den 29. April var der efter Behandling med varmt 
Vand + Udbledning ingen Angreb at finde, medens det upræpa- 
rerede havde 18 til 25 Angreb pr. Parcel. Det ses heraf, at den 
Jensenske Varmtvandsmetode (med Udbledning) fuldstændig kan 
hindre Stribesygens Fremkomst. De paagældende Parceller er re- 
viderede flere Gange, saa at næppe nogen syg Plante er undgaaet 
min Opmærksomhed; derimod blev de øvrige Parceller undersøgte 
vel sent; flere Angreb er her sikkert blevne oversete, hvilket let 
kan ske paa det Tidspunkt; Følgen er bleven de i flere Tilfælde 
meget smaa Tal for Angrebets Styrke. Det ses dog, at en Bejs- 
ning med Vand paa 53° uden forudgaaende Udblødning er ret 
uvirksom, eller ikke fuldstændig paalidelig (4. April), samt at de 
øvrige Behandlinger ingen kendelig Virkning har haft. 

I 1898 fandt jeg endvidere, at Bejsning med Kobbervitriol efter 
Kühn og Svovlkalium efter Kellermann-Swingle gav gode 
Resultater (0—2 Angreb pr. Parcel); derimod gav Ceresbejsning 
intet Udslag (11—16 Angreb pr. Parcel). 

Selv om disse Bejsningsforsøg langtfra kan anses for afslut- 
tende, ses det dog, at man ved visse Bejsningsmetoder 


— 304 — 


kan nedstemme Stribesygemængden til 0 eller et Mi- 
nimum. | 


5. 


Udsædens Alder synes ikke at spille nogen Rolle for Syg- 
dommens Fremkomst. Saaledes fandt jeg rigelig Stribesyge i 1898 
efter Udseed af Byg, avlet 1896 (fra Amager, Slangerup, Brørup, 
Borkop, Lophave, Aarup og i Sortehavsbyg). Endvidere fandt jeg 
den 4. Juli 1898 paa Landbohgjskolens Undervisningsmark Stribe- 
syge i ret rigelig Mængde i Chevalierbyg, avlet 1896, 1897 og 1898, 
i mindre Mengde i den tynde Bestand af samme Byg fra 1895. 
Heraf fremgaar det tillige, at Udslaget af sildig Saaning (S. 297) ikke 
kan skyldes den Omstændighed, at Udsæden da er ældre end ved 
den tidligere Saaning. 

Ej heller Saamengden synes at have nogen Betydning. I 
Lyngby saaedes 16. April 1899 dels normal Mengde (1000 Korn 
pr. Parcel), dels den dobbelte Mængde (2000 Korn pr. Parcel). Der 
fandtes den 3. Juli (Optælling i øverste Række for hele Parcellen, 
i nederste for 4/4  M.): 


Andre Faktorer. 


Kongebyg 6radet Byg 
Saamængde 
pr. Parcel |Pl. ialt Syge pCt.Syge  |Pl. ialt! Syge pt. Syge 
alb alb|a|b |Middel|a|b a|b| a | b | Middel 
| 
1000 Korn. . 1602628! 18 24 | 3.0 | 3.8 3.4 552/608 27145) 49) 74) 6.1 
2000 — .. |237959| 7| 9] 30/35) 32 lis1263) 51141 28! 58! 40 
| 


For Kongebyggets Vedkommende kan der ikke paavises noget 
Udslag, for det 6radede er der et ringe Udslag, som dog sikkert 
skyldes Forsøgsmaterialets Uensartethed (4.9 og 7.4 mod 2.8 og 5.3): 

Derimod kunde Forfrugten efter nogle Optællinger i Glo- 
strupforsøget 1896 synes at have Betydning. Efter Saaning 6. Maj 
fandtes af Angreb paa samme Åreal: 


| Forfrugt | a b c Middel 
Roer ..! 49 51 - 59 53.0 
Rug. . #26 Ag 44 37.7 


— 305 — 


Forskellen i Angrebets Hyppighed er saaledes utvivlsom; der- 
imod er det meget tvivlsomt, om man vilde finde en tilsvarende 
Forskel i Procentmeengden af syge Planter; efter Roer var Be- 
standen langt tættere og kraftigere end efter Rug (se ogsaa K. 
Hansen, 19, 117), og Forskellen mellem Sygdomsmængderne er 
næppe større, end at den vil kunne forklares herved '). 


B. Sygdommens Oprindelse. 


I Kap. I fremdroges de Ejendommeligheder, hvorved Stribe- 
sygens Forlob og Symptomer mindede om Brandsygdommene hos 
Sæden. Det staar nu tilbage at undersøge, om dens Oprindelse er 
en lignende. Særlig ved Brefelds Undersøgelser er det jo slaaet 
fast, at Brandinfektionen kun kan finde Sted i Spiringens aller- 
forste Dage, og at Planterne derefter er immune mod ydre Infek- 
tion; alle Brandsygdommens Symptomer frembringes derfor ved en 
indre Infektion fra det i Stængelspidserne vegeterende Ustilago 
(Tilletia-, Urocystis-)-Mycel; Planterne bliver altsaa genneminficerede 
ligesom ved de primeere Angreb af Phytophthora infestans, Tubur- 
cinia Trientalis og Puccinia suaveolens; Modsætningen til disse An- 
greb viser sig derved, at de sekundære Mykoser falder bort; Sædens 
Brandsygdomme er udelukkende primære. 

I det foregaaende (S. 127 f.) er det vist, at Betingelserne for 
en stadig fortsat indre Infektion er til Stede hos Stribesygen; i de 
syge Planters Veekstpunkter fandtes jo overalt levende Mycel af 
I. gramineum, som trængte ind i alle ny anlagte Blade o.s.v. 
Herved forklares let Lovmeessigheden af Angrebene paa de enkelte 
Skud. Den Omstændighed, at alle Skud paa samme Plante er an- 
grebne, kan neeppe forklares paa anden Maade end ved at antagé, 
at Kimen har været inficeret; Sideskuddene maa nemlig være in- 
ficerede fra det Øjeblik, da de blev anlagte paa Hovedskuddet, og 
dette sker som bekendt i Spiringens forste Tid. Ved disse Betragt- 
ninger vises vi tilbage til Spiringen som den Tid, da Stribesyge- 
infektionen sandsynligvis finder Sted. 

At man ved en kunstig Infektion af Kimen kan frembringe 
Planter med Stribesygesymptomer viser folgende Forsgg. Det blev 
foretaget sammen med det S.262f. omtalte Infektionsforsag med 
IH. teres; Objekterne var de samme, ligeledes Infektionsmetoden; 
Infektionsmaterialet var Bladstumper af Stribesygeplanter (6radet 


1) Smlgn. Angivelserne om Bygbrand hos J.L. Jensen (25, 22 f.). 


— 306 — 


Byg), som i fugtigt Rum havde dannet rigeligt Luftmycel; der in- 
inficeredes den 93. November 1899 4 > 25 afskallede Korn, dels 
varmtvandsbejsede, dels upræparerede af Halletsbyg fra Wedells- 
borg 1898, den 24. November 6 >< 25 Korn af 6radet Byg fra Nak- 
skov 1898, behandlede paa samme Maade. Ellers var Forsggets 
Gang som 8. 262 beskrevet. Den 2. Februar revideredes hele For- 
søget; Planterne havde da 2 helt, 1 halvt udfoldet Blad; enkelte 
af dem havde blege Striber og Skjolder paa iste, 2det og 3dje 
Blad eller kun paa 2det og 3dje; paa disse syge Planter udvik- 
ledes der i fugtigt Rum rigeligt løst Luftmycel og korte Helmintho- 
sporium-Konidier. Ved Angrebene paa 2det og 3dje Blad afveg 
disse Planter fra de med Helminthosporiose befængte; endvidere 
afveg Angrebet ved sin blegere Karakter og ved Svampens Forhold 
i fugtigt Rum; det kan derfor næppe være tvivlsomt, at vi her har 
med stribesyge Planter at gøre. Antallet af saadanne Planter 
pr. Urtepotte (à 18—25 Planter ialt) var den 2. Februar 1900: 


Planter med Stribesygesymptomer 
Kornene | Inficerede med Hallets Byg Gradet Byg 

a b C a b C 
Ikke bejsede, afskallede . | H. gramineum 1 2 — de Te 2 
Bejsede do... 1... nr... do. nogle tvivlsomme! 1 1 

Angreb 

Ikke bejsede, do. .... H. teres 0 0 0 0 0 — 
Bejsede,. dor, case do. 0 0 0 0 DURE 
Ikke bejsede, do. .... uinficerede 0 O — 0 0 — 
Bejsede, do a. do. 0 O — 0 O° — 
Ikke bejsede, ikke afskall. do. 0 O — 0 0 — 
Bejsede, do......... do. 0 QO — 0 0 — 


Infektionen med Helminthosporium gramineum har altsaa givet 
10 positive Resultater af ec. 200—250, medens alle Infektioner med 
H. teres og alle uinficerede Korn gav stribesygefri Planter. Heraf 
ses, 1) at Stribesygen kan fremkaldes ved Infektion af 
Kimen, 2) at Varmtvandsbehandlingen heller ikke im- 
muniserer mod Infektionen med H. gramineum, 3) at H. 
teres lige saa lidt kan frembringe Stribesyge som AH. gra- 
mineum primær Helminthosporiose, et yderligere og afgørende 


— 307 — 


Bevis for de to Svampes Artsforskel. Sygdommens Symptomer er 
vel ikke saa karakteristiske, som naar den optreeder i det fri, men 
de var ganske overensstemmende med de mere afblegede Fæno- 
mener, der iagttages paa de Stribesygeplanter, som jeg af og til 
har set optreede spontant i Veeksthuset. 

Hvilken Betydning har nu dette Forsøg for Forstaaelsen af 
Sygdommens Optreeden i det fri? Det viser egentlig kun, at de 
Angreb, der viser sig allerede paa de første Blade (smlgn. Tavle 1, 
Fig. 1 og 10), kan skyldes en Kiminfektion. Ser vi foreløbig 
bort fra de ovenfor (S. 305) fremsatte Betragtninger, kunde man 
maaske antage, at de meget sent optrædende Angreb, som Fig. 3 D 
(S. 119)), kunde skyldes en senere Infektion. At det skulde være saa, 
er paa Forhaand ret usandsynligt, naar man ser hen til, at saadanne 
Angreb er iagttagne i den torre Sommer 1899, da Konidiedannelsen 
var saa yderst sparsom, og Betingelserne for Spiringen af de en- 
kelte tilstedeværende Konidier ikke var til Stede. Det afgørende 
Bevis i Sagen faas imidlertid ved Pra&parationsforsagene (S. 303); 
da Varmtvandsmetoden hindrer Sygdommens Fremkomst, ikke immu- 
niserer mod senere Smitte og dræber Mycel og Konidier af A. grami- 
neum (S. 207), som maatte findes i eller paa Kornets Skal, maa 
alle Stribesygeangreb antages at skyldes en Infektion 
af Kimen med Mycel eller Konidier, der findes i det 
udsaaede Byg; disse Sygdomsspirer maa antagelig især veere til- 
stede under Avnerne, da en Udbledning af Udsæden er nødvendig 
for Sygdommens fuldstændige Udryddelse. De i de anførte Forsøg 
med bejset Udsæd optrædende ganske enkelte syge Planter svækker 
næppe Rigtigheden af vor Slutning, da de sandsynligvis skyldes 
Forsøgsfejl, som ved Markforsøg let. kan indsnige sig trods al an- 
vendt Omhu. 

Endelig staar der et Spørgsmaal tilbage: Hvilken Skæbne faar 
de paa de syge Planter dannede Konidier? De der dannes og 
spredes under Byggets Blomstring og Modning vil let kunne trænge 
ind i de normale Planters Korn (efter Analogien med den nøgne 
Bygbrand og H.teres), hvor de maaske spirer og danner Mycel; i 
hvert Fald ligger Svampen i Dvale sammen med Kimen, naar Kornet 
er indtørret, og kommer i Aktivitet igen under Spiringen. Foruden 
disse Konidier, der tjener til Svampens Bevarelse fra Aar til Aar, 
udvikles der jo andre paa tidligere Tidspunkter, da Skridning og 
Blomstring endnu ikke er begyndte; hvilken Opgave har disse Ko- 
nidier? Ved Infektionsforsøgene i Kap. II (S. 192 ff.) viste det sig jo, 


— 308 — 


at H. gramineum kunde frembringe Bladpletter paa udvoksne Blade; 
man kunde da antage, at den i det fri kunde gore det samme paa 
de stribesygefri Planter og altsaa optræde som Tuburcinia og 
Tidselrusten; der er dog næppe Sandsynlighed derfor, naar man be- 
tænker, hvor usikker denne Infektion var, tiltrods for, at der blev 
gjort alt for at sikre et positivt Resultat, og hvor yderlig ringe 
Muligheden maa vere i det fri, hvor Forholdene langt mere mod- 
virker en Infektion; hertil skal jeg føje, at jeg paa stribesygefri 
Planter aldrig har fundet andre Helminthosporioser end de af H. 
teres fremkaldte. Vi maa derfor antage, at #. gramineum kun 
forekommer paa de stribesyge Planter; sammenholder vi 
det med det ovenfor fremførte, ses det, at Stribesygen i alle 
Henseender er analog med Brandsygdommene. | 


H. gramineum’s Kreslob er da meget simpelt: Ved de paa 
de stribesyge Planter dannede Konidier overfores Svampen til de 
sunde Planters Korn, med hvilke den atter fores paa Marken; 1 
Spiringsperioden trænger Hyferne ind i Kimplanten, genneminficerer 
denne, baner sig Vej til alle Vækstpunkterne og følger Planten 
under dens Vækst; som Folge heraf fremkommer der de ejendom- 
melige Stribesygesymptomer; naar Mumifikationen er begyndt, og 
gunstige Forhold ellers indtræder, danner Svampen atter Konidier, 
hvormed Kresløbet er afsluttet. 

Da de første synlige Udslag af Stribesygen optræder i meget 
forskellige Aldre af Bygplanterne, bliver Inkubationstiden meget 
variabel, fra c. 14 Dage til 2—91;; Maaned for Vaarbyg, for Vinter- 
byg 6—7 Maaneder, da Symptomerne ikke viser sig før Foraaret. 

Ogsaa H.gramineum kan jo trives paa dødt Substrat; om det 
har nogen Betydning for dens Optræden i det fri, ved jeg ikke; 
i hvert Fald kender jeg ingen Fænomener, der nødvendiggør en 
saadan Forklaring. | 


De her meddelte Undersøgelser og Betragtninger giver altsaa 
til Hovedresultat, at to saa neerstaaende Svampeformer som H. 
teres og H. gramineum frembringer Sygdomme, der er saa forskel- 
ligartede som Rust og Brand. Paa et enkelt Punkt er der dog 
en betydelig Lighed; begge Former kan inficere den spirende, 
Kim og frembringe en Mykose hos den fremkomne Plante; medens 
denne Mykose for den ene Arts Vedkommende kun ødelægger det 


> AG: | 


SER NG 


ENS: 


— 309 — 


forste Blad og skaaner de folgende, bliver den for den andens 
Vedkommende skæbnesvanger for Individets Eksistens. Til denne 
Lighed i Oprindelsen af den primære Helminthosporiose og Stribe- 
sygen slutter sig en Lighed i deres Forhold overfor ydre Kaar; 
jeg skal her særlig minde om Saatidens Indflydelse paa Sygdom- 
menes Fremkomst; da nu andre Sygdomme, f. Eks. Havrens Støv- 
brand, i sit hele Forløb saa nøje stemmer med Stribesygen, ligger 
den Tanke nær, at en saadan Sygdom overfor samme Faktorer 
forholder sig paa samme Maade. For at prøve dette har jeg fore- 
taget en Række Saatidsforsøg med en stærkt brandet Havreform !), 
saaledes i Lyngby 1899 samtidig med de oftere refererede Bygfor- 
søg; sættes de højeste procentiske Sygdomsmængder i hver For- 


søgsrække = 100, og beregnes det øvrige derefter, faas: 
Date for Stribesyge Prim. Helminthosporiose | Støvbrand 
Saaning a FRE TER | VE = R i Be 
x 6r. Byg Kongebyg Kongebyg | Prenticebyg | Skotsk Havre 
FARE AIN 91 100 | 94 | ots a 0 
KER 100 65 | 83 | 100 | 0 
1. April . . BE ot | SAME 100 7 7! ST 9 
AG ERR 42 a, ee, 2 
LM 3 ie) 1000 CH 70 
TNA 6 {ona Ae al 37 | 74 
eu 0 | 0 | 10 | 7 | 100 
1 ss Cane o | 3 14 52 
rues; 0 0 | 0 0 _ 


Medens Stribesygen og Helminthosporiosen væsentlig er ens, 
blot med den ubetydelige Afvigelse, at den sene Saatid gor sig tid- 
ligst gældende for Stribesygens Vedkommende, viser Stovbran- 


mem det drametralt modsatte Forhold, at det tidligst 
saaede giver minäst, det sildigt saaede mest Brand; 
da dette Forsøg er overensstemmende med andre Havrebrandforsog, 


viser det, i hvor hoj Grad Betingelserne for Fremkomsten af ens- 
artet forlobende Sygdomme er forskellige, naar Parasiterne er vidt 
forskellige. 


!) Nermere Detaljer vil findes i en Afhandling i 7de Bind af „Tidsskrift for 
Landbrugets Planteavl". 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 21 


ee = 


Kap. VI. 
Sygdommenes geografiske Udbredelse. 


Da der i Litteraturen foreligger saa overordentlig faa genkende- 
lige Diagnoser af de her behandlede Sygdomme, vil det Billede, 
man for Øjeblikket kan danne sig af deres geografiske Udbredelse, 
blive meget ufuldkomment. Jeg maa derfor især holde mig til, 
hvad jeg har iagttaget paa mine Ekskursioner her i Landet; et 
Supplement hertil har jeg faaet ved Undersøgelse af Landbohgj- 
skolens og Dr. E. Rostrups Herbarier, som Dr. E. Rostrup vel- 
villig har givet mig Lejlighed til at benytte!). 

De sikre Findesteder for Sygdommene efter den her hævdede 
Opfattelse er folgende: 


A. Stribesygen. 


Danmark: Sjælland: Egnen umiddelbart ved København 
(meget almindelig i 6radet Byg), Taastrup, Ishøj, Glostrup, Senge- 
løse, Ledøje, Herlev, Gladsakse, Budinge (E. R.), Vangede, Lyngby, 
Virum, Vejenbrød, Hammersholt (E. R.), Tisvilde, Rørvig, Algistrup, 
Mineslund, Mullerup, Valbygaard, Sorø, Bjernedegaard, Tystofte, 
Holsteinborg. 

Amager (flere Steder). 

Møen: Liselund (E. R.). 

Lolland: Knuthenborg, Dannemare, Nakskov. 

Langeland: Biskopstorp, Faarevejle. 

Fyn: Kerteminde (E.R.), Broholm, Klingstrup, Tiselholt, Mae- 
gaard. 

Jylland: Kolding, Kristiansminde (E.R. og Forf.), Engelsholm, 
Aalborg, Nørre Sundby, Knoldgaard, Gaardbogaard (Jørgen Larsen 
i E. Rostrups Herbarium), Blaavand, Billum, Oxbøl, Askov. 

Færøerne: Svinø (Effersø i E. Rostrups Herbarium). 

Hertil maa efter al Sandsynlighed regnes alle de Lokaliteter, 
hvorfra det stribesyge Byg i Forsøget S. 198 f. stammer, hvorved. 
Lokaliteternes Antal vil blive væsentlig forøget. 


') „E.R.* efter Lokalitetsangivelsen betegner, at de syge Planter er samlede: 
paa paagældende Sted af Dr. E. Rostrup. 


bla: dé 
xt eo 


— 311 — 


Sverige: Ultuna (v. Post: 45), Stockholm (Eriksson: 12). 
Jeg har selv set Sygdommen optræde i Mængde paa Experimental- 
fältet ved Stockholm, samt ved Svalöf; Statskonsulent K. Hansen 
har meddelt mig, at han paa en Rejse i Sydsverige har set den 
flere Steder. 

Tyskland: Bonn (Caspary hos Rabenhorst: 47, Nr. 332). 
I „Kaiserl. Gesundheitsamt*s Herbarium, som jeg ved Geh. Reg.rath, 
Dr. Frank’s Velvilje har haft Lejlighed til at gennemgaa, findes 
Sygdommen fra et Par andre Lokaliteter. 

Holland: Groeningen (Ritzema Bos: 6, 42). 

I England er Sygdommen saavidt mig bekendt ikke iagttagen. 
Efter Meddelelse fra Dr. G. Massee findes der i Kew-Herbariet hver- 
ken H. gramineum elier H. teres fra England; da jeg flere Gange har 
fundet Stribesygen i Mængde i nyindfort engelsk Byg (som f. Eks.: 
Webbs new universal, avlet i England 1898 (5. 301)), maa jeg for- 
mode, at den findes i Landet, men ikke hidtil er bleven bemærket. 

Forenede Stater i Nordamerika... Iowa (Pammel: 
43, 96). 


B. Byg-Helminthosporiosen. 


Danmark: Sjælland. Kobenhavnsegnen (almindelig, E. R. og 
Forf.), Taastrup, Ishøj, Glostrup, Herlev, Gladsakse (E. R.), Lunde- 
gaard, Vangede, Lyngby, Hummeltofte, Virum, Bagsveerd, Ruders- 
dal, Nivaa, Vejenbrod, Hammersholt (E.R.), Helsinge, Tisvilde, 
Rørvig, Klint, Hgibygaard, Holbæk, Tudse, Løvenborg, Regstrup, 
Daurupgaard, Algistrup, Egemark, Lerchenborg, Svebølle, Forsinge, 
Vesterbygaard, Mullerup, Bøstrup, Slagelse, Sorø, Bjernedegaard, 
Næsbyholm, Korsør, Skelskør, Tystofte, Sandved, Holsteinborg, 
Sallerupgaard og talrige Steder i Egnen mellem Dalby, Gisselfelt 
og Fakse. 

Falster: Orehoved. 

Lolland: Maribo, Knuthenborg, Dannemare, Nakskov. 

Langeland: Biskopstorp, Faarevejle. 

Fyn: Heldagergaard (Hedegaard i E. Rostrups Herbarium), 
Gudme, Broholm, Tiselholt, Klingstrup, Maegaard. 

Jylland: Engelsholm, Kristiansminde, Hessel, Grenaa, Ryom- 
gaard, Aalborg, Norre Sundby, Vodskov, Langholt, Knoldgaard, 
Vester Hassing, Gaardbogaard, Hulsig, Skive (J. Lind i E. Rostrups 
Herbarium), Holstebro, Bordrup, Blaavand, Askov, Sender Felding, 

21* 


— 312 — 


Herning, Gedhuset paa Karupfladen, Silkeborg, Ormstrup, Bjer- 
ringbro. 

Sverige. Stockholm. Svalöf. 

Tyskland. Württemberg (Kirchner: 29, 24); i „Gesundheits- 
amt“s Herbarium findes Eksemplarer fra et Par andre Lokaliteter; 
hos Prof. Hollrung i Halle har jeg endvidere set Eksemplarer fra 
Magdeburg. 

Ostrig-Ungarn: Wien, Oedenburg, Hannah og talrige andre 
Steder (Hecke: 20 og 20a, 349). 

Italien: Padova (Saccardo: 54, 833). 


C. Havre-Helminthosporiosen. 


Danmark: Sjælland. Kobenhavnsegnen, Glostrup, Herlev, 
Mørkhøj, Vangede, Bagsværd, Lyngby, Virum, Nivaa, Helsinge, Tis- 
vilde, Hørbygaard, Løvenborg, Regstrup, Daurupgaard, Algistrup, 
Lerchenborg, Svebølle, Forsinge, Vesterbygaard, Sæbygaard, Bøstrup, 
Slagelse, Bjernedegaard, Næsbyholm, Korsør, Skelskør, Tystofte, 
Dalmose, Holsteinborg, Sallerupgaard, talrige Steder mellem Dalby, 
Gisselfelt og Fakse. 

Lolland: Knuthenborg, Dannemare. 

Langeland: Biskopstorp, Faarevejle. 

Fyn: Broholm. 

Jylland: Engelsholm, Kristiansminde, Aalborg, Langholt, Knold- 
gaard, Askov, Ormstrup. 

Tyskland: Schlesien (Eidam: 10) og enkelte andre Steder 
(Frank u-Sorauer: 17). 

Østrig: talrige Steder (Hecke: 20a, 349). 

Holland: flere Steder (Ritzema Bos:.7, 138). 

Belgien (Marchal: 39). 

Italien: Pavia (Briosi e Gayara: 9 Nr 30), 


Hertil slutter sig en Del Optegnelser om Forekomst af Helmin- 
thosporium paa Byg: i Norge (Schoyen, 59a), mange Steder i 
Tyskland (Eidam: 10, Schröter: 59, Frank u.Sorauer: 17), 
i Östrig-Ungarn (v. Thümen: 63 og Hirschmann: 21) ogi 
Belgien (Marchal:39% 

Da de anforte danske Lokaliteter næsten er alle de, hvorfra 
jeg har Optegnelser om Sygdomme hos Sædarterne eller indsamlet 
Materiale i mit Herbarium, og da jeg mindes at have set de omtalte 


— 313 — 


Sygdomme mange andre Steder, kan de sikkert betegnes som over- 
ordentlig almindelige i Danmark; der er næppe mange Havre- eller 
Bygmarker, hvor man vil sage dem forgæves. De i det hele ret 
faatallige Angivelser om Forekomsten i Udlandet maa herefter 
sandsynligvis forklares ved mangelfuld Undersøgelse"), da der næppe 
er nogen Grund til at antage, at Danmark i særlig Grad skulde. 
egne sig for disse Parasiters Trivsel. Det vil snarere vise sig, at 
de er konstante Ledsagere af Havre- og Bygdyrkningen overalt i 
Verden; at de anførte Lokaliteter er saa vidt adskilte, kunde tyde 
herpaa. 


Slutning. 


De i det foregaaende meddelte Undersøgelsers Resultater kan 
sammenfattes til følgende Hovedpunkter: 


1) Hos Byg og Havre kan man skelne mellem 3 forskellige Syg- 
domme, der konstant ledsages af Helminthosporier, nemlig: 
Byggets Stribesyge, Byggets Helminthosporiose og Havrens Hel- 
minthosporiose. 


2) Disse Sygdomme stemmer overens i de patologisk-histologiske 
Forhold, men afviger ved Symptomer, Forløb og Optræden 
saaledes: 

a) Byggets Stribesyge: Angrebet er knyttet til enkelte Individer, 
der er jævnt fordelte i Marken og kan udgøre indtil 20 
—30 pCt. af Bestanden; de angrebne Individer er inficerede 
overalt; enten skrider de ikke, eller hvis de skrider, danner 
de lette Aks uden eller med yderst småa Korn. Angrebene 
paa de syge Blade har en stribeformet Ordning; naar Bladet 
er dræbt, er det tilbøjeligt til at spaltes paa langs; Blad- 
skederne bliver angrebne i hele deres Udstrækning. 

b) Byggets Helminthosporiose: Angrebet er meget varierende i 
sin Optræden; det kan optræde paa alle Blade af alle 
Planter i samme Mark; det optræder aldrig efter nogen be- 


1) Hvor der er paabegyndt mere systematiske Iagttagelser over Plantesyg- 
domme som i Tyskland (Frank u. Sorauer: 17) og Østrig (Hecke: 20a), 
er Antallet af Lokaliteter talrigst og stiger med Aarene. 


3) 


4. 


Sm 


OT 
Sr 


6 


ss” 


7 


— 


8) 


— 314 — 


stemt Regel hos det enkelte Individ. Skridning, Blomstring 
og Modning foregaar i det væsentlige normalt. Paa de 
enkelte Blade findes Sygdommen som isolerede Pletter 
uden nogen stribeformet Ordning; de enkelte Pletter be- 
staar ofte af smalle brune Længdelinjer, forbundne med 
korte Tværlinjer; de syge Blade spaltes aldrig paa langs; 
Bladskederne angribes ikke eller kun sparsomt. 

c) Havrens Helminthosporiose stemmer i det væsentlige over- 
ens med Byggets. De syge Bladpletter i Reglen med mindre 
kraftige Farver og altid uden de brune Linjesystemer. 

Disse Sygdomme foraarsages af 3 forskellige Helminthosporium- 

Arter, nemlig henholdsvis: H. gramineum Rabenh., H. teres 

Sacc. og H. Avenae (Br. & Cav.). 

Disse 3 H.-Årter er meget nær beslægtede, hvilket særlig viser 

sig i en nøje Overensstemmelse i Konidiernes Udvikling, Form 

og Bygning samt forskellige fysiologiske Forhold, som f. Eks. de 
ringe Fordringer til Kvælstofnærimgens Art og Forholdet over- 
for Temperaturen; ved sammenlignende Kulturforsøg paa dødt 
og levende Substrat viser der sig dog tilstrækkelige Skælne- 

mærker til at begrunde Artsadskillelsen (S. 307). 

Byggets Stribesyge fremkommer som Følge af en Infektion af 

den spirende Kim ved Mycel, der maa antages at findes mellem 

Avner og Kærne; Myceliet trænger ind til Bygplantens Stængel- 

spids og vandrer herfra ud i alle de Organer, som efterhaanden 

anlægges; Sygdommen er saaledes fuldstændig analog med 

Sædarternes Brandsygdomme; som disse maa den antages 

udelukkende at have sin Oprindelse fra Kiminfektionen. 

De primære Byg-Helminthosporioser har en lignende Oprindelse 

som Stribesygen; ved Infektion af Kimen fremkaldes kun An- 

greb paa første Løvblad. 

De sekundære Byg-Helminthosporioser skyldes alle Infektion 

fra Luften med Konidier, som er udviklede paa andre Helmin- 

thosporioser, i sidste Instans de primære. Som Følge heraf er 

Sygdommens Optræden meget afhængig af Betingelserne for 

Konidiernes Dannelse og Spiring, særlig Fugtighedsforholdene. 

De to Byg-Sygdomme er afhængige af forskellige Betingelser, 

især: 

a) Saatiden, som paavirker Stribesygen og den primære Hel- 

| minthosporiose saaledes, at de fremkommer rigeligst ved 
Saaning i en kold, sparsomt eller ikke ved Saaning i en 


9) 


10) 


11) 


— 315 — 


varm Periode. For den sidste Sygdoms Vedkommende 
skyldes dette den hgjere Temperatur i Spiringens allerforste 
Dage; ved Temperaturer over 20° synes Sygdommen ikke at 
kunne komme frem, et Resultat, der er saa meget mærke- 
ligere, som H. teres efter de foretagne Kulturforsag vokser 
hurtigst ved disse Temperaturer. — Saatiden synes derimod 
ikke at spille nogen tilsvarende Rolle for Fremkomsten af 
de sekundære Helminthosporioser. 

b) Godningstilforsel synes ikke at paavirke Stribesygen eller 
de primære Helminthosporioser; kvæfstofrig Gødning synes 
at fremme de sekundære Helminthosporiosers Fremkomst. 

c) Varietet og Avlssted spiller en stor Rolle for Sygdommenes 
Optræden, saaledes, at som Regel Gradet Byg og opret 
Yradet Byg angribes steerkt af Stribesyge, kun lidt af Hel- 
minthosporiose, medens nikkende Yradet Byg forholder sig 
omvendt; om Avlsstedets Indflydelse gælder ingen almin- 
delige Regler, det kan ofte i væsentlig Grad paavirke Varie- 
teternes Modtagelighed. 

d) Ved en Preparation af Udsæden efter den Jensen’ske 
Varmtvandsmetode kan man fuldstændig hindre Fremkom- 
sten af Stribesyge og primær Helminthosporiose. Naar 
Smitte fra Nabomarker ikke er udelukket, kan de sekun- 
deere Helminthosporioser ikke forebygges herved. 

En udpræget Pleomorfi er kun paavist hos H. teres, der for- 

uden Konidier kan danne Pyknider og Sklerotier; disse sidste 

maa antages at være umodne Peritecier af en Pleospora (Pyre- 
nophora-)-Art, som er nær beslægtet med P. polytricha Wall. 

Hos H. gramineum findes Antydninger, hos H. Avenae ikke 

Spor til Pleomorfi. 

Alle tre Arter trives meget villig paa en Reekke forskellige 

Substrater, er saaledes fakultative Saprofyter og kan af og til 

findes levende saprofytisk i Naturen; dette har dog ikke nogen 

Betydning for Forstaaelsen af deres Liv som Parasiter, lige 

saa lidt som deres Pleomorfi har det. 

De tre H.-Arter er almindelige overalt i Danmark og er iagt- 

tagne talrige andre Steder saavel i Evropa som i Amerika; 

ofte er Angrebene saa intensive (her i Landet dog kun paa 

Byg), at de sikkert har en ikke ubetydelig økonomisk Betyd- 

ning, hvis Omfang dog for Tiden ikke kan vurderes. 


es 


De eksperimentelle Undersøgelser, der danner Grundlaget for 
det her foreliggende Arbejde, er udførte i den kgl. Veterinær- og 
Landbohgjskoles plantefysiologiske Laboratorium og Væksthuse, paa 
Højskolens Undervisnings- og Forsøgsmark og påa Lyngby Forsøgs- 
station; for den rige Adgang til Forsøgsarbejde, som jeg har haft, 
og uden hvilken mine Undersøgelser ikke kunde være gennemførte 
påa en nogenlunde tilfredsstillende Maade, beder jeg herved D'Hrr. 
Lektor W. Johannsen, Gartner A. Bruun, Professorerne T. 
Westermann og C. V.Prytz og Statskonsulent K. Hansen mod- 
tage min hjeerteligste Tak. 

Ogsaa maa jeg rette en Tak til D’Hrr. Lektor, Dr. E. Rostrup, 
Professor, Dr. O. T. Christensen, Statskonsulent Fr. Hansen, 
Forsagsbestyrerne A.J. Hansen og N. P. Nielsen, Forsggsleder, 
Forpagter G. Sonne og Formanden for Kobenhavns Amts Landbo- 
forening, Professor V. Maar for den Liberalitet, hvormed de har 
stillet adskillige nødvendige Apparater og et rigt Forsags- og lagt- 
tagelsesmateriale til min Raadighed, samt til D’Hrr. Candd. mag. 
F. Weis og A. Didrichsen, Landbrugskandidat O. Christensen, 
Stud. mag. M. L. Mortensen og Stud. theol. OÖ. E. Ravn for den 
Hjælp, de har ydet mig ved det ofte ret vidtløftige Optællings- og 
Beregningsarbejde. 

Endelig maa jeg udtale min Tak til Landbrugsministeriet 
og Garlsbergfondet for de Understgttelser, som jeg har mod- 
taget. 


4. 


— 917 — 


Fortegnelse over den benyttede Litteratur. 


Aderhold, R.: Notizen über einige im vorigen Sommer beobach- 
tete Pflanzenkrankheiten. Zeitschrift fiir Pflanzenkrankheiten V, 1895. 
pe. 


De Bary, A.: Vergleichende Morphologie und Biologie der Pilze. 
1884. 


— : Über einige Sclerotinien und Sclerotienkrankheiten. Botanische 
Zeitung: 1886. p. 377. 

Bauke, H.: Beiträge zur Kenntniss der Pycniden. Nova Acta der 
Leop.-Carol. Akad. Bd.38. Nr.5. 1876. p. 443. 

Berlese, A. N.: Sur le développement de quelques champignons 


nouveaux ou critiques. Bulletin de la société mycologique de France. 
MI: 1892.  p..94. 


Ritzema Bos, J.: De bladvlekziekte der gerst, veroorzaakt door 
Helminthosporium gramineum Rabhst. Landbouwkundig Tijdschrift 
1898: 9:42. 

— : Phytopathologisch Laboratorium W. Gommelin Scholten. Ver- 
slag over de inlichtingen gegeven in 1899. Il. Ibidem. 1900. 
p. 126. 

Brefeld, O.: Untersuchungen aus dem Gesammtgebiete der My- 
kologie. XI. Die Brandpilze, II: Die Brandkrankheiten des Ge- 
treides. 1895. 


Briosi e Cavara: I funghi parassite delle piante coltivate ed util. 
Fasc. II—IV. 1889. 


. Bruhne, K.: Hormodendron Hordei. Zopf's Beiträge zur Physio- 


logie und Morphologie niederer Organismen. IV. 1894. p. 1. 


Eidam, E.: Das Vorkommen der Fleckenkrankheit auf Gersten- und 
auf Haferblättern. Der Landwirt. XXVIL 1891. p. 509. 


Eriksson, J.: Fungi parasitici scandinavici exsiccati. IV, 1886. 
— : Om en bladfläcksjukdom à korn. Botaniska notiser. 1887. 
Eriksson, J. u. Henning, E.: Die Getreideroste. 1896. 
Eschenhagen, F.: Über den Einfluss von Lösungen verschie- 
dener Goncentration auf das Wachstum von Schimmelpilzen. Stolp 1889. 
Frank, A.B.: Die Krankheiten der Pflanzen. Breslau 1880. 

— : Kampfbuch gegen die Schädlinge unserer Feldfrüchte. Berlin 
SOM 


17: 


— 318 — 


Frank u. Sorauer: Jahresbericht des Sonderausschusses fir Pflan- 
zenschutz. Arbeiten der deutschen Landwirtschafts-Gesellschaft : 
a) for 1894. Arb. Bd. 8, 1895. 


b) — 1895 —  — 19, 1896. 

c) — 1896. — — 26, 1897. 

d) — 1897. — — 29, 1898. 

e) — 1898. — — 38, 1899. 
Fuckel: Symbolae mycologicae. 1869. 
Hansen, K.: Beretning om ... 1 Sommeren 1896 ... anstillede 
Forsøg med Byg ... Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. IV. 


13982297105; 

Hecke, L.: Die Braunfleckigkeit oder Blattbraüne der Gerste, 
Wiener landwirtschaftliche Zeitung. 48. Jahrgang. 1898. p. 435. 
— : Ueber den Getreiderost in Oesterreich im Jahre 1898. Zeit- 
schrift für das landwirtschaftliche Versuchswesen in Oesterreich. Il, 
1809025249; | 


.Herzberg, P.: Vergleichende Untersuchungen über landwirtschaftlich 


wichtige Flugbrandarten. Zopf’s Beiträge zur Physiologie und Mor- 
phologie niederer Organismen. V. 1895. p.1. 

Hirschmann: Getreideschädlinge in Ungarn. Wiener landwirt- 
schaftliche Zeitung. 1891. Nr. 62. p.499. 

Hoffmann: Ueber den Flugbrand. Karstens botanische Unter- 
suchungen. 1867.43 p 192: 

Hollrung, M.: Die Verhütung des Brandes, insbesondere bei Gerste 
und Hafer durch die Saatkornbeize. Landwirtschaftliche Jahrbücher. 
Ba. 26,197 pp io 

Janczewski, E : Cladosporium herbarum. Rozpraw ... Akademi 
Umiejetnosci w Krakowie. XXVI, 1894 (m. fransk Resume). 
Jensen, J. L.: Nye Undersøgelser og Forsøg over Kornsorternes 
Brand. Meddelelser til Deltagerne i Feellesindkobet af undersøgt. 
Markfre i Foraaret 1887 (Markfrokontorets 15de Aarsberetning ). 
1888. 29,20: 

Jones: Report of the botanist. Ninth annual report of the Ver- 
mont Experiment Station (har ikke været mig tilgængelig. Citeret 
efter Referat i Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten VIII, 1898, p. 38). 
Karsten, P.A.: Finlands Mögelsvampar. 1892. 

Klebahn, H.: Ein Beitrag zur Getreiderostfrage. Zeitschrift für 
Pflanzenkrankheiten. VII. 1898. p. 321. 

Kirchner, O.: Braunfleckigkeit der Gerstenblätter. Zeitschrift für 
Pflanzenkrankheiten. I. 1891. p.24. 


30. 


31. 


32: 


34. 


38. 


39. 


46. 


47. 


io 


Kirchner u. Boltshauser: Atlas der Krankheiten und Beschä- 
digungen unserer landwirtschaftlichen Kulturpflanzen. J. Serie. Ge- 
treidearten (1896 ?). 

Kissling, E.: Zur Biologie der Botrytis cinerea. Hedwigia 1889. 
p. 227. 

Klein, L.: Ueber die Ursachen der ausschliesslich nächtlichen Spo- 
renbildung von Botrytis cinerea. Botanische Zeitung 1885. p. 6. 
Kühn, J.: Die Krankheiten der Kulturgewächse, ihre Ursachen und 
ihre Verhütung. 1858. 

— : Die Entwickelungsformen des Getreidebrandes und die Art 
des Eindringens der Keimfäden in die Nährpflanze. Bericht über 
die Sitzungen der naturforschenden Gesellschaft zu Halle. 1874. p.5. 


Lange, C.: Almindelig patologisk Anatomi. 1897. 


. Laurent, E.: Recherches expérimentales sur les maladies des plantes. 


Annales de l'institut Pasteur. XII. 1899. p. 1. 

Liebscher, G.: Der Verlauf der Stoffaufnahme und seine Bedeu- 
tung für die Diingerlehre. 1888. 

Mangin, L.: Recherches anatomiques sur la distribution des com- 
posés pectiques. Journal de botanique. 1893 (Særtryk). 

Marchal, E.: Rapport sur les maladies cryptogamiques, étudiées 
au laboratoire de biologie de l'institut agricole de l’état à Gembloux 
en 1894. Bruxelles 1895. Citeret efter Zeitschr. für Pflanzenkrank- 
heiten 1896. .p. 293. 

Meyer, F.J.F.: Pflanzenpathologie. Udgivet «af Nees v. Esenbeck. 
1841. 

Nägeli und Schwendener: Das Mikroskop. 1867. 
Oudemans: Observations mycologiques.  Koningklijke Akademie 
van Wetenschappen te Amsterdam.  Verslag van de Gewone Ver- 
gadering der Wis- en Natuurkundige Afdeling van 26. Juni 1897. 
Pammel, L. H.: New fungous diseases of Iowa. The Journal of 
mycology. VII. 1892. p. 95. 

Pfeffer, W.: Osmotische Untersuchungen. 1877. 

v. Post, H.: Om ,brunrandsjukdom* (en svampskada på korn). 
Kel. Landtbruks-Akademiens handlingar och tidskrift. 25. arg. 1886. 
po 347. 

Puchner: Untersuchungen an schwarzspitzigen Gersten. Zeitschrift 
für das gesammte Brauwesen. 20. Bd. 1897. Sp. 313 —15, 325 —97. 
Rabenhorst, L.: Herbarium mycologicum oeconomicum.  Editio 
move. Gent. IV. 1857, 


Ken 
QD 


60. 


300 


Kolderup Rosenvinge, L.: Om nogle Vekstforhold hos Slæg- 
terne Cladophora og Chetomorpha. Botanisk Tidsskrift. 18. Bind. 
FRYSE 20) 
Rostrup, E.: Oversigt over de 1 1887 indlobne Forespargsler an- 
gaaende Sygdomme hos Kulturplanter ...  Særtryk af Tidsskrift for 
Landoekonomi 1888. 

— : Samme Oversigt for 1885. Smstds. 1886. 

— : Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. Oversigt over 
d. K. D. Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. 1900. (Sertryk). 
— : Sygdomme hos Landbrugsplanter foraarsagede af Snyltesvampe. 
København 1893. | 

— : Meddelelse om nogle Forsøg vedkommende Sygdomme hos Byg. 
Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. IV. 1898. p.131. 
Saccardo, P.A.: Fungi Italici. 1877—1886. (Tab. 641—1120 
udkom i Juni 1881). 

— : Fungi veneti novi vel critici. Michelia II, 1882. 
Salomonsen, C.J.: Bakteriologisk Teknik. 3.Udg. 1894. 
Schmid, B.: Bau und Functionen der Grannen unserer Getreide- 
arten. Botanisches Centralblatt. Bd. 76. 1898. p. I. 

Schmitz, F. u. Hauptfleisch, P.: Rhodophyceae. I Engler und 
Prantl: Natürliche Pflanzenfamilien. I. Teil, 2. Abteilung. p. 298. 1896. 


Schröter, J.: Pilze; 1 Kryptogamenflora von Schlesien. IL, zweite 
Hälfte. 1897. 


.Schoyen, W.M.: Beretning om Skadeinsekter og Plantesygdomme 


for 1891 og 1894. Særtryk af Aarsberetning angaaende offentlige 
Foranstaltninger til Landbrugets Fremme. Kristiania 1892 og 1895. 
Sonne, C.: Meddelelser om ... Dyrkningsforsog med Byg 1 Som- 


meren 1898 ... Tidsskrift for Landbrugets Planteavl V. 1899. 
p. 148. 


— : Samme Meddelelser for 1899. Samme Tidsskrift. VII, 1900. 


Del 
Thiele, R.: Die Temperaturgrenzen der Schimmelpilze in ver- 
schiedenen Nährlösungen. Leipzig 1876. 


v. Thümen: Die Braunfleckigkeit der Gerstenblätter. Wiener land- 
wirtschaftliche Zeitung 1891. Nr. 49. p. 392. 


v. Tubeuf, K.: Pflanzenkrankheiten, durch kryptogame Parasiten 
verursacht. 1895. 


Tulasne: Selecta fungorum carpologia. Tom. IL 1863. 


66. 


6% 


68. 


69. 


70, 


ie — 


Vuillemin: Titres et travaux scientifiques. 1890. Cit. efter Zeit- 
schrift für Pflanzenkrankheiten I. 1891. p. 169. 

Weisz: Die Blattbraüne der Gerste. Praktische Blätter für Pflanzen- 
schutz. I. 1899 p.82: 

Wolff, R.: Der Brand des Getreides. Halle 1873. 

Zinsser, O.: Ueber das Verhalten von Bakterien, insbesondere 
von Knöllchenbakterien in lebenden pflanzlichen Geweben. Prings- 
heims Jahrbücher XXX. 1897. p. 421. 

Zopf, W.: Die Pilze 1890. (Særtryk af Schenk: Handbuch der 
Botanik IV). 

Zöbl: Die Farbe der Braugerste Oesterreichische Zeitschrift für 
Bierbrauerei und Malzfabrikation. 1892. Nr. 23 u. 25. (Særtryk). 
— : Braunspitzige Gerste. Allgem. Brauer- und Hopfen - Zeitung. 
1892. Nr. 106. (Særtryk). 


Indholdsfortegnelse. 


Side 
Indledning HESSEL ee NN EEE 101. 
Kap. 1. De patologiske Fanomener og deres Optreden 1 Aarets Lob... 107. 
A. Byggets Stribesyge 7. .. ee Se REESE ERE 117. 
B.. Byggets Helminthosporiose.. .. .-. ı 2.2.2.2 131. 
C. -Havrens Helminthosporiose. „zu... 2.2.02 137. 

Kap. IL Bidrag til de fundne Helminthosporium-Formers Morfologi og 
Fysiologi i su 2 e586 en ee SEERNES SNE S SE SSESE: 139. 
A... Metoder. REE Se 140. 
B.. Morfologi og Udviklingshistorie= Re 146. 
C. Betingelser for Udviklingen. paa dødt Substrat......... 170. 
D. Infektionsfors@e ... „u 2 nl. 9 RE 192. 
E. Livsvarighed og dræbende Agentier.. . 2... 22 20023 205. 
F.- Nomenklatur og Synonymik 7. 2... 2 | PRE 207. 

Kap. TI. Oversigt over de Metoder, der er anvendte ved Undersøgelsen af 
Betingelserne for Sygdommenes Optreden ........... 213. 

Kap. IV. Byg-Helminthosporiosens Oprindelse og Betingelserne for dens 

Optræden: 

A: Den primære Helminthosporiose . "7e 218. 
B. De sekundære Helminthosporioser „2... 2 267. 

CG. Forholdet mellem de sekundære Helminthosporioser hos 
Moderplanterne og de primære hos Afkommet......... Dio: 
D.. Tilbageblik "ste. 5. RSR CNE ER 291. 
Kap. V. Stribesygens Oprindelse og Betingelserne for dens Optræden 294. 
A. Betingelser for Sygdommens Optreden ............. 294. 
B.- Sygdommens Oprindelse ... v2... we. 22222 305. 
Kap. VI. Sygdommenes geografiske Udbredelse . ................ 310. 
SIUENINEA warn ee en ee eae D EE 213. 
317. 


Fortegnelse over den benyttede Litteratur. SL SE 1: ae. u 


— 323 — 


Otto Gelert, 


fodt den 9. November 1862, dod den 20. Marts 1899. 


Et Par Mindeord 
af 
C. H. Ostenfeld. 


Den 20. Marts 1899 dode Otto Gelert 36 Aar gammel af 
Tuberkulose. Døden kom ikke uventet for hans Venner og sagtens 
heller ikke for ham selv, omend det var forunderligt at mærke, hvor- 
lenge han selv endnu troede paa at blive rask. Hele den lange 
Vinter havde han maattet holde sig inde og for det meste maattet 
ligge, men saasnart han var oven Senge nogle Dage, tog han saa 
ivrigt fat paa sine botaniske Sysler, at de, der var om ham, hans 
Moder og hans Forlovede, maatte holde igen. Hen ad Foraaret 
bedredes hans Tilstand noget, og man begyndte at nære Haab om, 
at han skulde komme over denne Vinter, og han selv lagde Planer 
om at rejse til en eller anden sund Egn —- Kaukasus havde han 
mest Lyst til. — Saa i Begyndelsen af Marts kom Tilbagefaldet, 
han blev bragt ud paa St. Josefs Hospital for at faa den bedst mu- 
lige Pleje, men der var intet at gore, omtrent en Uge efter, at han 
var kommen derud, døde han. 

Gelert var født i Nybøl i Sundeved den 9. November 1862, 
men kort efter Krigen flyttede hans Forældre med Bornene til 
København, og det var der han kom til at gaa i Skole og der- 
efter i 1878 blev Discipel paa Det kgl. Frederiks Hospitals Apotek. 
I 1883 blev han farmaceutisk Kandidat og tog derpaa Plads i 
Ribe; senere var han en kort Tid paa Horsens Apotek, indtil 
det i 1889 lykkedes ham at komme tilbage til København og faa 
en Plads med forholdsvis ringe Arbejdstid paa Nørrebros Apotek. 
Udsigterne som konditionerende Farmaceut er jo imidlertid smaa, 
og da der i 1894 bød sig en Lejlighed for ham til at gaa over 
i en mere indbringende praktisk Stilling ved Sukkerrafinaderi, 


nn s 


tog han imod den og var forst et Aars Tid i Tangermünde ved 
Elben, derefter Kemiker og Medbestyrer ved Lyngby Sukkerfabrik. 
Hans beskedne Optræden egnede sig imidlertid ikke til en saadan 
Plads, og da hans Helbred tillige blev svagere, opgav han den i 
Efteraaret 1896. Fra da af og til sin Død var han udelukkende 
beskæftiget med sine botaniske Undersggelser. Han fik dels Ar- 
bejde paa Botanisk Museum, dels Understottelser til egne Studier, 
saaledes at han med sine sinaa Fordringer til Tilværelsen kunde 
slaa sig igennem. 

Hans Interesse for Botanik var ham medfodt; som Skoledreng 
og som Discipel paa Apotek strejfede han rundt i Kobenhavns Omegn 
med sin Botaniserkasse. Som naturligt, hvor det er en uskolet 
Interesse uden mange Forkundskaber, der driver En, var Maalet for 
hans første Botaniseringer Opdagelser og Indsamlinger af sjældne 
Planter. Fra denne Form for Botanik udvikledes der lidt efter 
lidt Interesse for dansk Floristik og derefter for Systematik. En 
stor Mængde Bidrag til Langes Haandbog 4. Udgave skyldes ham. 

Da han kom over til Ribe, kastede han sig over denne Egns 
Floristik, og ved talrige Ture i Nord-Slesvig med dets mange Gær- 
der af Brombær kom han sammen med den lidt ældre K. Fride- 
richsen ind paa Studiet af denne polymorfe Slægt. Dette forte til, 
at disse to i 1885 begyndte at udgive et Exsiccatværk over „Dan- 
marks og Slesvigs Rubi“ og senere (1887) i en sterre Afhandling i 
Botanisk Tidsskrift gav en systematisk Bearbejdelse af dem. Stu- 
diet af Rubus-Slægten vedblev stedse senere at være en af Gelert's 
kæreste Beskæftigelser, og nu og da kom der mindre Afhandlinger 
fra ham vedrørende den, idet han efterhaanden fik saa stort Kend- 
skab til hele Mellemeuropas Rubi, at han kunde bemestre dem. 
Han blev velkendt især i Tyskland for sm Kyndighed, og Ascherson 
i Berlin havde aftalt med ham, at han skulde behandle denne Slægt 
i „Synopsis d. mitteleuropäischen Flora“ — et Arbejde, som han 
ikke naaede at tage fat paa. 

De polymorfe Slægter var i det hele dem, som han med mest 
Forkærlighed gav sig af med. Saaledes arbejdede han med Rosa 
og med Mentha, og i 1896 publicerede han sine smukke ,Studier 
over Slægten Batrachium“, vistnok det bedste Arbejde, han fik 
Lejlighed til at gøre. 

Adskillige mindre systematiske Artikler fremkom han med i 
Aarenes Løb, mest i Botanisk Tidsskrift, men dog ogsaa under- 
tiden i udenlandske Tidsskrifter. 


— 325 — 


Det var hans skarpe Blik for Formforskellighederne, der bragte 
ham frem paa Systematikkens Bane. Jeg har tit og ofte været 
forbavset over hans ligefrem instinktmæssige Evne til at holde 
nærstaaende Former ude fra hinanden. Denne Evne sammen med 
en samvittighedsfuld Grundighed kendetegner hans Arbejde som 
noget solidt og troverdigt. Jeg tror ikke noget var ham keerere end 
at kunne sidde med nogle ,vanskelige* torrede Planter, se paa dem 


med sin Lup, skille dem ad saa paa den Maade og saa paa den 


Maade, for tilsidst at naa til en bestemt Mening, om det var virkelig 
skilte Former eller de repræsenterede en kontinuerlig Række. I sine 
tidligere Arbejder var han maaske noget for tilbøjelig til at adskille, 
men f. Eks. i Batrachium-Studierne gaar han helt til den anden 
Side. — Det var derfor et Arbejde, der passede ypperligt for ham, 
at Professor Warming fik ham til at arbejde med de arktiske 
Blomsterplanters Systematik. Han tog fat med stor Iver og ar- 
bejdede til det sidste paa denne Sag. Vort arktiske Herharium, 
der jo navnlig for Grønlands Vedkommende er meget rigt, blev 
suppleret dels ved Iagttagelser, han havde Lejlighed til at gøre under 
et Besøg i Kew, dels ved Laan fra fremmede Museer. En lille 
Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 22 


— 326 — 


Del af sit Arbejde naaede han at publicere som ,Notes on Arctic 
Plants, If, smukke systematiske Studier over forskellige Cruciferer : 
men langt den større Del er foreløbig upubliceret og vil komme i 
en arktisk Flora, som det var Meningen, at Gelert og Forfatteren af 
disse Linjer skulde udarbejde i Fællesskab -— et Arbejde, hvorom 
jeg desværre er bleven ene. 

I Foraaret 1897 fik Gelert en lille Understøttelse til at rejse til 
de Canariske Øer dels for at bedre paa sit svage Helbred, dels i 
hotanisk Øjemed. Han kom hjem derfra lidt bedre, end han drog 
ud, og i Sommeren 1897 rejste han rundt i Danmark og Slesvig og 
befandt sig forholdsvis godt; men da Vinteren kom, gik det nedad, 
og i Foraaret 1898 var han svag, men atter her hjalp Solen og Var- 
men ham, saaledes at han kunde deltage i det skandinaviske Natur- 
forskermøde i Stockholm og endog derpaa gøre en lille Afstikker til 
Åreskutan i Jämtland, men det blev ogsaa hans sidste længere Tur. 
For Botanikken her i Landet var hans tidlige Død et stort Tab, 
han vilde have været Mand for at give os en ny og god Haandbog 
i den danske Flora, affattet efter moderne systematiske Principper 
og med Kendskab til den udenlandske Litteratur. I Sverige havde 
man ogsaa et aabent Øje for hans Dygtighed som Systematiker og 
uagtet der er lige saa mange af disse dér, som der er faa i Dan- 
mark, havde man henvendt sig til Gelert om at behandle Slægten 
Batrachium i den nye Udgave af Hartman's Flora, der igennem 
mange Aar er bleven forberedt. Ä 

Det var saaledes midt i mange paabegyndte og projekterede 
Arbejder, at han gik bort, og der er ligesom noget næsten uret- 
færdigt i at tænke sig hans Liv gennem Aarenes Lob for at skaffe 
sig Fritid til sine botaniske Sysler og hans Arbejde som Autodidakt 
for at lære den botaniske Litteratur at kende — og saa, da han 
var naaet frem til at kunne tage fat under bedre Forhold, maa han 
bukke under. — Han var efterhaanden ved sine Selvstudier naaet 
saa vidt, at han havde faaet Øjet aabent for andre af Botanikkens 
Grene end den floristiske og systematiske; thi paa sin Rejse paa 
de Canariske Øer undersøgte han ogsaa Vegetationen der og mellem 
hans efterladte Papirer findes der Begyndelsen til interessante 
Vegetationsskildringer. 

Enhver, der kom i Bergring med Gelert, blev indtaget af hans 
bramfri Ferd — jeg benytter det ofte misbrugte Ord „bramfri“, 
fordi jeg tror, at paa faa Mennesker har det passet saa godt som 
paa ham. Han var meget tilbageholdende, og navnlig overfor Folk, 


— 327 — 


der ikke stod ham nær, kunde han næsten blive for beskeden, saa 
at han kunde komme til at gælde for ubetydelig; maaske skyldtes 
det en vis Mangel paa Selvtillid, thi han var villigere til at tro paa 
andres Mening end paa sin egen og skulde have Tid til at tænke 
lange paa en Sag, for han turde give sit Besyv med. Delvis deraf 
kom det vel ogsaa, at han aldrig optraadte som Taler eller Deltager 
i en Diskussion i Botanisk Forening. Jeg tror, at han først i de aller- 
sidste Aar turde tro paa, at han selv kunde præstere noget værdi- 
fuldt, og sikkert har den Anerkendelse, hans Batrachium-Arbejde 
fik ved Tilkendelsen af den Schibbyeske Preemie, veeret ham en 
stor Støtte og bidraget til at styrke denne Overbevisning. 

Jeg har her sagt at skrive et Par Mindeord om ham, da jeg 
vel var den af Botanikerne, han kom mest i Bergring med i sine 
sidste Aar. Jeg har mest dvælet ved hans Forhold som Botaniker, 
men jeg vil dog til Slutning ogsaa minde om, at han havde stor 
Interesse for sin egen Stand, idet han i flere Aar arbejdede med 
stor Iver som Bestyrelsesmedlem i Farmaceutisk Medhjeelperforening 
og ogsaa gav sig meget af med Farmakognosi. 

Det er jo altid et Tab at miste en Mand, hvis Arbejde har 
Verdi, men Tabet her var seerligt stort, baade fordi det var en 
Mand i hans bedste Alder, og fordi hans Plads herhjemme inden- 
for Botanikken ikke har Udsigt til at blive fyldestgorende udfyldt 
saa snart. 


Hjalmar Kiærskou, 


ved 


L. Kolderup Rosenvinge. 


Uventet kom Efterretningen om Museumsinspektor Hjalmar 
Kiærskous Dod. Naar man saa hans sunde og kraftige Skikkelse, 
og hans frejdige, livsglade Ansigt lyste En i Mode, var man til- 
bøjelig til at glemme, at han var over 64 Aar gammel. Det vakte 
derfor næppe synderlig Ængstelse, da man erfarede, at han var 
bleven angrebet af Influenza; Sygdommen optraadte imidlertid med 
stor Heftighed, der gav sig Udslag i en stadig, meget hoj Feber, 
en Lungebetændelse traadte til, og efter en halv Snes Dage var 
Livet udslukt, den 18. Marts 1900. Med stor og oprigtig Sorg mod- 
toges Budskabet om hans Bortgang af hans mange Venner saavel 
i som udenfor Botanikernes Kreds. — I dette Tidsskrift, som han i 
en lang Aarrekke redigerede, skal der gives en Oversigt over hans 
Liv og Virksomhed. 

Hjalmar Frederik Christian Kiærskou (Navnet stavedes tidligere 
Kierschou) blev født i København den 6. August 1835. Han var 
Son af den bekendte Landskabsmaler, Professor F.C. Kiærskou og 
Hustru Ida, f. Gindrup. I 1855 blev han Student fra Borgerdyds- 
skolen påa Christianshavn og i 1862 tog han Magisterkonferents i 
Naturhistorie med Botanik som Hovedfag. En Tidlang ernærede 
han sig ved Undervisning i Naturhistorie i forskellige Skoler i 
København og vedblev hermed længe efter, at han havde faaet 
Ansættelse ved Botanisk Museum. I 1861 fik han en lille Assistent- 
plads ved dette, i 1873 blev han Bibliothekar og Assistent ved 
Botanisk Have efter Didrichsen, og i 1883, da Museets Arbejdskraft 
blev udvidet, blev han Inspektør ved Botanisk Museum.  Saavel 
før som efter dette Tidspunkt var han dog henvist til, foruden sin 


— 330 — 


Virksomhed ved Haven, at sage anden Beskæftigelse — og forøgede 
Indtægter. Saaledes var han fra 1876—1883 botanisk Medarbejder 
ved Prof. Steins kemiske Laboratorium; fra 1882 var han Docent 
i Botanik ved Polyteknisk Leereanstalt, og fra samme Aar Medlem 
af Eksamenskommissionen for den almindelige Forberedelseseksamen 
og Eksaminator 1 Botanik. Tillige var han i Firserne Lærer i samme 
Fag ved de af Monrad oprettede Kursus for Seminarister, indtil de 
i 1889 opherte, og siden 1896 Lærer ved Statens etaarige Lærer- 
kursus. Endelig var han siden 1866 Lærer ved Rosenborg Gartner- 
Læreanstalt. Den 28. Juli 1894 blev han Ridder af Dannebrog. 
Det vil af det meddelte ses, at K.’s Tid, særlig i hans senere 
Alder, har veeret ret stærkt beslaglagt af forskelligartet Virksomhed, 
som i Regelen ikke har givet Lejlighed til videnskabelige Arbejder. 
Dette har sikkert været en medvirkende Aarsag til, at hans viden- 
skabelige Produktion har været forholdsvis ringe. Nogen stærk 
Forskertrang har han dog ikke været i Besiddelse af, thi først sent 
begyndte han at publicere videnskabelige Arbejder. I sin Ungdom 
syslede han med Bregnerne!); han bestemte og reviderede Museets 
Bregnesamling og meddelte en Fortegnelse derover i Langes Be- 
retning om Universitetets botaniske Have for Aar 1871—73, Koben- 
havn, 1874. Samme Aar publicerede han en Bearbejdelse af 
Lythrarieerne i Willkomm og Langes Prodromus florae Hispaniae II, 
pars 1. I den knappe Form, som en Flora krever, fik han Lejlig- 
hed til at meddele nogle værdifulde nye lagttagelser, som senere 
har fundet Bekræftelse. Virksomheden som botanisk Medarbejder 
ved Steins Laboratorium affødte nogle mindre Meddelelser om Mel- 
undersøgelser og om indiske Rapssorter. Fra omtrent samme Tid 
stammer det store monografiske Arbejde over de dyrkede Kaalarter, 
som prisbelønnedes af Videnskabernes Selskab i 1881 og som pu- 
bliceredes i 1884 og 1885 af Samsøe Lund og Kiærskou. I For- 
talen angives, at det hele Arbejde er fælles, med Undtagelse af 
enkelte Afsnit, og K. har saaledes en væsentlig Andel i dette for- 
tjenstfulde Arbejde. Senere syslede han i flere Aar med Myrta- 
ceerne, idet han bearbejdede vestindiske og brasilianske Samlinger 
af denne artrige Familie. Han førtes derved dels til en kritisk 
Revision af tidligere beskrevne Arter, dels til at opstille et 
meget betydeligt Antal nye Arter, som alle omhyggelig beskreves 


; “ 
1) Se Videnskabelige Meddelelser fra den Naturhistoriske Forening 1868. 


ea 


og afbildedes. I de senere Aar fik han ikke Lejlighed til at gore 
videnskabelige Arbejder, idet Tiden dertil manglede ham. Derimod 
udgav han i 1896 en Lærebog i den almindelige Botanik. Denne 
var oprindelig bestemt for de polytekniske Studerende, men blev 
udarbejdet ogsaa med andre Studerende for Øje. Særlig indgaaende 
behandles her den morfologiske Terminologi, et Emne, som interes- 
serede ham, og hvorom han et Par Gange indledede Diskussion i 
den Botaniske Forening. 


K.’s mangeaarige Virksomhed ved Universitetets Botanisk Mu- 
seum falder i en Periode, hvor dette befandt sig i stærk Udvikling. 
Saaledes fandt dets Flytning fra den gamle Have Sted i 1878, hvad 
der gav ham meget at hestille. Det var dog særlig efter Midten af 
Firserne, efterat Prof. Warming var bleven Direktør for Botanisk 
Have, at Virksomheden voksede meget betydelig. Som Følge af, 
at Museets Arbejdskraft i lang Tid havde været utilstrækkelig, havde 
der i Tidernes Løb ophobet sig overordentlig store Samlinger i 
Museets Magasiner. Disse blev nu tagne frem til Bearbejdelse og 
Indlemmelse og samtidig strømmede nye Erhvervelser i forøget 


ee eet 


Maalestok ind udefra. Samlingernes Omfang tiltog derved i Løbet 
af forholdsvis faa Aar i den Grad, at det begyndte at knibe med 
Pladsen, og man kunde forudse, at den Tid ikke var fjærn, da 
Samlingerne ikke kunde rummes i den nuværende Museumsbygning. 
K. syslede meget med den Tanke at skaffe større Lokale og ud- 
arbejdede for flere Aar siden med Direktørens Billigelse et Forslag 
til en ny Museumsbygning, som indsendtes til Ministeriet, men som 
hidtil ikke har faaet videre Følger. 

Om K.s Virksomhed ved Polyteknisk Læreanstalt er at berette, 
at Undervisningsplanen i 1894 ændredes saaledes, at den tekniske 
Botanik (botanisk Varekundskab) optoges som væsentligt Led i 
Undervisningen, og det var saaledes ham, der indførte dette Fag 
og lagde Grund til den teknisk-botaniske Samling sammesteds. 

I Botanisk Forening var K. et virksomt Medlem. Fra 1869—93 
var han Redaktør af Tidsskriftet og Medlem af Bestyrelsen. Paa 
hans og andres Forslag udskiltes i 1882 Beretningen om Foreningens 
Virksomhed i en særskilt Publikation, som ogsaa optog forskellige 
andre mindre Meddelelser (Meddelelser fra den botaniske Forening 
i København), en Adskillelse, som affødte en større Stofmængde, 
der egnede sig til Læsning i videre Kredse end de større, strengt 
videnskabelige Afhandlinger, og som derfor fandt megen Paa- 
skønnelse hlandt Foreningens Medlemmer. K. redigerede dette 
Tidsskrift i Forening med Docent Rützou, indtil det i 1892 for- 
enedes med Botanisk Tidsskrift uden i væsentlig Grad at forandre 
Karakter. 

K. havde et frejdigt Sind og en nobel, ridderlig Karakter. Som 
Overordnet og Kollega var han elskværdig og hensynsfuld. Han var 
menneskekærlig og varmtfølende og var derfor almindelig afholdt 
af alle, som han kom i Berøring med. Ved festlige Lejligheder gav 
han ofte sine Følelser et poetisk Udtryk, og han kom da ofte ind 
paa, hvad han selv var dybt grebet af, den nationale Sag. Hans 
varme patriotiske Følelse var vistnok bleven styrket ved hans Del- 
tagelse i Krigen 1864 (hvor han, som værnepligtig Løjtnant ved 
16. Regiment, blandt andet var med ved Dybbøls Forsvar), men 
den hængte nøje sammen med hele hans Personlighed og hans 
idealistiske Syn paa Livet. Han var ogsaa stærkt religiøst grebet 
og veg ikke tilbage for at bekende sin Tro, hvor han fandt Anled- 
ning dertil. 

Skønt K.'s Liv ingenlunde var frit for Sorger og Bekymringer 
af forskellig Art, var han dog i det hele et lykkeligt Menneske, 


oo Oe es 


hvad der hængte sammen med hele hans Naturel og Livssyn. I 
denne Sammenhæng maa nævnes hans overordentlig lykkelige Ægte- 
skab. Han blev den 3. Maj 1873 gift med sin Kusine Margrethe 
Olivia Gindrup, Datter af Kobmand Otto Joachim G. i Rodby. Han 
savnes nu dybt i det Hjem, hvor han selv fandt den rigeste Kilde 
til Lykke; men ogsaa udenfor Hjemmet foles mange Steder Savnet 
af den bortkaldte trofaste Ven. 


Tavle 1. 


Byggets Stribesyge, foraarsaget af Helminthosporium gramineum 
Rbh, Alle Figurerne af Gradet Byg, ?/s—1*/s Gange naturlig Storrelse. 
Flere Blade viser ikke deres naturlige Snoning, da de er rettede ud, for 
at Sygdomsfenomenerne kan ses i deres fulde Udstrekning. 


1. 
9 


pong 


10. 
11. 
12. 
13. 


Ung, syg Plante i 2den Periode; Midten af Maj. 

| Syge Smaaaksgrupper, i to forskellige Stadier af Sygdommen; 
Fig.2 fra Begyndelsen, Fig.3 fra Slutningen af Modningsperio- 
den. I Fig.2 er de to midterste Yderayner delvis fjærnede. 

Normal Smaaaksgruppe til Sammenligning med de to foregaaende 

Figurer; paa Overgangen mellem Gron- og Gulmodenhed. 

\ Blade af syge Planter i Slutningen af 3dje Periode (Midten og 

J sidste Halvdel af Juni). 

Blad 5 1 5 

Blad 6 \ af samme syge Skud. Blad 7 var endnu ikke udfoldet. 

Blad 7 J Midten af Juni Maaned. 


Ung, syg Plante i 2den Periode; Midten af Maj. 


\ Syge Blade fra Slutningen af 3dje Periode (Slutningen af Juni); 
| viser forskellige Faser af Sygdommen (se Teksten). 


Botanisk Tidsskrift 


Bind 23 


Tavle 1. 


Lith. Anst.v.Werner & Winter, Frankfurt 4M 


i 
i 3 
z x $ 5 . 
. = 
DE KS 
ar U - 3 
= 
vr . 5 2 
ng Y . 7 bp L 
5 i W 
t 7 * 
7 . \ + ® = i 
\ i | . 
E i: 
Us * =. a 
} | | 
. 4 
3 | a if 4 | à 
+ i - . i ‘ 
‘ - EH | = 
à à Å å u E 7 2 +, % 
M À vy 
| 1 it 
ig N 
iy = 7 
, 4 i oo ae | 


Er 


} 


= 


Botanisk Tidsskrift. Bind 23 Tavle 2. 


16. 
Tavle 2. 


Byggets Helminthosporiose, foraarsaget af Helminthosporium 
teres Sacc. Alle Figurer af 2radet Byg; ellers som Tavle 1. 


Fig. 1. \ Blad 1 af unge Planter (Midten af Maj) med primer Helmin- 

— 9, J thosporiose. 

— 3. Ung Plante (2den Periode, Midten af Maj), med primer Helmin- 
thosporiose. 

— 5. Sygt Blad 2 (Midten af Maj). 


\ Syge, nedre Blade (3dje Periode, Midten af Juni). 


— 8. 
Zn | 
— 11. 


Syge, ovre Blade (4de Periode, Begyndelsen af Juli). 


Fig. 4. ,Brunspidset* Bygkorn. Ved Reproduktionen er Modsæt- 
ningen mellem den nedre og ovre Endes Farve blevet noget 
udvisket. 

Fig.9. Spidsen af et stribesygt Skud af 6radet Byg, (4de Periode, 
Midten af Juli). Til Sammenligning med Nabofigurerne 8 og 
10—14. 


Havrens Helminthosporiose, foraarsaget af Helminthosporium 
Avenae (Br. & Cav.). Syge Blade af Havreplanter af Provstitypen; ellers 


19. 
som Tavle 1. 
Fig. i \ Syge, ovre Blade fra 3dje og 4de Periode (Slutningen af Juni). 
= = ) Syge Blade Nr. 1 fra 2den Periode (Begyndelsen af Juni). 


— 18. Sygt Blad Nr.2 fra 2den Periode (Begyndelsen af Juni). 


IL 


MEDDELELSER 


FRA 


DEN BOTANISKE FORENING 


I KØBENHAVN. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. (Meddelelser.) a 


i Pon 
Sd a ER 
Pin rer 

Pa 


u, ‘© 


Beretning om Foreningens Virksomhed. 


Exkursionen til Rude Skov den 1. Oktober 1899. 


Deltagere: H. Andersen, Frk. Begtrup, Brusendorff, A. Christensen, Didrich- 
sen, Dorph-Petersen, Feilberg, Ferdinand, A. Hansen, E. Chr. Hansen, Jansen, Frk. 
Jeppesen, Kolderup Rosenvinge; R. Larsen, Lundbye, Aa. Moller, Ostenfeld, O. G. 
Petersen. S. Petersen, Plenge, V.A. Poulsen, Raunkiær, F.K. Ravn, O. Rostrup, 
Frk. Tryde, Warming. Fremdeles som Gest Lage C. Mundt, og som Medlemmer 
af Naturhistorisk Forening: Frk. Seidelin og Studd. mag. Horring, Koefoed og 
Simonsen. 

Hovedmassen af Deltagerne afgik om Morgenen fra Kobenhavn med Jern- 
banen til Birkergd, hvor nogle Medlemmer fra Nordsjælland stodte til. 

Efter et kort Ophold ved Birkergd So vandrede man, efter at have spist 
Frokost, ad nærmeste Vej ind i Rude Skov fra Vestsiden. Her bevægede man 
sig langsomt syd paa, idet de fleste af Deltagerne havde Opmærksomheden hen- 
vendt paa Svampene, særlig Agaricineerne. 

I Søen fandtes som Plankton en Oscillatoria, som muligvis er O. prolifica 
(Grev.), der tidligere er fundet i denne Sø (Schmidt, Danm. blaagr. Alger I. Bot. 
Tidsskr. 22, p.351). Den stemmer med Beskrivelsen af denne Art, med Und- 
tagelse af Farven, som er gulgrøn, i Stedet for purpur. Sammen med den fore- 
kom Coelospherium Kützingianum og Clathrocystis æruginosa. Den sidste op- 
traadte i storre Mengde som lose, skumagtige Overtræk ved Bredden, hvor den 
var sammendrevet af Vinden. 

Ved Bredden af Søen fandtes Riccia natans v. canaliculata og paa et 
Stengærde langs med Søen Amblystegium varium Hedw., som her i Landet 
hidtil kun er iagttaget i det nordlige Fyen. Disse og de efterfølgende Mosbe- 
stemmelser skyldes exam. pharm. A. Hansen. 

Paa en Poppelstamme ved Vejen i Nærheden af Rude Skov voksede Tor- 
tula papillosa Wills. i store Puder. 

Inde i Skoven gjordes et interessant Fund, idet Linnea borealis viste sig 
at vokse paa en lille Plet i Skovens sydvestlige Del under Graner i Nerheden 
af en Mose, dog kun i ringe Mengde. Den opdagedes af Gaardejer Hans An- 
dersen. 

Af sjeldnere Mosser fandtes i Skoven Pleuridium nitidum Rab. i Mengde 
paa bar Jord langs en Groft; paa Bogestammer voksede flere Steder Hypnum 
resupinatum Wills.; Plagiothecium silesiacum var ret hyppig paa gamle Træstod, 
og Pl. curvifolium Limpr. og Pl. elegans Sch. voksede ret hyppig paa Jorden. 
Et enkelt Sted fandtes Diphyscium sessile Lindb. i faa Eksemplarer paa en Skrænt. 


a* 


Bu ee 


For Svampenes Vedkommende var Udbyttet ringe, hvilket skyldtes den 
ualmindelig torre Sommer. Der savnedes næsten alle de storre kodfulde Former, 
som under gunstige Forhold pleje at vise sig i Mængde; ganske særligt vare 
Cortinarierne og Clavaria-Arterne meget sparsomt tilstede. 

Af mindre almindelige Hymenomyceter fandtes ifolge Hr. Lærer Severin 
Petersen folgende Arter: „Lepiota felina, Tricholoma album, Clitocybe splen- 
dens, Collybia maculata, en Varietet af Collybia butyracea med tydelig stribet 
Hat og omtrent cylindrisk Fod (et tydeligt Overgangsled til Coll. asema), My- 
cena zephira (hvidlig Varietet), Myc. rosella, Omphalia hydrogramma, Pleuro- 
tus mitis, Lentinus cochleatus, Leptonia euchroa, Russula comtans Britz., Hy- 
pholoma hydrophilum, endvidere Boletus variegatus og flavidus samt Poly- 
porus abietinus*. 

Endelig kan nævnes Cordyceps cinerea, der fandtes voksende paa en Lobebille. 


L.K.R. 


Foreningsmøder i 1899 (Fortsættelse). 


Mødet den 11. November 1899. 


Cand. mag. C. Ostenfeld talte om Færøerne i floristisk-plantegeo- 
grafisk Henseende. 

I den paafølgende Diskussion deltog bl. A. Prof. E. Warming og Lektor 
E. Rostrup. 

Apotheksbestyrer C. Jensen gav Meddelelse om sin Bearbejdelse af Fær- 
øernes Mosser, hvorved han var kommet til plantegeografiske Resultater, som 
stemmede godt med de af Foredragsholderen meddelte. Der var fundet 340 
Arter og 51 Varieteter af Mosser paa Færøerne. Prof. Warming meddelte, at 
Cand. polyt. E. Østrup ved sin Bearbejdelse af Færøernes Diatomeer havde fundet 
269 Arter, og at Floraen ifølge ham ikke kunde siges at være arktisk, men 
nordeuropæisk. Prof. Oppermann spurgte om Muligheden for Skovdyrkning 
paa Færøerne. Cand. Ostenfeld henviste til Faarenes skadelige Indflydelse, 
men mente, at mange Træer nok kunde trives paa Læsteder. Prof. Opper- 
mann mente, at Aarsskuddene maaske ikke modnedes paa Grund af de klima- 
tiske Forhold, medens Apotheksbestyrer C. Jensen fremhævede den bestandig 


fugtige Jordbund som et uheldigt Moment for Trævæksten. Dr. Rostrup min-. 


dede om, at man paa Island nu prøvede Træplantning ved Hjælp af Frø fra Norge. 


Mødet den 25. November 1899. 
Dr. L. Kolderup Rosenvinge talte om en terrestrisk Floridé. (Trykt i 
dette Bind S.61—81). 
Mødet den 9. December 1899. 


Cand. mag. Helgi Jønsson holdt Foredrag om Vegetationen paa Snæ- 
fellsnæs, særlig Lavamarkerne. Foredragets Indhold vil findes trykt i Vidensk. 
Meddel. fra Naturhistor. Forening for 1900, S.15—97. 


Dur a PR 


oh EE 


Foreningsmgder i 1900. 


Modet den 20. Januar 1900. 


Professor A. Oppermann holdt et Foredrag som Indledning til en Diskussion 
om ,Træernes Vandforsyning i Naturen og i Litteraturen". | 

Det havde forekommet Taleren, at Gyldigheden af vore hidtidige Lære- 
sætninger om Træernes Kilder til Vandforsyning og Udtorringens Aarsager 
trængte til en Revision. Ifolge Beregninger, som Tal. havde anstillet, maatte 
Treerne nemlig fordampe meget mere Vand end det, som ifolge de meteoro- 
logiske Tabeller stod til deres Raadighed, hvad nærmere paavistes med Hensyn 
til Somrene 1898 og 1899. Sluttelig henpegedes paa Muligheden af, at Grund- 
vandet i Dampform kunde stige højere op og saaledes blive en Vandkilde 
for Rødderne. 

I den paafolgende Diskussion deltog bl.a. Cand. mag. F. Weis, Museums- 
assistent G. Sarauw, Dr. O. G. Petersen og Dr. E. Rostrup. 


Medet den 10. Marts 1900. 


Cand. mag. (. Ostenfeld talte om de danske Juncus-Arter af arti- 
culatus-Gruppen og deres Udbredelse her i Landet. 

Af vore Arter var J. supinus og lampocarpus alm. udbredte, J. obtusi- 
florus fandtes hist og her over hele Landet, derimod var J. anceps v. atrica- 
pillus kun udbredt langs Jyllands Vestkyst og paa Læsø, og J. alpinus som var. 
fusco-ater nogle Steder i Nordsjelland samt et Sted paa Falster, som var. insignis 
et Par Steder i Nordsjællands nordligste Parti samt ved Skagen og et Sted i 
Thy. J. acutiflorus fandtes kun et enkelt Sted (i Thy). Arternes Udbredelse 
udenfor Danmark omtaltes. 

Til Foredraget, som illustreredes ved Fremvisning af Herbarieplanter, 
knyttedes en Bemærkning af Cand. mag. C. Raunkiær. 


Cand. mag. F. Kelpin Ravn talte. derefter om sine fortsatte Forsøg 
over Saatidens Indflydelse paa Svampeangreb paa Byg og Havre. 

Foredraget var en Omtale af Talerens Markforsog i 1899. Det vil blive 
offentliggjort andetsteds (Tidsskrift for Landbrugets Planteavl). Det efterfulgtes 
af en kort Diskussion mellem Dr. Rostrup, Prof. Warming og Taleren. 


Ekstraordinært Mode den 14. Marts 1900. 


Dette var et Fællesmgde i Botanisk Forening, Dansk geologisk Forening 
og Naturhistorisk Forening. Det afholdtes 1 Wivels Selskabslokaler, hvor Prof. 
A. G. Nathorst fra Stockholm, som paa de tre Foreningers Indbydelse var 
kommen hertil, holdt et af talrige fortrinlige Lysbilleder ledsaget Foredrag om 
„den svenska expeditionen till Nordost-Grönland 1899". 

Modet indlededes af Geologisk Forenings Formand og sluttedes af Natur- 
historisk Forenings Formand, medens Formanden for Botanisk Forening havde 
budt Prof. Nathorst velkommen ved en umiddelbart for Modet stedfindende 
Middag, hvori en Del af de tilstedeværende Medlemmer havde deltaget. Efter 
Mødet samledes en stor Del af de talrige Deltagere til en selskabelig Sammen- 
komst, hvorved Prof. Warming holdt en med stærkt Bifald modtagen Tale 
for den svenske Gæst. Derefter fulgte en Række andre Taler, bl.a. af Prof. 
Nathorst, som takkede og udtalte de bedste Ønsker for den forestaaende 
danske Ekspedition til Østgrønland. 


SON [eee 


Modet den 20. Marts 1900. 


Til dette Mode var foruden Foreningens Medlemmer ogsaa Lærere og 
Lærerinder indbudt. Der var mødt 39 Medlemmer af Bot. Forening og mindst 
44 Gæster. 

Prof. Warming holdt Foredrag om Botanikundervisningen i vore 
Skoler. 

Foredragsholderen begyndte med at pointere, at hans Kendskab til Skole- 
undervisning var noget mangelfuld, da han selv ikke havde undervist meget i 
Skoler, men han havde megen Interesse for Undervisningen, dels som Botaniker, 
dels som Lærebogsforfatter, og dels fordi han som Lærer for Studenterne i 
deres forste Studieaar gerne vilde have disses Fordannelse saa god som muligt. 
Han mente, at vor Skoleundervisning langtfra var saa god, som den kunde og 
burde vere, og nu var Tiden inde for at faa den forandret og forbedret, idet 
Skolen nærmede sig sin Reformation, ialfald den lærde Skole. 

Det var desverre et Faktum, at Publikum anser Botanik for et kedeligt 
Fag, men det var, fordi man ikke vidste, hvad der kunde komme ud af Bota- 
niktimerne, naar de blev drevne, som de burde. Deri havde sikkert den histo- 
riske Udvikling sin Skyld, thi Undervisningens Udvikling hænger sammen med 
Videnskabens, og i første Halvdel*af vort Aarhundrede var Botanik kun Be- 
skrivelse af Planterne med de gængse Kunstord. Imidlertid er Videnskaben 
gaaet megtig fremad, og Undervisningen er fulgt med, men kun delvis; thi der 
er endnu altfor megen Terminologi, Formlære og Systematik i den og for lidt 
af Læren om Planternes Liv. 

Tai. skitserede dernæst en efter hans Mening mere ideal Undervisning. 

Paa det laveste Trin — de første Skoleaar, hvor Botantk læres — 
gjaldt det om at øve Elevernes lagttagelsesevne og bibringe dem Fremstillings- 
evne, derimod var de positive Kundskaber at stille i anden Rekke; dette 
kunde opnaas dels ved Typemetoden, dels ved Bestemmelsesovelser. Basis for 
det hele er, at Botanik er et Anskuelsesundervisningsfag; der skal levende 
Planter til, eller i Mangel deraf Vægtavler, Bogens Billeder eller Tegninger paa 
Tavlen. Ved Studiet af Planterne eller Billederne skal Eleverne lære at se og 
lere at udtrykke, hvad de ser, og ved det sidste maa de uvilkaarlig faa de 
Kunstord, som er nodvendige, indsmuglede. Man var ved Typemetoden (2: et 
ringe Antal Planter, Typer, som gaas efter i alle Somme) altid vant til at tage 
en eller anden Art som Type, men man kunde tenke sig, at det var bedre at 
tage de mere biologiske Forhold frem, f. Eks. at gennemgaa en spirende Bonne 
eller sammenligne en Plante, der har staaet i Lys, med en, der har staaet 1 
Mørke, fremfor at gennemgaa f. Eks. en Smgrblomst, en Anemone. Hvad 
Ovelser i Bestemmelse angaar, var de blevne anbefalede af Ministeriet for en 
7—8 Aar siden, og sikkert med Rette. Det er jo en Glæde ude i Naturen at 
kende sine Planter. Her var Sverrig et mægtigt Skridt forud for os, og det var 
derfor, at den store Interesse for Botanik fandtes saa udbredt i Folket der. 
Bestemmelserne lærer Eleven at se, lærer ham tillige nogle Kunstord og er et 
interessant Selvarbejde; endelig giver de Læreren Lejlighed til at komme ind 
paa Slægtskabsforhold. Nu for Tiden er det sørgeligt at se, hvorlidt f. Eks. de 
unge medicinske Studerende kender til de vildtvoksende og de almindeligt dyr- 
kede Planter; mange af dem kender ikke engang vore Skovtræer og vore 
Kokkenurter. 

Ved den videre Undervisning (i Latinskolernes 1ste—4de Klasse) bgr 


— VII — 


man vedblive med Typemetoden, bl.a. for at lære Eleverne at tænke logisk og 
at sammenligne og adskille kritisk. Nu lagde man altfor megen Vegt paa Sy- 
stemet. Dette indeholder i de nu brugte Skolebgger altfor mange Familier, og 
ind i disse Familier er puttet mange ungdvendige Detail-Forhold. Man burde 
ngjes med de store Familier, der spiller nogen Rolle i vor Flora; de ovrige al- 
mindelige Planter bør læres ved Bestemmelsesgvelserne. Istedetfor Systemet 
skal man sætte Eleverne ind i Plantelivets almindelige Fremtoninger, lære dem 
lidt Fysiologi og Anatomi, og støtte Fremstillingen til simple fysiologiske Forsøg, 
men ikke gaa saa langt ind paa Anatomien, som Ministeriets Cirkulære anbefaler. 

Endelig var det i højeste Grad anbefalelsesværdigt, at der blev gjort nogle 
faa Ekskursioner med Eleverne hvert Aar, for at de i Naturen kunde se, hvad 
de har lært, f. Eks. Tilpasningen til Omgivelserne (Økologien). 

Hvorfra man skulde skafte den Tid, som var nødvendig til at lære det, 
som Foredragsholderen her havde omtalt, skulde han ikke komme nærmere ind 
paa, det maatte overlades til praktiske Skolefolk, men han vilde blot sige, at 
efter hans Mening var Tiden tilstrækkelig dertil, naar man kun slog godt af 
paa Systematiken. 

Efter Foredraget udspandt der sig en længere Diskussion, hvori deltog 
Dr. V. A. Poulsen, Prof. Paludan, Prof. Oppermann, Cand. mag. Vilh. 
Rasmussen, Skolebestyrer Feilberg, Cand. phil. Hans Rasmussen, Prof. 
Grønlund. 


Mødet den 7. April 1900. 


Formanden aabnede Mødet med nogle Mindeord over to Medlemmer, som 
nylig var afgaaede ved Døden, nemlig Museumsinspektør Kiærskou og Etats- 
raad Piper. Derefter holdt 

Lektor 0. G. Petersen et Foredrag om nogle vedanatomiske Begreber 
og Termini (Trakeider) m. m. som Indledning til en Diskussion. Tal. 
foreslog at antage de af ham tidligere fremsatte Udtryk „Vedtaver“ (for Libri- 
form o.lign.) og ,Vedkambiform‘ (for Sanios ,Ersatzfaser“). Begrebet Trakeide 
(Navnet anvendtes forste Gang af Sanio i 1860) var vel i Almindelighed let at 
begrænse, men ved detaillerede Undersggelser stod man overfor mangfoldige 
tvivlsomme Tilfælde, hvor det var vanskeligt at afgøre, om en given Celle 
skulde betegnes som Trakeide eller Vedtave. De af Sanio opstillede og alminde- 
lig anvendte Kendetegn (saasom at Trakeider har Ringporer eller Karfortyk- 
ninger, Vedtaver gelatingst Inderlag og Spaltesporer o.s. v.) lader sig ikke 
praktisk gennemfore; Tal. foreslog derfor at sætte Grænsen saaledes, at ring- 
porede Celler kaldes Trakeider, ikke ringporede Vedtaver, medens Sanio skelner 
imellem Trakeider og ringporede Vedtaver og lader Porens Storrelse gore 
Udslaget. 

Dr. V. A. Poulsen spurgte, om der ved Trakeider ikke kunde forstaas 
baade prosenkymatiske og parenkymatiske Elementer. 

Prof. Warming mente, at man godt kunde bruge Betegnelser som Prosen- 
kym-Trakeide og Parenkym-Trakeide. Tal. vilde foretreke Ordet , Vedcelle“ for 
»Vedtave*. Kambiform var heller ikke noget godt Ord, da det var dannet af 
Kambium, et fremmed Ord, der burde erstattes af ,Vækstlag“; man kunde sige 
„Tenceller* i Stedet for Vedkambiform. Tal. hævdede den gængse Opfattelse 
af Trakeider og ansaa de deri givne Kendetegn for tilstrækkelige. 

Foredragsholderen gjorde opmærksom paa, at han kun havde talt om 


— VIN — 


Vedets Anatomi, og han vilde helst indskrænke Begrebet Trakeïder til kun at 
omfatte prosenkymatiske Elementer. 


Cand. mag. C. Raunkiær gav dernæst en Meddelelse om Konnets For- 
deling hos vore Alnus-Arter. Foredragets Indhold vil blive trykt i Tids- 
skriftet. I den paafolgende Diskussion deltog Prof. CG. V. Prytz, Dr. E. Rostrup 
og Dr. V. A. Poulsen. 


Modet den 21. April 1900. 


Cand. mag. Ove Paulsen holdt Foredrag om en botanisk Rejse i Cen- 
tralasien under Fremvisning af Præparater og af Fotografier tagne af Pre- 
mierlgjtnant Olufsen. 

Tal. gjorde først opmærksom paa, at han nu kun kunde gøre en ganske 
forelobig Meddelelse om Resultaterne af sin Rejse, thi langt den storste Del 
af hans Planter var endnu ubestemt, og Materialet var i det Hele saa godt som 
ubearbejdet. 

I Turkestans Lavland træffer man folgende Vegetationsformer: 

1) Græssteppen, der findes ved Foden af Bjerge og paa andre Steder, der 
frembyder nogen Fugtighed. Om Foraaret findes her en smuk og frodig, men 
meget kortvarig Vegetation. En Hovedplante er Poa bulbosa; — der findes en 
Mengde Blomster, af hvilke især Valmuer og Tulipaner er iøjnefaldende ved 
deres Mængde, desuden f. Eks. Icılirion, Iris, Kölpinia, Cruciferer, Umbelliferer 
o.s.v. Nogle Steder findes i Mængde Ferula foetida, en af de Planter, der 
leverer Dyvelsdræk. Allerede i Slutningen af Maj er denne Vegetation halvt 
eller helt vissen, og hele Sommeren igennem ses i dens Sted kun det brune 
Loss og spredte Dvargbuske, som f. Eks. Artemisia. 

2) Det dyrkede Land. Dette vandes ved Kanaler fra Floderne. Uden 
denne kunstige Vanding er enhver Kultur umulig. I Slutningen af Maj saa Tal. 
høstede Bygmarker ved Buchara, og Lucerne kan slaas 5—6 Gange hver 
Sommer. Iøvrigt dyrkes: Ris (i vandrige Egne), Bomuld, Hvede, Hirse, Meloner, 
Vandmeloner, Sesam o. s. v. 

3) Flodbreddernes Vegetation. Langs Amu Darjas Bred løber en smallere 
eller bredere grøn Bræmme af Skov eller Krat; bagved denne kommer Ørkenen, 
der dog paa sine Steder gaar umiddelbart ud til Floden. I Krattet findes Po- 
pulus pruinosa og diversifolia, Halimodendron argenteum, Tamarix, — Cala- 
magrostis pseudophragmites, Erianthus Ravenne, Saccharum spontaneum, — 
Lycium, Halostachys caspia, Glycyrrhiza glabra, Typha o.a. De førstnævnte 
er Træer eller Buske; af de tre nævnte Gresser er især den midterste paañfal- 
dende ved sine indtil 5 M. hgje Straa. Ganske lave og vaade Strækninger kan 
bere rene Bevoksninger af Typha, smaa Tamarix eller Glycyrrhiza glabra. 
Herfra kan man finde mange Overgange endog til smukke Hojskove af Populus 
pruinosa. 

4) Sandgrknerne. Bunden er her ofte kun levende Sand uden Spor af 
Vegetation. Den første Nybygger er Aristida pennata, et meget haardfort Græs 
med lange Rhizomer. Den følger en Række Tre- og Buskformer med risfor- 
mede Skud: Salsola arbuscula og subaphylla, Eremosparton aphyllum, Halo- 
xylon Ammodendron, Ammodendron Karelini, Calligonum Caput Medusæ. Flere 
af disse plantes i stor Udstrækning langs Banelinierne; deres Frugter er ofte 
navnlig Calligonwm) skikkede til at trille afsted for Vinden. — Andre Ørken- 


LÆ NG 


planter er: Convolvolus Raddei (?), Alhagi Camelorum, Dodartia orientalis og 
forskellige Chenopodiaceer. 

5) Saltorknerne. Jorden er her bedækket af Salte, under disse vaad eller 
fugtig. Af Planter finder man bla. Lycium sp., Frankenia-Arter, Æluropus 
levis, Chenopodiaceer o. a. Ved Udvaskning kan Jorden gores brugbar til 
Dyrkning. | 

Paa Rejsen til Pamir passeredes Alaibjergene, hvor man finder smukke 
Skove af Juniperus pseudosabina med en sjælden Blomsterpragt: Primula, 
Cortusa, Ranunculus, Viola, Aster, Leontopodium, Pulsatilla, Anemone 0.5. v. 

Pamir er et Bjergland med en Gennemsnitshgjde af 3000 M.; Solskin og 
Snestorme, varme Dage og kolde Nætter kan veksle med hinanden. Luften er 
overordenlig tor, Vegetationen fattig og spredt. Nogle Planter har mærkelige 
Former, saaledes Acantholimon diapensioides og alatavicus (?) som Puder, 
mange andre Planter som ofte kempemessige Tuer, der kan do ud i Midten 
og saaledes danne ,Hekseringe“. Æurotia ceratoides er normalt fascieret. — 
Ejendommeligt for denne Vegetation er dens overordenlig ringe Antal af enaa- 
vige Planter. — Den store Tørke gar, at selv en ringe Forskel i Jordbundens 
Vandmengde giver sig til Kende i Planternes Optreden. Dette var saaledes 
Tilfældet med flere Arter, der altid fandtes i selv næsten flade Lavninger og 
lignende Steder, og det iagttoges ogsaa tydeligt ved at sammenligne Steder med 
nordlig og med sydlig Eksposition med hinanden. Paa Bjergenes Nordskraa- 
ninger findes tit sumpagtig Vegetation. 

Foredraget sluttede med en kort Omtale af Pamirs sydlige og vestlige, 
dyrkede Provinser. 


Ordinær Generalforsamling den 10. Februar 1900. 


Til Dirigent valgtes Professor E. Warming. 

1. Formanden aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1900. Af 
Tidsskriftet var udgivet 22. Binds 2. og 3. Hefte, hvormed Bindet var sluttet. — 
Der var holdt 9 Foreningsmader med 12 Talere, som havde holdt 14 Foredrag. 
— Der var foretaget 3 Ekskursioner (se Bd.22 S. XXVIII—XXXII og Bd. 23 
S.II. — Plantebytningen, som forestodes af fh. Seminarielerer H. Morten- 
sen, havde omfattet 8126 Eksemplarer; 33 Medlemmer, deraf 13 udenlandske, 
havde deltaget deri. — Foreningen havde udvekslet Publikationer med 64 Sel- 
skaber og Institutioner, hvoraf folgende Forbindelser var nye: Transactions of 
the Wisconsin Academy of science, Abhandlungen der naturhist. Gesellschaft 
zu Nürnberg og Beiträge zur Kryptogamenflora der Schweiz. Endvidere havde 
man modtaget forskellige Skrifter som Gave. Medlemsantallet var den 1. Januar 
1900 279 (5 Æresmedlemmer, 48 korresponderende, 35 udenlandske, 113 inden- 
bys, 78 udenbys). 25 var udgaaede i Aarets Lob, 17 indmeldte. Tal. nævnte 
særlig de tre afdøde: Cand. pharm. O. Gelert, Overlærer V.Strom og Prof. Dr. 
Paul Knuth i Kiel. 

2. Kassereren fremlagde Regnskabet for 1899 (se S.X) og Budget for 1900, 
hvilke begge godkendtes. 

3. Ekskursioner i 1900. Efter nogen Diskussion vedtoges blandt de fore- 


Oversigt over Botanisk Forenings Indtægter og Udgifter i 1899. 


nee ll see ee 


Kr. Ø. ¢ Kr. 0. 
Indtegt: Udgift: 
Kassebeholdning d. 1. Januar 1899 ...... 19 21 Tidsskrifti ss. "SA ERR eee CRE PA 1660 88 
Medlemskontingent,, .... .. ..< 0.0.7 1202 21 Plantebyininge rm wur Pe Re 369 08 
Nefunderet Porto Peis. fs. au... 33 02 Moderner... u. ma. NC ET MENT ES 87 10 
Tilskud fra Kultusministeriet ......... 800 00 EKSÉUISIOner gg rr Mer ie RE 120 o1 
Klansebylning. Re Mes has 119 98 Administration . LD CRD ake Se een 154 10 
Sale at Tidsskriftet; - SE mers eos. 164 30 Kassebeholdning den 31. December 1899 86 31 
Anidel\Bossalers.æ 2... ne ST 114 17 
IndvundnerRenter SS BÅRET sn rend 24 59 
| 2477 98 2477 98 
Status den 1. Januar 1900. 
: Kr. 0. : Kr: 0. 
Aktiva: = Passiva: = 
Rossebeholdnins ae. ur Ener 86 31 Gelder ae ET ee : : 934 38 
Ber ianver re Besen oy ene 32 00 
Balances mn ee Sos er Ur es 816 07 
934 38 934 38 


Kobenhavn, den 1. Januar 1900. 


Th. Friedrichsen, 
p.t. Kasserer. 


slaaede Ture: a) Juniekskursion til Refsnes, b) storre Sommerekskursion til 
Sydost-Vendsyssel. 

4. Bestyrelsesvalg. Til Formand genvalgtes Lektor E. Rostrup. Til Med- 
lemmer af Bestyrelsen genvalgtes Cand. C. Ostenfeld og valgtes Cand. mag. A. 
Mentz og Cand. mag. O. Paulsen, i Stedet for Gartner Th. Friedrichsen og Dr. 
V. A. Poulsen, som ikke ønskede Genvalg. Bestyrelsen har saaledes for 1900 
folgende Sammensetning: Lektor, Dr. E. Rostrup, Formand; Docent, Dr. L. 
Kolderup Rosenvinge, Næstformand; Cand. mag. C. Ostenfeld, Sekretær: 
Cand. mag. F. K. Ravn, Kasserer; Cand.mag. A. Mentz, Arkivar; Cand. mag. 
O. Paulsen. 

5. De to Revisorer, Professor C. Grønlund og fhv. Apotheker J. Boy- 
sen, genvalgtes. 

Derefter gav Prof. Warming Beretning om Botanisk Rejsefond i 1899 
og Dr. Kolderup Rosenvinge gav Meddelelse om Botanisk Forenings Reserve- 
fond i 1899. 


Andre Meddelelser. 


Botanisk Rejsefond 1899. 


I Aaret 1899 gaves Rejseunderstøttelse til Frøken Hallas (100 Kr. til 
algologiske Rejser i Jylland) og til Cand. Ostenfeld (75 Kr. til et Ophold paa 
Læsø). Af Rentepengene for 1899 har Bestyrelsen henlagt 100 Kr. til Brug for 
en større Ekskursion i Fremtiden, f. Eks. til Island, 75 Kr. er stillede til Brug 
for Lederen af Botanisk Forenings store Ekskursion Aar 1900, og 75 Kr. til Dis- 
position for Frk. Hallas. 

Bestyrelsen bestaar iaar af Assessor Hempel (Kasserer), Dr. Kolderup 
Rosenvinge, Dr. E. Rostrup, Brygger Th. Schiøtz og Prof. Warming (Formand). 


Den botaniske Forenings Reservefond 


har haft forholdsvis god Fremgang i 1899. Aaret begyndte med en Kassebe- 
holdning af 336 Kroner 86 Øre. I Aarsbidrag fra 6 Medlemmer indkom 26 Kr. 
(Bidragenes Størrelse fra 10—2 Kroner). Ved Auktion i Botan. Forening over 
en Del Bøger for Størstedelen skænkede af Prof. C. F. Lütken til at sælges til 
Fordel for Bot. For. Reservefond og Botan. Rejsefond indkom i Overskud 108 
Kr. 50 Øre, hvoraf Halvdelen tilfaldt Reservefondet. Ved Regnskabets Afslut- 
ning var indkommet 45 Kr. 20 Øre. I Renter er indkommet 16 Kr. 38 Øre. 
Til Indkøb af Kreditforenings-Obligationer til paalydende Værdi af 400 Kr. er 
anvendt 349 Kr. 16 Øre. Kassebeholdningen er herefter 75 Kr. 28 Øre og den 
samlede Kapital ved Aarets Udgang 475 Kr. 28 Øre. 

Fra Aar 1900 at regne har 2 Medlemmer yderligere tegnet sig for Aars- 
bidrag. Det vil imidlertid være ønskeligt, om Fondet blev støttet i langt større 
Udstrækuing, saa at det Tidspunkt, da det kan blive Foreningen til Nytte (naar 
det er vokset til en Størrelse af 3000 Kr.), snart kan naaes. Anmeldelse om 
Bidrag modtages af Kassereren, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Botanisk Have. 


— XI — 


Personalia. 


Museumsinspektor Hjalmar Kiærskou, tidligere mangeaarigt Medlem 
af Foreningens Bestyrelse og Redaktør af Botanisk Tidsskrift, afgik ved Døden 
efter et kort Sygeleje den 18. Marts 1900, i en Alder af 64 Aar. En Biografl 
vil senere blive meddelt. 


Etatsraad H. A.F. Piper afgik ved Døden den 31. Marts 1900, i en Alder 
af 76 Aar. P. var Foreningens ældste Medlem, idet han var indtraadt allerede 
i 1843. I en Aarrække var han Foreningens Revisor. 


Som Følge af Museumsinspektør Kiærskous Død er der sket følgende Per- 
sonalforandringer : 

Dr. L. Kolderup Rosenvinge er bleven ansat som Lærer i Botanik 
ved Polyteknisk Læreanstalt fra 1. Aug. 1900. Samtidig fratræder han Stillingen 
som Bibliothekar ved Botanisk Haves Bibliothek, der besættes med Cand. mag. 
F. Børgesen. Cand.mag. C. Ostenfeld er bleven ansat som Inspektor ved 
Botanisk Museum fra 1. Nov. 1900. Indtil den Tid fungerer Cand. mag. Bor- 
gesen som Museumsinspektor, Cand.mag. Ove Paulsen som Assistent ved 
Botanisk Museum. 


Videnskabelige Rejser. I Nov. 1899 vendte Cand. mag. Ove Paul- 
sen tilbage til København fra Lojtn. Olufsens Ekspedition til Centralasien. — 


Cand. mag. Johs. Schmidt kom den 1. Juni 1900 hjem fra sin Rejse til Siam. 


Begge har bragt store botaniske Samlinger med hjem. 


Den gstgronlandske Ekspedition 1900. I Midten af Juni d. A. 
afgaar en større dansk Ekspedition til Østgrønland under Ledelse af Premier- 
lojtnant 1 Marinen C.G. Amdrup. Udgifterne ved Ekspeditionen bestrides af 
Carlsbergfondet, som til dette Brug har købt ,Antarctic“ (bekendt fra de 2 
sidste svenske, arktiske Ekspeditioner). Den videnskabelige Stab om Bord be- 
staar foruden Ltnt. Amdrup af Cand.mag. N. Hartz (Botaniker og Palæon- 
tolog), Cand. mag. Chr. Kruuse (Botaniker), Doc. Dr. O. Nordenskjöld fra 
Upsala (Geolog), Cand. med. & chir. H. Deichmann (Lege, Entomolog, Bak- 
teriolog), Premierlujtnant af Fodfolket J.P. Koch (Geodet), Cand. phil. Søren 
Jensen (Zoolog) og Kunstmaler E. Ditlevsen. 

Ltnt. Amdrup vil med 3 Mand i Baad kortlegge og undersgge den ukendte 
Kyst fra c. 69° n. B. til 67°22‘ n.B., hvor han vendte om i 1899; med Skibet. 
vil Ekspeditionens øvrige Deltagere med Cand. N. Hartz som Chef i Løbet af 
Sommeren anstille Undersggelser i Scoresby Sund og de Nord derfor liggende 
Fjorde; i Løbet af Efteraaret gaar ,Antarctic“ til Angmagsalik, hvor Ekspe- 
ditionens to Afdelinger forhaabentlig atter modes for samlede at vere tilbage i 
Kobenhavn i Lobet af Oktober Maaned. 


En international botanisk Kongres vil blive afholdt i Paris fra 1. 
til 10. Oktober 1900. Man kan melde sig som Deltager til Kongressens Sekretær 
Monsieur E. Perrot, Boulevard Raspail Nr. 272, Paris. For Deltagelsen erlægges 
20 Francs, som vil blive anvendte til Trykningsomkostningerne ved Beretningen 
om Kongressen. Folgende Emner er anmeldte til Diskussion: 


PEN a 


— XII — 


1. Espèces, races, formes, hybrides et métis. 

2. Adoption d'une unité internationale dans les mesures micrométriques. 

3. Influence de la nature du sol et des végétaux qui y croissent, sur le 
développement des champignons. 

4. Etude comparative sur la flore de Madagascar. 

5. Unification des méthodes employées pour la détermination des Mu- 
cédinées. 

6. Flore comparée de l'Afrique centrale. 

7. Les organes aquifères dans les feuilles des végétaux. 

8. Établissement de la nomenclature phytogéographique. 

9. Établissement d'un organe périodique international destiné à la publi- 
cation des noms nouveaux pour la science botanique, afin d'éviter 
dans la mesure du possible la multiplicité des synonymes. 

10. Flore fungique comparée des régions désertiques. 

11. Relations d'échange à établir entre les musées botaniques. 

12. Des méthodes de classement des collections botaniques au point de 
vue pratique. 

13. Périodicité des congrès internationaux de botanique. 

14. Diverses études monographiques. 

15. Des méthodes de culture pure des algues inférieures. 


Prof. Warmings „Plantesamfund“ er bleven oversat paa Polsk af E. 
Strumpf og J. Trzebinski efter den tyske Udgave ved E. Knoblauch. Den er ud- 
kommet i Warschau 1900. 


Dansk botanisk Litteratur 1 1898. 
Sammenstillet af A. Mentz. 


A. Danske Tidsskrifter, Beretninger o. lign. 


Archiv for Pharmaci og Chemi, udg. af Danmarks Apothekerforening, 
redig. af A. Kløcker. Bd. V. — Heri som mindre Meddelelser eller Referater: 
Opbevaring af Alger, S.68; En ny Matico-Varietet, S. 105, 126—29 med 2 
Fig. og S. 154—55; Nøgle til Bestemmelse af de vigtigste Plantecelle-Indhold, 
S.147—49. (Se: Rützou). 

Biologisk Selskabs Forhandlinger i Vinterhalvaaret 1897—98 med en 
Oversigt over Selskabets tidligere Virksomhed m.m., udg. af Selskabets Be- 
styrelse. — De heri trykte Referater af Foredrag med botanisk Indhold 
findes i Hospitalstidende for 1897 (se „Dansk botanisk Litteratur i 1897‘, 
E. C. Hansen, C. O. Jensen og C. Wesenberg-Lund) og for 1898 (se nedenfor). 

Botaniske Litteraturblade, udg. af den botaniske Forening i Kjobenhavn, 
redig. af L. Kolderup Rosenvinge og C. Raunkiær. Nr. 22. (Hermed ophørte 
Udgivelsen). 

B.T. = Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøbenhavn, 
redig. af L. Kolderup Rosenvinge. Bd.21, Hefte 3 og Bd. 22, Hefte 1. (Se: 


— XIV — 


Borgesen, Gelert, N. Hartz, Jonsson, Kruuse, O. Moller, Ostenfeld, Ove Paul- 
sen, M. Pedersen, O. G. Petersen, F. K. Ravn, Schiøtz, Warming). | 

D.H. = Dansk Havebrugstidende, Tidsskrift for: Havebrug, udg. af L. B. 
Brüel, redig. af J. Jenssen. Aarg. 9. — Heri som Referater eller Over- 
settelser: Adenophora-Arterne, S.11 12; Prydgreskar, S.14—16; Stape- 
lierne og deres Kultur, S.18—20; Om Holdbarhed og Spirekraft af Frø, 
6.27—28; Hydrangea petiolaris, 8.30; Funkia-Arterne, S.43—44; Vejr- 
ligets Indflydelse paa Planteveksten, S. 64; En ny Vintergek, S. 79; 
Myosotis alpestris stricta, Sojle-Forglemmigej, S. 82 med Fig.; Remon- 
terende Jordbær med store Frugter, S.82—87 med 2 Fig.; Tradescantia 
fuscata, 8.92; Rubus sorbifolius Maxim., S.92—93; Styrax Obassia Sieh. 
& Zucc. (Halesia hispida Benth. et Hook.), S.97—98 med Fig.; Edraianthus 
dalmaticus, S. 109 med Fig.; Lotus peliorhynchus, 8.114-15; Pattedyrbe- 
stovning, S. 125—26; En Hav-Kokosnod, S. 126—27; Adonis, S. 155—-56; En 
ny Clematis-Type, S.165—66; Gloriosa-Arterne og deres Kultur, S. 166—67; 
Kviks Levedygtighed, 8.174; Et Kæmpe-Æbletræ, S. 174—75; Snedækkets 
Betydning i Naturens Husholdning, S.185—88. (Se: C. Hansen, A. Lange, 
A. Madsen; Biografier). 

FT. = Farmaceutisk Tidende, Blad for Farmaceutisk Medhjælperforening, 
redig. af Foreningens Bestyrelse; ansv. L. Schigttz-Christensen. Aarg.8. — 
Heri som Referater eller Meddelelser: Archivet, videnskabeligt Fagorgan, 
S. 102—-04; Archivet og Apothekerne, S. 113—17 med Fig.; Artemisia (af et 
Brev fra Ove Paulsen til O. Gelert), S.191; Om Planters og Plantesamfunds 
Kampe om Pladsen (efter Warming paa Stockholmer Naturforskermgdet), 
8.220 - 22. (Se: Gelert, Rützou). 

GT. = Gartner-Tidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, redigeret 
af L. Helweg. Aarg. 14. — Heri som Referater eller Oversettelser: Lager- 
stromia indica L., S.13—14; Stokrosen ,Allegheny“, S.22 med Fig.; Re- 
monterende Jordbær med store Frugter, S. 41—44 m. 2 Fig.; Tornlgse 
Stikkelsber, 8.52; Actinidia polygama, S. 76; Caladium albanense, S. 77— 
78 m. Fig.; Lygodium japonicum, 8S. 85—86 m. Fig.; Myrtus Luma Barn., 
8.91; Edrajanthus dalmaticus, S.115 med Fig.; Varigheden af Lilium- 
blomster, S. 115; Conandron ramondioides, S. 116; Forholdet mellem Plantens 
Vækst om Dagen og om Natten, 8.116; ZLigularia macrophylla, S. 116. 
Todea barbara, 8.116; Lidt om Trofler, S. 132; Caladium argyrites, S. 133 
m. Fig.; Galanthus siliccus Baker, S.146—47; Rosa Wichuraiana Crépin, 
S. 147—48; Nepenthes, S. 148; Pirus Pollveria L., S.156; En rationel An- 
vendelse af Kunstggdning, S.211—214. (Se: Bentzen, Hj.Jensen, A. Lange, 
A. Madsen, Novik, Ravens, E. Rostrup, Sebelien, Ulriksen). 

H.T. = Hospitalstidende, udg. af C. Lange, redig. af C. Rasch, Th. Rovsing, 
og F. Vermehren. Aarg. 41. — Heri som Referater: Kighostens Bakterie, 
S. 90—91; Om Lysets Virkning paa Mikroorganismer, S.849—50; Om en 
Metode til Bestemmelse af Bakteriernes Vegtfylde, S.884—85. (Se: C. O. 
Jensen, Vilh. Jensen). 

L.B. = Landmands-Blade, Ugeskrift for Agerdyrkning, Kvegavl og Meel- 
keridrift, udg. af J.P. Petersen. Aarg.31. — Heri som Referater: Opret 
Tornblad, S. 31; Brabant Kløver, S. 39; Sortprik, S. 66—69 og 85—87; Foder- 
Lucerne, S. 102—04; Alinit, S. 123; Om Bælgplanter og Nitragin, S. 250—63: 
Remonterende Jordbær, S. 299—301 med 2 Fig.; Bakterierne og Landbruget, 


EB 


S. 368—79; Miltbrandsporernes Sejglivethed, S. 726; Hussvampen, S. 754— 
57 og 763—65. (Se: Anonym, Hj. Jensen, L. P. Lauritsen, C. Mariboe). 

M.6. = Meddelelser om Grønland, udg. af Commissionen for Ledelsen 
af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland. Hefte 14 og 15. 
(Se: Hagen, Chr. Jensen, Kruuse, Østrup; desuden indeholder Hefterne Af- 
handlinger, der tidligere ere komne i Særtryk, af Hartz (1894), Kolderup 
Rosenvinge (1897) og Østrup (1897)). 

N.S. = Nord og Syd, illustreret Maanedsskrift for Historie, Geografi og Natur- 
videnskab i almenfattelig Fremstilling, redig. af A. Lütken. — Heri som 
Referater: Vaarduften, S.205; Har der eksisteret Palmeskove i Gronland?, 
S. 527; Lave Temperaturers Indflydelse paa Froenes Spireevne, S.590. (Se: 
Borgesen, Johannsen, Weis). 

D. V.S. 0. = Oversigt over Det kgl. Danske Videnskabernes Sel- 
skabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 
1898. — Heri Medd. om et Arbejde af Cand. V. Bie om Virkningen af 
Spektrets forskellige Afdelinger paa Bakterier, S.29—31. (Se: O. G. Peter- 
sen, E. Rostrup). 

T.L. = Tidsskrift for Landokonomi, udg. af Det kgl. danske Landhus- 
holdningsselskab. Række 5. Bd.17. (Se: Hj. Jensen; Biografier). 

T.L.P. = Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, Hovedorgan for Sta- 
tens Forsøg og Undersøgelser vedrørende Markens Avlsplanter, redig. af 
E. Rostrup. Bd. 4 (Se: K. Hansen, Johannsen, E. Rostrup, O. Rostrup, 
Westermann). 

T.S. = Tidsskrift for Skovvesen, Organ for Dansk Skovforening, udg. af 
GC. V. Prytz. Bd.10. (Se: Bang, Christiansen, Helms, Weismann). 

U.L. = Ugeskrift for Landmend, redig. af Erh. Frederiksen og H. Hertel. 
Række 8. Bd. 2. — Heri som Referater eller mindre Meddelelser: Svenske 
Undersggelser af Sædrust, S.43—47 med Bill. af Prof. Jak. Eriksson; Om 
Indholdet af Plantenæring i Vandet fra vore Vandløb, 8.92; Nogle Studier 
over Variation og Forædling med særligt Hensyn til Goldthorpe-Byg (efter 
Foredrag af W. Johannsen), S. 140—142; Regnorme og Baciller, S. 220; Re- 
monterende Jordbær med store Frugter, S.242—44 med 2 Fig.; De sal- 
peterfortærende Bakterier (efter Hj. Jensen), S.292—93; Dyrkningsforsog 
med særligt Henblik paa Planternes Behov af Kvælstof, S.349—51 og 377 
—78; Hvedemarken, 8.441; Hvide Aks 1 Hveden i 1898, S.458; Et nyt 
Frugttræ, S. 612; Forholdet mellem Bladmasse og Sukkerindhold hos Roerne, 
S. 612. (Se: Frederiksen, K. Hansen, Johannsen; Biografier). 

Ugeskrift for Leger, Organ for „Den alm. danske Lægeforening", redig. af 
K. Carøe, H. Jacobæus og J. Schou. Rekke 5. Bd. V. — Heri som Referater: 
Om Fagocytteorien, S. 13—20; Floders Selvrensning, $S. 211; Bakteriologiske 
Undersøgelser ved Kighoste, 8. 403—04 og 693—94; Hvor gammel er Be- 
tegnelsen Komma om en Mikroorganisme?, S. 453—54; Bakteriemængden i 
Kokoppelymfe, 8. 571—72. 

V.M. = Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i 
Kjøbenhavn for Aaret 1897 (Femte Aartis 9de Aarg.). (Se „Dansk botanisk 
Litt. i 1897", Poulsen; se endvidere Boldt, Warming). 

Z.T. = Zymotechnisk Tidsskrift, Organ for Dansk Bryggeriforening, 
redig. af Alf. Jorgensen. Aarg. 14. — Heri som Referater eller Oversettelser: 
Om Gering uden Gerceller, S.39—46; Nogle Iagttagelser over Gærarternes 


— XVI — 


Forhold i Vinbjergene, S.52—57; Om Alkoholgærsvampenes Livsgrænse og 
Variation i Næringssubstrater og i indtørret Tilstand, S.65—78. (Se: Alf. 
Jorgensen). 


B. Danske Forfatteres Arbejder. 


1. Original-Arbejder, udgivne i Danmark. 


Anonym: Videnskabens og Landbrugslitteraturens vilde Skud. L.B. S.559—60. 

Bang, J.: Nogle Svampebetragtninger. T.S. A, S. 18—96. 

Bentzen, Edv.: Isotypus onoseroides H. et B. D.H. S. 114. 

— : Solanum Wendlandw Hook. fil D.H. S. 164—65. 

Børgesen, F.: Nogle Ferskvandsalger fra Island. B.T. 29%. S.131—38. 3 
Fig. (Sertryk kom 1898). 

— og Ove Paulsen: Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Wer. 1145. 
11 Tavler og 43 Tekstfig. Kjøbenhavn (Nord. Forlag). — Udkom senere i 
Bites: 22): 

— og F.P. Uldall: Vore vestindiske Ger. N.S. S.744—95. 16 Fig. 

Christensen, C.: Landbrugets Kulturplanter. 3. Udg. 131 S. Kjøbenhavn 
(Aug. Bang). . 

Christiansen, H.: Lidt om Angreh af Polyporus radiciperda paa Rødgran. 
T.S. A, S.26—33. : 

Engelsen, E.: Vinstokken og dens Dyrkning. 318. 1 Fig. Kjøbenhavn (Tryde). 

Frederiksen, Erh.: Planteavl. U.L. S.562—65. 

Gelert, O.. Notes on Arctic Plants. B.T, 213. S.987—318. 90 Fig. (Dansk 
Résumé, S.311—18). 

— : Taraxacum laevigatum (Willd.) DC. B.T. 213. S. LITI—LIV. 

— : Polemonium coeruleum L. B.T. 215%. S. LIV. 

— : Pulmonaria angustifolia L. B.T. 21°. S.LIV—LV. 

— : Coccionelleavl. Fra de kanariske Øer. F.T. S.41—46. Med 2 Billeder. 

— : Ostafrikansk Sandelved. F.T. S. 266—67. 

— : Om Dyrkningen af Kryddernelliker i Zanzibar. F.T. S.373—76 

— :se Oversettelser. 

— og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora. B.T. 213. S.339—48. 

Gram, Hans: Praktisk Vejledning i Frugtavl. 264 S. 9 Fig. Kjobenhavn 
(Schubothe). 

Gronlund, C.: Pisang- eller Bananplanterne. Ved Udv. for Folkeoplysnings 
Fremme. Sertryk Nr. 185. 19 S. 6 Fig. 


Hansen, Carl: Selleri, dens Historie, Udbredelse og Anvendelse. D. He 


S.3—8, 20—26 og 39—43. 8 Fig. (Senere udk. i Sertryk). 

— : Skyggepalmen, Corypha umbraculifera L. D.H. 129—30. 1 Fig. 

— : Rotang-Palmen, Calamus Rotang L. D.H. S.131—33. 1 Fig. 

— : Iris persica purpurea. D.H. S.161—62. 1 Fig. 

Hansen, Em. Chr.: Undersggelser over Alkoholgærsvampenes Fysiologi og 
Morfologi. IX. Om A.s Livsgrense og Variation i Neringssubstrater og i 
indtørret Tilstand. Medd. fra Carlsberg Laboratoriet. Hefte 3. S. 198 - 227. 
3 Fig. 

Hansen, K.: Beretning om en Række i Sommeren 1896 med Understøttelse 
af Indenrigsministeriet anstillede Forsøg med Byg, sigtende til Forebyggelse 
af „Sortprik®. FPS 105250; 


— XVII — 


Hansen, K.: Nogle Undersøgelser over Nematodeangreb paa Havre. U. L. 
S. 47 —50. | 

— : Artikler i ,Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden“. 

— : se Biografier. 

Hartz, N. E. K.: Danmarks glaciale og postglaciale Flora. B.T, 215. S. XLIX. 

— : Artikler i „Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden“. 

Hauch, L. A. og A. Oppermann: Haandbog i Skovbrug. 1. og 2. Hefte. 
96 S. 30 Fig. Kobenhavn (Nordiske Forlag). 

Helms, En Hvidgran. T.S. A, 8.77—80. 

Tu ln. Sorteran.‘ MS. A, 8.8081, 

— Abies sibirica. T.S. A, 81—83. 

Helweg, L.: Artikler i ,Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden‘. 

Jensen, Chr.: Mosser fra Ost-Gronland. M. G. 15. 8. 363-443. 7 Figur- 
grupper. (Fransk Résumé, S. 463 —64). 

— : Artikler i „Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden‘. 

Jensen, ©. O.: Forskellige Grader af Gæringsevne indenfor samme Bakterie- 
gruppe (Tyfus-Coli-Gruppen). H.T. 8. 651—59. 

Jensen, Hj.: De salpetergdelæggende Bakterier. G.T. S.203—05. 3 Fig. 

— : Nogle plantefysiologiske og agrikulturchemiske Resultater fra 1897. I. Jord 
og Bakterier. Il. Planteavl. T.L. S.314—31. 

— : Videnskabens og Litteraturens vilde Skud. L.B. S.576—78. 

— : Hvorfor er Skoven gran? Studentersamf.s Korrespondanceud. !/ıo. 135 Lin. 

Jensen, Vilh.: Om Dyrkning af Amgber. H.T. S.133—42 og 165—70. 

Jobannsen, W.: Berusning og Bedovelse af Planter. Tilskueren. S. 125 —39 
og 207— 92. 

— : Lidt om Luksus og Sparsommelighed i Planternes Husholdning. N. S. 
S. 465—72. 

— : Om Arvelighedslere og Planteforedling for Darwin. U. L. S. 289—90, 
318—22, 343—46, 428—30 og 455—56. 

— : Om Fioenes Modning. T. L. P. S.135—56. 

— : Artikler i „Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden‘. 

Jénsson, H.: Vaar- og Hostexkursioner i Island 1897. B.T, 21°. S. 349-64. 

Jorgensen, A.: Undersøgelser over Bryggerigerens Udarten. Z.T. S.1—9. 

— : Om Gerens Forædling. Z.T. 8. 33—39. 

— Om Gerens Oprindelse. Foreløbig Meddelelse. Z.T. S. 96. 

Kolderup Rosenvinge, L.: Deuxième Mémoire sur les Algues marines du 
Groenland. M.G. 20. 125 S. 1 Tavle og 25 Fig. i Teksten. 

— : Om Algevegetationen ved Grønlands Kyster. M. G. 20. 11458. 4 Fig. 
Kjøbenhavn. 

Kruuse, Chr.: Vegetationen i Egedesminde Skjærgaard. M.G. 14. S.348—99. 
1 Fig. og 1 Kort. 

Lange, Axel; Primula floribunda. D.H. S.50-52. 1 Fig. 

— : Rubus phoenicolasius Maxim. D.H. 8. 163—64. 

— : Primula Forbes Franch. G.T. S.17—18. 1 Fig. 

— : Todea barbara. G.T. 8.241. 1 Fig. 

Lauritsen, L. P.: Gulrust — Puccinia glumarum — paa Byg i Danmark. 
L.B. 8. 747—50. 

Madsen, Andreas: Fra Botanikens Overdrev. D.H. 8S. 28—30. 

— : Primula acaulis coerulea. G.T. S.69—70. 1 Fig. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. (Meddelelser.) b 


— XVII — 


Madsen, Andreas, Den internationale Havebrugsudstilling i Gent. G. T. 
S. 93 - 97, 109—12, 121-22 og 130—31 med Fig. af Acalypha Sanderi og 
Alocasia Wavriniana. 

Mariboe, C.: Hyld. L.B. S.40—41. 

Mentz, A.: Artikler i „Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden‘. 

Moller, O.: Oversigt over de siden 1894 i Danmark indslæbte Planter. B.T. 
291. S.115—30. 

Oppermann, À.:se Hauch. 

— : Vore Skove. „Frem“: Danmarks Natur. S.273—352. 37 Fig. 

— : Parker og Træplantninger i København. Tilskueren. S.389—408 med en Plan. 

— : Skovene og Skovbruget i Forhold til Samfundet. Kbhvn. 1897. Trykt 
som Manuskr. 61 S. (Udkom i Beg. af 1898). 

Ostenfeld, C.: se Gelert. 

— : Nye Fund af danske Planter. B.T. 21%. S. XLII. 

— : Fanerogamer og Karkryptogamer fra Færøerne, samlede i 1897. B.T. 292, 
S.139— 44. (Særtryk 1898). 

— : Nord-Atlantisk Plankton i 1897 i: Iagttagelser over Overfladevandets Tem- 
peratur, Saltholdighed og Plankton paa islandske og gronlandske Skibs- 
router i 1897. S.33—50 med 7 Tabeller. 

-— : Lidt tropiskt og subtropiskt Phytoplankton fra Atlanterhavet. V. M. for 
1898. (Særtryk 1898). 4 S. 

— : En Nat paa Jan-Mayen. Geografisk Tidsskr. S. 159—65. 3 Billeder. 

— : „Havflora* i „Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden“. 

— : Artikler i „Berlingske Tidende". 

Paulsen, Ove: se Borgesen. 

— : Om Vegetationen paa Anholt. B.T. 21%. S.264—86. 1 Kort og 2 Bill. 

Pedersen, M.: Note sur les crampons chez le Laminaria saccharina (L.) 
Lam. B.T. 215, S.319-—-95. 4 Fig. (Dansk Rés. S. 326—28). 

— : Lidt om Misteltenens Naturhistorie. Ostsjællands Folkeblad, 7/1. 

Petersen, O. G.: Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv. D. V. 8S. 0. 
S.1—57. 25 Fig. (Fransk Rés. S. 58—68). 

— : En Bog med en fastvoxet hængende Gren. B.T. 21%. 8. 329—33. 1 Fig. 

— : En ejendommelig Grenfordobling hos en Pil. B.T. 21°. 3. 334—38. 4 Fig. 

Poulsen, V.A.: Artikler i „Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for 
Norden‘. 

Bry tz, CNE: Do. Do. 

Raunkiær, C. Do. Do. 

Ravens, C.: Cymbidium Lowianum Rchb. f G.T. S.33-34 1 Fig. 

— : Dendrobium Dalhousianum Paxt. G.T. 8. 209—11. 1 Fig. 

Yavn, F. Kolpin: Anatomien af Viscum articulatum. B.T. 21%. S. XLI—XLIT. 

Rostrup, E.: Et nyt Vertskifte hos Uredinaceerne og Konidier hos Theca- 
DR. Convolvuli. D.V.S.O. S.269— 76. 

— : Meddelelse om nogle Forsøg vedkommende Sygdommene hos Byg. T. LE 
S. 131— 34. 

— : Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1897. T.L.P. V. S. 113 
— 37. (Særtryk 1898). 

— : Bekæmpelse af Snyltere paa Kulturplanter. Beretning om Fyens Stifts. 
patriotiske Selskabs 12. Deputeretmode i Odense 1898. S. 103—07. 


— XIX — 


Rostrup, E.: Danmarks Planteverden i Fortid og Nutid. ,Frem“: Danmarks 
Natur. S.205—72. 75 Fig. 

— : Sclerotinia Fuckeliana paa Liliekonval. G.T. S. 154. 

— : En Sygdom hos Pteris cretica. G.T. S. 931. 

— :se Warming og Biografier. 

— og C. Weismann: Hussvampen. En Vejledning for Bygningshaandværkere 
og til Brug i tekniske Skoler. 75 S. 1 kolor. Tavle og 14 Tekstfig. Kjo- 
benhavn (Nordiske Forlag). 

Rostrup, O.: Aarsberetning fra „Dansk Frokontrol* for 1895—96. T. L. P. 
S. 37—68. ; 

Rützou, S.: En ny Matico-Varietet. Archiv for Pharmaci og Chemi. S. 126 
og 152—54. 

— : En ny Matico-Varietet og Archiv for Pharmaci og Chemi. F.T. 8. 118. 

— : En ny Matico-Varietet og Hr. Kløcker. F.T. 8S. 131. 

-- : Artikler i „Illustreret Konversationsleksikon* (Hagerup). 

Sarauw, G.: Lyngheden i Oldtiden. Aarboger for Nord. Oldk. og Hist. S. 69— 
124. 5 Fig. 

Schiellerup, C.J. Gynther: Kaffe. Illustr. Tidende. Nr. 7. 

Schiøtz, Th.: Lathraea og Orobanche. B.T. 21°. S. LI og LIT. 

Warming, E.: Botaniske Exkursioner. 3. Skarridso. V. M. S.164—97. 12 
Fig. Indeholder tillige ,Sundet ved Faaborg* (efter E. Rostrup) og et 
Tilleg: Om Rodders Vækst lodret opad m.m 

— : Beretning om den botaniske Haves Virksomhed i 1897. SS. 

— : Danmarks. botaniske Undersøgelse, B.T. 213. 8. XLI—XLVI. 

— : Om i Danmark modnede Fro af Ginkgo biloba. B.T, 213. S. XLVIL 

Weis, Fr.: Fra livlost til levende. N.S. S.389—99. 

— : Bakterierne i Landbrugets Tjeneste. Studentersamfundets Korrespondance- 
udvalg. ?%s: I. Ba. i Almindelighed, 208 L. 3/3: II. Ba. og Smgrret, 280 
2: II Ba. og Ost, 225 L. "9%: IV. Ba. og Jordbunden, 194 L. 

Weismann, C.: En Undersøgelse af Hussvampens Forhold. T.S. B, S. 151 
—931. 

— :se E. Rostrup. 

Westermann, T.: Om Indholdet af Plantenæring i Vandet fra vore Vandlob. 
T.L.P. S.157—65. 

Østrup, E.: Kyst-Diatomeer fra Grønland. M.G. 15. 8.305—62. 1 Tavle. 


2. Original-Arbejder, udgivne i Udlandet. 


Bie, V.: Om Lysets Virkning paa Mikroorganismer. Fôrhandlingar vid det 
15de skandinav. Naturforskaremåtet i Stockholm d. 7.—12. Juli 1898. 
S. 344—45. 

Eggers, H. Baron: Plantae novae Ecuadorienses. Bot. Centralblatt. S.49— 
54. 1 Fig. | 

— : Moderner Plantagenbau. Deutsche geographische Blätter (Bremen). XXI, 
S. 1—921. 

Gelert, O: Die Rubus-Hybriden des Herrn Dr. Utsch und die Rubus-Liefe- 
rungen in Dr. C. Baenitz: Herb. Eur. 1897 und 1898. Oesterr. botan. Zeit- 
skrift. Nr.4 45. 

Hansen, Em. Chr.: Studier over Agaricineer i Kjøbenhavns Omegn. Förhandl. 

ba 


SDE NG SR 


vid det 15de skandinav. Naturforskaremôtet 1 Stockholm den 7.—12. Juli 
1898. S.9253—54. 

Jensen, Hj.: Beiträge zur Morphologie und Biologie der Denitrifikationsbak- 
terien. Centralblatt für Bakteriologie. Il. Abt. S. 401—11 og 449—60. 8 Fig. 

Jensen, Orla: Die beste Nährboden für die Milchsiurefermente. Centralblatt 
für Bakteriologie. II. Abt. S. 196—99. 

— : Studien über die Lochbildung in den Emmenthaler Käsen. Ibid. S.217 
— 99, 265--75 og 33 —3l. 

Jorgensen, Alf.: Die Hefenfrage. Eine vorläufige Mitteilung. Centrallblatt 
für Bakteriologie. II. Abt. S. 860. 

Kløcker, A. und H. Schignning: Noch einmal Saccharomyces und Schim- 
melpilze. Centralblatt für Bakteriologie. II. Abt. S. 460—65. 

Sarauw, G.: De ældste Spor af Sædarternes Dyrkning i Sverige. Förhandl. 
vid det 15. skandinav. Naturforskaremötet i Stockholm d. 7.—12. Juli 1898. 
S. 293 — 9. 

Schiønning, H. se Kløcker. 

Warming, E.: Planters og Plantesamfunds Kampe om Pladsen. Förhandl. 
vid det 15. skandinav. Naturforskaremötet i Stockholm den 7.—12. Juli 
1898. S.92—112. 

— : Vedplantetyper. Ibid. S. 269—70. 


3. Biografier. 


Lange, Joh. M.C. ved J.J. D.H. 8S. 76—77. 
— — CO. Berling. Tid. ?1/3. 
— — N.H. Nationaltid. 20/3. 
— U.L. S.189—90. 
Nielsen, Peter ved H. Hertel i Bricka: Biograf. Lexikon, Bd. XI. 

— — K. Hansen. T.L. S.441—71. Billede. 

— — N.B. Illustr. Tidende. Nr. 3. Billede. 
Olafsson, Eggert ved Kr. Kaalund i Bricka: Biograf. Lexikon, Bd. XL 
Olufsen, Oluf Chr. ved Johs. Steenstrup, ibid. 

Pålsson, Bj. ved Kr. Kaalund, ibid. 

Paulli, Simon (som Botaniker) ved E. Rostrup, ibid. 

Pedersen, Rasmus ved E. Rostrup, ibid. 

Warming, E. ved L.K.R. & W.J. Illustr. Tidende. Nr. 18. Billede. 
— ved J. OÖ. Bøving-Petersen. Berling. Tid. ?%/2. 


4. Diskussioner. 
Om Danmarks botaniske Undersøgelse. B.T. 215%. S. XLVII—XLVIIL 


5. Anmeldelser og Referater ved Danske. 


I Botaniske Litteraturblade har Følgende anmeldt: J. S. Deichmann Branth, 
Didrichsen, C. Jensen, Fr. Weis og E. Warming. 

I Bot. Centralblatt har O. Gelert, A. Kløcker og M. Pedersen refereret 
danske Arbejder. 

I Centralblatt fir Bakteriologie har A. Kløcker refereret danske Arbejder. 

I Just's Bot. Jahresber. for 1895 har O. G. Petersen ref. danske Arbejder. 


— XXI — 


C. Udenlandske Forfatteres Arbejder, udgivne i Danmark. 


Boldt, Gh E.: Om de epifylla blommor hos Chirita hamosa R. Br. V.M. 
S. 322—55. 10 Fig. 

Hagen, J.: De nova specie Polytrichi, muscorum generis. M.G. 15. S. 444—45. 

Novik, Z.: Hvorledes kan Roddannelse og Vækst bedst fremmes hos uyplan: 
tede Frugttræer? G.T. S.23—98. 2 Fig. 

Sebelien, J.: Nogle Forsøg med forskellige Blomsterggdninger. G.T. S. 157 
—61 og 169— 71. 

Ulriksen, F.: Nogle gode svenske Æblesorter. G.T. S.9—10. 1 Fig. 

Wille, N.: Artikler i ,Salmonsens st. illustr. Konversationsleksikon for Norden“. 


D. Oversættelser efter Fremmede. 


Farmakognosien og den moderne Plantesystematik. Efter R. v. Wettstein ved 
O.Gelert. F.T. 8.177—82 


Tillæg til „Dansk botanisk Litteratur" for 1896—97. 
Feilberg, P.: Gräsmarker och deres behandling. Svenska Mosskulturföreningens 
Tidskr. 1896. S.4—17, 91—102 og 163—71. 
Jensen, Hj.: 16 Forelesninger over Planternes Bygning og Liv. 40 S. 29 
Fig. Kjobenhavn 1897 (Trykt som Manuskript). 
Rostrup, O. Die Sclerotienkrankheit der Erlen-Früchte. Zeitschr. für Planzen- 
krankheiten. VII. 1897. H.5. S.256—60. 3 Fig. 


Efter Aftale med Botanisk Forenings Bestyrelse vil de aarlige Sammen- 
stillinger af dansk botanisk Litteratur blive fortsatte af mig. Det har i tidligere 
Aar desværre vist sig, at enkelte Publikationer enten er undgaaede min Op- 
merksomhed eller af anden Grund ikke er komne med i det paageldende Aars 
Liste; de er da blevne opforte 1 Tillæg. For at hindre Gentagelser heraf og 
for i det hele at gore disse Lister saa fuldstændige som muligt, tillader jeg mig 
at rette en indtrengende Anmodning til alle danske Forf. af botanisk Litteratur 
og til alle fremmede Botanikere, hvis Arbejder publiceres 1 Danmark, om at 
vere mig behjælpelige i saa Henseende. Dette kan ske dels ved at man sender 
mig et Ekspl. af sine Skrifter (Adr. Botanisk Museum, Kobenhavn, K.) eller i 
det mindste sikrer Botanisk Haves Bibliotek et saadant, dels derved 
at man ved hvert Aars Begyndelse sender mig en Opgivelse af Publikationer 
fra det foregaaende Aar eller indfører dem i en i dette Ojemed i Bot. Biblioteks 
Læsestue henlagt Protokol. Det er af særlig Betydning for mig at faa nøjagtige 
Angivelser af saadanne Publikationer, hvoraf der ikke gives Sertryk, Artikler i 
Aviser, Referater etc. Side- og Figur-Antal, om vedkommende Skrift er ledsaget 


af Tavler, Kort, Resumé etc. bedes vedfojet. 
A. M. 


— XXII — 


Ekskursioner i 1900. 


Ekskursionen til Kalundborg-Egnen den 16.—17. Juni 1900. 


Deltagerne vare: A. Boving, M. G. Brusendorff, Frk. E. Hallas, J. Hartz, O.F. 
Jansen, L. Kolderup Rosenvinge, C. Levinsen, M. M. Lund, C. Lundbye, A. Madsen, 
CG. H. Ostenfeld, O. Paulsen, F. K. Ravn, E. Rostrup, Frk. A. Seidelin, E. Warming, 
F. Weis, K. Wiinstedt, samt som Gest: Fru Resvoll fra Kristiania. 

Den 16. om Morgenen afrejste vi fra Kobenhavn og kort Tid efter An- 
komsten til Kalundborg korte vi Nord efter; det forste Maal for Ekskursionen 
var Svendstrup Skov. Den Del af denne lille Skov, som vi vandrede igennem, 
bestod især af Eg med iblandet Ask og Bog samt enkelte Acer Negundo, der 
øjensynlig var plantede; Bundvegetationen var meget frodig og bestod af Urtica 
dioeca, Humulus Lupulus, Stellaria media og Holostea (med Ustilago violacea), 
Melandrium rubrum, Brachypodium gracile, Dactylis, Polygonatum multiflorum 
(med Æcidier). Ved Udkanten henimod Brændemose fandtes Thalictrum fla- 
vum og Ornithogalum umbellatunn. 

Herfra gik vi videre over en Strækning med dyrkede Marker til Brænde- 
mose Plantage; undervejs bemærkedes Ornithogalum umbellatum i stor Mængde 
langs nogle Groftekanter, endvidere saas Papaver dubium med fyldte Blomster. 
Den undersøgte Del af Plantagen bestod udelukkende af Hvidel, der bar talrige 
Heksekoste, fremkaldte af Taphrina epiphylla; under Ellene var Jorden los og 
muldrig og bar en rig Vegetation, særlig af Aira cespitosa og Geranium Rober- 
tianum og endvidere talrige andre Arter saasom: Phragmites, Viola hirta, 
Geum rivale, Tussilago (med Æcidier af Puccinia Poarum), Ranunculus acer 
og repens, Galium Aparine, Cirsium palustre, Convolvolus Sepium, Rumex 
Acetosa, Achillea Ptarmica, Taraxacum officinale, Eupatorium cannabinum, 
Urtica dioeca, Rubus caesius, Sambucus nigra, Anthriscus vulgaris. 

Efter at vere komne igennem Plantagen, passerede vi langs nogle Gærder, 
hvor vi bla. fandt Alyssum calycinum, Gnaphalium arenarium, Astragalus 
danicus og Sonchus paluster, forbi en lille Dam med Typha angustifolia, og 
vi naaede omsider til Kanalen, der begrænser de udtorrede Arealer omkring 
Saltbek Vig. 1 Kanalen fandtes bl.a. Alisma ranunculoides. 

Den torlagte Bund af Vigen var paa den Strekning, vi passerede, meget 
mager, bestod af Sand eller Grus med talrige Skaller af Cardiwm o.a. Grund- 
vandet stod meget lavt, et enkelt Sted maaltes dets Stand til 75 Ctm. under 
Jordfladen; Vegetationen var meget ensformet, fattig og trist at se paa; overalt 
saas den nøgne Bund mellem de spredte Planter; mest fremtrædende var for- 
skellige Jordmosser og Jordlikener, samt Gresser (Festuca rubra og 
ovina, Agrostis alba). Desuden iagttoges spredte Individer af Carex arenaria, 
distans og flacca, Bromus mollis f. pygmea, Poa pratensis, Juncus Gerardi, 
Plantago maritima, Leontodon autumnale, Taraxacum vulgare (mærkelig smaa 
blomsterlose Individer med meget lang Rod), Erythræa sp., Erigeron acer, 
Galium verum, Hieracium Pilosellu, Lotus corniculatus, Trifolium pratense, 
Astragalus danicus, Cerastium semidecandrum osv. Hist og her fandtes en lidt 
tættere Vegetation af Psamma arenaria med Armeria, Carlina, Hieracium 
Pilosella, Anthyllis, Silene nutans o.a. 


— XXII — 


Længere mod Nord bliver Vegetationen noget rigere, mere engagtig; hist 
og her fandtes talrige Individer af Orchis Morio, latifolius og incarnatns ind- 
stroede mellem Græsserne. Her gjordes det interessanteste Fund paa hele Eks- 
kursionen, idet vi i Nærheden af den ikke torlagte Del af Vigen, lige Øst for 
Saltbek By fandt Botrychiwm simplex; denne Plante er i Danmark hidtil kun 
kendt fra Læsø, hvor den blev fundet for nogle Aar siden!). I dens Nærhed 
saa vi tillige Ophioglossum vulgatum og Lycopodium Selago. 

Den forste Dags Arbejde afsluttedes ved Mollerne paa Vroj; her og paa 
„Mulen® bemærkede vi bl.a. Thalictrum minus (med talrige Æcidier af Ros- 
trupia Elymi), Cynoglossum, Meiilotus dentatus, Artemisia maritima, Beta 
maritima, Astragalus danicus, Silene nutans, Potentilla verna, Scabiosa Co- 
lumbaria, Taraxacum erythrospermum, Carex extensa, Juncus maritimus. Fra 
Vroj kørte vi tilbage til Kalundborg, hvor vi efter Aftensmaaltidet sluttede Dagen 
med nogle Timers forngjeligt Samver i Hr. Kobmand Lunds smukke Have. 

Den neste Dags Morgen tog vi med Baad fra Kalundborgs Havn over til 
Gisselore, en smal Halvø, der i en Bue danner Le for Havnen mod Vest. 
Halvgens vestlige Kyst er stenet. med en sparsom Vegetation af Elymus, Hali- 
anthus og Cakile. Dens midterste Del er en sandet og gruset, tor Strandvold 
med en tættere Vegetation af: Festuca rubra, Bromus mollis f. pygmea, Galium 
verum, Sedum acre, Armeria, Achillea Millefolium, Taraxacum officinale, Silene 
nutans, Pulsatilla nigricans, Helianthemum vulgare. Thymus Chamedrys, Astra- 
galus danicus, Cerastium vulgatum og semidecandrum, Sagina maritima, Hiera- 
cium Pilosella, Pimpinella Saxifraga, Plantago lanceolata, Cochlearia danica, 
Ranunculus bulbosus, Gnaphalium arenarium, Erodium, Scleranthus annuus, 
Allium oleraceum, Airopsis precox, Avena pratensis. Denne Vegetation gaar 
mod Øst over i en Strandeng med Glyceria maritima, Triglochin maritimum, 
Festuca rubra, Aster Tripolium, Plantago maritima, Armeria, Glaux vo. a. 

Efterat vi havde gennemvandret Gisselore, traf vi vore Vogne Vest for 
Byen, og vi korte da videre, ud paa Refsnes. Ved Kongstrup stod vi af og 
gik over en Del magre Sandmarker, hvor vi bl.a. samlede Medicago minima, 
Trifolium striatum o.a., til Klinterne langs Refsnes’s Sydkyst. Her tilbragte 
vi lengere Tid med at nyde den pregtige Udsigt over Kalundborg Fjord og 
Storebælt og med at studere Klinternes Vegetation; denne bestaar især af et 
lavt, tornet Krat, hvori Hippophaé, Crataegus monogyna, Slaaen og Roser spiller 
Hovedrollen; mellem Buskene findes talrige urteagtige Planter som f. Eks.: 
Medicago minima (i Mængde), Libanotis, Hypochaeris maculata, Veronica spi- 
cata, Phleum»Boehmeri, Poa compressa, Geranium sanguineum, Gnaphalium 
arenarium, Helianthemum, Cynoglossum 0.s. v. 

Fra Kongstrup korte vi til Refsnes Fyr, Ekskursionens sidste Maal. Her 
spiste vi Frokost og botaniserede derefter i den nærmeste Omegn. I Krattene 
paa Skrænterne mod Nord fandtes bl. a. Phleum Boehmeri og Polygonatum 
anceps, paa den flade Strandbred mod Syd saas Plantago coronopus, Salsola 
og Beta maritima (med Uromyces Betae og Peronospora Schachtii). 

Paa Hjemturen fra Fyret til Kalundborg standsede vi ved et af de smaa 
Egekrat Ost for Refsnesgaarden. Disse Krat, der vel maa anses som de sidste 
Rester af Halvoens Skove, huser en rig Bundvegetation af lignende Karakter 
som den i Svendstrup Skov. 


1) Se Ostenfelds Notits i Bot. Tidsskr. 21. Bd. S. XXIX. 


— XXIV — 


Lige inden Ekskursionens Afslutning fandt vi i en Grusgrav tet uden for 
Kalundborg Dianthus prolifer; men hverken her eller noget andet Steds paa 
Refsnes lykkedes det os at finde Inula Conyza; denne sjældne Art er imidlertid. 
set paa Refsnes af Hr. Lawaetz og paa Asnes (Sonderstrand ud for Lerchen- 
borg Skov) af Hr. M.M. Lund). 

Turen afsluttedes med en Middag i Kalundborg, hvorefter vi med Aften- 
toget vendte tilbage til Kobenhavn. 

F. Kolpin Ravn. 


Ekskursionen til det sydostlige Vendsyssel den 26.—28. Juli 1900. 


Deltagere: Frk. Hallas, F.E. Holm, C. Lundbye, Aa. Møller, J. Mørch, O. 
Paulsen, samt den 27. Frk. Seidelin. 

Deltagerne modtes 1 Hals d. 26. om Morgenen. Nogle kom allerede meget 
tidligt med Damperen fra København, og disse gjorde straks en mindre Tur 
imod Øst ud mod Kattegattet. Ikke langt fra Kysten findes et lavt Egekrat, 
30 Ctm. til 1 M. hojt, bestaaende af forkroblede Buske af Quercus pedunculata. 
Imellem eller inde i Buskene voksede Solidago Virgaurea, Melampyrum pra- 
tense, Lysimachia vulgaris, Hieracium umbellatum og vulgatum, Anthriscus 
silvester, Calamagrostis Epigejos, Scrophularia nodosa, Orobus tuberosus, Hy- 
pericum tetragonum, samt Prunus spinosa, Juniperus communis og Rhamnus 
Frangula, og alle disse Planter syntes at staa i et vist Afhængighedsforhold 
til Egebuskene, thi de fandtes ikke paa de torre Græsmarker rundt omkring. 
Af disses Planter kunde mange naturligvis ogsaa findes imellem Egene, saaledes 
Potentilla Tormentilla, Pimpinella Saxifraga, Atra flexuosa, Agrostis vulgaris, 
Jasione montana. Ved Gresmarkernes Vegetation var der forgvrigt intet 
merkeligt. 

Strandbredden langs Kattegat var mod Land hegrenset af en lav Skrænt, 
den kunde efter Bevoksningen deles i tre Bælter: et indre med Potentilla anse- 
rina discolor, Agropyrum repens, Atriplex littoralis, Rumex maritimus, Cir- 
sium arvense, Rumex crispus, Batrachiwm sceleratum og paa sine Steder Juncus . 
bufonius. Hovedplanten var Potentilla, 1 Bæltets ydre Del var den stærkt 
iblandet med Agropyrum repens og Atriplex littoralis. Denne sidste var den 
fremherskende Plante i det andet Bælte, hvis Jordbund ligesom det forstes be- 
stod af Tang (Zostera), men lavere og derfor vaadere og saltere; i det andet 
Bælte saas desuden Agropyrum repens, Atriplex hastata, Halianthus peploides, 
Cakile maritima, Matricaria inodora var. maritima og i ringes@lengde Poten- 
tilla anserina. Det tredje Bælte var en bred og lav, leret Forstrand med spredt — 
Bevoksning af Glyceria maritima, Spergularia salina, Juncus bufonius, Atriplex 
littoralis, Glaux maritima. — Herudenfor kom Vandet, meget fladt og med 
Lerbund; i Kanten af det kan findes Scirpus maritimus, Spergularia salina, 
Juncus bufonius. Denne sidste var her betydeligt længere tilbage i Blomstring 
end paa forrige Lokalitet. 

Grænsen imellem disse Belter er naturligvis ikke skarp, og paa sine Steder 
flyder den helt ud, paa andre Steder er den ganske tydelig. 

Længere nordpaa gik ,graa Klitter“ helt ud til Kattegattets Kyst, dækkede 
hovedsagelig af Salix repens og Carex arenaria; mod V. gik Klitterne over i 
Lynghede, som var isprengt med Salix repens. 

Det maa endnu nævnes, at Atriplex Babingtonii fandtes ved Stranden, dog 


— XXV — 


kan dens Bestemmelse paa denne Aarstid ikke vere sikker. Den angives hos 
Lange fra dette Sted. 

Efter at man var vendt tilbage til Hals, begyndte det at regne, og det 
blev ved dermed, ogsaa efter at Resten af Deltagerne var ankomne (over Aal- 
borg). Efter nogle Timers Forlob klarede det dog op, og man gik nu ud i 
Hals Sonderskov. Paa Vejen passeredes en Strandeng, hvor der noteredes 
Scirpus compressus, Tabernemontani, maritimus, rufus, foruden de paa saa- 
danne Lokaliteter sædvanlige Planter, saasom Aster Tripoliwm, Salicornia her- 
bacea, Obione pedunculata, Triglochin maritimum, Glyceria maritima o.s. v. 

Hals Sønderskov faar sit Præg deraf, at den ikke er sammenhængende; 
der findes mange store aabne Pladser i den, delvis dyrkede. I Sydostkanten 
opløser den sig til et meget lost og spredt Krat af Eg (Buske og mindre Træer), 
Esp, El og Ene (0,5 M. hgje). É 

Skovens Sammensætning er ogsaa ejendommelig, de almindeligste Træer 
ere vistnok Betula odorata, Fraxinus excelsior og Quercus pedunculata. Bøgen 
er vel almindelig, men synes ikke at hefinde sig godt. 

Nogle Steder bestaar Overskoven hovedsagelig af Ask med indblandet Eg, 
Bøg (lave, fortrykte Eksemplarer), El (Ain. glutinosa) og Birk (B. odorata); i 
Underskoven dominerer Hassel, og ved Siden af den kan findes El, Rhamnus 
Frangula, Viburnum Opulus, Hedera Helix, Rubus og af og til Ilex Aquifolium. 

Andre Steder er Skoven et Krat af Birk, El, Ask og Rhamnus Frangula 
med rig Undervegetation af Lonicera Periclymenum, Rubus, Milium effusum, 
Polygonatum multiflorum og verticillatum, Paris quadrifolia, Humulus Lupu- 
lus, Galium Aparine, Urtica dioica o.a. 

Atter andre Steder finder man Bøgeskov, men Bøgetræerne er knudrede 
og lave. Birk, El, Eg og andre kan findes indblandede. Der er som sæd- 
vanlig ingen Underskov under Bøgene; Bunden er ofte grøn af Vaccinium Myr- 
tillus, almindeligt ses ogsaa Melandrium pratense. 

Af de aabne, udyrkede Pladser i Skoven er nogle tørre og sandede, med 
Planter som Airopsis præcox, Anthoxanthum odoratum, Agrostis vulgaris, Tees- 
dalia nudicaulis, Sedum annuum, Juncus squarrosus, Hieraciwm Pilosella, 
Geranium molle, Polygala vulgare, Lichener o. a. De fleste er dog friske 
Enge med tet og blomsterrig Vegetation, dannet af Aira flexuosa, Festuca 
pratensis, Holcus lanatus, Cynosurus cristatus, Carex pilulifera og pallescens, 
Luzula multiflora, Potentilla Tormentilla, Rumex Acetosa og Acetosella, Tha- 
hictrum flavum, Alectorolophus minor, Arnica montana, Veronica Chamedrys, 
Trifolium repens, pratense og procumbens, Brunella vulgaris, Lotus cornicu- 
latus, Vicia Cracca, Stellaria graminea, Chrysanthemum leucanthemum, Arabis 
Thaliana, Galium saxatile og boreale, Campanula rotundifolia, Euphrasia 
tenuis, Platanthera bifolia, Gentiana Pneumonanthe, Jasione montana o.fl.; 
enkelte Steder ses smaa Lyngpletter. Paa fugtigere Steder kan man finde f. Eks. 
Sieglinglia decumbens, som kan vere næsten eneraadende paa store Pletter, 
Molinia coerulea, Briza media, Orchis incarnatus og majalis, Juncus lampo- 
carpus, Carex stricta, vesicaria, leporina, fulva og panicea, Equisetum arvense 
Caltha palustris, Lychnis flos cuculi, Spiraea Ulmaria, Geum rivale, Ranun- 
culus repens og flammula, Glyceria fluitans, Baldingera arundinacea, Iris 
’seudacorus, Eupatorium cannabinum, Mentha aquatica, Pedicularis palustris 
Ons: V. 

Paa Grund af den fremrykkede Tid opgav man at besøge Hals Nørreskov. 


— XXVI — 


Undertegnede, der med Understøttelse af Botanisk Rejsefond opholdt sig i Vend- 
syssel et Par Uger før Ekskursionen, har imidlertid besøgt den. Den er ligesom 
Sønderskoven ingen Bøgeskov. Hovedtreerne er Alnus glutinosa, Quercus 
pedunculata og Betula odorata, desuden ses Populus tremulu ikke sjældent, 
selv som høje Træer. Ogsaa Ellen og Birken bliver meget kraftige her, den 
første danner ofte Højskov med smukke lige Stammer. — Paa en sur Humus- 
bund, hvori nogle Grøfter indeholdt brunt Vand, hvis Stand var over 1 M. 
under Jordens Overflade, voksede en aaben Højskov af El, Eg og Birk, isprængt 
med enkelte Rønne og knudrede og lave Bøge. Bunden imellem Træerne var 
fuldstændig grøn; der var mange Mosser, f. Eks. Tuer af Sphagnum, desuden 
saas bl.a. Aira cæspitosa, Agrostis vulgaris, Luzula pilosa, Vaccinium Vitis 
idea, Myrtillus og uliginosum, Trientalis europea, Melampyrum pratense, La- 
strea sp., Majanthemum bifolium Cornus suecica, Lonicera Periclymenum, Os- 
munda regalis. 

Andre Dele af Skoven er tet Krat paa 4—8 M. Hojde, dannet af de samme 
Træer, — her ses en Mængde Esp og af og til Abild (Pyrus Malus). 

Bog og plantet Rod- og Hvidgran indtager atter andre (hgjere liggende ?) 
Partier af Skoven. 

Mange andre Skove i det sydostlige Vendsyssel har en lignende Karakter 
som de to ovenfor omtalte. Dette gælder saaledes om de fleste af de Skove, 
der ligger 1 Lavlandet syd og ost for Jydske Aas. Hojskov af El træffes i folgende 
Skove: Fjemtrang (Indblanding: Eg, Ron, Abild, Bog; Skovbund: Holcus mollis), 
mellem Tveden og Fæbro (Indblanding: Ask; Skovbund: Spiræa Ulmaria, An- 
thriscus suvester, Melandrium rubrum, Urtica dioica, Geum rivale o.a. i meget 
tet Bevoksning, 50—60 Ctm. hoj), Gettrup (Indblanding: Ask; Skovbund: Ur- 
tica dioica, Spirea Ulmaria, Galium Aparine o.a.; en Del af denne Skov er 
Granplantage), mellem Hylholt og Melholt (Indblanding: Eg, Ron, svage Boge, 
Rhamnus Frangula; Skovbund: Urtica dioica, Melandrium rubrum, Anthriscus 
silvester, Aira cespitosa, Lastrea spinulosa, Humulus Lupulus, Lonicera Peri- 
clymenum). — Nærmest herhen hører ogsaa Dele af Skovene Nord for Asaa, 
men Birken, B. odorata (B. verrucosa er sjælden i Sydostvendsyssel), er her mest 
fremtrædende, derefter Bog i svage Eksemplarer, El, Eg, Ask, Esp, Ron. I 
Underbunden finder man Poa nemoralis og pratensis, Milium effusum, Conval- 
laria majalis, Anemone nemorosa, Majanthemum bifolium, Aracıum paludosum, 
Anthriscus silvester, Spirea Ulmaria, Melampyrum pratense, Cornus suecica, 
Circæa intermedia, Calamagrostis arundinacea 0. a. 

Mere kratagtige er Hou og Melholt Skove, som dannes af Ask, Birk, El, 
Eg og svage Boge samt Rhamnus Frangula og cathartica. Underbunden be- 
staar af Cornus suecica, Pteridium aquilinum, Aira flexuosa, Molinia coerulea, 
Melampyrum pratense, Majanthemum bifolium o.fl. — Og endelig er Skoven 
syd for Asaa et lavt og tæt Krat af El, Ask, Eg, Birk, Hassel. Her er oftest 
ingen Bundvegetation, paa mere aabne Steder kan man træffe Fugtighedsplanter, 
saasom Ranunculus acer, Lychnis flos cuculi, Orchis maculatus, Brunella vul- 
garis, Poa pratensis, Cirsium palustre, Aracium paludosum, Paris quadrifolia. 
Milium effusum o.s.v. — Andre Steder dannes Krattet næsten udelukkende af 
Birk, Esp og Eg, og her kan man treffe Lyng. 

Virkelige Bogehojskove findes ogsaa i Sydgstvendsyssel, forst og fremmest 
Dronninglund Storskov, der beklæder den hgjeste Del af jydske Aas, dernæst 
Skoven ved Langholt samt delvis Skovene ved Dronninglund og Dronninggaard. 


sæ 


AX Vib > 


Efter at have spist Frokost i Hals steg man til Vogns og korte i det 
smukkeste Vejr over Norreskovgaard, Basbjærg, Melholt og Asaa til Dronning- 
lund. Strækningen mellem Norreskovgaard og Melholt bestaar for største Delen 
af Lyngmose. I den sydlige Del, der kaldes Hals Mose, vokser Betula odorata 
og Populus tremula i mange Eksemplarer som Smaakrat og enlige Buske. 
Birken blev sjælden mere end 1 M. høj, dens Gennemsnitshojde var 0,5 M. 
omtrent, — men Espekrattene kunde naa 3 M.; enkelte Buske af Sorbus Aucu- 
paria fandtes imellem. Vegetationen var inde i Krattene noget frodigere end 
udenfor, om det end ikke var andre Planter, der voksede. Man kunde imellem 
den fremherskende Lyng finde: Erica Tetralix, Vaccininm Vitis idea, uligino- 
sum og Myrtillus, Myrica Gale, Aira cespitosa, Empetrum nigrum, Andro- 
meda polifolia, Arctostaphylos Uva ursi, Potentilla Tormentilla o. a. I vand- 
førende Grofter fandtes Potamogeton polygonifolius. 

Mere nordlig, hvor der ingen Birke og Espe fandtes, gik en Del af Sel- 
skabet et længere Stykke tilfods igennem Mosen. Vegetationen var meget ens- 
formet. bestod næsten udelukkende af Lyng, og Terrænet var meget tuet og 
besværligt at gaa i. En Mengde Vandhuller — delvis gamle Torveskær — var 
opfyldte af Sphagnum; — paa saadanne eller lignende Steder saas jævnlig 
Rhyncospora alba og Eriophorum vaginatum. 

Den nordvestlige Del af det her omtalte lyngklædte Areal har Forf. besøgt 
alene. Vegetationen er ved Gravholt og Rimmen ikke lidt rigere, hvad der 
kunde hænge sammen med det dyrkede Lands større Nærhed og Menneskers 
Paavirkning, idet der f. Eks. var gravet en Del Grøfter, hvor man kunde finde 
Planter som Veronica scutellata, Cardamine pratensis, Scirpus setaceus, Myo- 
sotis palustris, Carex flava, ampullacea og stellulata, medens der paa fugtige 


© 


Pletter mellem Lyngen — f. Eks. paa Hedevejene — voksede Radiola multiflora, 
Pedicularis palustris (?), Narthecium ossifragum, Drosera rotundifolia, Pingw- 
cula vulgaris 0.a.; — ogsaa Scirpus cespitosus, Enodium coeruleum, Juncus 


squarrosus, Carex panicea noteredes her. 

Hedeegnene holdt forst op, efter at man var passeret forbi de ovenomtalte 
Hou og Melholt Skove. Man kom nu igennem dyrket Land, hvor en Mengde 
Marker var ganske blaa af Vicia villosa. — I Nærheden af Asaa findes et lille 
Hedeparti med Egepur, og i Egnen vest for Gjeraa og Asaa findes en Mengde 
Hede som Pletter i det dyrkede Land. 

Ved Asaa holdt man et lille Hvil; i Skovene nord for Byen fandtes 
Circea intermedia, Calamagrostis arundinacea og i et Vandhul Potamogeton 
mucronatus. 

Den 27. Juli kørte man om Morgenen til Dronninglund Storskov, der be- 
klæder den sydøstlige Del af jydske Aas. Paa det højeste Punkt, Knøsen (136 M.), 
der tillige er det højeste Punkt nord for Limfjorden, er der rejst et Stillads, 
som rager op over Træernes Toppe. Herfra nod man en Stund den vide Ud- 
sigt. Derefter gik man gennem Skoven ud til dens Nordkant. 

Dronninglund Storskov er for største Delen Bøgeskov. Plantet Naaletræ 
Rødgran, Hvidgran, Fyr) ses dog ogsaa mange Steder, undertiden som Læbælter 
for at hjælpe Bugene op, hvor disse er plantede paa Bakker eller andre vind- 
udsatte Steder. 

Bøgeskoven er delvis meget gammel, og Træerne har et bedre Udseende 
end i de lavere liggende Skove, som omtaltes ovenfor. Mange Steder finder 
man smuk og tæt Højskov med ranke Stammer. Fjenden er Vinden, det ser 


— XXVIII — 


man paa Bakkekamme med vestlig Eksposition. Her ere Bogene lave, knudrede 
og tykstammede, med vredne Grene, der udgaar lavt nede paa Stammen. En 
»H9jskov“ af saadanne, 5—6 M. høje Træer, hvis nederste store Grene udgaar 
fra Stammen i Mandshgjde omtrent, kan imod vest ses at gaa jævnt over i et 
knap meterhgjt Bogepur med en Mangfoldighed af krogede, halvt og helt af- 
lovede, lichenbevoksede Grene. Overfladen skraaner nedad fra gst mod vest 
— det er som en klippet Hæk at se til. 

I alle Skovens Udkanter findes en Mengde saadanne Bogepur paa de lyng- 
klædte Bakker. Paa mere beskyttede Steder er de ofte ,Hgjskove‘, hvori man 
kan gaa uden at bukke sig, men paa Skraaninger med vestlig Eksposition er 
Bogene oftest buskformede, 1—2 M. høje, næsten uden eller med en kort, ned- 
liggende og forvreden Stamme. — Af fruktificerende Eksemplarer saas faa. 

Egepur ses ogsaa nogle Steder, men langt sjældnere end Bog. De dannes 
af Quercus pedunculata. 

At disse Bogepur stammer fra tidligere Tiders Bageskov, er vel sandsynligt. 
Af Interesse 1 denne Sammenheng er, hvad der er meddelt Forf. mundtlig af 
Hr. Skovrider Nyholm, at en Mengde af de store Boge i Skoven oprindelig er 
Stodskud, fremkomne i Tiden efter tidligere Ejeres Rovdrift. 

Bakkerne, hvorpaa disse Purkrat vokser, er som sagt lyngklædte. Juni- 
perus communis findes her mange Steder og ofte i stor Mengde, undertiden 
imellem Bogebuskene. Hvor disse er saa store, at de giver den Le, kan den 
naa en Højde af 2 M. Ogsaa Sarothamnus scoparius findes nogle Steder i 
Mængde. Af andre Planter, der vokser her, kan nævnes: Campanula rotundi- 
folia, Aira flexuosa, Lotus corniculatus, Hieracium Pilosella og umbellatum, 
Vaccinium Myrtillus, uliginosum, Vitis idea, Hypochaeris maculata, Anten- 
naria dioica, Chamenerium angustifolium, Astragalus glyciphyllus, Viola 
canina, Potentilla Tormentilla, Lycopodium clavatum (i Heden ost for Torup 
fandtes L. complanatum), Hypericum pulchrum , Orobus tuberosus, Poa com- 
pressa o.fl. Paa Steder, hvor Lyngen har været ryddet, eller hvor Sandbunden 
af andre Grunde træder mere frem, træffes Planter som Agrostis vulgaris og 
Spica venti, Hypochaeris radicata, Veronica officinalis og Chamædrys, Teesdalia 
nudicaulis, Fragaria vesca, Erigeron acer, Agropyrum repens, Dactylis glome- 
rata, Achillea Millefolium, Hypericum quadrangulum, perforatum og humifusum, 
Spergularia campestris, Galeopsis Ladanum, Carlina vulgaris, Rumex Aceto- 
sella o. fl. — Oxalis Acetosella, Phegopteris Dryopteris og Bogekimplanter syntes 
kun at findes under Bogebuskene og saaledes at behøve disses Beskyttelse. 

I Dronninglund Storskov bemærkedes ingen sjældne Planter, nævnes kan 
dog Monotropa Hypopitys, Blechnum Spicant, Phegopteris Dryopteris og poly- 
podioides, Lycopodium annotinum og clavatum, Pyrola minor, Epilobium 
montanum, Lactuca murals. — Anemoner ses ikke videre applet 

Fra Storskoven korte man til Flauenskjold, paa Vejen bemærkedes Tri- 
folium elegans. — Efter at have spist Frokost paa sidstnævnte Sted tog Sel- 
skabet til Allerup Bakker, en anden Del af jydske Aas, liggende nordvest for 
Dronninglund Storskov. Disse Bakker er beplantede, mest med Rodgran, som 
mange Steder havde en anselig Højde og kvalte al anden Vegetation. — For- 
øvrigt er Bakkerne lyngklædte, Bogepur findes ogsaa. 

Der fandtes bl. a. følgende Planter: Cornus suecica, Majanthemum bifolium, 
(i Heden), Calamagrostis Epigejos, Senecio silvaticus, Lycopodium annotinum 


— XXIX — 


og paa fugtigere Steder Scutellaria galericulata, Drosera rotundifolia, Erio- 
phorum latifolium, Lycopodium inundatum, Carex echinata. 

Paa Tilbagevejen til Dronninglund — over Torup — saas Anthemis tinc- 
toria og Genista tinctoria. Genista anglica findes mange Steder, medens den 
ifolge Langes Flora kun skal vokse eet Sted i Vendsyssel. 

Den 28. Juli tog man med Toget til Præstebro, hvorfra man kørte til 
Albæk og gik op over Albæk Bakkeo. Ved dennes Fod noteredes Mentha 
silvestris, Verbascum nigrum, Hypericum pulchrum. Bakkerne er delvis opdyr- 
kede, men for en stor Del lyngklædte. Planter som Salix repens, Hypochaeris 
radicata og maculata, Lotus corniculatus, Scorzonera humilis, Lycopodium 
clavatum findes imellem Lyngen. Hist og her ses Purkrat af Bog og Esp, 
1—3 M. høje, med døde Toppe og afklippede af Vinden. I Le af disse Krat 
kunde findes Convallaria majalis, Hieracium umbellatum, Melampyrum pra- 
tense, Cornus suecica, Holcus mollis. 

Fra Albek gik man tilfods til Donsted, hvor Frokosten ventede. Imellem 
de to nævnte Steder fandtes Utricularia intermedia, Sparganium minimum, 
Scirpus rufus, Montia rivularis. 

Efter at vere kort gennem Hede til Lyngsaa gjorde man herfra en Tur 
imod gst ud til Kysten. Forst passeres en sandet Hede med fugtigere Lav- 
ninger — af de her voksende Planter kan nevnes Narthecium ossifragum, 
Sieglingia decumbens, Carex panicea, Dianthus deltoides. Ved Kysten findes 
ret lave Klitter og udenfor dem Sandstrand. De sædvanlige psammofile Planter 
vokser her, og dette er det eneste Sted 1 Ekskursionens Omraade, hvor Psamma 
arenaria og Elymus arenarius er iagttagne. Lidt sydligere findes nemlig ikke 
længere Klitter, men Syltenge, og det samme er Tilfældet ved Asaa. Forholdene 
ved Hals er omtalte ovenfor. Kysten mellem Hals og Asaa er ikke besøgt. — 
Om Syltengene er der ikke noget særligt at bemærke, de er mellem Lyngsaa 
og Vorsaa af betydelig Udstrækning og gennemskaarne af Grofter; Havbunden 
udenfor er leret. Ved Asaa er de smallere, men iøvrigt er Forholdene lig- 
nende. Her har man i sin Tid bygget en Mole, 1570 Fod lang, og ved Enden 
af den er der nu kun 3 Fod Vand. 

Paa Syltengene fandtes igvrigt de almindelige Syltengsplanter, saasom 
Salicornia herbacea (Asaa), Gluux maritima, Plantago maritima, Juncus Ge- 
rardi, Spergularia salina, Sueda maritima, Atriplex littoralis og hastata, 
Scirpus maritimus og Tabernemontani (Lyngsaa), Agrostis alba, Aster Tri- 
polium, Armeria vulgaris, Cochleuria officinalis (Asaa), Triglochin maritimum, 
paa hgjere (tgrrere) Steder f. Eks. Artemisia maritima, Potentilla anserina, Ma- 
tricaria inodora, Polygonum aviculare var. littoralis (Asaa o.s. v.). 

Endnu kan nevnes, at ved Lyngsaa fandtes det eneste Eksemplar af 
Cichorium Intybus, der er set i hele den her omhandlede Egn. 

Fra Lyngsaa tog man til Vorsaa og spiste til Middag, hvorefter Selskabet 
blev roet opad den for sin Skønhed bergmte Voer Aa. Paa Skraaningerne ned 
imod Aaen vokser Skov af El, Ask, Eg, Bog. Esp, Naur, og imellem Træerne 
ses en rig Vegetation, bestaaende bl.a. af Rabes rubrum, Humulus Lupulus, 
Campanula Trachelium og persicifolia, Melandrium rubrum, Cirsium olera- 
ceum, Heracleum Sphondylium, Archangelica littoralis, Valeriana sambucifolia. 
Aracium paludosum, Spirea Ulmaria, Impatiens noli tangere. Ved og i Aaen 
saas f. Eks. Phragmites communis, Baldingera arundinacea, Acorus Calamus; 
Alisma Plantago, Cicuta virosa , Nuphar luteum, Potamogeton natans. Lim- 


— XXX — 


nanthemum nympheoides og Potamogeton undulatus fandtes ikke her, men er 
af Forf. iagttagne i Aaen mellem Præstebro og Rugtved. 

Med Roturen var tillige Ekskursionen til Ende. Selskabet kørte til Ager- 
sted Station, og herfra med Tog til Aalborg. 

En Fortegnelse over samtlige Planter, der er iagttagne i det sydøstlige 
Vendsyssel (begrænset af Aalborg—Sæby Landevej indtil Allerup Bakker og af 
en Linie herfra til Lyngsaa) findes i Botanisk Forenings Arkiv. 


Ove Paulsen. 


Ekskursionen til Vintersbolle Skov den 7. Oktober 1900. 


Deltagere: J. Ferdinand, J. Hartz, Kolderup Rosenvinge, Jakob Lange, C. 
Lundbye, O. Paulsen, F. K. Ravn, Frk. Seidelin, E. Warming, og som Gæster 
Dr. W. Arnoldi fra Moskou, Stud. mag. Georgsen og Dr. Mundt. 

Deltagerne ankom med Morgentoget fra København til Masnedsund og tog 
derfra ad Kallehave-Banen videre til Nyraad, hvor man ankom KI. 12,24. Man 
besøgte først en tet ved Stationen liggende Møllesø, som var kranset med en 
Vegetation af Glyceria spectabilis, Scirpus lacustris, Sium latifolium og Oenanthe 
Phellandrium. Stenene over Vandlinien, som den Gang var forholdsvis lav, 
var bevoksede med en Skorpe af Calothrix parietina. Man gik derefter ind i 
Vintersbolle Skov, idet man forst fulgte Molleaaen, der her Igber igennem en 
Kloft med stejle Sider bevoksede med Mos (Plagiochila asplenioides og Neckera 
trichomanoides). Skoven har en vekslende Sammensætning; store Strekninger 
bestaar af temmelig ung, tet Bogebevoksning, medens andre, særlig lavere 
Steder bærer Ask. Ogsaa Gran forekommer og ved Stranden tillige Eg. Som 
sædvanlig paa disse Efteraarsekskursioner var Opmærksomheden fortrinsvis 
rettet paa Svampene, særlig Hymenomyceterne, og med Henblik paa den fore- 
staaende Svampeudstilling var der fra Botanisk Have sendt en Mand med for 
i Kurve at hjemføre et fyldigt Materiale af større Svampe. 

Agaricineerne var tilstede i stor Individmængde. Særlig dominerede Clzto- 
cybe-Arterne, og ved Grunden af Træerne fandtes meget almindelig Armillaria 
mellea. Ogsaa Tricholoma-Arterne var stærkt repræsenterede, deriblandt de 
sjeldnere 7. irinum og T'. stiparophyllum. Derimod var der kun faa Amanita; 
af A. phalloides fandtes kun 1 Eksemplar, medens A. mappa var noget hyppigere. 
Ogsaa Boletus-Arterne var svagt repræsenterede; hyppigst var B. subtomentosus. 
Af andre Svampe kan nævnes Pyrenomyceten Bombardia fasciculata, der voksede 
paa et gammelt Træstød, og Geaster limbatus voksende under Graner. | 

Medens en Del af Deltagerne vendte om for at naa det næstsidste Tog til 
København, vandrede Resten langs Stranden gennem Marienlyst Skov til Vor- 
dingborg. I den nævnte Skov fandtes bl. a. Sistotrema spathulatum (Schrader) 
Pers., voksende henover de affaldne Naale under en død Rødgran. 


Lek. Be 


Svampeudstillingen den 8.—11. Oktober 1900. 


For at give Publikum Lejlighed til at faa et Indblik i den store Form- 
rigdom, de storre Svampe frembyder, og samtidig lære de vigtigste spiselige og 
giftige Svampe at kende, arrangerede Botanisk Forening i Tilslutning til sin 


— XXXI — 


Efteraarsekskursion en offentlig Udstilling af Svampe i Botanisk Laboratorium. 
Materialet hidrorte dog ikke alene fra den nævnte Ekskursion; flere Medlemmer 
sendte betydelige Bidrag fra andre Egne, særlig fra Nordsjelland, og ogsaa fra 
Personer udenfor Foreningen indkom verdifulde Samlinger, saaledes fra Fru 
Estrid Hein, Baron Wedel, Frk. Fanny Holm, Orsholt pr. Kvistgaard og Redaktør 
Waldemar Bülow, Lund. Bestemmelserne af Svampene foretoges især af Dr. 
E. Rostrup, Lærer Sev. Petersen, Cand. Raunkiær og Landbrugsskolelærer Jakob 
E. Lange. Samlingen omfattede c. 150 Arter, overvejende Hymenomyceter. De 
spiselige, giftige og for Kulturplanter, særlig Skovtræer, skadelige Arter var 
gjort kendelige ved forskelligt farvede Etiketter. Til yderligere Oplysning var 
ophængt Afbildninger af spiselige og giftige Arter. Udstillingen var meget 
stærkt besagt; over 2000 Personer indfandt sig i de 4 Dage, Udstillingen var 
aaben, og de var gennemgaaende meget interesserede og ivrige efter at faa Op- 
lysning hos de Botanikere, der stadig var tilstede for at give Publikum Vejled- 
ning, særlig om de giftige og de spiselige Arter. 

Ogsaa for Svampekyndige indeholdt Udstillingen adskilligt af Interesse. 
Hr. Lærer Severin Petersen har meddelt folgende Fortegnelse over nogle 
sjeldnere Arter af Agaricaceer, alle fra Danmark, men for en Del uden nærmere 
bekendt Findested. 

Lepiota Bucknall B. & Br. = L. seminuda Lasch. * lilacina Quélet og 
sikkert ogsaa synonym med L. erythrosticta B. & Br. (Jak. E. Lange). Tidligere 
fundet af S. Petersen i en Skov i Nordsjælland. 

Armillaria bulbigera Alb. et Schw. 

Tricholoma ‘equestre L. Hornbæk Plantage (Børgesen). 

Clitocybe aggregata Schaeffer, Jonstrup Vang (Raunkiær). Næppe for iagt- 
taget 1 Danmark. 

Clitocybe nebularis Batsch, hvid Varietet. 

Collybia distorta Fr. 

Collybia maculata Alb. et Schw. Jonstrup Vang (Raunkiær). 

Pleurotus Pometi Fr. var. Saliceti Karst. 

Cantharellus cibarius Fr. var. ramosus Schulz. 

? Volvaria Loveiana Berkel. Jonstrup Vang (Raunkiær). To Eksemplarer 
snyltende paa Hatten af den ovenfor nævnte Clitocybe aggregata. Den er tid- 
ligere kun fundet snyltende paa Clitocybe nebularis Batsch og er ny for Floraen. 
Eksemplarerne overensstemmer med Beskrivelsen af Volvaria Loveiana med 
Undtagelse af Sporerne, som er ovale, 5—7 <3—4 y, medens Saccardo og Ste- 
venson angiver Sporernes Længde til kun henholdsvis 2,5 4 og 34. Quelet 
sammenfatter V. Loveiana med V. plumulosa Lasch. = V.hypopithys Fr. Fra 
denne sidste afviger Eksemplarerne ved, at Hattens Rand ikke er frynset; der- 
imod stemmer Sporernes Dimensioner ret godt med Sporerne hos V. plumulosa, 
der angives hos Saccardo at vere 6—8 X 4 y. De fundne Eksemplarer synes saa- 
ledes at danne et Mellemled mellem V. Loveiana og V. plumulosa. 

V. speciosa Fr., Varietet: graa med næsten sort Top. 

Pholiota destruens Broud., Var. med gul Hat, med spredte, brune, til- 
trykte Skæl. 

Psalliota sanguinaria Karst. Jonstrup Vang (Raunkiær). Hidtil kun iagt- 
taget i Slagelse Skov. 

Hypholoma sublateritium Schaeff. Gigantisk Form med bølget Rand og 
ringformet Slør. 


— XXXIL — 


Lactarius vellereus Fr. 

Russula drymeja Cooke. 

Marasmius Wynnei Berk, Var. Hat lila-graa. Jonstrup Vang (Raunkiær). 

Panus torulosus Fr. Overgangsform til P. conchatus: dennes Form, men 
mørk violet-graa. 

Tremellodon gelatinosum (Scop.). 


Andre Meddelelser. 


Orchis incarnatus <x maculatus funden i Danmark. 


Under en Ekskursion til Hornsherred i Slutningen af Juni 1897 blev min 
Opmerksomhed henledet paa det rige Orchidéflor, der fandfes paa en lille 
Eng paa Halvoens Vestside, ca. 100 Alen fra Kystlinien. Jeg har nu ialt 
3 Gange undersggt denne Lokalitet nærmere og har dels fundet typiske Eksem- 
plarer af Orchis incarnatus L. (morkblomstret) og Orchis maculatus L. dels i 
store Masser Orchisplanter, der vel i Habitus afviger en Del fra den normale 
Typus af Orchis maculatus, men som jeg maa anse for — særlig robuste — 
Eksemplarer af denne Art, da de i de væsentlige Karaktermærker stemmer over- 
ens med denne. Endelig har jeg truffet enkelte Individer, der synes mig at af- 
vige væsentlig fra begge de nevnte Arter, og navnlig i Slutningen af Juni 1900 
et Individ, hvoraf jeg hidsætter en Beskrivelse: | 

Hojde 17 Ctm. Stængelen marvfyldt, med 5 Lovblade. De to nederste af 
disse omskedende, udstaaende, lancetformede, bredest paa Midten; det midterste 
halvt omskedende, svagt tiltrykt, smalt lancetformet med størst Bredde ved 
Grunden; de to øverste ikke omskedende. tiltrykte, linielancetformede. Alle 
Bladene uplettede og spidse med flad Spids. Det øverste Blad naar netop 
Basis af Akset. Akset 41/2 Ctm. langt, tætblomstret, cylinderformet. De indre 
Dækblade lidt længere end, de øvre kortere end Blomsterne. Blosterets 
ydre Sideblade tilbagebøjede. Leben omvendt nyreformet, trelappet, svagt 
kærvet. Midtlappen smallere, men længere end Sidelapperne. Sidelapperne i 
samme Plan som Midtlappen. Sporen af Længde med den noget drejede Frugt- 
knude. Blosteret ved Udspringet næsten hvidt, mod Afblomstringen svagt 
rødviolet, med mørkere rødviolette Pletter og Striber, men færre end typisk hos 


Orchis maculatus. Om der vilde finde Frøudvikling Sted, kunde endnu ikke. 


iagttages. 
De tilstedeværende Forskelligheder mellem denne Form og Orchis incar- 
natus og Orchis maculatus — de to Arter, som den jo utvivlsomt staar nærmest 


— synes mig for store til, at man kan hetragte den som en Form af nogen af 
disse Arter. Paa den anden Side forekommer det mig heller ikke, at der kan 
være Tale om, at her foreligger en ny Art, da den stemmer overens med den 
ene af de to nævnte Arter i nogle Karaktertegn og med den anden af dem i 
andre, men ikke synes i noget væsentligt Punkt at afvige fra dem begge. Der- 
imod anser jeg det for overvejende sandsynligt, at der her foreligger en Bastard 
mellem de to nævnte Arter. Denne Opfattelse støtter jeg navnlig dels paa den 
fremhævede Omstændighed, at den har nogle Karaktermærker fælles med den 
ene Art, andre med den anden — og omtrent lige mange med hver Art — 


u Ba Fe 


— XXX — 


Skema over de væsentligste Karaktertegn hos den her beskrevne Form 
og hos de to formentlige Stamarter. 


Orchis incarnatus 


Orchis incarnatus 
< maculatus 


Orchis maculatus 


Stængelen hul marvfyldt marvfyldt 
ue ee ved Grunden paa Midten paa Midten 
= aor er do. ved Grunden do. 
Bladenes Spids | kappeformet flad | flad 

mee sammentrukken | i | 
Pletter paa Bladene | mangle mangle | talrige 
Aksets Form ved | | 
Blomstringens | cylinderformet cylinderformet | kegleformet 
Begyndelse | | 


€ 


De nedre Dækblade | 


lengere end 


lidt længere end 


af Længde med 


| 


Blomsterne Blomsterne | Blomsterne 
> | | kortere end kortere end 
De ovre: Dækblade ft Blomsterne Blomsterne 
Blosterets ydre tilbagebøjede tilbagebøjede udstaaende 
Sideblade erate chat 7 
Leben | utydeligt trelappet | rr EEG | tydeligt trelappet 
Læbens Sidelapper | nedbojede uy sealants NES a Flu 
App) som Midtlappen som Midtlappen 
Midtl = Stilline | imellem imellem 
12 an TE | helt foran Sidelapperne Sidelapperne 
Gidel Das | Sidelapperne |  ragende frem | ikke ragende 
EURE | foran disse | frem foran disse 
| Ro | | si 
| NA = , | af Længde med 
Sporen | SOON a andl ened med | eller kortere end 


Frugtknuden 


Frugtknuden 


"| 


Frugtknuden 


medens den atter for andre Karaktermærkers Vedkommende er fuldstændig 
intermediær i Relation til disse to Arter (se Skemaet), dels paa dens Forekomst 
mellem Eksemplarer af begge Arter, medens jeg ikke i den nærmeste Omegn 


har fundet nogen anden Orchidé. 


Botanisk Tidsskrift. 23. Bind. 


(Meddelelser. ) 


Min Opfattelse har jeg fundet bestyrket 


C 


— XXXIV — 


ved, at den her beskrevne Form ngje stemmer overens med Orchis incarnatus 
>< maculatus M. Schulze (Die Orchidaceen Deutschlands, Deutsch Oesterreichs 
und der Schweiz 1894 Tavle 19c). Orchis ambiguus Kerner (Abh. d. K. K. zool.. 
bot. Ges. S. 205); ogsaa Afbildningen af Orchis incarnatus < maculatus hos M. 
Schulze 1. c. ligner ganske den her beskrevne Form; dog ligner den hos Schulze 
meddelte Specialtegning af Leben mere Leben hos Orchis maculatus, end Til- 
fældet er hos den af mig fundne Form, hvis Læbes Form saa temmelig ligger 
lige midt imellem Læbeformen hos Orchis incarnatus og Orchis maculatus 
(Fig. 1 —3). 


1 2 3 


Q CD Co 


1. Læbe af Orchis incarnatus. 2, Orchis incarnatus < maculatus. 
3, Orchis maculatus. Naturlig Storrelse. 


Den her beskrevne Form kunde i nogle Punkter minde om Orchis Braunii 
(Orchis latifolius < maculatus) v. Halacsy (Oesterr. bot. Zeitschr. 1881 S. 137); 
men den adskiller sig fra denne ved, at Spidsen af det øverste Blad naar 
Aksets Basis, ved at Akset er cylinderformet, ved at Sporen er af Længde med 
Frugtknuden og navnlig ved Lebens Form. I høj Grad synes den at ligne 
Orchis Ruthei M.Schulze (Deutsche Botan. Monatsschr. XV 1897 S. 237), fra 
hvilken den dog adskiller sig ved sin marvfyldte Stengel. Ruthe og M. Schulze 
har jo ogsaa veeret tilbgjelige til at betragte Orchis Ruthei som en Hybrid 
mellem Orchis maculatus L. og Orchis incarnatus L. eller Orchis latifolius L. 
Beskrivelsen I. c. af den selskabelige Optreden af Orchis Ruthei har meget 
mindet mig om den af mig iagttagne rige Orchidébevoksning, i hvilken jeg 
fandt den formentlige Orchis incarnatus >< maculatus. 


Chr. Lundbye. 


Nogle Bemeerkninger til O. Olafsen: 
Havebrug og Frugtavl i Norge i Middelalderen. 
Christiania 1898. 


Forf. af ovennevnte Bog har til sin Fremstilling benyttet en Del af den 
ældre danske botaniske Literatur — ogsaa uden for Middelalderen — og har 
bl. a. givet, vistnok for første Gang, en Fortegnelse over de Planter, der omtales 
i Henrik Harpestrengs Danske Lægebog (udg. af Chr. Molbech, Kjobh. 1826); 
men da der blandt de anforte Plantebestemmelser er flere, om hvilke det tor 
siges, at Forf. har taget Fejl, medens andre er mere eller mindre tvivlsomme, 
vilde det maaske ikke vere uden Betydning at gøre disse Bestemmelser til 
Genstand for nogle Bemerkninger tillige med et Forsog paa en Tydning af 
nogle af H.'s tvivlsomme Navne. Da disse imidlertid i flere Tilfælde er meget 
ubestemte, skal det indrømmes, at det undertiden kan vere vanskeligt at træffe 
det rette. Til Eksempel herpaa kan anfgres den Plante, som H. kalder ,dudæ- 


— XXXV — 


korn", og som skal være Nigella sativa L., medens man her i Landet tidligere 
ved dudækorn har forstaaet en ganske anden Plante, nemlig Camelina sativa!) L. 

S. 38 skriver Forf.: ,Cariophilum, Gorfærs naghlæ ... = Dianthus Caryo- 
phyllus, L.“ Hr. D. har her taget Fejl af Planten Dianthus og Kryddernelliker, 
som netop efter deres Form kaldes saaledes (naghlæ: Som). 

S. 40. Under Viola skriver Forf.: ,Henrik Smid omtaler flere Slags Fioler, 
gule, brune, rode, hvide" .... [det samme gør ogsaa H.H.]. Det er en Fejl- 
tagelse at antage disse for Violer, idet der ganske sikkert menes Gyldenlak og 
Levkoj. 1551 12/5; skriver saaledes Dronning Dorothea til Birgitte Gjoe?): 
„neglickenn, cipress, gule fioell och hues andre slagh godhe gurtther*. 
1609 saaedes i Antvorskov Have?) !/; Lod Fiol, og i Bircherods Dagbog?) for 
1703 skriver han for den 18. Oktober: ,bar min Kiæreste mig dog op af vores 
Have nogle nyligen i Dag udsprungne Blomster; nemlig ... gule Filitter“. 

S.43. „Dracontea .... Artemisia Dracunculus L. (Estragon) Det er sidst- 
nævnte Art, H. har for Øje". Dette turde dog vere tvivlsomt, og det vilde 
maaske være rigtigere at antage, at det virkelig er en Arum (maculatum), der 
menes. H. taler her om at stode Roden, og hertil vilde Roden af Arum egne 
sig bedre, men i en noget senere Lægebog) staar der: „tac frø aff then yrt, 
draguntea hetær, XXX korn.“ Her kan der ganske sikkert ikke være Tale om 
Estragon, da denne Plante ikke faar modent Fro hos os. 

S.43. „Othyrt, Cicuta. Det er Cicuta virosa L.“ Der er dog vist større 
Sandsynlighed for, at H. med denne Plante mener Coniwm maculatum L. Forf. 
siger selv, at i Sverrig hedder endnu C. maculatum ,Odürt* og i det Skrift”), 
som H. har benyttet ved Udarbejdelsen af sin Lægebog, omtales netop Othyrt 
i Forbindelse med Socrates’s Død”), hvilket ogsaa taler for, at det er Conium, 
der er ment. 

Derimod kunde der vere mere Grund til at antage den paa samme Side 
omtalte „Thung“, som Forf. mener skal vere Helleborus, for Cicuta. I den 
ovenfor nævnte Lægebog, hvor Planten forekommer skrevet som „dunc*, siges 
der nemlig om den, at den ,waxer i watn“, og er meget giftig). 

Elleborus, Thung (8. 43), som Forf. antager for at vere Helleborus 
niger L., er ganske sikkert ikke denne Plante. Der er storre Sandsynlighed for, 
at det er Veratrum album L.,.og V. nigrum L., der menes, da der omtales to 
Slags, en hvid og en sort, og der netop siges, at den hvide er den stærkeste, 
ligesom det ogsaa bestyrkes ved, at de gamle Forf. Dioscorides og Hippocrates 
omtale V. album under Navn af Elleborus leukos”). 


1) Universitetsjubilæets danske Samfunds Blandinger I. B. S. 176. 

2) Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe II. S.3. Nr. 197. 

3) Danske Landboforhold under Enevælden i Tidsskr. f. Landgk. 1885. S. 597. 

1) Uddrag af Biskop Jens Bircherods Dagbøger ved Chr. Molbech. S. 432. Se 
forov. Kalkar: Ordbog til det ældste danske Sprog, Artiklen Fiolit. 

5) Cod. Arn. Mag. Nr. 187 (udgivet af Saaby) S. 60. 

6) Æmilius Macer: De herbarum virtutibus. 

7) Se Anm. i H.H’s Lægebog S. 110. 

8) Oc summe sighe thet af then yrt, at hwa sum dricker henne. han dor 
af henne. Lægebog $. 70. 

3) Hahnemann. Dissertatio historico-medica de Helleborismo veterum, som 
dog ikke bar veret mig tilgængeligt. 


CE 


— XXXVI — 


S. 41. „Tharth skreppe, Boglossa .... Det er Lappa, Tournf.* Da H. 
senere omtaler Skræppe, og endogsaa nævner fire Slags, synes det rimeligere, 
at der med denne Plante er ment Anchusa officinalis L., da denne Plante i 
Pharmacien har været benævnt Boglossuin. 

S.42. ,Næptæ, Calamenthum .... antagelig en Art Mentha“. Da H. 
bruger begge Navue, og da Nepeta Glechoma Benth. og Calamentha hederacea 
Scop. begge betegne Glechoma hederacea L., turde det maaske vere denne 
Plante, der menes. 

Forf. har ikke medtaget „Germandrea* (H. 8.71). Der nævnes i det 14. 
Aarh. en Plante: camedrios gamander!) = Veronica Chamedrys L., som hos 
Hornemann ogsaa har Navn af Gamanderurt. Kunde det ikke vere denne, 
der menes? 

S.45. „Scampuny, Scamonea .... Maaske Veratrum album L.* Det kunde 
ligesaa godt være den officinelle Convolvolus Scamonea Lin., der her er Tale 
om, da H. ogsaa omtaler andre lignende udenlandske Legeplanter som f. Eks. 
Costus?) og Zedwar 3). 

S. 38. ,Galliga .... Er maaske Galega officinalis L. dog tvivlsomt". Da 
,Galigo* sammen med Nelliker, Muskat og andet Krydderi anvendtes ved Til- 
beredning af ,Lutendrank‘*) i det 16. Aarh., ligger det ner at antage, at denne 
Plante ogsaa er en Krydderurt’), maaske Galangarod, Alpinia officinarum, der 
tidligere brugtes til Likortilberedning. 

Maurella, Hælghæberyth, Hundeber. Om denne Plante, som Forf. slet 
ikke indlader sig paa at bestemme, kunde man formode, at det er Solanum 
Dulcamara L., der menes. Som Grunde herfor kan anfores: dels at denne 
. Plante hos Kylling?) hedder ,Hundebær“ (Solanum scandens, hundeber, beesk 
søde), dels at den i den Arn. Mag. Legebog kaldes ,morello“ og at’) morelle 
grimpante er det franske Navn for S. Dulcamara. Der forekommer ganske vist 
endnu en Plante, som paa Dansk kaldes Hundeber, nemlig Bryonia, men 
denne hedder i den ovennævnte Lægebog ,uitis alba‘. 

En Plante, som det kan vere temmelig vanskeligt at faa Rede paa, er 
den, som H. anforer under Navn af „Ligustrum, akerull“. Her maa aabenbart 
have fundet en Forveksling Sted af Navnene, da det danske Navn aldeles ikke 
passer. Som en Løsning af Sporgsmaalet kunde man tænke sig, at den fore- 
gaaende Artikel (om Ligusticum) er gentaget, ligesom det f. Eks. har veeret 
Tilfældet med Artiklen Othyrt®). Dette bestyrkes ved, at Planten hos Macer 
kaldes Ligustica, og ved at sammenholde Beskrivelserne af Leuisticum og 
Ligustrum vil det ses, at der er flere Ligheder, ligesom at der om Ligustrum 
bemærkes, at ,hænnæ kraft er mest i roten“, og dette passer ogsaa paa Levi- 
sticum officinale Koch. 


1) Universitetsjubilæets danske Samfunds Blandinger. I. B. 8, 104. 

2) Costus arabicus L. 

3) Curcuma Zedoaria Roxb. 

4) Troels Lund: Danm. og Norges Hist. V. S. 230. 

5) I Harpestrengs Haandskrift aftrykt N. D. Mag. I. 8.119 siges om Galega. „oc 
(gor) mwn wel at done‘. 

6) Kylling Virid. 153. 

7) Dictionnaire universel de la langue française par P.G. V. Boiste. 

8) Se Anm. i H.H. Lægebog S. 110, 


XXXVII — 


Endnu fortjener at bemærkes, at H. omtaler Asparges, hvilket Forf. 
heller ikke har nævnt. .... ,drick osen af en yrt(s) rot ther hetær aspergus*. 

Idet jeg fuldtud anerkender det i ovennævnte Bog nedlagte Arbejde som 
det første Forsøg paa at give et Billede af denne fjerne Tids Havedyrkning,. 
har jeg troet, at det maaske kunde have nogen Betydning at henlede Opmerk- 
somheden paa Forf.’s Omtale af disse gamle Plantenavne, for at muligvis Andre, 
der er mere kompetente, kan faa Lejlighed til at udtale sig derom. 


Lerchenborg, i Juni 1900. Chr. Pedersen. 


Personalia. 


Ludvig Theodor Schigtz dgde den 31. August 1900, kun nogle faa 
Dage for han skulde fylde 79 Aar, idet han blev fodt den 4. September 1821. 
Han nerede alle sine Dage en overordentlig levende Interesse for Naturen, ikke 
mindst for Planteverdenen, hvilken han bevarede usvækket til det sidste, og 
skont han kun betragtede sig selv som botanisk Amator, fortjener han dog 
fuldtud at mindes her i Botanisk Tidsskrift. Han havde til forskellige Tider af 
sit lange Liv syslet med flere Grene af Naturhistorien, han studerede og sam- 
lede i sin Tid ivrigt Insekter, kendte Landets Fugle, deres Levevis og Færden 
bedre end mangen Zoolog, men det var dog især Planterne, deres Forekomst 
og Udbredelse, som særlig vedblev at interessere ham; trods hans i de senere 
Aar svekkede Legeme vedblev han endnu med ufortroden Interesse at foretage 
Rejser i Landets forskellige Egne, for at nyde Naturen og gense sjældnere fore- 
kommende Planter. Forfatteren af disse Linier har oftere foretaget Rundrejser 
med ham, snart til Lands, snart til Søs paa hans prægtige Lystkutter „Sakun- 
tala“, ved hvis Hjælp det blev muligt paa en bekvem og behagelig Maade at 
naa til afsides beliggende Kyster og Øer i vore Farvande, hvor det ellers var 
vanskeligt at naa hen. Han udviste en højlig tiltalende og elskværdig Glæde 
ved at gense sjældnere Strandfugle, ved at høre Toner af Smaafugle, som han 
erindrede efter mange Aars Forløb, og ved at finde Planter, som han tidligere 
kun havde set en enkelt Gang eller alene kendte fra Herbarier og Beskrivelser. 
Enhver af disse Fremtoninger kaldte en Række Billeder frem hos ham fra tid- 
ligere Færden i Naturen og gav Anledning til naturtro og livlige, med megen 
Humor givne Skildringer af hans Oplevelser. 

S. har været Medlem af Botanisk Forening siden 1844 og han valgtes til 
Æresmedlem af samme den 11. Febr. 1899. Han var Medstifter af , Botanisk 
Rejsefond" og han har ved. forskellige Lejligheder støttet Foreningen og Med- 
lemmer af samme. Foruden talrige Bidrag til Langes Flora har han publiceret 
Skildringer af Vegetationen paa Bornholm (1850) og Vesterhavsøerne (1860). 

S. var alle sine Dage en Hædersmand og en varm Fædrelandsven. Hvad 
hans Livsvirksomhed angaar skal iøvrigt paa dette Sted kun kortelig berøres 
enkelte Sider. Hans Barndomshjem var Bognæsgaard ved Roskilde Fjord, som 
derfor stedse blev ham et kært Sted at søge hen, for at opfriske Minder fra de 
omgivende Skove, hvor han havde faaet sin første Interesse for Naturen vakt 
ved Vandringer med Skovrider Albrecht fra Kattinge, hvem han ofte omtalte i 
den Anledning. Han blev cand. pharm. 1844, var ansat som Medhjælper først 


— XXXVI — 


paa Loveapoteket 1 Kobenhavn, senere i Roskilde. Han deltog som Frivillig i 
den første slesvigske Krig, hvorefter han i 1851 overtog en Lærergerning i 
Naturvidenskaber ved Rodding Højskole, hvor han forblev til Juni 1856. Efter 
at han paa Gl. Carlsberg havde sat sig ind i Bryggerivæsen, oprettede han i 
1859 Albani-Bryggeriet i Odense, som han senere helligede sin Arbejdskraft 
indtil nogle Aar for sin Dod, men fik dog Tid til at pleje sin Trang til Frilufts- 
liv og til virksom Deltagelse i sin Kommunes Anliggender, ligesom han ydede 
betydelige Summer til velggrende Institutioner, til Museer og Kunstverker, til 
Lystanleg, af hvilke Forskonnelsen af ,Fruens Boge‘ især skylder hans person 
lige Virksomhed og Interesse grumme meget. At han blev Ridder af Danebroge 
(1884) folger af sig selv. 

Skønt han levede ugift var han dog, især paa sine ældre Dage, stadig 
omgivet af kvindelige Slægtninge, som skiftedes i at hygge om ham i hans 
smukke Villa i Albani, hvis store, halvvejs botaniske Have det var hans største 
Glæde at pleje og at færdes i, og hvor han i de senere Aar, da hans Helbred 
ikke tillod ham saa anstrengende Rejser som tidligere, trøstede sig ved at 
færdes mellem sine i mange forskellige Egne indsamlede botaniske Skatte, og 
hvor han med største Omhu fredede om Fuglelivet. E. R. 


Den gstgronlandske Ekspedition vendte den 4. Oktober tilbage til Koben- 
havn efter paa særdeles heldig Maade at have fuldfort den lagte Plan. 


Cand. mag. Hjalmar Jensen rejste 1 Begyndelsen af September til Java 
for at tiltræde Stillingen som Botaniker ved de store Tobaksplantager i Midten 
af Øen, hvor hans Opgave bl.a. vil vere at undersøge Kulturernes Sunaheds- 
tilstand. Cand. Jensen har Laboratorium og Bopæl i den store botaniske Have 
i Buitenzorg. 


Magisterkonferents i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag absolveredes 
den 21. December 1900 af J. A. Heilmann Clausen. 


Den 19. December 1900 forsvarede Assistent ved Landbohgjskolen, cand. 
mag. F.Kolpin Ravn sin her i Tidsskriftet trykte Afhandling: Nogle Helmin- 
thosporium-Arter etc. for den filosofiske Doktorgrad. 


— XXXIX — 


Register over de udførligere omtalte Planter. 


(* betegner, at vedkommende Art er afbildet.) 


Side 
Acanthophora Thierii........ 56 
Baeomyces roseus (Pers.) ..... 23 
Botryophora occidentalis...... 56 
Caulerpa cupressoides (Vahl) ... 53* | 
== ORO Oe ee ee «ee ose 54 
— racemosa Forsk. ......... 50 
— verticillata J.Ag.......... 55 * 
Cetrariaselauca (D)... 2... Te 97 
sande HE) 6 ss . |, 21 
2 runerne (Lis)... ne . 4.14, 28 
Cladoma—-coccifera (L) .....:. 17 
— amaurocraea (Fl.) ........ 9 
= furcata (Huds)) "isse dn 13 
SACS.) 2... a 22... 15 
— papitlana (Ehrh.) ........ 13 
randen ma (D). ws + 3,08" 
HAS (D) ee de oo 3 wan es IE 
Cornicularia aculeata (Ehrh.) . . . 20 
Halımeda Opuntia... : . 55 
= iidensi(Sol). 2... 02:8 05 53 * 


Helminthosporium Avenae Br. et 


— gramineum Rabenh. .. 101—315* 
CHES! CACC. num... 101—315* | 
Juncus acutiflorus.......... V 
= ANNE RSR Ne 
— INCE OSE ges eee a ee V 


101—315* 


| 


Side 
Juncus lampocarpus ........ V 
Ob tu SI or us 14 100. V 
SU PINUS es ea re V 
Lecanora pallescens (L.) . . . . .. 24 
| Linnæa borealis........... I 
Orchis incarnatus X maculatus XXXIT* 
Oscillatoria prolifica (Grev.).... I 
Parmelia physodes (L)....... 26 * 
SAN AIS NUL) eh oi RER 27 
Peltigera aphthosa (L.)....... 93 
Sa camila lin Marc are 22 
Penicillus capitatus Lamx...... 53% 
Physcia stellaris (L.) ........ 29 
Rhodochorton islandicum K.Rosenv. 

DÉS SR RE 61% 
— purpureum (Lightf.)....... 75 
Sphyridium byssoides (L.) . .... 93 
Stereocaulon condensatum 

(lot en SES Re 20 
— paschale (L.) ..........… 25 
Triticum compactum Host . . . .. 83 
= UU CUMIN ee ee eo 83 
Udotea flabellata (Lamx.) . . . .. 53% 
Umbilicaria polyphylla (L.) 25 
Usnea barbata (L.) ......... 25 
Volvaria Loveiana Berk. . . .. XXXI 


Xanthoria parietina 29 


CCC 


JOURNAL DE BOTANIQUE 
PUBLIÉ PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE COPENHAGUE 
TOME 24 


BOTANISK TIDSSKRIFT 


UDGIVET AF 


DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN 


REDIGERET AF 


L. KOLDERUP ROSENVINGE 


BIND 24 


MED 5 TAVLER OG 43 TEKSTBILLEDER 
— VK > 


KØBENHAVN 
H. HAGERUPS BOGHANDEL 
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1902 


NET nya an ss 
EN € SÅR 4 > 


1. Hefte, S. 1—125 og I—XVI samt Tavle 1 udkom i Maj 1901. 
9. Hefte, S. 127—238 og XVII—XXXII samt Tavle 2—5 udkom i November 1901. 
3. Hefte, S. 239—409 og XXXIII—LXXII udkom i Juli 1902. 


r 


INDHOLDSFORTEGNELSE. 


I, Afhandlinger. 


V. F. Brotherus (se Schmidt IIT). 

H. Christ (se Schmidt II). 

Carl Christensen: Revideret Liste over danske Pteridofyter............... 369 
C. B. Clarke (se Schmidt III, V, VD. 
A. Engler (se Schmidt V). 

M. Foslie (se Schmidt II). 

M. Gomont (se Schmidt IV). 

E. Hackel (se Schmidt IT). 

H. Harms (se Schmidt V). 

G. Hieronymus (se Schmidt III). 

H 

F 

C 

G 

À 


Side 


. Jonsson: The Marine Algæ of Iceland (I.  Rhodophyceæ) ............. 127 
. Kranzlin (se Schmidt J). 
. Kruuse: Jan Mayens Rarplantern 7.2... snes cess wens 297 
. Massee (se Schmidt VI). i 
. Mentz: Træk af Mosvegetationen paa jydske Heder................... 303 
Otto Meller og C. H. Ostenfeld: De i de senere Aar i Danmark iagttagne 
Findesteder for mindre almindelige Karplanter................. Cyr 
C. H. Ostenfeld: En botanisk Rejse til Færøerne i 1897.................. 93 
me MO MMMAWASCMETSOMIN cn: Speed CR nee 293 


— — (se Schmidt V). 
— (se O. Moller). 
Ove Paulsen (se Schmidt V). 


— Blivende Axelblade hos Bogen. T2, en 4e ee ALT. 281 
— Stipules persistantes chez le Fagus silvatica ......................... 287 
M. P. Porsild: Sur une nouvelle espèce de Riella (subgen. nov.: Trabu- 

Hie lla ÉdenEASiercentrTale re ENT an LA M. 323 
C. Raunkiær: Om Papildannelsen hos Aira caespitosa ................... 293 
— Statistisk. Undersøgelse over Forholdet mellem Han- og Hunrakler hos 


VOLC mM US SAREEN Te de ie 289 
F. K. Ravn (se Schmidt V). : 
Th. Reinbold (se Schmidt IV). 
K. Rostrup (se Schmidt VI). 


Side 
Johs. Schmidt: Flora af Koh Chang. Contributions to the knowledge of 
the vegetation in the Gulf of Siam. Part. I (Johs. Schmidt: In- 
troductory. — F. Kranzlin: Orchidaceae, Apostasiaceae). With 
Map (plate 1)..::4.4 eo he yet ae ea ee APS SE SEERE SEEREN 1 
— — Part II (M. Foslie: Corallinaceae). 15 
— — Part II (Cc. B. Clarke: Cyperaceae. — E. Hackel: Gramineae. 
H. Christ: Pteridophyta (Selaginella auct. G. er en 
V. F. Brotherus: Bryales)......... onthe MERNE SER RENEE 79 
— — Part IV (W. West and G. S. West: Fresh Water Chlorophyceae 
(With plate 2—4). — Th. Reinbold: Marine Algae. — M. Go- 
mont: Myxophyceae hormogoneae. — Johs. Schmidt: Peridi- 
niales (With plate 5)).........…. ee A i 157 
— — Part V (CG. B. Clarke: Compositae, Umbelliferae. — Johs. 
Schmidt: Rhizophoraceae. — Ove Paulsen: Fagaceae. — F.K. 
Ravn: Loranthaceae. — Eug. Warming: Podostemaceae. — C. 
H. Ostenfeld: Hydrocharitaceae, Lemnaceae, Pontederiaceae, 
Potamogetonaceae, Gentianaceae (Limnanthemum), Nymphaeaceae. 
H. Harms: Leguminosae. — K. Schumann: Scitamineae. — A. 
Engler: Araceae. — F. Stephani: Hepaticeae) ................ 241 
— — Part VI (K. Schumann: Rubiaceae. — CG. B. Clarke: Lythra- 
ceae, Melastomaceae, Scrophulariaceae, Acanthaceae. — O. War- . 
burg: Urticaceae. — E. Rostrup and G. Massee: Fungi)...... 329 
K. Schumann (se Schmidt V, VI). 
F. Stephani (se Schmidt V). 
0. Warburg (se Schmidt VI). 
W. West and G. S. West (se Schmidt IV). 
II. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kobenhavn. 
Beretning om Foreningens Virksomhed: 
Møder i 1900 (Fortsættelse): 
Jac. Hartz: Om ,sammensatte* og ,snitdelte“ Blade ........ III 
E. Warming: Om Benævnelserne af Barkens Vev........... III 
Meder.i. 1901... 22.8 RU ee ee ee III, XXX, LI 
C.-Christensen: Om xerofile Bregner. . 12% 40/00 ae IV 
E. Rostrup: Nogle Meddelelser angaaende Mgens Vegetation . LU 
G. H. Ostenfeld: Om indslebte Planter fra Ivigtut (Sydgron- 
land). L'ASIE IE eee ie PER 22. le MER EE TIRE ee LIU 
Møder i 1902: 
L. Kolderup Rosenvinge: Om Spiralstillingen hos Flori- 
déerne ee Yun sa PEALE. ON I HR A PRE Per UE AE LV 
A. Mentz: Om Skals-Aa-Dalens Humusarealer og deres Vegeta- 
tion. (Forelsbis Meddelelse) 7 22... 72. ee te ae MEN 
M. P. Porsild: En ny Mikroskop-Tubusholder ............... LXI 
H. Mortensen: Nye Iagttagelser angaaende Ribe-Egnens Flora LXIT 


Side 
Ekskursioner i 1901: 
Sydgstlige Fyen, ved Ove Paulsen......... ER aa EE XXXII 
Vendsyssel mellem Hjørring, Tolne og Hirshals, ved J. Hartz 
med Liste over Svampe i samme Egne, af J. Lind......... XXXIV 
Sorg og Bromme Plantage, ved F. K. Ravn, med bryologisk 
lee Jemsienkr ren... di M ce nen XLIX 
Generalforsamling 1.1901 .: i. os Fi alee ee li. 4 1.2 VI 
Generalforsamling i 1902 ......... 22.02 2. N wee oem bles LXIII 
Dansk botanisk Litteratur i 1899, ved A. Mentz................... XVI 
Andre Meddelelser: | 
J. Baagoe: Primula paa Mgens Klint, samt nogle faa Bemeerk- 
ninger om P. acaulis, P. elatior og P. officinalis med deres 
PsthvslONGI CLG een ern ls pe VI 
C. H. Ostenfeld: Danske Former af Slegten Euphrasia...... XXIV 
NYE TG DDR rn ne ee eue à XII, XXVI, LXV 
Botanyaolzthe, WPLOCS EE nes ees un Pk es aa ea ln. foe XV (XXV]) 
Den: botaniske Rejsefond: . 2.2... Ase ee rule sen XV, LXIII 
Den botaniske Forenings Reservefond (Grundfond)............ XV, LXIII 
Videnskabelige: Rejser 22208. uen sense XV, XXXI, LXVI 
Pers OI A RE ee kee Re XVI, LXVII 
I De Ben Tee Men ara Nig et Nr SEEN XVI 
ee LOGIN Re TP RE RE XXX 
Caroline ROS TON NE) A (a re een. LX VII 
Association Internationale des Botanistes..................... LXV 
Nordisk Naturforsker- og Lægemgde.......................... LXV 
Danske Bøger i tysk Oversettelse............ Me D EU LXVI 
ROFI TR RE RARE DE Da wel LXIX 


I 
AFHANDLINGER. 


Flora of Koh Chang. 


Contributions to the knowledge of the vegetation in the 
Gulf of Siam. 


By 
Johs. Schmidt. 


Part: 


(Johs. Schmidt: Introductory. — F. Kränzlin: Orchidaceaé, Apostasiaceae.) 


With Map (plate I). 


Introductory 
by Johs. Schmidt. 


With the present contribution 1 am beginning the publication 
of a systematic list containing the plants collected by me during 
the stay of the Danish Expedition in Siam (1899— 1900). 

These contributions will be published gradually as the material 
will be examined and named by various specialists, who have kindly 
undertaken to work up my collections). 

The collections have all been made in the island Koh Chang 
(see Map) and adjacent smaller islands, thus originating in a 
small, fairly accessible area, of which the natural bounds 
are given by its position in the sea. On account of this and as 
catalogues of the plants growing in a certain locality have not hitherto 
been published from anywhere in Siam, as far as I am aware, I 


!) The authors in question are alone responsible for the content of their 
papers with the exception of the words that I have to insert about the 
occurrence of the plants in their natural localities. 


Botanisk Tidsskrift. 24de Bind. 1 


STEHE ME 


hope this list will be of some interest, although it cannot claim to 
be complete as it is only the results of my collections during my 
stay in the island in three winter-months. 

These contributions to which the present is an introduction 
only will deal with the systematic relations of the concerning 
plants and their geographic distribution. As I intend to publish 
later on a more detailed description of the vegetation of Koh 
Chang from a biological and ecological point of view where 
particulars will be given about the general climatic and geographic 
facts, I here confine myself to the most necessary informations. 


The expenses of the Expedition were paid by the Danish 
Government and the „Garlsbergfondet“ and we undertook 
our voyage under the auspices and with the sanction of the Bota- 
nical and Zoological Museums of the University of Copenhagen 
both of which contributed to our outfit and supplied the funds on 
which we travelled. 

On October 1 1899 we started from Copenhagen onboard 
the Danish steamer „Siam“ bound for China. During the sea- 
voyages out- and homeward the time was occupied by collectmg 
and studying the zoo- and phytoplankton of the seas, we 
passed through. After a short stay in Singapore, Bangkok was. 
reached in the middle of December. About a week later we left 
that city onboard H.S. M. „Chamroen“ for our destination, the 
inner part of the east-coast of the Gulf of Siam. By the kindness 
of the Royal Siamese Government and our excellent coun- 
tryman Admiral A. de Richelieu some very valuable support 
was granted us from the Siamese Navy. Thus we got residence 
on the Naval Stations at Lem Dan (Koh Chang) and Lem 
Ngob (Siamese mainland), and also men to assist us during our 
dredgings or inland trips. Until the end of March I lived at 
Lem Dan and spent the time collecting plants and studying the: 
flora of Koh Chang, for which purpose I undertook numerous. 
excursions by land to the hills or visited by boat the different. 
coasts of the island. 


HAS 


At the end of March we left Siam in the Danish steamer 
„Gathay“ for Copenhagen, where we arrived on June 1% 1900. 
Our coilections have all been placed in the Botanical and Zoo- 
logical Museums of the University of Copenhagen. 


& 


The island Koh Chang (Elephant Island) is situated in the 
northeasterly part of the Gulf of Siam about 80 miles from the 
boundary between Siam and Cambodia). A strait, 21/2 — 10 
miles broad, separates the island from the Siamese mainland. The 
area of Koh Chang is about 70 square miles and it is the lar- 
gest Siamese island in the Bay. Consequent to its position in 12° 
lat. N. the climate of Koh Chang is entirely tropical, the year being 
divided in a rainy and a dry season, the former during the 
blowing of the damp south-west monsoon (generally from 
May to August) the latter in the other months where the dry 
north-easterly winds are prevalent. The heat is most ex- 
treme in spring, in March, April and May before the south- 
west monsoon sets in and after the cessation of the north-east. 
The coolest season is the autumn- and winter-months. At 
Bangkok?) the annual average temperature is 26,7° C. (80,1° 
Hapewecembers 24° C (752° F.) and Aprils 285° C, (83,3° F.). 
The annual rainfall amounts to 1670™™ (65,7 inches) of which 
about *5 during the months from May to October. 

The times of tides in the Gulf of Siam are very irregular 
and the rise also varies along the shores from 4 to 9 feet. In 
the Inner Gulf the principal of the two tides occurs in the south- 
west monsoon at night, but in the north-east this gradually 
alters and the high tide will be found in the daytime. 

Koh Chang is a mountainous island and ranges of peaks 
separated by valleys occupy its whole area especially running in 
the direction from NW to SE and growing in height and impor- 
tance as they go south. The highest point is found in the southern 


1) The more exact position is given by the following indications: Northern- 
most point in 12°10’ lat. N., southernmost in 11°57’ lat. N., westmost 
in 102° 14’ long. E., eastmost in 102° 25’ long. E. | 

?) Bangkok (13°88 lat. N., 100° 34 long. E.) is the nearest place, from where 
some meteorological facts are present. During my stay in Koh Chang I 
made some measurements of temperatures and the degree of moisture, which 
later will be published. 


Be SR 


part of the island (Table Peak), north of Klong Sarlakpet, and 
rises nearly to 2450 feet. 

The hills of Koh Chang consist of a rather small-grained 
eruptive rock, most commonly light-brown or red in colour, 
more seldom greenish. 

A narrow strip of plain surrounds the hills of Koh Chang; 
its soil is a very compact, reddish clay the presence of which 
is due to the denudation of the hills. 

Whereas no lakes or ponds of any importance are found 
in Koh Chang, a great number of small rivers and rivulets in- 
tersect the island taking their rise from the hills in the interior. Their 
water usually streams very quickly and they are often broken by 
waterfalls. Most commonly these waterfalls are small; some more 
important ones are found near the east-coast in Klong Munsé and 
a little more southward in Klong Majum, near the west-coast in 
Klong Prao. In the dry season the rivers contain but little water; 
but during the south-west monsoon they swell and fill up their 
stony beds. When the rivers have reached the plains near the 
coast, their course becomes more quiet, their breadth increases 
and some of them are navigable for small crafts for some distance 
from the sea (Klong Prao, Klong Sarlakpet, the latter debouching 
in the great bay at the south-end of the island). 

Especially in the more exposed west-coast of Koh Chang the 
steep rocks go right down to the sea, but in most other places 
the shores are low and flat, their soil consisting of coral-sand!) 
or stony gravel. Where rivers debouch and assume the propor- 
tions of more important estuaries, the ground is covered with a 
black mud and occupied by a luxuriant mangrove-vegetation. 

The hills of Koh Chang are all covered with the densest 
jungle from the feet to their highest top. As the vegetation on — 
the whole, this jungle has been but little influenced by the scarce 
Siainese and Chinese population scattered along the coasts, where 
klongs debouch. 

Villages of some importance are situated at the mouths of 
Klong Munsé (east-coast) and Klong Sarlakpet (south-end); besides 
which some few people live at Klong Son (north-end), Klong Prao 
(west-coast), do Savan (south-end) and a few other places. 


1) The sand here is often much more large-grained than on our northern 
shores consisting of big coral-fragments. In some places however common 
quartzy small-grained sand can be found. 


ENDE 


In the rains a little rice is cultivated in the plains; further 
some few vegetables, pine-apples, bananas, mangos and other 
fruittrees; and here and there one finds a small pepper plantation, 
but on the whole the cultivated area of Koh Chang is quite 
minimal. 


I am indebted to Admiral de Richelieu for kind information 
about the geographic Siamese names within the explored area. 


Notice. In Map and following lists of localities a few Siamese 
words are often used: 
Koh: island, 
Klong: river, canal, creek, 
Lem: headland, 
Ao: bay, 
Noi: little, small, 
Jai: great, large. 


Orchidaceae and Apostasiaceae 
by F. Kranzlin — Gross Lichterfelde. 


Orchidaceae. 


Oberonia Lindl. 


1. 0. iridifolia Lindl. G. & Sp. Orch. & Fol. Orch. Oberonia I. 1. 
var. brevifolia Hook. f. Fl. Brit. Ind. V. 675. 
The specimens bear ripe capsules without any trace of flowers, but 
the whole habit agrees exactly with O. iridifolia Lindl. 
Klong Munsé and Koh Kahdat, epiphytic near the sea. 


Area: From the Northern Himalaya to the Tavoy-district and Moulmein. 


Liparis L. C. Rich. 


2. I. disticha Lindl. in Bot. Reg. sub. t. 882. LD. gregaria Lindl. 
G. & Sp. Orch. 33; Malaxis disticha Thouars Orch. Il. Afr. t. 89; Malaxis 
mucronata Bl. Bijdr. 391. 

Klong Majum 700 ft. above the sea, epiphytic in the jungle. 


Area: Widely distributed from the Mascarene Islds. to Ceylon and farther 
to Malacca, Malay- and Sunda Islds. 


Dendrobium Sw. 


3. D. anceps Sw. in Act. Holm. 1800. 246. Hook. f. Fl. Brit. Ind. 
V. 724. ‘Aporum anceps Lindl. G. & Sp. Orch. 71. 

Without flowers, leaves and flower-buds showing the characteristic 
forms of D. anceps Sw. 

Klong Munsé, epiphytic in the jungle. 

Area: From Sikkim to the Sunda Islds. 

4. ?D. Serra Lindl. in Journ. Linn. Soc. II, 3. Hook. f. Fl. Brit. Ind. 
V.722. Aporum Serra Lindl. in Wall. Cat. 2021 & G. & Sp. Orch. 71. 
D. aloefolium Rehb. f. 

Without flowers. The stem and leaves are quite different from those 


of the last number. I am not quite sure if it may be D. Serra Lindl. 
certainly it is not identical with D. anceps Sw. 


Klong Munsé, epiphytic in the jungle. 


om 


5. D. dixanthum Rchb. f. in Gard. Chron. 1865. 674. Hook. f. Fl. 
Brit. Ind. V. 746. 


I have seen no stem and leaves, but the flowers are almost identical 
with the flowers of the plant Bot. Mag. t. 5564. 

Klong Son, epiphytic in the jungle. 

Area: Moulmein, Tenasserim. 


6. D. Palpebrae Lindl. in Journ. Hort. Soc. V. 33; Hook. f. Fl. Brit. 
Ind. V. 750. 


Klong Munsé, epiphytic in the jungle. Flowers white, labellum yellow. 
Area: From Sikkim to Burma. 


7. D. suavissimum Rchb. f.in Gard. Chron. 1874, 406 & Xen. Orch. 
Il, 2, t 202. D. chrysotoxum Lindl. in Bot. Reg. 1847 and t. 19 & 36; 
Hook. f. Fl. Brit. Ind. V. 750. 


The splendid specimens I had at hand agree in every respect with 
Reichenbachs plate. 

Klong Sarlakpet, epiphytic in the jungle. 

Area: Arracan and Burma. 


8. D. Schmidtianum Krzl. n. sp. (Virgatae). 


Gaulibus approximatis curvulis ad 20 cm. altis e basi tenui in 
quarta parte inferiore fusiformibus supra attenuatis foliosisque, quo 
crassissimi 8—10 mm. diam., foliis oblongis lanceolatisve acutis basi 
laxe vaginantibus lamina S—10 cm. longa, 1—1,5 cm. lata, scapo 
gracili subflexuoso, floribus succedaneis sat magnis e bracteis glo- 
meratis griseis scariosis orientibus quam ovarium tenue 1,5 m. lon- 
gum multo brevioribus. Sepalo dorsali petalisque lanceolatis acutis, 
sepalis lateralibus antice oblongis postice in pseudocalcar aequilon- 
sum omnino apertum rectum conicum v. extintoriiforme elongatis, 
labello e basi angusta dilatato cuneato antice retuso margine leviter 
crenulato (si mavis lobis lateralibus obtriangulis antice crenulatis), 
lobo intermedio minuto angusto triangulo acuminato, disco omnino 
nudo; gynostemio brevissimo. — Flores pulchri nivei, sicci diaphani, 
a sepalorum apieibus ad illum pseudocalcaris 3,2—3,5 em. longi, la- 
bellum 2,5 em. longum inter lobos laterales expansum 1,3 cm. latum. 


In beauty and size the flowers of this plant are much like those of 
D. crumenatum Sw. but they differ by the lip, the middle-lobe of which is 
reduced to a very small triangle. In size and foliage the plant agrees very 
well with a big specimen of D. podagraria Hook. f. (D. angulatum Wall.) 
a plant widely spread over all the Indo-Malayan islands. 


Lem Dan and Koh Kahdat, epiphytic, near the sea. 


D. sp. 
There is another species of aporoid Dendrobiums without flowers col- 
lected in the jungle and labelled N. 467 that I am quite unable to determine. 


BGs ae 


Bolbophyllum Thouars. 
9. B.tridentatum Krzl. n. sp. 


Rhizomate longe prorepente 2 mm. crasso, bulbis 5—8 cm. 
inter se distantibus obtuse tetragonis conicis 1,5—2 cm. altis basi 
fere 1,5 cm. crassis monophyllis, foliis oblongis lanceolatisve ad 8 cm. 
longis 1—2 cm. latis acutis coriaceis apice vix v. non biapiculatis, 
scapis nutantibus quam folia bene brevioribus basi vaginatis ceterum 
nudis, racemis subcapitatis pauci- — plurifloris nutantibus, bracteis 
parvis oblongis acutis quam flores bene brevioribus 2—3 mm. longis. 
Sepalo dorsali oblongo obtuso concavo, sepalis lateralibus ovati- 
oblongis plus duplo longioribus basi connatis subobliquis acuminatis 
apice ipso obtusis, petalis minutis subquadratis v. brevissime ovatis 
supra triapiculatis v. tridentatis, apiculis brevibus subulatis, mediano 
vix longiore, labelli lobis lateralibus falcatis acutis pellucidis incurvis, 
labello ipso crasso carnoso ovato medio sulcato supra et infra dense 
papilloso ; gynostemii dentibus lateralibus latiusculis denticulo 1 late- 
rali instructis integrisve. — Flores rufinuli, sepala lateralia 6 mm. 
longa, dorsale 3 mm., labellum 1,5-—2 mm. longum. 


The plant belongs to the group of mostly very indifferent looking 
species which are more or less similar to B. neilgherrense Wight and LB. 
Careyanum Spreng. All have long creeping rhizomes, rather distant 

monophyllous bulbs, nodding more or less capitate spikes and most of them 
"or all reddish flowers. The chief-character of this species consists in the 
three-pointed petals, a peculiarity not observed in any other species of the 
group. The lip in its shape does not differ very much from that of the 
allied species, but here the side-lobes are reduced to a thin transparent 
border whilst the middle-lobe consists of the strong fleshy body so common 
in Bolbophyllums. 


Jungle near Klong Majum alt. 200 ft., epiphytic. 


Bria Lindl. 


10. E. semiconnata Krzl. n. sp. 


Bulbis nummiformibus applanatis orbicularibus 8— 10 mm. diam. 
margine subrepandis supra retinerviis, foliis sub anthesi nullis, mihi 
non visis, floribus semper unicis brevi-pedicellatis, bractea ovata 
cucullata acuta quam ovarium longiore, flore nutante. Sepalo dor- 
sali obovato-oblongo brevi-acutato, sepalis lateralibus in unum basi 
gibbosum connatis apicem versus liberis acutis cum dorsali conglu- 
tinatis non connatis, petalis obovatis obtusis, tota superficie minute 
crystallino-glandulosa, labello simplice ovato acuto basi plicato ibique 
umbonato; gynostemio perbrevi. — Flores extus et intus glabri, in- 
tense rubri, sepala 5—6 mm. longa, labellum 2 mm. longum. 


This curious little thing is the sixth species of the Porpax-group and 
is Closely allied to E. ustulata Par. & Rehb. f. The differences are how- 
ever considerable enough to keep the plant distinct from EH. ustulata. The 
flowers of the latter are pubescent on the outside, those of our species 
are quite glabrous, the upper sepal is triangular and acuminate in E. ustu- 


L 
a 


N 


lata, in E. semiconnata oblong or obovate, the petals of this species are 
broadly obovate, those of E. ustulata according to Reichenbach lanceolate. 
At last the colour is somewhat different though not much. 


On rocks in the jungle throughout the island, ascending to 2000 ft. 


11. E.Nummularia Krzl. n. sp. 


Bulbis crebris approximatis sese tangentibus orbicularibus mar- 
gine repandis depressis radiatim jugosis S—10 mm. diam., floribus 
plerumque solitariis, bracteis ovatis acutis ovarium subglobosum 
semiaequantibus. Sepalis per duas tertias longitudinis in tubum con- 
natis, lateralibus basi bullatis omnibus antice longe oblongis acutis 
apice reflexis, petalis aequilongis obovati-oblongis antice rotundatis 
utrinque hyalini-papillosis, labello brevi oblongo obtuso, linea eleva- 


tula per totum discum decurrente. — Flores inversi extus et intus 
glaberrimi rubri, sepala circ. 4 mm. longa, petala aequilonga an- 
tice 2 mm. lata, labellum 1,5 mm. longum. — Januario. 


The little plant resembles very much the latter, but I. the flo- 
wers are not resupinate, 2. the sepals are not united except the third part 
below the top, 3. the petals are cuneate or obovate, 4. the lip has an eleva- 
ted line running from the base to the apex but not a tubercle at the base; 
at last the dimensions of all these parts are still a little smaller than in 
E. semiconnata. For the other characters both species agree very much 
especially in the smallness of the flower. Also in this species leaves are 
missing. 


On rocks in the jungle near Klong Munsé alt. 700 ft. 


12. E. lanata Griff. Notul. Il, 101; Lindl. in Journ. Linn. Soc. 
Hil. 49. Er. flava Lindl. var. lanata Hook. f. Fl. Brit. Ind. V. SOL. 

Klong Prao, Koh Kahdat, Koh Saket. Epiphytic near the sea. 

Area: From tropical Himalaya eastward to Bhotan and southward to 
Tenasserim. 

13. E. sp. (sect. Trichotosia) aff. E. velutinae Loddig. 

Without flowers, but surely very near to #. velutina Lodd. if not 
identical. = 


Klong Munsé. Epiphytic in the jungle. 


Agrostophyllum Bl. 

14. A. khasianum Griff. in Cale. Jour. Nat. Hist. IV, 378, t. 19; 
Hook. f. Fl. Brit Ind. V. 824. — Agrost. planicaule Rehb.t. — Appen- 
dieula Hasseltii Wight. 

Lem Dan near the sea and Klong Majum alt. 700 ft., epiphytic. 


Area: Khasia-hills to Moulmein and Tenasserim. 


#10 


Calanthe R. Br. 


15. €. biloba Lindl. Fol. Orch. Calanthe p. 3; Hook. f. Fl. Brit. Ind. 


V. 848. 
var. obtusata Par. & Rehb. f. 


Klong Majum, on rocks; flowers red. 


Area: Temperate Himalaya. Sikkim, Nepal. — Tenasserim. 


Eulophia R. Br. 
16. E. graminea Lindl. in Wall. Cat. 7372 & G. & Sp. Orch. 182: 
Hooket Bl Brit nd Wile: 
Klong Munsé (common in the plains); Koh Chick. Terrestrial, in grassy spots. 


Area: Bengal, Assam, Malacca to Singapore, Nicobar-Islands, Ceylon. 


Cymbidium Sw. 
17. €. aloifolium Sw. in Nov. Act. Upsal. VI, 73; Hook. f. Fl. Brit. 
Ind. VI, 10. Cymb. pendulum Sw.; Cymb. crassifolium Wall. 


Lem Dan and Koh Kahdat, epiphytic, near the sea. 

Area: Himalaya, eastward to East Nepal, southward to Tenasserim and 
Andaman Islands. 

€. sp. indeterm. 


Without flowers. 


Luisia Gaudich. 
18. I. brachystachys Bl. Rumph. IV, 50; Hook. f. Fl. Brit. Ind. VI, 23. 
Without flowers but with all other characters of this species. 
Klong Majum. epiphytic in the jungle. 
Area: Western Himalaya. Silhet & Khasia-hills, Tenasserim. 


Sarcochilus R. Br. 
19. 8. hirtulus Hook. f. Ic. Plant., t. 2121 & Fl. Brit. Ind. VI, 39. 


Without flowers, but the plant resembles in every respect the plate 
in the Icones Plantarum especially in the roughness of the flower stalk. 

Klong Prao, epiphytic, near the sea. 

Area: Perak, Malacca. 


Renanthera Lour. 
20. R. coccinea Lour. Fl. Cochinch. Il. 237; Hook. f. Fl. Brit. Ind. 
VI, 48. 
Klong Majum, on rocks in the jungle, alt. 700 ft. 
Area: Cochin China. Tenasserim, Tavoy-District. 


ER ee 


Saccolabium Bl. 

21. S. ochraceum Lindl. in Bot. Reg. 1842. Misc. 2; Hook. f. Fl. 
Brit. Ind. VI, 62. 8S. lineolatum Thw. Acampe dentata Lindl. A. 
Wightiana var. longepedunculata Thw. 

Lem Dan. Epiphytic, near the sea. Flowers orange with red spots. 


Area: Tropical Himalaya, Bhotan, Tenasserim, Ceylon. 


22. S, peperomioides Krzl. n. sp. 


Caule longe repente radicibus longissimis cortici affixo, folioso, 
foliis dorsiventralibus saepius paulum reflexis carnosis crassis oblon- 
gis obtuse acutatis 2—2,5 cm. inter se distantibus ad 8 cm. longis, 
9 3—2,8 cm. latis, racemis brevibus 1- v.(rarius)2-floris, bracteis 
minutissimis, Sepalo dorsali late obovato-oblongo apice rotundato, 
lateralibus oblongis infra brevi-auriculatis labello semiaffixis, petalis 
minoribus subsimilibus omnibus obtusis, labello compresso basi 
utrinque dentato, lobulis lateralibus erectis apice recurvis, lobo inter- 
medio elongato oblongo acuto v. acuminato, callo crasso supra sul- 
cato inter lobulos laterales, toto disco pilosulo, calcari cum labello 
continuo ipsi subaequilongo extinctoriiformi levissime ascendente ; 
gynostemio brevi, rostello antice bifido; antheram et pollinia non 
vidi. — Flores inter minores generis, sepala petalaque 8 mm. longa, 
labellum cum calcari fere 8 mm. longum. 


The stem is very long and attached to the bark of trees by roots 
of a considerable length; the habit of the plant resembles that of some 
peperomioid plants, from where I borrowed the name. The species 
which we may consider to be the nearest to it is perhaps Saccolabium 
bipunctatum Par. & Rehb. f. (referred to Cleisostoma by Sir Jos. Hooker) 
a very imperfectly known species from Tenasserim; it has the same 
habit, the same manner of growth, the same very short inflorescences of 
1 or rarely 2 flowers and even some very slight resemblance in the flower, 
but no character is identical in both species. 


Klong Sarlakpet, epiphytic on Bruguiera gymnorhiza in the mangrove. 


Vanda?  Aerides?  Sarcanthus ? 


There are still 2 specimens of big Vanda-like plants without any 
trace of flowers. 


Podochilus Bl. 


23. Podochilus sp. 
Without flowers, Pod. lucescenti Bl. similar. 


Klong Munsé, on rocks and epiphytic in the jungle. 


Stereosandra Bl. 
24. N.pendula Krzl. n. sp. 


Tuberidio 3 cm. longo, 1 cm. crasso; caule tenui fragili ad 
30 cm. alto basi squamato ceterum aphyllo pallide roseo, racemo 


pu 


paucifloro, bracteis linearibus pedicellos superantibus, floribus pen- 
dulis. Sepalis ovatis acuminatis lateralibus basi manifeste excavatis 
v. gibbosis, petalis subconformibus, labello simili e basi concava 
late triangulo acuminato antice complicato, tuberculis basilaribus 
elobosis; gynostemio cum anthera dimidium sepali dorsalis aequante, 
anthera longa complicata basi dibrachiata, polliniis elongatis. — 
Flores albi violaceo-punctati, sepala 7 mm. longa, petala et label- 
lum vix breviora. 


Differs from Ster. javanica Bl. by its smaller flowers and the more 
prominent gibbosity of the lateral sepals and the lip. The tubercles at the 
base of the latter are very conspicuous. The flowers are white with 
violet spots, whilst in St. javanica they are whitish with violet tips of the 
sepals and petals. It is a very similar species. 


Klong Son, terrestrial among withered leaves. Flowers white with violet 
spots, ovary with violet elevaled lines, stem and leaves pale reddish. 


Area: The genus Stereosandra, as far we can judge for the moment, 
is confined to the islands of the indo-malayan archipelago. Stereosandra ja- 
vanica Bl. has only been found in Java. 


Anoectochilus BI. 
25. A. Reinwardtii BL? Orch. Archip. Ind. 48, t. 12 fig. 2. 


Without flowers. The habit and the reticulations of the leaves 
agree exceedingly well with Blumes plate. 


Klong Son and Nipple. alt. 2000 ft. Terrestrial. 
Area: Malay Peninsula. Perak (ex. Ridley). 


Hetaeria Bl. 
26. H. oblongifolia Bl. Bijdr. 410 et Orch. Archip. Ind. 86, t. 56. 
With nearly destroyed flowers, but otherwise easy to recognize. 


Jungle near Klong Munsé and Koh Kahdat, terrestrial. 


Area:—dava. 


Cheirostylis Bl. 
27. €. montana Bl. Bijdr. 413, fig. 16. 


Klong Majum, alt. 700 ft., on rocks in the jungle. 


Area: Java. 


Didymoplexis Griff. 
28. D. pallens Griff. in Calc. Journ. Nat. Hist. IV, 383, t 17; Hook. 
f. Fl. Brit. Ind. VI, 122. Leucorchis silvatica Bl. Mus. Bot. Lugd. Bat. 
I, 31; Orch. Archip. Ind. 147; Apetalon minutum Wight; Arethusa ecristata 
Griff. Notul. III, 378; Epiphanes pallens Rehb. f. in Fl. Vitiens. 296. 


tu 


Klong Son, alt. 1000 ft., terrestrial in the jungle. Flowers white, labellum 
yellow, stem and leaves reddish, the latter very small. 


Area: Lower Bengal, from Himalaya to Calcutta. Malacca, Perak. 


Cypripedium L. 
29. €. Schmidtianum Krzl. n. sp. 


Scapo puberulo tenui, bractea lanceolata carinata acuta dimi- 
dium ovarii aequante. Sepalo dorsali latissime obovato explanato 
apice brevi acutato utrinque 9—11 nervio in nervis extus puberulo, 
sepalis lateralibus in phyllum multoties et inusitate parvum ova- 
tum acuminatum coalitis, petalis late linearibus acutis arctissime 
deflexis, papillis minutis valde distantibus 3 v. 4 in margine supe- 
riore minute fimbriatis, labello petalis aequilongo marginibus osti 
satis distantibus grosse papillosis, sacco amplo supra utrinque in 
lobulum acutum aucto; gynostemio gracili, staminodio antice pro- 
funde lunato medio sulcato (fere bipartito), dente in ima parte sulci 
paulum prosiliente (non proprie umbonato). — Sepal. dorsale 4,5 cm. 
altum et latum, sep. inferius 2,2 cm. longum, 8 mm. latum, petala 
5,5 cm. longa, 1,2 cm. lata, labellum 5,5 cm. longum, supra 2,5 
em. latum; de colore nihil constat. 


It is not without hesitation, that I found a new species of Cypri- 
pedium of which I am quite unable to give any particulars about the 
colours. The characters which make me believe that the species must be a 
new one are the extreme smallness of the lower sepal and the strictly deflexed 
petals. The first character is never observed in such a degree and the 
position of the petals is in similar manner only to be seen in Cyp. 
Fairieanum and Cyp. Dayanum but in neither the petals are so directly 
deflexed as in this species and both species are out of the question by 
numerous other characters. My material consists in 3 flowers preserved 
in alcohol and | am quite sure that I have seen all parts in their natural 
position and not injured by pressure. 


Klong Son, alt. 1000 ft.: on rocks. 


Apostasiaceae. 
Apostasia. 
30. A.Lobbii Rehb. f. in Flora Bd. 55 (1872) 278; Rolfe in Journ, 
Binn Soc. NAV; 238: Krzl. Orch. G. & Sp. I, 9. 
Nipple, alt. 2000 ft. Terrestrial. 


Area: Borneo, Forests of Labuan. 


Flora of Koh Chang. 


Contributions to the knowledge of the vegetation in the 
Gulf of Siam. 


By 
Johs. Schmidt. 


Part. Il. 


Corallinaceae 
by M. Foslie — Trondhjem. 


Along the coasts of Asia from the Indian Ocean, eastward to 
the North Pacific Ocean and farther up to the Bering Sea the 
tracts have been almost unknown as regards the unarticulated cal- 
careous Algae, setting aside a few species of Aelobesia attached to 
other Algae, although on the other hand the other groups of Coral- 
linaceae do not seem to be considerably known. Some species 
are lately known from the Pacific coast of Japan, but otherwise as 
far as I know not a single species has been formerly quoted with 
any degree of certainty from the said extended coasts. Therefore, 
every contribution from these tracts may be of importance as 
regards the knowledge of these up to late times rather neglected 
Algae and their geographic distribution. 

During the Danish expedition to Siam 1899—-1900 some cal- 
careous Algae were collected in different places in the Gulf of Siam. 
The collection certainly comprehends but a small number of species 
which are to be recorded below, giving however some interesting 
facts as to the distribution of these Algae. The species not formerly 
described will be pictured on a subsequent occasion. 

Mr. Th. Reinbold of Itzehoe has been kind enough to deter- 
mine Amphiroa and Corallina. 


Archaeolithothamnion (Rothpl.) Fosl. !). 
1. A. Schmidtii Fosl. mscr. 


Thallus forming crusts on Corals up to about 2 mm. thick, 
sending forth crowded wart-like excrescences or short, simple or 
subsimple branches about 2 mm. thick, occasionally up to 12 mm. 
long, in an advanced stage frequently knotty and rugged and in 
part rather anastomosing. Sporangia 50—65 » long and 30—40 u 
thick. 

There are to be found two specimens of this characteristic species, 
attached to about 15 cm. long and 3—5 cm. thick, somewhat compres- 
sed pieces of dead Corals which it at length fully surrounds. The crust 
does not attam any considerable thickness, apparently not exceeding about 
2 mm., frequently thinner. It produces in a rather young stage numerous 
small wartlike excrescences which little by little increase in size, becoming 
more and more crowded, frequently at length forming short, simple or 
subsimple branches 1.5—3 mm. thick, partly increasing in thickness up- 
wards partly not, or with somewhat spherical thickened ends, occasionally 
almost truncate, and in an advanced stage nearly always knotty and 
rugged. The branches are up to 12 mm. long, but generally smaller, 
in part at length rather anastomosing. New crusts sometimes are formed 
upon the primary, or now and then stretched between the branches, or 
irregular excrescences are formed by growing over extraneous objects. 
The surface is feebly shinmg. The colour was in a fresh state a brownish 
red, however almost discoloured in drying. 

On a vertical section the hypothallic layer is shown to be rather 
feebly developed, composed of elongated cells which are up to about 
20 long. It sends forth perithallic rows the cells of which frequently 
are 1*/2—2 times longer than broad, or 11—18y long and 7—10 4 
broad, here and there alternating with very small square or roundish 
cells. Between the more or less densely crowded overgrown sporangia 
(or cavities after these) the cells are as a rule much elongated and 
narrow. 

The sporangia are formed in more or less regular sori up to about 
3 mm. in diameter. The sori are sometimes almost confluent, and ap- 
pear especially in the excrescences or branches, being dissolved or nearly 
so in the middle of February. On a section the overgrown sporangia 
form rather regular layers over each other and parallel to the surface of 
the frond. They are cylindric-bean-shaped or oblong, 50-—65 y long and 
30—40y thick, occasionally somewhat smaller and almost roundish- 
ovate. 
The species reminds one in habit of Lithothammon rugosum Fosl. 
Otherwise it stands nearest to Archaeolithothamnion erythraeum (Rothpl.) 
Fosl., from which, however, it seperates itself by essential characteristics. 


Picked up from a depth of about 5 fathoms off Koh Kahdat, apparently 
scarce. 


1) With regard to the limit of the genera I refer to Revised Systematical 
Survey of the Melobesieae. Trondhjem 1900. 


lee 


Lithothamnion Phil. emend. 
2. L. fruticulosum (Kütz.) Fosl. 


List of Lith. p. 6 (non Norw. Lith.); Spongites fruticulosa Kütz. Polyp. 
calcif. p. 33, Tab. Phyc. 19, t. 99. 


Syn. L.ramulosum Solms, Corall. Monogr. p.19; ex parte!). 
L. fasciculatum Solms I. c. p.20; saltem ex parte. 
L. fasciculatum 8 fruticulosum Hauck, Meeresalg. p. 274. 


The limits of the above species are not yet well fixed. I have taken 
it in the same sense as L. fasciculatum 2 fruticulosum Hauck 1. c. 
Whether it also includes the coarser form delineated by Hauck I. c., 
t. 5, fig. 3 is as yet not quite certain. 


In the collection from Siam are some specimens certainly rather 
young and not well developed, but on the whole fully agreeing with 
Adriatic and Mediterranean specimens of the present species. They sur- 
round small stones and shells of Mollusks, forming a very thin crust 
which sends forth partly crowded partly scattered wart-like excrescences 
or short and thin branches up to 5 mm. long. The latter are frequently 
knotty and rugged, often with somewhat spherical thickened ends. 

A couple of the specimens were scantily provided with conceptacles 
of sporangia in the beginning of February. The conceptacles were how- 
ever almost dissolved except one. This was about 400 » in diameter 
seen from above, with four-parted sporangia about 150 by 40—50 ». 
A solitary, probably cystocarpic conceptacle of a conical shape measured 
about 600 at the base”). 


Between Koh Mesan and Cape Liant in 9 fathoms water. 


Area: The Mediterranean. the Adriatic, and Mauritius. 


3. I. funafutiense Fosl. mscr. 


Lithothamnion Philippi f. funafutiensis Fosl. Notes Lith. Funaf. p. 3: 
Calc. Alg. Funaf. p. 5. 


1) Owing to a mistake I have in Rev. Syst. Surv. Melob. identified Z. ramulo- 
sum Phil. with L. fruticulosum Kütz. 

2) After this was in press, I have had the opportunity to examine authentic 
specimens from Hauck’s herbarium. JL. fruticulosum includes two forms, 
the one with 1—1.5 mm. thick branches as the above mentioned, which I 
propose to name f. clavulata. This form corresponds in the main with the 
quoted figure by Kützing l.c. as well as Hauck l.c., t.5, flg.5, the latter 
representing an old specimen. It sometimes assumes an almost globular 
shape with nearly fastigiate branches (specimens from the coast of Greece). 
The other form is rather coarse, in habit often much differing from the 
former and approaching G. brassica-florida (Harv.) Fosl., with the branches 
frequently 2—2.5 mm. thick. This form I name f. crassiuscula. On the 
other hand, the coarse form delineated by Hauck l.c.,t.5, fig. 3 seems to 
belong to another species. 


Botanisk Tidsskrift. 24de Bind. 2 


TS 


f. purpurascens Fosl. mser. 


Thallus forming up to 2 mm. thick crusts on Corals, frequently 
with wart-like excrescences 2—3 ınm. in diameter. Conceptacles 
of sporangia subprominent, 550—700 # in diameter. Conceptacles 
of eystocarps subconical, about 500 » in diameter. 

In the quoted papers I mentioned a calcareous Alga from Funafuti 
which I considered a form of L. Philippü. In the collection from Siam 
are a few mostly fragmentary specimens which certainly differ in habit 
from the Funafuti plant, but on the whole are closely related to this. 
On the other hand, also the latter form much approaches L. Philippi. 
However, as both show almost the same divergences in their relation to 
L. Philippii, it appears that they must be considered as forms of a 
separate species. Both cling more firmly to the substratum than L. 
Philippi, the latter even sometimes almost loosens itself and develops 
rhizoids in the lower part of the frond which occasionally at length form 
small fronds as in Lithophyllum expansum. The conceptacles are smaller 
than in the said species, although in this respect no true limit is to be 
drawn. Besides, as mentioned in the quoted papers, the hypothallus 
differs rather much from that in L. Philippii, being more feebly deve- 
loped with more narrow and thin-walled cells than the generally thick- 
walled cells in the latter. I have seen but some few specimens of L. 
Philippi. It seems to be rather varying, and the limits are not yet 
fully known. Perhaps it even includes more than one species in the 
sense formerly taken. This cannot be decided till a larger material is 
procured than that I at present possess. I think however to be entitled 
to adopt the said forms as. specifically distinct. 


The form purpurascens sticks especially to divers Corals. It forms 
more or less extended crusts up to about 2 mm. thick, frequently how- 
ever thinner. The crust is more or less uneven and feebly shining, 
generally with wart-like excrescences 2—3 mm. in diameter, or some- 
times thinner, scattered and branch-like processes appear at least in part 
by covering up small extraneous objects or penetrating animals. A new 
crust occasionally is formed upon the primary. 


With reference to structure the cells of the feebly developed hypo- 
thallic layer are elongated and up to about 20 # long, with thin walls 
or rather so. The lower anticlines form a slow convergence towards 
matrix. The cells of the perithallic layer are much varying in shape and 
size, and often without any distinct order, partly but 4—5 by 5—6 u 
in diameter, square or rounded, not seldom with the longest diameter 
in horizontal direction, or especially upwards square or more frequently 
vertically elongated, 7—12 w long and 5—7 y broad. 

The reproductive organs in the present specimens of this form are 
very scanty and not well developed. I have seen but a few conceptacles 
of sporangia and cystocarps. The former are slightly convex but little 
prominent, 550—700 u in diameter and intersected with a number of 
delicate muciferous canals. The sporangia are four-parted, judging from 
a solitary conceptacle examined 140—170 » long and 60—70 u broad, 
with apparently enduring interwalls. The conceptacles of cystocarps seem 
to be rather varying, although I have seen but a couple of almost fully 


Or 


developed ones. They almost coincide in shape with those in L. Phi- 
lippii and L. lichenoides, but are smaller, about 500 yw in diameter at 
the base, and apparently as a rule more acute. The central parts of the 
,conjugation cell* bear a bundle of somewhat elongated paranemata. 
The present form does not differ much from the Funafuti plant, 
which I provisionally name f. genuina. The latter has a rosy colour, 
sometimes with a feeble purplish shade, while f. purpurascens is darker 
or lighter purplish. The crust is frequently a little thicker and less ir- 
regular, but on the other hand generally with slightly smaller cells than 
in f. genuina. So also the conceptacles of sporangia being a-little smaller, 
and in the few ones that I have seen not flattened in the central parts. 


Between Koh Mesan and Cape Liant on a depth of 9 fathoms (not quite 
certain); 15 naut. miles E. of Koh Chuen, 10 fathoms; the north side of Koh 
Mesan, 10—15 fathoms; between Koh Mesan and Cape Liant, 5—8 fathoms; 
the north point of Koh Chang on Coral-reefs; and Koh Kahdat in 2 fathoms 
water. 


Area: South Pacific Ocean: Funafuti-(f. genwina). 


4. L. siamense Fosl. mser. 


Thallus forming delicate, light rosy, smooth crusts or nearly 
so on divers hard objects, 30—100 » thick. Conceptacles of spo- 
rangia convex, rather prominent, 300—500 » in diameter. Sporangia 
four-parted.. Conceptacles of cystocarps conical, 350—600 » in 
diameter. 


f. minuta Fosl. mser. 


The crust 30—60 y» thick. Coneeptacles of sporangia 300— 
400 4 in diameter. Sporangia 60—70 y long, 25—30y broad. Con- 
ceptacles of cystocarps 350—450 ; in diameter. 


f. simulans Fosl. mser. 


The crust 50—-100 » thick. Conceptacles of sporangia 400- 
900 y in diameter. Sporangia 140—160y long and 60--80 „ thick. 
Conceptacles of cystocarps 500—600 » in diameter. 


This is one of the most delicate of the species of this genus at- 
tached to hard objects. It sticks especially to Corals, but is also met 
with on stones, shells of Mollusks or even attached to other calcareous 
Algae. The colour is in a dried state a light rosy, sometimes, however, 
with a greyish-green shade. The crust is at first almost orbicular, here 
and there with slightly crenulate margin. In an old state it becomes 
more irregular in outline, and more crusts founded near each other get 
fully confluent without any visible limit, at length forming an apparently 
solitary crust up to about 12 mm. in diameter, often, however, much 
smaller, or but 3 mm. in a fertile stage (f. minuta). But sometimes it 
almost covers small shells of Mollusks (f. simulans). It is smooth and 
not or very feebly shining. The smoothness of the crust depends how- 
ever on that of the substratum, although it appears sometimes to become 
a little uneven in an old stage even on a plain substratum, partly by 


)* 
2 


covering up small extraneous objects partly by scars after emptied concep- 
tacles being irregularly effaced, or the dropped conceptacles leaving small 
elevated edges not dissolved. The crust is in f. minuta frequently but 
30—60 u thick, in f. simulans up to about 100 yw thick. 


A vertical section of the crust shows an almost coaxilate develop- 
ment. The hypothallic cells are frequently rather elongated, up to about 
25 y long, sending forth a rather feebly developed perithallic layer. The 
cells of the latter are partly roundish partly square, 7—10 y in diameter, 
however often with the longest diameter now in horizontal now and more 
frequently in vertical direction, in the latter case exceptionally up to 14 
long and 7 y broad. | 


The conceptacles of sporangia are scattered or somewhat crowded 
in any part of the crust except the peripherical portion, convex, in f. mi- 
nuta less prominent than in f. simulans, towards maturity sometimes a 
little flattened in the central parts, in the former 300—400 % and in the 
latter 400—500 y in diameter seen from above. The roof is intersected 
with about 40 delicate muciferous canals. The sporangia are four-parted 
in both forms, in f. minuta 60—70 u long and 25—30 y broad, but in 
f. simulans 140—160 » long and 60—80 yw broad. However, this is 
perhaps not to be considered the average size, as I have examined but 
a couple of conceptacles owing to the scanty material. 


The conceptacles of cystocarps frequently appear in other individuals 
than those of sporangia. They are conical and, as in other species of 
this genus, abruptly passing into a very short and thin tip. Also these 
are smaller in f. minuta than in f. simulans, in the former 350—450 u 
in diameter at the base and in the latter 500—600 y. 

Both forms are provided with the said organs in February, carpo- 
spores however more scarce than sporangia. 


I have been in doubt whether f. simulans ought not perhaps to be 
considered as a separate species, but as I have seen only a solitary well 
developed specimen of this form I do not hesitate to keep it distinct, 
especially since the material also of f. minuta is scarce and some of the 
specimens no doubt are somewhat stunted: Nor have | been able to 
draw any true limit, setting aside the proportionally large reproductive 
organs in the former. But also in other species a great difference as 
regards the conceptacles sometimes is to be seen, for inst. in Lithotham- 
nion laeve. The forms have been found under different conditions which 
not unlikely have had some influence on their development such as for 
instance in the said species as well as L. Lenormandi. 


The present species stands nearest to L. Lenormandi and reminds 
one in habit of young specimens of f. sublaevis. It approaches this form 
also as regards the conceptacles of sporangia, while those of cystocarps 
are different. 


11 naut. miles NW. of Koh Kam on a depth of 10 fathoms (f. minuta) ; 
between Koh Mesan and Cape Liant, 9 fathoms (f. minuta); 15 naut. miles E. 
of Koh Chuen, 10 fathoms (f. minuta?); between Koh Mesan and Koh Chuen, 
15 fathoms (f. minuta); the north side of Koh Mesan in 10—15 fathoms water 
(f. minuta); and Koh Sarlak, on Septifer bilocularis L. in shallow water (f. si- 
mulans), — almost everywhere in solitary individuals. 


Lithophyllum Phil. emend. 
Subgen. Eulithophyllum Fos. 


5. L.racemus (Lam.) Fosl. 


List of Lith. p.9; Millepora (Nullipora) racemosa Lam. Hist. an. s. vertebr. 
De 203. 


f. crassa (Phil.) Fosl. 

l.c. Lithothamnion crassum Phil. in Wiegm. Arch. 1837, p. 388. 

Syn. Lithothamnion racemus Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. 2, p. 521. 
— crassum Hauck, Meeresalg. p. 273. 


With some reservation I refer two specimens to the above form of 
this species. They are hut 1—2 cm. in diameter, sterile and seem to 
have been dead when collected. Overgrown conceptacles are not to be 
found. The specimens agree however in habit with young ones of the 
said form. So also in the main with reference to structure. 


Between Koh Mesan and Cape Liant on a depth of 9 fathoms. 


Area: North Atlantic: South coast of England (only dead specimens 
known), Bahama; the Mediterranean and the Adriatic; the Red Sea: Indian 
Ocean: Mauritius, Rodriguez. 


Subgen. Lepidomorphum Fosl. 
6. I. Yendoi Fosl. 


New or crit. cale. Alg. p. 25. 


On the Pacific coast of Japan this rather easily recognisable spe- 
cies sticks to stones as far as hitherto known. In the Gulf of Siam 
it appears to be rather abundant on small Conchs, Cerithia, forming thin 
crusts little by little almost covering the host, and furnished with repro- 
ductive organs in the middle of March. The specimens from this place 
agree in the main both in habit and structure with the typical form of 
the species except that they are smaller. 


Koh Sarlak on Cerithium Morus in shallow water (between tide-marks). 


Area: North Pacific Ocean: Pacific coast of middle Japan. 


Melobesia Lamour. emend. 


7. M. farinosa Lamour. | 
Polyp. flex. p. 315; Rosan. Mélob. p. 59. 


Also in the Gulf of Siam this widely dispersed species sticks to 
divers other Alge. Well developed specimens have been found on 
Halimeda macroloba and Padina. On Cystoseira latifrons it grows 
together with Bryozoa, the one partly covering the other. The basal 
cells are on a section almost square and about 7 u in diameter. It is 
provided with sporangia, antheridia and carpospores in the middle of 
February. 


HO D RER 


Koh Kahdat in about 2 fathoms water. 


Area: Common almost everywhere except in the arctic and antarctic 
regions. 


Dermatolithon Fosl. 


8. D. pustulatum (Lamour.) Fosl.!) 

List of Lith. p. 11; Melobesia pustulata Lamour. Polyp. flex. p. 315, Rosan. 
Mélob. p. 72. 

Koh Kahdat, in 1—-2 fathoms water. 


Area: Rather common almost everywhere except in the arctic and an- 
tarctic regions. 


Amphiroa Lamour’), 


9. A. fragilissima (L.) Lamour. 

Polyp. flex. p. 298; Corallina fragilissima L. Syst. nat. ed. 12, vol. 1, 
p. 1305; Ell. et Sol. Zooph. p. 193. 

Koh Lom and Koh Chick, on coral-reefs in shallow water. 


Area: Common in all warmer seas. 


Corallina (Tournf.) Lamour’). 
10. €. (Jania) tenella Kütz. 
Tab. Phye, vol. 8, p.41, t. 85, IL. 


It is a question whether this species is not but a very thin form of. 
the much varying C. (Jania) rubens which is common everywhere. 

Koh Lom and Koh Chick, on coral-reefs in shallow water. 

Area: The Mediterranean, Mexico, Samoa and Fidji Islds. 


1) Auctore Th. Reinbold. 


En botanisk Rejse til Færøerne i 1897. 
Af 
C. H. Ostenfeld. 


Med Understattelse fra Kultusministeriet, botanisk Forening og 
botanisk Rejsefond foretog Forfatteren sammen med cand. pharm. 
Jacob Hartz i Sommeren 1897 en Rejse til Færøerne. Vort For- 
maal var særlig at undersøge Fanerogam- og Likenfloraen, da Mos- 
og Algefloraen Aaret for havde været Genstand for Undersogelse 
af Apoteksbestyrer C. Jensen!) og cand. mag. Børgesen. Den 
efterfolgende Rejseskildring giver en Oversigt over vor Rejse og 
Beskrivelse af Plantevæxten paa Øerne med særligt Hensyn til 
Fanerogamerne >). 


Syderø. 


Sammen med Professor E. Warming ankom vi den 15. Juli 
om Aftenen til Trangisvaag paa Syderø og begyndte næste Dag 
vore Exkursioner, som i den første Tid i alt Fald delvis foregik 
sammen med Professor Warming. Vor Hovedstation under vort 
Ophold påa Syderø var Tværaa. Den første Exkursion gik til en 
lille kedelformet Dal, Kvanhaugen lidt nordvest for Trangisvaag. 
Denne Dal havde jeg besøgt i 1895 og 1896 (sidste Gang sammen 
med C. Jensen, se Jensen, Rejseberetn. p. 158 og 195). Det høje 
Fjældplateau (c. 250 M.) omrammer Dalen paa de 3 Sider, medens 
den 4de Side ud mod Havet er fri. Bunden indtages af en lille 
Sø, som har flade, grusede Bredder undtågen ud mod Havet, hvor 
Klippeblokke danner Bredden og hvor Afløbet findes; den ligger 
c. 35 M. over Havet. Man stiger ned i Dalen gennem en ret stejl 


1) C. Jensen: Beretning om en Rejse til Færøerne i 1896. — Botan. Tidsskrift 
21. Bd., p. 157. 1897. 

2) En Flora over de paa Færøerne fundne Karplanter publiceres samtidig i 
første Hefte af „Botany of the Faeröes“, Copenhagen 1901. 


Kloft (Gjov) med lost, gruset Underlag og naar ned til den jævne 
Skraaning nedenfor det lodrette gvre Klippeparti. Skraaningen er 
klædt med et tæt Tæppe af Græs og Mosser og bliver lidt mere 
fugtig, efterhaanden som man kommer nærmere til Sgen; det bli- 
ver til en Nardus-Eng med folgende Karakterplanter: Anthoxan- 
thum, Carex Goodenowii og Nardus, hvortil kommer Eriophorum 
polystachyum, Juncus conglomeratus, Luzula multiflora, Potentilla 
erecta, Galium saxatile, Festuca ovina, Polygala serpyllacea, Selagi- 
nella, Rumex Acetosa, Euphrasia, Carex pilulifera, enkelte Bellis, 
Juncus squarrosus, Ranunculus Flammula og Thymus. Bunden er 
gennemveevet med Hylocomier og hist og her Sphagnum-Tuer !). 

En Mængde smaa Grofter danner et helt Netværk gennem 
Dalen, og i dem findes Ranunculus Flammula, Epilobium palustre 
og alsinefolium, Montia rivularis, Triglochin palustre, Potamogeton 
polygonifolius, Philonotis fontana og Fontinalis antipyretica samt 
Stellaria uliginosa og Cardamine pratensis. Denne Vegetation findes 
til nær Søen, her hører den skarpt op og der lades en gruset, 
nøgen Sebund tilbage, hvor kun en enkelt Montia og Sedum villo- 
sum staar. Antagelig betegner denne skarpe Grænse, at Søen, naar 
Vandstanden er højest, naar op til Vegetationstæppet. 

I selve Søen fortsættes den grusede Bund, men med lidt finere 
Materiale som Dække til c. Ya M.’s Dybde, hvor den faste Bund 
hører op og man synker i løst Mudder. Paa det lave Vand paa 
c. 0,25 M. voxede dels Nitella opaca spredt, dels pletvis et Dække 
af Litorella; lidt længere ude kom Isoétes lacustris til og påa c. 
0,50 M. Potamogeton perfoliatus; denne sidste findes ikke inde paa 
den faste Bund. i 

Den næste Dag gik vi sammen med Distriktslæge Jørgensen 
over Fjældplateauet til Kvalbe. Fjældplateauet er omtrent 250 
—300 M., og der findes her en fattig Fjældmarksvegetation. 
Planterne staar langt fra hinanden og enkeltvis, kun hist og her 
samler de sig, i Reglen paa Steder, hvor Vandet kommer frem, og 
Philonotis og andre Mosser dominerer; undertiden findes dog ogsaa 
mindre Flader med mere tør Græsvegetation dannet af Juncus 


1) I Følge Mosprøver findes følgende Arter: Sphagnum subnitens, S. subsecun- 
dum v. Gravetii, S. cymbifolium, Hylocomium loreum, H. proliferum, H. 
parietinum, H. squarrosum, Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium 
samt Sphaerocephalus palustris, Astrophyllum hornum, Hypnum purum. 
Mosproverne her og i det folgende er velvilligst bestemte af Hr. Apoteks- 
bestyrer C. Jensen. 


squarrosus, Nardus, Festuca ovina og Agrostis stolonifera samt Aira 
flexuosa. De almindelige Fjældmarksplanter, som jeg ellers note- 
rede, er: Thymus Serpyllum, Polygonum viviparum, Armeria, Silene 
acaulis, Cerastium Edmondstonii, Plantago maritima, Arabis petraea, 
Ranunculus acer, Luzula spicata, Juncus trifidus og triglumis, Tha- 
lictrum alpinum, Cerastium vulgare 2, alpestre, Koenigia, Empetrum, 
Saxifraga caespitosa, Aira alpina, Saxifraga stellaris og Festuca 
rubra. 

Jeg undersøgte Kvalbe-Ejde Søen, hvis Bund nærmest Land 
dækkedes af Litorella; Myriophyllum alterniflorum og Isoétes kom 
til lidt længere ude. Inderst i Vandskorpen voxede i Mængde paa 
Klippeblokke en stor friskgrøn Form af Cladophora glomerata. I et 
lille Hjørne af Søen med Sandbund gik Litorella op over Vand- 
"fladen og blomstrede, og det var det eneste Sted paa Færøerne, 
hvor jeg saa den blomstre; her stod ogsaa Potamogeton gramineus 
og filiformis, den sidste i Blomst. 

Søen ligger, som Navnet siger, i et „Ejde*, en Dalsænkning, 
som gaar tværs gennem Øen til Havet paa begge Sider. Der findes 
adskillige Ejder paa Syderø, og alle er de højest mod Vest, hvor 
hele Øens Kyst er stejlt eller lodret affaldende mod Havet. Der 
optræder paa dette vestlige Parti af disse Ejder en ejendommelig, 
lav, tæt Vegetation (Plantago-Formationen), som bærer Præg 
af den enorme Kraft, hvormed Vinden suser gennem disse Sænk- 
ninger. Karakterplanten for disse Strækninger (paa nogenlunde tør 
Bund) er Plantago maritima i en Vrimmel af Former, dog alle lave 
og udmærkede ved korte og tykke Blade og kortstilkede, næsten 
kugleformede Ax (f. pygmaea Lge.); dertil kommer Plantago Coro- 
nopus og lanceolata, Brunella, Agrostis stolonifera, Festuca rubra 
og ovina, Armeria, Thymus og Bellis. 

De bratte Kystklipper (Hamre) mod Vest var ret frodigt be- 
voxede med Haloscias, Plantago maritima (stor og med lange Ax), 
Armeria, Cochlearia officinalis, Cerastium tetrandrum, Weissia 
phyllantha, Grimmia maritima, Ramalina scopulorum, Physcia 
ciliaris og mange andre Likener. 

Vi gik fra Kvalbo-Ejde til et andet nærliggende Ejde, Norbes 
Ejde, hvor vi traf lignende Forhold: en lille Sø og ovenfor den 
Plantago-Formationen. Dog var Vindens Virkning her endnu tyde- 
ligere at se. Her stod nemlig ret store Stykker Jordbund med 
opblæste skarpe Kanter, saa de lignede brede, lave Sokler, hvorpaa 
den lave, tætte Formation dannede et fast Tæppe. 


Le Den TR 


Den 18. lod vi os ro over Trangisvaagfjorden til Sydsiden, 
til Punthavn, hvor vi blandt andet vilde se Scilla verna, som 
voxede der. Den stod endnu delvis i Blomst. Vegetationen, den 
voxede i, var ret blandet, men er en almindelig Vegetation paa 
Tuer og Skraaninger i den lavere Del af „Haugen“!); det er en 
Livegetation, som er kommen ned i den fugtige Hauge og der 
indtager alle ikke for vaade, ophøjede Pletter. Jeg noterede fal- 
sende Arter: Carex binervis, Potentilla erecta, Anthoxanthum, Lu- 
zula multiflora, Galium saxatile, Agrostis stolonifera, Festuca ovina, 
Nardus, Orchis maculatus, Cornus suecica, Vaccinium Myrtillus, 
Carex pilulifera, Polygala serpyllacea og en enkelt Carex Goodenowii 
samt Narthecium. — Hele Sydsiden af Fjorden er et ret kuperet 
Torvelandskab, hvor de hojere Partier indtages af denne Livege- 
tation og de lavere af Cyperacé-Eng, hvori en Mængde andre 
Planter findes: Scirpus caespitosus, Cares Goodenowti, binervis, echi- 
nata, panicea og Oederi, Narthecium, Leontodon * Taraxaci, Antho- 
xanthum, Ranunculus Flammula, Juncus squarrosus, lampocarpus, 
supinus, Luzula multiflora, Polygala serpyllacea, Agrostis canina, 
Eriophorum polystachyum, Pinguicula, Potentilla erecta, Juncus con- 
glomeratus, lidt Calluna, Viola palustris, Pedicularis palustris, Alec- 
torolophus minor, Euphrasia scotica, Lychnis Flos cuculi (Scirpus 
pauciflorus og Carex fulva sjældne), Pletter af Sphagnum, Campy- 
lopus atrovirens, Hylocomier o.a. Mosser. 

Det inderste af Fjorden fortsættes i en ganske svagt 
stigende Dalstrækning og gennemrisles af en (efter Færøernes For- 
hold) ret betydelig Elv. Selve Stranden er sandet og huser en 
plantefattig Sandstrandsformation, Honckenya, Atriplex pa- 
tula og hastata, Agropyrum repens, Potentilla anserina og Matri- 
caria inodora v. phaeocephala staar spredt her. Indenfor Stranden 
er paa nogle Steder kunstig dannet en ren, tør Graminé-Eng (Bø): 
Anthoxanthum, Festuca rubra, Holcus lanatus, Agrostis stolonifera, 
Trifolium repens, Rumex Acetosa, Holcus moilis, Plantago lanceolata 
o. enk. andre; men paa den nordre Bred er der tillige en Strandeng, 
som jeg senere fik Lejlighed til at undersøge nærmere, og som jeg 
skal komme tilbage til (se p. 38—39). 

Den 19. Juli. Ovenfor Tværaa findes et Torvedrag af meget 
lignende Beskaffenhed som det paa Sydsiden af Fjorden, men det 


1) Med Hensyn til Forklaringen af de færgiske Udtryk henvises til Landt’s 
3eskrivelse af Færøerne, København 1801, eller Simmons's Nagra bidrag 
till Färöarnes flora I. — Botan. Notiser, 1896, p. 66. 


ligger noget højere oppe og afgrænses ned mod Fjorden af en 
„Hammer“, et terrasseformet Fremspring af Fjældet. Disse 
Hamre har oftest en frodig og vel udviklet Vegetation (navnlig 
naar de er godt exponerede); thi Faarene, der ellers skal vide at 
holde al Vegetation i Tømme, kan ikke komme til her paa de 
mer eller mindre. lodrette Sider, og derfor faar Planterne paa de 
smaa Afsatser Fred. Vegetationen paa saadanne Hamre kan nu 
være ret forskellig efter Beliggenheden; ligger de ved Havet, saa- 
ledes som den ved Kvalbø-Ejde omtalte, præger det sig i deres 
Flora, og de bliver heller ikke såa frodige; vender de mod Syd eller 
Øst, er de rige paa stadselige Fanerogamer og fattige paa Mosser: 
og vender de mod Nord eller Vest, er de fattige paa Fanerogamer 
og rige påa Mosser og Bregner. Jeg skal benytte den her nævnte 
Hammer som Exempel paa en Hammer med sydlig Exposi- 
tion; der fandtes følgende Planter: Luzula silvatica, Anthoxanthum, 
Plantago maritima, Hieracium, Viola Riviniana, Myrtillus, Calluna, 
Succisa, Rhodiola, Galium saxatile, Angelica silvestris, Hypericum 
pulchrum, Plantago lanceolata, Festuca rubra v. planifolia, F. ovina, 
Thymus, Empetrum, Taraxacum, Polypodium vulgare, Aspidium 
Filix mas, Athyrium Felix foemina, Ranunculus acer, Alchimilla 
alpina, Potentilla erecta, Geranium silvaticum, Blechnum, Draba 
incana, Veronica officinalis, Rumex Acetosa, Aira flexuosa, Rubus 
saxatilis, Cerastium vulgare 8, alpestre og Polygala serpyllacea — 
ialt 33 Arter, et ret anseligt Antal, men andre større Hamre er 
adskilligt rigere. | 

Vi gik fra denne Hammer videre mod Øst langs Fjorden og 
besaa i Frodebe den indhegnede Mark. Byggen stod gron og frisk 
paa de smaa Agre, og af Ukrudt i den fandtes kun i Mengde 
Galeopsis Tetrahit samt en enkelt Brassica campestris. Den ind- 
hegnede Græseng, den saakaldte „Bo“, er for saa vidt et Kunst- 
produkt, som den afgroftes og en Gang imellem benyttes til Ager, 
og følgelig bliver saa Jorden behandlet, men Saaning af Græsfro 
kendes saa at sige ikke paa Færøerne; man lader Marken af sig 
selv gro til, og efter 2 eller 3 Aar findes en frodig Graminé-Eng 
dannet af 4 à 5 Græsarter og en Del Urter. Exempelvis kan næv- 
nes en ret tor Bo uden Mos i Bunden: Holcus lanatus og mollis, 
Agrostis vulgaris og Poa pratensis var Karakterplanterne, dertil 
kom saa i underordnet Mengde Trifolium repens, Myosotis versi- 
color, Rumex Acetosa, Cerastium vulgare a, triviale, Alectorolophus 
minor, Anthoxanthum, Ranunculus acer og Euphrasia borealis. 


ie weed 


Udenfor Frodebo strækker en flåd, smal Tange sig som et 
Rev ud i Fjorden, den saakaldte Skarvatange, Vegetationen var 
her nærmest en Strandeng med pletvis Domineren af forskellige 
Planter, saaledes: Carex Goodenowü, C. salina * kattegatensis, Agro- 
stis stolonifera, Leontodon Taraxaci, Plantago maritima; almindelige 
var desuden Festuca rubra, Poa pratensis, Armeria, Triglochin 
palustris, Juncus lampocarpus og Lychnis; mere enkeltvis forekom 
Sagina procumbens, Cochlearia officinalis, Montia rivularis, Ranun- 
culus repens, Juncus bufonius, Euphrasia scotica, Bellis, Caltha, 
Anthoxanthum, Eriophorum polystachyum, samt imellem Klippe- 
blokke ved Vandet Glyceria maritima. 

Den 20. sejlede vi med Damperen ,Smiril* til Kvalbo og gik 
over Fjældpartiet, Skaalefjæld, til Kvalvigdalen. Skaalefjæld er en 
lang Bjærgryg, der mod Syd falder jævnt af mod Kvalbgdalen; det 
strækker sig omtrent i Ost—Vest og byder derfor et Exempel paa 
Forskellen mellem en mod Nord o